TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2011

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2011

DATO: April 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-7060-678-3 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF 3. KVARTAL 2011... 3 FORUDSÆTNINGER OG INDHOLD... 5 GENEREL UDVIKLING... 7 Månedsfordeling 3. kvartal... 11 Transportmidler... 12 Ulykkessituation... 14 Alder... 16 Kønsfordeling... 18 Spiritusulykker... 18 Regioner... 20 Politikredse... 22 Vejtyper... 24 TABELLER... 26 2

OPSUMMERING AF 3. KVARTAL 2011 Både antallet af personskadeulykker, materielskadeulykker, dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne i 3. kvartal 2011 er de laveste tal set for 3. kvartal siden 2001. Specielt er antallet af dræbte faldet meget siden 3. kvartal 2010. Både antallet af personskadeulykker og personskader i 3. kvartal er halveret siden 2001. SAMMENLIGNING MED FORVENTNINGEN I forhold til de forventede værdier baseret på de seneste 10 års udvikling, ligger 3. kvartal 2011 i flere tilfælde markant højere end forventet. Det gælder både for personskadeulykker og materielskadeulykker, samt for alvorligt og lettere tilskadekomne. Det skal ses i lyset af, at der pga. de seneste års positive udvikling er en nedadgående trend, så der forventes fortsat lavere tal over tiden. SAMMENLIGNING MED 3. KVARTAL 2010 3. kvartal 2011 ligger markant lavere end 3. kvartal 2010 både hvad angår personskadeulykker, materielskadeulykker og personskader. Specielt er der sket er stort fald i personskader, herunder i antallet af dræbte for 3. kvartal. Der er 57 dræbte i 3. kvartal 2011, hvilket er 31 % lavere end i 3. kvartal 2010 og 51 % lavere end i 3. kvartal 2001. Fordelingerne af ulykker og personskader på alder, transportmiddel, ulykkessituation, spiritus, region, politikreds og vejtype afviger i 3. kvartal 2011 primært i positiv retning fra 3. kvartal 2010. Flere steder ses markante afvigelser fra forventningen, men ofte er afvigelser ikke markante i forhold til samme kvartal i 2010 eller de er markante i den modsatte retning. I en del tilfælde ligger tallene i 3. kvartal 2011 markant under tallene for 3. kvartal 2010. MÅNEDSFORDELING Der er i både juli, august og september markant flere personskadeulykker og ulykker i alt end forventet, men i alle månederne er der færre ulykker end i 3. kvartal 2010. Månedsfordelingen følger den gennemsnitlige fordeling for 3. kvartal de seneste 10 år med færrest personskadeulykker i juli og flest i september og august. TRANSPORTMIDDEL Udviklingen for de forskellige transportmidler de seneste 10 år viser, at den mest positive udvikling siden 3. kvartal 2002 ses for knallert 45, som er faldet med 76 % på 10 år, mens den mindst positive er motorcykel, som kun er faldet 23 %. Cyklister, knallert 30 og personbiler er nogenlunde på samme niveau i 3. kvartal 2011, idet de er faldet omkring 50 % på 10 år, mens personskader for fodgængere er begyndt at afvige fra de tre med en stagnering det seneste 1½ år. Specielt ligger personskader med personbiler i 3. kvartal 2011 markant under forventningen og under 3. kvartal 2010. Ligeledes ses der i forhold til 3. kvartal 2010 markant færre personskader med lastbil/bus, hvilket skyldes et usædvanlig højt antal i 2010 pga. 2 alvorlige busulykker på Bornholm. ULYKKESSITUATION Ligesom det er tilfældet i tidligere kvartaler og i tidligere år, ses der flest personskadeulykker ved eneulykker. Omkring en femtedel af personskadeulykker i 3. kvartal 2011 er eneulykker. Der ses kun få markante afvigelser fra forventningen og ingen markante afvigelser fra 3. kvartal 2010, hvad angår fordelingen af personskadeulykkerne på ulykkessituationer. 3

ALDER Der er både positive og negative afvigelser for personskadernes fordeling på alder i 3. kvartal 2011 i forhold til forventningen. De positive afvigelser ses især i aldersgruppen 15-17 år og for ældre på 65 år og derover, som er markant lavere end forventet og ligeledes markant lavere end for 3. kvartal 2010 for især personbiler. Derimod er der markant flere personskader blandt fodgængere i alderen 25-64 år i forhold til forventningen, men ikke i forhold til 3. kvartal 2010. Ligesom for tidligere år ses flest personskader i alderen 16-24 år og færrest blandt børn under 15 år og ældre på 65 år og derover. For ældre er der dog relativt flere alvorligt tilskadekomne og dræbte. SPIRITUSULYKKER Der er både markant færre personskadeulykker og materielskadeulykker med spirituspåvirkning i 3. kvartal 2011 i forhold til forventningen. Antallet af personskadeulykker er dog meget tæt på antallet i 3. kvartal 2010. Andelen af materielskadeulykkerne med spirituspåvirkning viser en nedadgående tendens for 3. kvartal siden 2006, og i 2011 er 15 % af materielskadeulykker med spirituspåvirkede førere, hvilket er en markant mindre andel end gennemsnittet på 18 %. 16 % af personskadeulykkerne er med spirituspåvirkning, hvilket svarer til normalen. REGIONER Det største fald i antallet af personskadeulykker og personskader i 3. kvartal siden 2001 er sket i Hovedstaden, som er faldet omkring 55 %. Personskader og personskadeulykker i alle fem regioner er i 3. kvartal halveret i forhold til 2001. I forhold til 3. kvartal 2010 ses en stigning i personskader og personskadeulykker i Midtjylland, mens de øvrige regioner er faldet. Faldet er størst på Sjælland og i Hovedstaden. POLITIKREDSE For politikredsene ses stort set den samme udvikling i Hovedstadsområdet, på Sjælland og øerne og i Jylland siden 3. kvartal 2001. Alle tre områder er faldet over 50 %. I Jylland er faldet mindst med 50 %, mens det er størst i Hovedstaden med 56 %. Den mest positive udvikling i forhold til forventningen og i forhold til 3. kvartal 2010 ses i Nordjylland, Sydsjælland og Lolland-Falster samt Midt- og Vestsjællands politikredse. VEJTYPER Det største fald i antallet af personskader de seneste 10 år er sket på øvrige statsveje, men også motorveje, motortrafikveje og øvrige kommuneveje er stort set faldet lige så meget. Udviklingen har været ensartet for de 4 vejtyper siden slutningen af 2009 indtil slutningen af 2010, men det seneste år viser øvrige statsveje og motorveje et større fald end de øvrige vejtyper. Personskaderne på alle tre vejtyper er halveret siden 3. kvartal 2002. I 3. kvartal 2011 ses der primært afvigelser fra forventningen på øvrige kommuneveje, men en del af tallene er markant under 3. kvartal 2010. I 1., 2. og 3. kvartal 2011 er der kun få markante afvigelser i forhold til samme periode 2010. 4

FORUDSÆTNINGER MV. Dette notat indeholder en statistisk beskrivelse af den øjeblikkelige status for trafikulykker for 3. kvartal 2011. Notatet indeholder dels en række figurer over udvalgte parametre under ulykker, dels et antal tabeller med de faktiske oplysninger for 3. kvartal 2011. Notatet er udarbejdet som konsekvens af, at oplysningerne for 3. kvartal 2011 nu er endelige informationer fra politiet. Notatet findes kun i elektronisk form. Gengivelse af resultaterne er tilladt med kildeangivelse Vejdirektoratet. Kilde Opgørelserne bygger på de informationer vi har modtaget i Vejdirektoratets ulykkesregister fra politiets ulykkesregistre i POLSAS og POLSAG. I forbindelse med data fra politiet modtages først en foreløbig indberetning af ulykken og senere en endelig. I forbindelse med de foreløbige indberetninger mangler typisk information om personskadernes omfang. Det er derfor først i forbindelse med de endelige oplysninger, at tilskadekomne kan opdeles på alvorligt og lettere tilskadekomst Definitioner Som dræbte regnes personer, der er døde indenfor 30 dage som følge af ulykken. Alvorligt tilskadekomne er personer, hvor politiet har angivet tilskadekomst og en anden skadetype end Alene lettere skade. Som spiritusuheld regnes uheld, hvor mindst én fører/fodgænger har haft en promille større end 0,50 o/oo eller er skønnet påvirket. I forbindelse med de nye bevisalkometre er målingen omsat til, hvad der svarer til værdien ved blodprøve. F.eks. er 0,25 g/l omsat til 0,50 o/oo. Markante ændringer Når der i notatet tales om en markant ændring, afvigelse eller forskel menes der med mindre andet er anført at et antal i det beskrevne kvartal statistisk set afviger fra en prognose baseret på de foregående 10 års tal, samt evt. fra tallet for forrige års kvartal. Samtidig kræves det, at den beregnede forventning er mindst 10. (Normalt vil der være anvendt et statistisk signifikansniveau på 5 %). Notatet består af to afsnit. I afsnittet om generel udvikling er vist en række figurer og hovedtal, som viser den øjeblikkelige udvikling indenfor en række udvalgte områder som f.eks. transportmidler, ulykkessituation, aldersfordeling for tilskadekomne og dræbte, ulykkessted mm. Desuden er der kommenteret på de faktuelle tal for 3. kvartal 2011 i forhold til den beregnede forventning for kvartalet og i forhold til de faktiske tal for 3. kvartal forrige år. Forventningen er beregnet ud fra tal siden 2001 og bygger på trenden, som er fundet ved at korrigere for sæsonvariation og ekstreme værdier. I afsnittet med tabeller er vist de faktisk tal for en række hovedoplysninger for 3. kvartal 2011. 5

6

GENEREL UDVIKLING I det følgende er vist information som generelt beskriver udviklingen indenfor ulykker og personskader for 3. kvartal de seneste 11 år. Tabellen nedenfor viser de faktiske tal for ulykker og personskader for 3. kvartal for 2011 sammenlignet med 3. kvartal i de foregående 10 år. Antallet af personskadeulykker i 3. kvartal 2011 er med 962 det laveste for 3. kvartal siden 2001. Antallet er faldet med 12 % siden 3. kvartal 2010, som ellers tidligere har haft det laveste antal. I forhold til 3. kvartal 2001 er antallet er personskadeulykker næsten halveret, og det ses, at antallet har været generelt faldende i perioden. I 3. kvartal 2011 ses ligeledes det laveste antal materielskadeulykker for 3. kvartal siden 2001. Her er faldet på 5 % siden 2010 og på 19 % i forhold til 2001. Antallet af dræbte er med 57 i 3. kvartal 2011 også det laveste for 3. kvartal siden 2001. Siden 2001 er antallet af dræbte i 3. kvartal faldet med hele 51 %, dvs. antallet er halveret over en periode på 11 år. Ligeledes er antallet af alvorligt og lettere tilskadekomne de laveste set for 3. kvartal siden 2001. Her er faldet på 43 % for alvorligt tilskadekomne og 60 % for lettere tilskadekomne over de 11 år. Alle ulykkestyper og personskader er faldet i forhold til 3. kvartal 2010. Det største procentuelle fald i forhold til 3. kvartal 2010 ses for dræbte, som er 31 % lavere i 3. kvartal 2011 sammenlignet med 3. kvartal 2010. Samlet er antallet af personskader faldet 17 %, mens antallet af ulykker i alt er faldet med 8 %. I forhold til de forventede tal for 3. kvartal 2011 er der både markant flere personskadeulykker og markant flere materielskadeulykker end forventet. Ligeledes er der markant flere alvorligt og lettere tilskadekomne. Ingen af kategorierne er dog højere end 3. kvartal 2010. Ligeledes er det samlede antal personskader i 3. kvartal 2011 markant højere end forventningen, men det er ikke højere end i 3. kvartal 2010. Det skal ses i lyset af den positive udvikling de seneste år, hvilket medfører, at der forventes en fortsat nedadgående trend. Derfor forventes der fortsat lavere og lavere tal. Den største procentuelle forskel til forventningstallet ses for alvorligt tilskadekomne, som er 57 % højere end forventet. De øvrige kategorier på nær dræbte er alle højere end forventet, og den procentuelle afvigelse svinger mellem 16 % og 41 % højere end forventet. Antallet af dræbte er derimod 8 % lavere end forventet. FAKTISKE TAL FOR ULYKKER OG TILSKADEKOMSTER FOR 3. KVARTAL OVERSIGTSTABEL Antal ulykker og personskader i 3. kvartal for årene 2001-2011. ANTAL UHELD ANTAL PERSONSKADER Personskadskade Materiel- I alt Dræbte Alvorligt Lettere I alt tilskade tilskade 2001 1.898 2.414 4.312 116 1.049 1.230 2.395 2002 2.032 2.434 4.466 131 1.108 1.381 2.620 2003 1.881 2.379 4.260 121 1.076 1.226 2.423 2004 1.678 2.350 4.028 91 958 1.071 2.120 2005 1.421 2.128 3.549 90 814 919 1.823 2006 1.525 2.339 3.864 81 840 1.021 1.942 2007 1.479 2.443 3.922 104 849 944 1.897 2008 1.314 2.139 3.453 108 764 791 1.663 2009 1.099 1.981 3.080 81 684 640 1.405 2010 1.098 2.048 3.146 82 670 638 1.390 2011 962 1.945 2.907 57 597 494 1.148 7

Følgende figurer viser den generelle udvikling over de seneste 10 år. På figurerne er de enkelte kvartaler markeret med blå søjler, og det aktuelle kvartal er markeret med lys grøn søjle. Kurven Udvikling beskriver tendensen, hvor der er korrigeret for ekstreme værdier og sæsonvariation. FIGUR 1 Udvikling i ulykker og personskader fra 3. kvartal 2001 til 3. kvartal 2011. Antal i 3. kvartal Udvikling 2500 ULYKKER MED PERSONSKADE 3000 ULYKKER ALENE MED MATRIEL SKADE 2000 2500 1500 1000 2000 1500 1000 500 500 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 ANTAL DRÆBTE 160 140 120 100 80 60 40 20 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 ALVORLIGE PERSONSKADER 1200 1000 800 600 400 200 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 LETTERE PERSONSKADER 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 ALLE PERSONSKADER 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 8

Der er i alle figurer et generelt fald gennem årene, dog knap så stort for materielskadeulykker som for de øvrige. Dette kan skyldes, at registreringerne af materielskadeulykker er mere usikre end personskadeulykker, og derfor spiller registreringsgraden ind i højere grad end ved personskadeulykker og personskader. I alle de viste udviklingskurver med undtagelse af materielskadeulykker er der et dyk omkring 2. - 3. kvartal 2001 og et mere markant dyk omkring starten af 2006. Dykket i 2006 kan nok i nogen grad tilskrives indførelsen af klippekort 1. september 2005, hvorimod dykket i 2001 ikke umiddelbart kan forklares. Fra 4. kvartal 2007 falder samtlige kurver med undtagelse af dræbte. I de fleste kurver ses et lille dyk i både 1. kvartal 2010 og i 1. kvartal 2011, hvilket formentlig skyldes de usædvanlig hårde vintermåneder disse to år. For alle kurver undtagen dræbte og lettere personskader ses en lille stigning omkring 3. kvartal 2011. Ulykker alene med materielskade viser et nogenlunde konstant antal ulykker frem til 2007, dog med den samme variation ved årsskiftet 2005/06 som de øvrige. Fra 2007 ses også her et fald, der dog flader noget ud i slutningen af perioden, og efterfølges af en svag stigning i 2011. Det fremgår tydeligt af figur 1, at faldet siden 2001 er klart mindre for materielskadeulykker end for personskadeulykker og personskader. For dræbte varierer udviklingen mere end for de øvrige, da tallene er relativt mindre. Udviklingen stagnerer fra 1. kvartal 2007 til udgangen af 2008, hvor der for de øvrige grupper er tale om et fald. Faldet for dræbte indtræder først i slutningen af 2008, hvorefter der ses endnu en stagnering fra starten af 2010 efterfulgt af et fald i 2011. Generelt kan det siges, at der fra 3. kvartal 2001 til 3. kvartal 2011 ses en generel nedadgående tendens med færre ulykker og personskader. Der er ingen af de 11 år, der afviger markant fra udviklingen, selvom der ses en tendens til en udfladning mod slutningen af perioden. 2011 ligger dog som det laveste år hidtil samlet set for alle kategorier, og specielt 3. kvartal 2011 ligger lavt i forhold til den tidligere udvikling. Specielle omstændigheder ved 3. kvartal På figur 1 ses det tydeligt, at 1. kvartal er det laveste for samtlige år i samtlige kategorier, mens 2., 3. og 4. kvartal generelt er på mere ens niveau hvert enkelt år. De fleste år ligger 3. kvartal som den højeste eller næst højeste, både hvad angår personskadeulykker og personskader. Det svinger lidt, men generelt kan det siges, at både for ulykker og personskader har 3. kvartal oftest det højeste antal for året. Som undtagelse til dette ses 2007-2009 samt indtil videre 2011, hvor 2. kvartal er det kvartal i året, hvor antallet af personskadeulykker og personskader er højest. I gennemsnit for 2001-2010 sker 28 % af alle personskadeulykker, 25 % af alle materielskadeulykker og 28 % af alle personskader i 3. kvartal. At dømme efter tallene for 1. og 2. kvartal 2011 ser det du til, at 3. kvartal 2011 kommer til at udgøre en tilsvarende andel af ulykkerne i 2011, mens personskaderne i 3. kvartal 2011 ser ud til at komme til at udgøre en relativt mindre andel, end det normalt er tilfældet. Det er velkendt, at vejrforhold kan have stor indflydelse på trafiksikkerheden både i positiv og negativ retning. På den ene side kan dårligt vejr med meget sne og glatte veje forårsage flere glatføreulykker, men omvendt kan vejret have indflydelse på trafikmængden og få færre trafikanter på vejene. Især visse trafikanter vil typisk være fraværende ved meget dårligt vejr. Dette gælder f.eks. motorcyklister, og cyklister, hvorimod der typisk ses flere ulykker med fodgængere i vintermånederne. Desuden kan der være flere landbrugsmaskiner på vejene i 3. kvartal end for resten af året, da høsten typisk sker i 3. kvartal. Det er dog sjældent, at landbrugsmaskiner optræder i trafikulykker. Derimod ses der de seneste 10 år det klart største antal personskader med motorcykler i 3. kvartal efterfulgt af 2. kvartal, hvorimod der er færrest i 1. kvartal og 4. kvartal. 3. kvartal omfatter månederne juli, august og september. Det er således et kvartal, der typisk er præget af forholdsvis godt vejr. Der ses sjældent ulykker i glat føre, ligesom vejene som regel er tørre og vejret er uden så meget nedbør. I 2011 var sommeren præget af store regnfald på kort tid, hvilket har skabt en del midlertidige oversvømmelser. Disse har dog været i forholdsvis begrænsede perioder, og vurderes ikke at have haft afgørende indflydelse på ulykkesudviklingen ud over på de få dage, der er tale om. Derimod har der generelt været flere nedbørsdage i sommeren 2011 i forhold til nor- 9

malt, hvilket kan have en betydning for ulykkessammensætningen, således at der ses relativt flere ulykker i vejr med nedbør. I 2010 var der 9 % af ulykkerne i 3. kvartal, som var i vejr med nedbør, men i 3. kvartal 2011 har der været nedbør ved 11 % af personskadeulykkerne. Ligeledes har der været flere personskadeulykker i vådt føre, idet 18 % af ulykkerne i 3. kvartal 2011 er i vådt føre i sammenligning med 15 % i 2010. Da 2010 er et repræsentativt år i forhold til gennemsnittet for de seneste 10 år, viser figur 2 nedenfor fordelingen af føre og vejr for personskadeulykker i de forskellige kvartaler vist i hhv. 2010 og 2011. Det ses tydeligt af figuren, at udover en forventelig variation med årstiden, er der i 3. kvartal 2011 relativt flere personskadeulykker i vådt føre i forhold til i 2010. Vejrforhold kan altså have indflydelse på sammensætningen af ulykker, hvilket illustreres tydeligt i 3. kvartal 2011, hvor sommeren var ekstrem våd. I juli og i starten af august ligger skolernes sommerferie. Ca. halvdelen af 3. kvartal er således tidspunkter, hvor danskerne typisk holder ferie. En del af de ulykker der optræder, vil således være ulykker, der er forbundet med fritidskørsel. Det betyder, at der ofte vil være flere ulykker om natten, flere ulykker med spirituskørsel og flere ulykker med børn som passagerer i biler. Omvendt vil der formentlig være færre ulykker med fodgængere og færre ulykker i myldretiderne. 1 1 Se f.eks. temanotaterne Børn i person- og varebiler 2001-2010 og Ulykker om natten 2001-2010 på http://www.vejsektoren.dk/ wimpdoc.asp?page=document&objno=668211 FIGUR 2 Procentvis fordeling pr. kvartal for føre for personskadeulykker i 2010 og i 1.-3. kvartal 2011. Procent Tørt Vådt Glat Uoplyst 100 90 80 37 0 0 11 15 26 20 0 0 10 18 70 60 50 40 22 87 83 32 25 88 80 30 20 41 41 53 10 0 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 2010 2011 10

MÅNEDSFORDELING 3. KVARTAL Opdeles ulykker og personskader på måned, er der flere markante afvigelser i forhold til de forventede tal: Personskadeulykker Juli: Der er 282 personskadeulykker svarende til 26 % højere end forventet. Der er dog markant færre end i 3. kvartal 2010, hvor der var 370 personskadeulykker. August: Der er 333 personskadeulykker svarende til 75 % højere end forventet. Der er dog også markant færre end i 3. kvartal 2010, hvor der var 374 personskadeulykker. September: Der er 347 personskadeulykker svarende til 66 % højere end forventet. Der er lidt færre end i 3. kvartal 2010, hvor der i september var 354 personskadeulykker. Materielskadeulykker August: Der er 654 materielskadeulykker svarende til 26 % højere end forventet. Det er færre end i 3. kvartal 2010, hvor der var 686 materielskadeulykker. September: Der er 714 materielskadeulykker svarende til 22 % højere end forventet. Det er ligeledes færre end i 3. kvartal 2010, hvor der var 731 materielskadeulykker. Ulykker i alt Juli: Der er 859 ulykker i alt svarende til 4 % højere end forventet. Det er dog markant færre end i 3. kvartal 2010, hvor der var 1.001 ulykker i alt. August: Der er 987 ulykker i alt svarende til 33 % højere end forventet. Det er ligeledes markant lavere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 1.060 ulykker i alt. September: Der er 1.061 ulykker i alt svarende til 28 % højere end forventet. Det er lidt færre end i 3. kvartal 2010, hvor der var 1.085 ulykker i alt. Generelt kan det siges for 3. kvartal 2011, at der for alle måneder ses markant flere ulykker end forventet. Omvendt ses der markant færre personskadeulykker end i 3. kvartal 2010 i juli og august. Samtlige måneder i samtlige kategorier er lavere end 2010. Både i alt og fordelt på måneder ses en tydligt tendens til, at 3. kvartal 2011 ligger højere end forventningen. Det skyldes, at forventningen bygger på tal fra de seneste 10 år, hvor der er sket et vedvarende fald, og udviklingstrenden vil derfor være nedadgående. Af samme årsag vurderes 3. kvartal 2011 markant højere end forventningen, selvom niveauet er lavere end i 3. kvartal 2010, og faktisk er det laveste set siden 1985. Generelt er det typiske for 3. kvartal, at der ikke ses noget fast mønster med fordelingen på måneder igennem årene. Typisk ses der flest personskadeulykker og materielskadeulykker i september, men fordelingen varierer en del. Dette gælder også for 3. kvartal 2011, hvor 30 % af ulykkerne i alt er i juli, 34 % i august og 36 % i september. 11

TRANSPORTMIDLER FIGUR 3 Udvikling i personskader for udvalgte transportmidler de seneste 10 år. Vist som indeks for summen af de seneste fire kvartaler, hvor 3. kvartal 2002 er sat til 100. Indeks 120 100 80 Knallert 30 Motorcykel 60 Fodgænger 40 Knallert 45 Personbil Cykel 20 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 I figuren er varebiler, lastbil/bus og øvrige udeladt, da antallet af personskader i disse grupper er relativt lille. Indeks for disse grupper vil derfor variere betydeligt. Det fremgår af figuren, at fire af de viste transportmidler skiller sig ud fra personbil og cykel, som ellers stort set viser samme udvikling: Personskader på knallert 30/lille knallert varierer en del gennem årene. Antallet topper ved udgangen af 2002, men er faldet indtil midten af 2006, hvor der indtræder en kraftig stigning. Fra starten af 2009 er der dog indtrådt et fald, som fortsætter ind i 3. kvartal 2011. I 3. kvartal 2011 ligger indeks for personskader med lille knallert på 43 i forhold til udgangsåret 2002. Det betyder, at antallet af personskader på knallert 30 er faldet 57 % siden 3. kvartal 2002. Personskader med lille knallert ligger nu på niveau med personskader for personbil og cykel, som de seneste 10 år er faldet hhv. 55 % og 53 %, og udviklingen for de tre typer har været relativt ens siden midten af 2009. Personskader på motorcykel pr. 3. kvartal 2011 er på indeks 67 i forhold til 2002, som er sat til 100. Det svarer til et fald på 23 % siden 3. kvartal 2002. Personskader med motorcykel varierer en del, men mest markant er en stigning fra midten af 2006, som topper med udgangen af 2007. Derefter falder personskader med motorcykel svagt indtil starten af 2010, hvorefter faldet bliver kraftigere. Fra 3. kvartal 2010 indtræder igen en let stigning, som er fortsat i 3. kvartal 2011. Denne gruppe er fortsat relativ høj i forhold til de øvrige. Personskader på knallert 45/stor knallert ligger pr. 3. kvartal 2011 betydeligt lavere end i udgangsåret 2002. Indekset er på 24 i 3. kvartal 2011 set i forhold til 100 i 2. kvartal 2002, hvilket betyder at antallet er personskader er faldet 76 % på 10 år. Personskader med fodgængere følger indtil midten af 2010 stort set udviklingen for personbiler og cykler. Men siden er udviklingen for personskader med fodgængere begyndt at afvige mere systematisk fra de to andre typer. Udviklingen i personskader med fodgængere er siden starten af 2010 stagneret, hvorimod personskader med personbiler og cykler fortsat er faldet. Indeks er i 3. kvartal 2011 på 55 set i forhold til 3. kvartal 2002, og dette er ikke væsentlig ændret siden 1. kvartal 2010. Det svarer til et fald på 45 % siden udgangsåret, men antallet er stort set uændret de seneste 1½ år. 12

I 3. kvartal 2011 er der følgende markante afvigelser fra de forventede tal med hensyn til transportmidler: Personskader i alt Der er 461 personskader med personbil svarende til 14 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 576 personskader med personbil. Der er 37 personskader med varebil svarende til 68 % højere end forventet. Det er dog ikke højere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 41 personskader med varebil. Der er 3 personskader med andre transportmidler svarende til 73 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 12 personskader med andre transportmidler. Dræbte Der er 461 personskader med personbil svarende til 14 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 576 personskader med personbil. Der er 37 personskader med varebil svarende til 68 % højere end forventet. Det er dog ikke højere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 41 personskader med varebil. Der er 3 personskader med andre transportmidler svarende til 73 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 12 personskader med andre transportmidler. Alvorligt tilskadekomne Der er 174 alvorligt tilskadekomne i personbil svarende til 15 % lavere end forventet. Dette er også markant lavere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 210 alvorligt tilskadekomne i personbil. Der er 17 alvorligt tilskadekomne med varebil svarende til 89 % højere end forventet. Det er dog ikke markant højere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 15 alvorligt tilskadekomne med varebil. Lettere tilskadekomne Der er 263 lettere tilskadekomne med personbil svarende til 14 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 329 lettere tilskadekomne med personbil. Der er 17 lettere tilskadekomne med varebil svarende til 70 % højere end forventet. Dette er dog ikke højere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 20 lettere tilskadekomne med varebil. Der er 5 lettere tilskadekomne med lastbil/bus svarende til 75 % lavere end forventet. Dette er også markant lavere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 35 lettere tilskadekomne med lastbil/bus. Generelt kan det opsummeres, at især personskaderne med personbil er lavere end forventningen baseret på de seneste 10 års positive udvikling. Personskader med personbil er ligeledes markant lavere end i 3. kvartal 2010. Desuden ses en del øvrige afvigelser fra forventningen både i positiv og negativ retning. Specielt ses der meget få personskader i lastbil/bus i forhold til i 3. kvartal 2010, men dette skyldes primært, at der var to voldsomme busulykker i 3. kvartal 2010, så derfor er tallene markant højere i 3. kvartal 2010 end normalt for lastbil/bus. Overordnet kan det konkluderes, at med undtagelse af personbiler og lastbil/bus ligner personskadernes fordeling på transportmiddel for 3. kvartal 2011 i høj grad 3. kvartal 2010. Ikke overraskende ses der flest personskader med personbiler. Det gælder generelt for alle kvartaler og alle år, formentlig fordi personbiler er det hyppigste transportmiddel på vejene. Næst flest personskader ses for cykler og herefter lille knallert, fodgænger og motorcykel. 3. kvartal 2011 afviger ikke markant fra denne fordeling, som også sås i 3. kvartal 2010. Set i forhold til 1. og 4. kvartal generelt ses der dog relativt flere personskader med motorcykler i 3. kvartal. 13

ULYKKESSITUATIONER Følgende figur viser, hvordan udviklingen i personskadeulykker har været indenfor de ti hovedsituationer for 3. kvartal 2011 sammenlignet med 3. kvartal i de fem foregående år. De ti numre henviser til følgende hovedsituationer, der her er illustreret med eksempler på ulykkessituationer indenfor hovedsituationerne. FIGUR 4 Antal personskadeulykker fordelt på hovedsituation i 3. kvartal 2011 sammenlignet med 3. kvartal for de foregående fem år. Antal ulykker med personskade 2006 2007 2008 2009 2010 2011 400 350 300 250 200 150 100 50 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Hovedsituation 0. Eneulykker 1. Ulykker med ligeudkørende samme kurs 2. Ulykker med ligeudkørende modsat kurs 3. Ulykker med svingning samme kurs 4. Ulykker med svingning modsat kurs 5. Krydsningsulykker uden svingning 6. Krydsningsulykker med svingning 7. Ulykker med parkeret køretøj 8. Ulykker med fodgængere 9. Ulykker med genstande, dyr og lignende 14

Som det ses på figuren, er der alle år flest personskadeulykker i hovedsituation 0, eneulykker. Der ses færrest personskadeulykker ved hovedsituation 7, parkeringsulykker, og hovedsituation 9, ulykker med genstande. Dette er ikke specielt for 3. kvartal, men et mønster som ses hele året. I 3. kvartal 2011 er der ligeledes flest eneulykker, efterfulgt af ulykker med samme kurs og svingning (hovedsituation 3) og krydsningsulykker uden svingning (hovedsituation 5). Ca. en femtedel af personskadeulykkerne i 3. kvartal 2011 er eneulykker, hvilket er en lidt mindre andel end normalt for 3. kvartal. I forhold til 3. kvartal 2010 ses det på figuren, at fordelingen på hovedsituation i 3. kvartal 2011 er meget lignede den i 2010 dog med relativt færre indhentningsulykker (hovedsituation 1). Der kan ses følgende enkelte markante ændring for 3. kvartal 2011 i forhold til den beregnede forventning: Hovedsituation 4, svingningsulykker med modsat kurs: Der er sket 97 personskadeulykker, hvilket svarer til 26 % højere end forventet. Det er dog ikke markant højere end 3. kvartal 2010, hvor der var 91 personskadeulykker. Hovedsituation 5, krydsningsulykker uden svingning: Der er sket 116 personskadeulykker, hvilket svarer til 32 % højere end forventet. Det er dog ikke højere end 3. kvartal 2010, hvor der var 120 personskadeulykker. En opdeling på partskombination for de forskellige hovedsituationer viser følgende markante ændringer i forhold til forventningen: PARTSKOMBINATION Personbil - knallert 30 Der er sket 30 personskadeulykker ved hovedsituation 3, hvilket er markant højere end forventningen på 8. Det er dog ikke markant højere end 3. kvartal 2010, hvor der var 27 personskadeulykker. Der er sket 15 personskadeulykker ved hovedsituation 4, hvilket er markant højere end forventningen på 2. Det er ikke markant højere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 11 personskadeulykker. Personbil - cykel Der er sket 45 personskadeulykker ved hovedsituation 3, hvilket er markant højere end forventningen på 13. Det er også markant højere end 3. kvartal 2010, hvor der var 31 personskadeulykker. Der er sket 36 personskadeulykker ved hovedsituation 5, hvilket svarer til 50 % højere end forventet. Det er ikke højere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 39 personskadeulykker. Der er sket 33 personskadeulykker ved hovedsituation 6, hvilket er 43 % højere end forventet. Det er dog ikke højere end 3. kvartal 2010, hvor der var 39 personskadeulykker. Der er sket 184 personskadeulykker i alt, hvilket svarer til 44 % højere end forventet. Det er ikke markant højere end 3. kvartal 2010, hvor der var 178 personskadeulykker. Personbil - fodgænger Der er sket 69 personskadeulykker ved hovedsituation 8, hvilket svarer til 37 % lavere end forventet. Det er dog ikke markant lavere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 72 personskadeulykker. Knallert 30 Der er sket 26 personskadeulykker ved eneulykker, hvilket svarer til 40 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end 3. kvartal 2010, hvor der var 55 personskadeulykker. 15

ALDER Der er i 3. kvartal 2011 en del afvigelser i personskadernes fordeling på aldersgruppe og transportmiddel i forhold til de forventede tal. Samlet kan det altså siges, at der primært ses positive afvigelser fra forventningen. Især aldersgruppen 15-17 år og ældre på 65 år og derover ligger markant lavere end både forventningen og tilsvarende tal fra 3. kvartal 2010. For specielle transportmidler ses især en positiv tendens for personskader med personbiler, mens personskader blandt fodgængere ligger højere end forventningen uden dog at afvige markant fra 2010. Aldersgruppen 7-14 år Der er 28 personskader med cykel svarende til 75 % højere end forventet. Det er dog ikke markant højere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 20 personskader. Aldersgruppen 15-17 år Der er 76 personskader i alt svarende til 37 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 118 personskader. Der er 16 personskader med personbil svarende til 50 % lavere end forventet. Det er ligeledes markant lavere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 32 personskader. Der er 39 personskader med knallert 30 svarende til 29 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 58 personskader. Aldersgruppen 25-64 år Der er 3 personskader med knallert 45 svarende til 75 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 17 personskader. Der er 43 personskader med fodgængere svarende til 39 % højere end forventet. Det er dog ikke markant højere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 37 personskader. Aldersgruppen 65 - år Der er 137 personskader i alt svarende til 17 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 175 personskader. Der er 49 personskader med personbil svarende til 31 % lavere end forventet. Det er dog ikke markant lavere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 61 personskader. Der er 29 personskader med fodgængere svarende til 53 % højere end forventet. Det er dog ikke markant højere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 26 personskader. 16

FIGUR 5 Antal personskader fordelt på alvorlighed og alder i 3. kvartal 2011. Antal 60 dræbt alvorlig lettere 50 40 30 20 10 0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 >= 90 Alder Aldersfordelingen af personskaderne er vist i figur 5. Det ses tydeligt, at der er en overvægt af tilskadekomne i alderen fra 16 til 24 år. Aldersgruppen 16-24 år dækker 28 % af personskaderne i 3. kvartal 2011, hvilket er samme andel som i de øvrige år. Det kan formentlig forklares med, at denne aldersgruppe i høj grad begynder at færdes som selvstændige trafikanter i trafikken på knallert og i personbil. Som ny trafikant i disse transportmidler har de unge endnu ikke opnået rutinen i at færdes i trafikken i disse. Omvendt ses der relativt få personskader med børn i alderen 0-14 år og for ældre over 64 år. 7 % af alle personskader i 3. kvartal 2011 er blandt børn, mens 11 % er blandt ældre. At der er så få børn mellem 0 og 14 år, som kommer til skade eller bliver dræbt i trafikken kan skyldes, at de sjældent færdes som selvstændige trafikanter. De få tilskadekomne børn er ofte passagerer i biler. At tallet er lavt kan derfor betyde, at der benyttes sikkerhedsudstyr til børn i bilerne, og at dette fungerer. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at andelen af de ældre på over 64 år, som bliver dræbt eller har alvorlige personskader er større end andelen i øvrige aldersgrupper. De ældre på 6 år og derover udgør 20 % af de dræbte, men kun 9 % af de lettere tilskadekomne. Det kan skyldes, at ældre er mere skrøbelige, og derfor let kommer mere alvorligt til skade end yngre trafikanter. Omvendt sker 34 % af de lettere personskader i aldersgruppen 16-24 år, mens det er 19 % af de dræbte. Disse tendenser ses i øvrigt også i de øvrige kvartaler i alle år, og på den måde adskiller 3. kvartal 2011 sig ikke. Det skal i øvrigt bemærkes, at aldersfordelingen også afspejler befolkningstallet. F.eks. er en af grundene til, at der ses færre personskader blandt ældre trafikanter, at denne aldersgruppe udgør en relativt mindre andel af befolkningen. 17

KØNSFORDELING 37 % af de dræbte og tilskadekomne i 3. kvartal 2010 er kvinder. Det svarer meget godt til den normale fordeling af personskader på køn i 3. kvartal de seneste 10 år. Derimod er det specielt for 3. kvartal generelt, at kvinder udgør en relativt mindre andel af de dræbte og tilskadekomne, end det er tilfældet i 1. og 4. kvartal, hvor 39 % af personskader er blandt kvinder. Andelen varierer desuden med alderen, således at der i 3. kvartal 2011 sker 31 % af personskaderne i alderen 18-24 blandt kvinder, hvorimod andelen af kvinder blandt de dræbte og tilskadekomne er 44 % for ældre på 65 år og derover. I forhold til gennemsnittet i 3. kvartal de seneste 10 år ses der i 3. kvartal 2011 især for unge mænd relativt færre personskader i alderen 15-17 år, hvorimod andelen af personskader blandt ældre mænd på 65 år og derover er relativt større end normalt. For kvinder ses der relativt flere personskader blandt børn 0-14 år i forhold til gennemsnittet for 3. kvartal de seneste 10 år. Personskadernes alvorlighed adskiller sig også for de to køn. Hver fjerde dræbte er en mand, mens 40 % af de lettere tilskadekomne er kvinder. Dette mønster ses både i 3. kvartal 2011 og for 3. kvartal de foregående 10 år. Generelt gælder det, at jo mere alvorlig skaden er, desto større andel er mænd. Denne forskel ses mest udtalt i 1. kvartal og 4. kvartal, mens 2. og 3. kvartal har stort set samme fordeling. Specielt for 3. kvartal 2011 kan dog bemærkes, at kvinder udgør en relativt større andel af de alvorligt tilskadekomne end normalt for 3. kvartal. SPIRITUSULYKKER På figur 6 ses udviklingen i antallet af person- og materielskadeulykker med og uden spirituspåvirkning i 3. kvartal 2011 sammenlignet med 3. kvartal de foregående fem år. Der er både markant færre personskadeulykker og markant færre materielskadeulykker med spirituspåvirkede i 3. kvartal 2011 i forhold til det forventede antal. Andelen af personskadeulykker med spirituspåvirkede førere er dog relativt lig 3. kvartal 2010. Over de 6 år ses en nedadgående tendens både for personskade- og materielskadeulykker med og uden spirituspåvirkede førere. I 3. kvartal 2011 er 16 % af personskadeulykkerne og 15 % af materielskadeulykkerne registreret som ulykker med spirituspåvirkede førere. Normalt er det en lidt større andel af materielskadeulykkerne, hvor der er spirituspåvirkede førere, mens andelen for personskadeulykkerne de seneste 5 år er lige omkring 16 %. Dette gælder i øvrigt også for de øvrige kvartaler, hvor ulykker med spirituspåvirkede i gennemsnit udgør 16 % af personskadeulykkerne. For materielskadeulykkerne ses der for 3. kvartal de seneste år en nedadgående tendens med relativt færre ulykker med spirituspåvirkede førere. Dette fremgår også af figur 6, hvor det ses, at søjlen for 2011 er lavere for materielskadeulykker med sprit end for materielskadeulykker uden sprit. Det betyder, at materielskadeulykker med sprit er faldet mere siden 2006 end materielskadeulykker uden sprit. Derimod er de to søjler for 2011 for personskadeulykker næsten lige høje, hvilket er et udtryk for, at andelen af personskadeulykker med sprit i 2011 er omtrent den samme som i udgangsåret 2006. 18

Følgende markante afvigelser fra de forventede antal kan fremhæves. Personskadeulykker: Der er 158 spiritusrelaterede personskadeulykker i alt svarende til 19 % lavere end forventet. Det er dog ikke markant lavere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 164 personskadeulykker. Materielskadeulykker: Der er 299 spiritusrelaterede materielskadeulykker i alt svarende til 20 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 335 materielskadeulykker. Personskader: Der er 108 personskader i alt med personbil i spiritusrelaterede ulykker svarende til 27 % højere end forventet. Det er også markant højere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 93 personskader i alt med personbil. Der er 65 lettere tilskadekomne med personbil i spiritusrelaterede ulykker svarende til 48 % højere end forventet. Det er ligeledes markant højere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 44 lettere tilskadekomne i personbil. Der er 15 personskader i alt med personbil i spiritusrelaterede ulykker svarende til 88 % højere end forventet. Det er ligeledes markant højere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 10 personskader i alt med varebil. FIGUR 6 Indeks for trafikuheld med og uden sprit i 3. kvartal 2011 sammenlignet med 3. kvartal i de fem foregående år. Antallet af ulykker i 2006 er sat til 100, og markeret med faktiske tal over søjlerne. Indeks 130 2006 2007 2008 2009 2010 2011 110 253 1.272 422 1.917 90 70 50 30 10 med sprit uden sprit med sprit uden sprit Personskade Materielskade 19

REGIONER I figur 7 vises udviklingen i 3. kvartal over de seneste 11 år inden for de fem sygehusregioner i Danmark. Det ses på figuren, at for personskadeulykker og personskader er der et generelt fald i perioden for alle regionerne. Personskadeulykker og personskader fordeler sig groft sagt på to niveauer. Det største antal er i Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland, som følger nogenlunde samme udviklingen, og færrest i Sjælland og Nordjylland, som også ligger på omtrent samme niveau. Materielskadeulykkerne viser en mere spredt fordeling med mindre udtalt fald. Her ses der flest i Hovedstaden og færrest i Nordjylland. FIGUR 7 Antal ulykker og personskader i 3. kvartal 2001-2011 fordelt på regioner. Antal 600 500 400 300 200 Personskadeulykker Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 100 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 1000 800 Materielskadeulykker 600 400 200 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 700 600 500 400 300 200 100 0 Personskader 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 20

Det er bemærkelsesværdigt, at for 3. kvartal er antallet af personskadeulykker og personskader stort set halveret fra 2001 til 2011 i samtlige regioner. Faldet for personskadeulykker er størst i Hovedstaden, hvor antallet er faldet 55 % siden 3. kvartal 2001, og lavest for Syddanmark, hvor antallet af personskadeulykker er faldet 44 %. For personskader er faldet ligeledes størst for Hovedstaden, som har 57 % færre personskader i 3. kvartal 2011 end i 3. kvartal 2001. Faldet i personskader er med 48 % lavest i Midtjylland. I forhold til 3. kvartal 2010, ses der en stigning i 3. kvartal 2011 i Midtjylland på 8 % for personskadeulykker og 12 % for personskader. Omvendt ses der for de 4 øvrige regioner et fald fra 3. kvartal 2010 til 3. kvartal 2011 i både personskadeulykker og personskader. Faldet for personskadeulykker er størst i Sjælland, hvor der i 3. kvartal 2011 er 23 % færre personskadeulykker end i 3. kvartal 2010, mens faldet for personskader er størst i Hovedstaden, som har 29 % færre personskader i 3. kvartal 2011 i forhold til 3. kvartal 2010. For materielskadeulykker ses der også et generelt fald for alle regioner undtagen Syddanmark, om end det er væsentlig mindre end for personskadeulykker og personskader. For materielskadeulykker sker det største fald i hele perioden i Hovedstaden, hvor antallet er 35 % lavere i 3. kvartal 2011 end i 3. kvartal 2001. For Syddanmark er antallet af materielskadeulykker i 3. kvartal 2011 det samme som i 3. kvartal 2001. Til gengæld ses en stigning i 3. kvartal 2011 i forhold til 3. kvartal 2010 i både Nordjylland og Sjælland på hhv. 3 % og 2 %, mens antallet i de øvrige 3 regioner falder. Faldet er størst i Hovedstaden, som i 3. kvartal 2011 ligger 10 % lavere end i 3. kvartal 2010. Specielt Nordjylland og Sjælland har haft en markant positiv udvikling i personskader både i forhold til forventningen og i forhold til 3. kvartal 2010, hvorimod Hovedstaden og Syddanmark har udviklet sig i mere negativ retning i forhold til forventningen. Derimod ligger de begge regioner markant lavere mht. tilskadekomne i forhold til 2010, hvilket også kan ses på figur 7. Der er følgende markante ændringer for fordelingen på regioner i 3. kvartal 2011 i forhold til forventningen Personskadeulykker: Nordjylland: Der er 102 personskadeulykker svarende til 36 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 127 personskadeulykker. Syddanmark: Der er 266 personskadeulykker svarende til 17 % højere end forventet. Det er dog lavere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 278 personskadeulykker. Hovedstaden: Der er 276 personskadeulykker svarende til 24 % højere end forventet. Det er heller ikke højere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 310 personskadeulykker Materielskadeulykker: Syddanmark: Der er 522 materielskadeulykker svarende til 10 % lavere end forventet. Det er ligeledes markant lavere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 584 materielskadeulykker. Dræbte: Midtjylland: Der er 13 dræbte svarende til 58 % lavere end forventet. Det er ikke markant lavere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 14 dræbte. Sjælland: Der er 8 dræbte svarende til 60 % lavere end forventet. Det er dog ikke markant lavere end antallet af dræbte i 3. kvartal 2010, som var på 9. Tilskadekomne: Nordjylland: Der er 125 tilskadekomne svarende til 41 % lavere end forventet. Det er dog ikke markant lavere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 132 tilskadekomne. Syddanmark: Der er 299 tilskadekomne svarende til 16 % højere end forventet. Det er dog markant lavere end antallet af tilskadekomne i 3. kvartal 2010, som var 344. Hovedstaden: Der er 303 tilskadekomne svarende til 22 % højere end forventet. Det er også markant lavere end antallet af tilskadekomne i 3. kvartal 2010, som var 376. Sjælland: Der er 142 tilskadekomne svarende til 16 % lavere end forventet. Det er ligeledes markant lavere end antallet af tilskadekomne i 3. kvartal 2010, som var 207. 21

POLITIKREDSE På grund af store forskelle i antallet af personskader i de enkelte politikredse, er der i det følgende vist en indekseret udvikling i antallet af personskader i 3. kvartal for 2001 til 2011 i politikredsene opdelt efter områderne Jylland, Øerne og Hovedstaden. År 2001 er valgt som basisår, hvilket betyder at antallet af personskader i 3. kvartal 2001 er sat til 100 for de enkelte politikredse, og personskaderne for 3. kvartal de øvrige år er udregnet som ændringer ud fra dette basisår. Der er ikke påfaldende stor forskel på udviklingen i de tre områder. Det ses umiddelbart, at med undtagelse af Bornholm, der varierer meget grundet små værdier, følges alle politikredse i hvert område meget pænt ad i et generelt fald i antallet af personskader. Det høje tal for Bornholm i 3. kvartal 2010 er igen et resultat af 2 alvorlige busulykker med mange personskader. FIGUR 8 Personskader i 3. kvartal 2001-2011 fordelt på politikredse. Tallene er indekseret, hvor personskader i 3. kvartal 2001 er sat til 100. Bemærk at indeks for Bornholm i 2010 går udenfor figuren helt op til 215. Indeks 140 120 100 80 60 Personskader - Jylland 1, Nordjyllands Politi 3, Midt- og Vestjyllands Politi 5, Syd- og Sønderjyllands Politi 2, Østjyllands Politi 4, Sydøstjyllands Politi Jylland 40 20 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Indeks Personskader - Øerne Fortsætter til 215 140 120 100 80 6, Fyns Politi 8, Midt- og Vestsjællands Politi 7, Sydsjæl. og Lolland-Fl. Politi 12, Bornholms Politi Øerne 60 40 20 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Indeks Personskader - Hovedstadsområdet 140 120 100 9, Nordsjællands Politi 11, Københavns Politi 10, Københavns Vestegns Politi Hovedstadsområdet 80 60 40 20 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 22

Det ses også direkte af figur 8, at faldet er nogenlunde lige stort på Øerne, i Hovedstaden og i Jylland. Tidligere har faldet været mindre i Jylland, men i 3. kvartal 2011 ses der stort set samme fald for alle tre områder. Dog er ses det mindste fald i Jylland, mens det største fald ses i Hovedstadsområdet. Med undtagelse af Midt- og Vestjylland og Københavns Vestegns politikredse ses der et fald fra 3. kvartal 2010 til 3. kvartal 2011. Specielt er faldet meget stort for Bornholm, hvilket skyldes at antallet af personskader i 3. kvartal 2010 var usædvanlig højt grundet to alvorlige busulykker. Derudover ses det største fald fra 2010 til 2011 i 3. kvartal for Nordjylland, Syd- og Sønderjylland og Midt- og Vestsjællands politikredse. Det er bemærkelsesværdig, at indeks for personskader i 3. kvartal 2011 med 46 på Øerne og 44 i Hovedstaden og 50 i Jylland er stort set ens for alle tre områder. Det betyder at antallet af personskader er faldet 54 % på Øerne og 56 % i Hovedstaden fra 3. kvartal 2001 til 3. kvartal 2011, mens antallet er faldet 50 % i Jylland. Antallet af personskader i 3. kvartal er således halveret siden 2001 i alle områder. Højeste indeks i 3. kvartal 2011 er for Midt- og Vestjyllands politikreds med 58 svarende til et fald fra 3. kvartal 2001 til 3. kvartal 2011 på 42 %. Det laveste indeks er 27 for Bornholms politikreds, hvilket svarer til et fald på 63 % siden 3. kvartal 2001. I 1. halvår af 2011 har Jylland haft et markant mindre fald i forhold til Øerne og Hovedstaden siden 2001, men i 3. kvartal ligner udviklingen hinanden i hele Danmark. Specielt er antallet af materielskadeulykker lavere end forventningen for alle politikredse på nær Københavns Vestegn, Bornholm og Midt- og Vestsjælland. For personskadeulykkernes vedkomne, har især Nordjylland haft en markant positiv udvikling med både færre end forventet og færre end i 3. kvartal 2010. Personskadernes fordeling på politikredse har ligeledes haft en positiv udvikling for specielt visse politikredse. Mest positiv både i forhold til forventningen og i forhold til 3. kvartal 2010 er Nordjylland, Sydsjælland og Lolland- Falster samt Midt- og Vestsjælland. Den største negative udvikling i forhold til forventning og 3. kvartal 2010 ses i Midt- og Vestjyllands politikreds. Igen ses der en del markante afvigelser i 3. kvartal 2011 fra de forventede tal for de enkelte politikredse Personskadeulykker: Nordjylland: Der er 106 personskadeulykker svarende til 26 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 135 personskadeulykker. Midt- og Vestjylland: Der er 145 personskadeulykker svarende til 23 % højere end forventet. Det er ligeledes markant højere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 122 personskadeulykker. Materielskadeulykker: Fyn: Der er 209 materielskadeulykker svarende til 21 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 242 materielskadeulykker. Sydsjælland og Lolland-Falster: Der er 129 materielskadeulykker svarende til 21 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 155 materielskadeulykker. Tilskadekomne: Nordjylland: Der er 121 tilskadekomne svarende til 35 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 173 tilskadekomne. Midt- og Vestjylland: Der er 174 tilskadekomne svarende til 37 % højere end forventet. Det er også markant højere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 147 tilskadekomne. Sydsjælland og Lolland-Falster: Der er 72 tilskadekomne svarende til 21 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 93 tilskadekomne. Midt- og Vestsjælland: Der er 55 tilskadekomne svarende til 24 % lavere end forventet. Det er ligeledes markant lavere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 82 tilskadekomne. Dræbte: Østjylland: Der er 4 dræbte, hvilket er markant lavere end forventningen på 12. Det er ikke markant lavere end i 3. kvartal 2010, hvor der var 7 dræbte. 23