Kommunens budget viser, hvad der forventes af udgifter og indtægter på de forskellige områder i de kommende år. I de generelle bemærkninger bliver oplysningerne sammenfattet og der er en beskrivelse af de vigtigste tværgående forudsætninger, som ligger bagved tallene. Man kan blandt andet også se, hvordan budgettet påvirkes af den aftale om kommunernes økonomi, som hvert år bliver indgået mellem Kommunernes Landsforening og Regeringen. Afsnittet indledes med en gennemgang af budgetopgørelsen og finansieringsoversigten, som svarer til det overordnede husholdningsregnskab for kommunen. Herefter følger en gennemgang af de forventede pris- og lønstigninger, ændringerne siden budgetoplægget blev lavet i maj, særlige tiltag i økonomiaftalen, det udmeldte indtægtsgrundlag (skatter og udligning) osv. De generelle bemærkninger er indsat i et særskilt afsnit i mappen med 1. behandlingsbudgettet. I afsnittet med budgetforslag 218 i mappen med 1. behandlingsbudgettet er der under bemærkningerne for hvert udvalg nærmere beskrevet, hvilke aktiviteter, der er indeholdt i budgetforslaget for 218-221. Budgetopgørelse og finansieringsoversigt Nedennævnte budgetopgørelse viser budget 218 samt overslagsårene 219-221 vedr. det skattefinansierede område. Efterfølgende ses finansieringsoversigten og til sidst vises en oversigt over den gennemsnitlige kassebeholdning. Under det skattefinansierede område viser budgetopgørelsen hvilke indtægter, der tilgår kommunen. Når driftsudgifterne fratrækkes, fremkommer den ordinære driftsvirksomhed. Den ordinære driftsvirksomhed viser, hvilket overskud kommunen kan bruge til at finansiere renter og afdrag på lån samt anlægsinvesteringer, der ikke lånefinansieres. Når anlægsudgifterne derefter fratrækkes, fremkommer resultatet af det skattefinansierede område. Der skal være overskud på den løbende drift, både i årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag, jfr. Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Formålet med kravet om overskud på driften er at understøtte princippet om en sund økonomisk styring i den enkelte kommune, hvor det sikres, at en kommune ikke finansierer løbende driftsudgifter ved forbrug af likviditet. Overskud på den løbende drift fremkommer ved, at indtægter fra skatter, tilskud m.v. skal være større end nettodriftsudgifterne samt renter. Finansieringsoversigten viser de budgetterede optagne lån, resultatet af det skattefinansierede område samt de budgetterede balanceforskydninger, som især vedrører indskud til Letbanen. Dernæst vises det budgetterede underskud/overskud. 1
Til sidst vises en oversigt over den forventede gennemsnitlige kassebeholdning ultimo hvert år i budgetperioden. Budgetopgørelse 218 219 22 221-1.152,9-1.28,4-1.265,2-1.325,3 Selskabsskatter -179,8-6 -5-5 Generelle tilskud og udligning -275,3-33,3-29,9-28,1-1.68, -1.571,7-1.66,1-1.655,4 Miljø- og Teknikudvalget 58, 57,8 57,8 57,8 Børne- og Skoleudvalget 426,6 421, 42,9 42,9 Vækst- og Beskæftigelsesudvalget 223,6 227,6 228,8 228,8 Social- og Sundhedsudvalget 486, 485,1 484,6 484, Økonomiudvalget 272,7 264, 262,9 263,3 33,2 32,9 33,1 32,9 1.5,2 1.488,5 1.488,1 1.487,8 33,2 67,1 11,9-17,9-5,1-5,9-65,8 1,1,8 1,4 1,9-16,8-49,3-49,4-63,9 12, 12,4 12,7 12,7 Miljø- og Teknikudvalget 25,5 14,3 3,4 3,4 Børne- og Skoleudvalget 4,1 Vækst- og Beskæftigelsesudvalget 14,3 Det skattefinansierede område: Skatter Indtægter i alt Driftsudgifter: Kulturudvalget Driftsudgifter i alt Pris- og lønstigninger, drift Ordinær driftsvirksomhed Renter Overskud på den løbende drift Afdrag på lån Anlægsudgifter: Social- og Sundhedsudvalget 2
Budgetopgørelse 218 219 22 221 2,5 41,5 46,1 46,1-42,4,4 22,5 55,8 49,5 49,5 1,4 2,5 3,8-72,3 2,2 15,2 2,1 218 219 22 221-72,3 2,2 15,2 2,1 13,8 9, 9, 9, -58,5 29,2 24,2 11,1 218 219 22 221 195,3 29,9 183,2 165,6 Økonomiudvalget Salg af jord og bygninger Kulturudvalget Anlægsudgifter i alt Pris- og lønstigninger, anlæg Det skattefinansierede område i alt Finansieringsoversigt Optagne lån Resultatet af det skattefinansierede område Øvrige balanceforskydninger Underskud/overskud (-) Den forventede gennemsnitlige kassebeholdning ultimo Af forannævnte budgetopgørelse ses, at den ordinære driftsvirksomhed viser et overskud alle år på henholdsvis 17,9, 5,1, 5,9 og 65,8 Dette overskud skal finansiere renter og afdrag på lån samt anlægsinvesteringer, der ikke lånefinansieres. I henhold til den økonomiske politik bør der som udgangspunkt være et råderum til et anlægsniveau på 3-4 procent af driftsudgifterne svarende til 44-6 Efter renter, låneafdrag og anlægsudgifter fratrækkes, viser det skattefinansierede område et overskud i 218 på 72,3 I hvert af årene 219-221 ses derimod et underskud på henholdsvis 2,2, 15,2 og 2,1 Der budgetteres ikke med optagelse af lån i perioden 218-221. Der budgetteres med balanceforskydninger i årene, hvilket primært vedrører betaling af indskud vedr. anlæg af den kommende letbane. 3
Til sidst ses de årlige under-/overskud. Der er overskud i 218 på 58,5 I hvert af overslagsårene 219-221 er der underskud på henholdsvis 29,2, 24,2 og 11,1 Netto ses et underskud på 6, samlet set over de fire budgetår. Kassebeholdningen måles som et gennemsnit af de seneste 12 måneders forventede beholdning. Den forventede gennemsnitlige kassebeholdning forventes at falde fra 195,3 ved udgangen af 218 til 165,6 ultimo 221. Det fremgår af den økonomiske politik, at den gennemsnitlige kassebeholdning skal være tilstrækkelig robust til at håndtere udsving i eksempelvis anlægsprojekter, jordsalgsforudsætninger og lignende. For at kunne opfylde disse formål, skal den ligge stabilt i intervallet mellem 6 og 9 procent af kommunens årlige nettodriftsudgifter, hvilket svarer til mellem 89 og 135 Budgettets prisniveau I overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets retningslinjer er budgetbeløbene angivet i følgende prisniveau: På hovedkonto -6 (drift, refusion og anlæg) er alle budgetbeløbene i årene 218-221 angivet i 218-priser (faste priser) ekskl. moms. På hovedkonto 7-8 (renter, skatter, generelle tilskud, balanceforskydninger, afdrag på lån, optagelse af lån) er budgetbeløbene angivet i det skønnede prisniveau for hvert af budgetårene (løbende priser). For hvert af budgetoverslagsårene 219-221 er beregnet en særlig post, pris- og lønstigninger vedr. hovedkonto -6 for såvel udgifter som indtægter. Disse beregnede pris- og lønstigninger svarer til forskellen mellem hovedkonto -6 i løbende priser og i faste priser. Pris- og lønstigninger Budgettet er baseret på den pris- og lønudvikling, som Kommunernes Landsforening skønner, vil finde sted. Der er anvendt følgende generelle pris- og lønudvikling: % 217-218 218-219 219-22 22-221 Løn og priser i alt 2,4 2,5 2,5 2,5 Løn 2,5 2,6 2,6 2,6 Priser 2,11 2,16 2,16 2,16 4
Kommunernes Landsforening har udmeldt et nyt pris- og lønskøn i juni 217. De nye skøn er indarbejdet i overslagsårene 219-221, hvorimod det ændrede skøn for 216-217 og 217-218 er indarbejdet i budgetforslaget som et puljebeløb under Økonomiudvalgets område på konto 6.51. Puljen, der årligt udgør -9,1, udmøntes i forbindelse med vedtagelsen af det endelige budget 218 i oktober 217. Sidst i afsnittet vises pris- og lønskønnene på de enkelte arter. Fra budgetoplæg til budgetforslag Ligesom ved budgetoplægget er der i budgetforslaget regnet med en uændret kommunal skatteprocent på 23,6 i alle årene. I forhold til det budgetoplæg, som Økonomiudvalget blev præsenteret for i maj måned, er der samlet set sket en forbedring af budgetresultatet. Underskud/Overskud (-) 218 219 22 221 Ved budgetoplægget 3,6 32,5 21,8 12,7 Ved budgetforslaget -58,5 29,2 24,2 11,1 Difference -62,1-3,3 2,4-1,6 En sammenligning af hovedtallene i budgetoplægget og det foreliggende budgetforslag viser på hvilke områder merudgifterne/mindreindtægterne (+) eller merindtægterne/mindreudgifterne (-) findes. Nettoændring 218 219 22 221 12,3 -,2 -,2 -,9,9 -,2 -,2 -,2,3,6,9 Drift Anlæg Pris- og lønstigninger Drift og anlæg i alt 13,2 -,1,1 -,3 Renter og afdrag -,6-1,4-1,1 -,6 Lånoptagelse Balanceforskydninger 5,5,7,7,7 42,7 12,4 14, 33,5 Tilskud og udligning 5
Nettoændring 218 219 22 221 Skatter -122,8-14,9-11,4-34,9-62,1-3,4 2,3-1,7 I alt nettoændringer til forøgelse (-) /forbrug af kassebeholdningen Driftsbudgettet rammer for 218 Økonomiudvalget udmeldte i maj måned en driftsramme for hvert enkelt udvalg. Rammerne er beregnet netto, det vil sige udgifter med fradrag af indtægter og refusioner. Rammerne blev fastsat under hensyn til den økonomiske situation, der tegnede sig på daværende tidspunkt. Nedenfor ses udvalgenes driftsrammer for 218. I afsnittet Budgetforslag 218 økonomioversigter i mappen ses udvalgenes rammer for årene 218-221, herunder politikområderne. Nedenfor ses de udmeldte driftsrammer sammenholdt med budgetforslaget. Udvalg Udmeldt ramme Rammekorrektion Miljø- og Teknikudvalget 57, 1, 58, Børne- og Skoleudvalget 423,9 2,7 426,6 Vækst- og Beskæftigelsesudvalget 222,9,7 223,6 Social- og Sundhedsudvalget 48,8 5,2 486, Økonomiudvalget 27,2 5,6 Kulturudvalget 33,2 Nettodrift i alt 1.487,9 Afsatte puljer -3, Budgetforslag 272,8 33,2 15,2-3, 1.5,2 Siden budgetoplægget blev udsendt i maj 217, er Glostrup Ejendomme politisk flyttet til Økonomiudvalget fra Miljø- og Teknikudvalget. Det har betydet ændrede tal i den udmeldte ramme i forhold til budgetoplægget på Miljø- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget. Der er indarbejdet rammekorrektioner i budgetforslaget, hvilket ses af kolonnen Rammekorrektion, i henhold til Økonomiudvalgets retningslinjer fra maj. Korrektionerne er nærmere specificeret i afsnittet Rammekorrektioner i Budgetforslag 218 økonomioversigter. De beløb, der er nævnt under Afsatte puljer vedrører beløb, der er afsat i forbindelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets udmelding af generelle tilskud og udligning den 3. juni 217. Puljerne vedrører; pulje til ændret max. niveau for kommunal medfinansiering, løft til den kommunale kræftindsats, pulje vedr. den nationale demenshandleplan, DUT lov- og cirkulæreprogram og ændret prisog lønskøn. Puljerne er nærmere beskrevet i de følgende afsnit. 6
Økonomiaftalen for 218 Sammenhængsreform Regeringen og Kommunernes Landsforening er enige om, at kommunerne i de kommende år fortsætter med at bidrage til den omstilling af velfærdssamfundet, som er nødvendig for at sikre stadig bedre offentlig service inden for stramme økonomiske rammer. Det forudsætter, at kommunerne i stigende omfang får mulighed for at tænke sammenhænge på tværs af opgaveområder og myndighedsgrænser og at nye teknologier og tidligere indsatser anvendes med henblik på at sikre, at alle borgere deltager aktivt i samfundet. Regeringen har igangsat arbejdet med en sammenhængsreform, som skal skabe mere sammenhæng for borgerne i den offentlige opgaveløsning. Moderniserings- og effektiviseringsprogram Regeringen og Kommunernes Landsforening igangsatte med aftalen for 217 et fælles flerårigt moderniserings- og effektiviseringsprogram med en årlig effektivisering på 1 mia. kr. Heraf vil kommunerne beholde halvdelen. Kommunerne har ansvaret for at modernisere og effektivisere den kommunale service og samtidig sikre et styrket lokalpolitisk råderum til at kunne prioritere til gavn for borgerne. Regeringen og Kommunernes Landsforening er enige om at gennemføre en række initiativer, der understøtter kommunernes styrings- og prioriteringsmuligheder og en bedre ressourceudnyttelse. Serviceudgifterne I økonomiaftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening fastlægges niveauet for kommunernes udgifter i det kommende år, herunder serviceudgifterne. Det aftalte niveau for kommunernes serviceudgifter under ét betegnes som servicerammen. Hvis kommunerne for 218 budgetlægger over servicerammen, vil det udløse en sanktion i form af en nedsættelse af bloktilskuddet med 3, mia. kr. Sanktionen er som udgangspunkt kollektiv, men Økonomi- og Indenrigsministeren er gennem budgetloven bemyndiget til at gøre sanktionen delvis individuel, såfremt det vurderes, at enkeltkommuner ikke har udvist en passende budgetadfærd. Kommunerne vil ligeledes blive sanktioneret, hvis regnskaberne for 218 under ét er over servicerammen. Servicerammen for 218 udgør 246, mia. kr. Udgangspunktet for beregningen af servicerammen i 218 er en pris- og lønfremskrivning af servicerammen fra sidste år. Hertil er rammen reguleret som følge af nye aftaler såsom prioritering af borgernær kernevelfærd, løft af den kommunale kræftindsat m.m. Dertil er der indregnet konsekvenser af ny lovgivning efter DUT-princippet. Kommunernes Landsforening har beregnet Glostrup Kommunes andel af servicerammen til 1,1 mia. kr. De budgetterede serviceudgifter i 1. behandlingsbudgettet er ligeledes på 1,1 mia. kr., men altså ca. 8,9 under den udmeldte serviceramme. 7
Som følge af økonomiaftalen er der indarbejdet fire puljer i 1. behandlingsbudgettet, tre af puljerne under serviceudgifterne. Hertil kommer konsekvenserne af et nyt pris- og lønskøn, som ligeledes er indarbejdet som en pulje. Puljer 218 219 22 221 DUT, lov- og cirkulæreprogrammet,3,4,3,3 Løft til den kommunale kræftindsats,3 4,,6,6-9, -9,1 Pulje vedr. den nationale demenshandleplan,1 Nyt pris- og lønskøn -9,1-9, Konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet (DUT) Det udvidede totalbalanceprincip (DUT) indebærer, at kommunerne kompenseres for de udgiftsmæssige konsekvenser af ændringer i byrde- og opgavefordelingen mellem staten og kommunerne og for ændringer, staten foretager i regelgrundlaget for eksisterende kommunale opgaver. Princippet indebærer dermed, at kommunernes tilskud øges, hvis der vedtages lovgivning som pålægger kommunerne meropgaver. På tilsvarende vis vil kommunerne få mindre i tilskud, hvis lovgivning medfører, at kommunerne får færre opgaver. Lov- og cirkulæreprogrammet for 218 medfører, at kommunernes tilskud stiger med 61,7, Glostrup Kommunes andel udgør,2 Heraf er -,1 indarbejdet i budgetforslaget som rammekorrektioner.,3 er budgetteret som en pulje under Økonomiudvalget. Udmøntningen af puljen vil ske i forbindelse med vedtagelsen af budgettet. Det fremgår af den økonomiske politik, at justeringer af budgettet foretages med udgangspunkt i hvad der udmøntes igennem DUT. I det tilfælde at konsekvenserne af ny og eller ændret lovgivning belaster økonomien i væsentlig højere grad end der modtages kompensation, vil der blive forelagt en særskilt sag herom. Løft til den kommunale kræftindsats Puljen tilføres kommunerne som et led i Kræftplan IV, der er vedtaget i forbindelse med finansloven for 217. Pengene gives til et løft i den kommunale kræftindsats, herunder til arbejdet med senfølger, kvalitetsløft i den kommunale rehabiliteringsindsats, hjælp til rygestop m.v. Glostrup Kommunes andel af puljen i 218 udgør,3, heraf er 28. kr. indarbejdet som rammekorrektioner. Pulje vedr. den nationale demenshandleplan Kommunerne tilføres 1 som led i udmøntning af den nationale demenshandleplan 225. Glostrup Kommunes andel udgør 4. kr. i 218 og 84. kr. i 219. Overførselsudgifter m.m. 8
Som følge af økonomiaftalen er der indarbejdet en pulje på 5,5 i 218 vedr. aktivitetsbestemt medfinansiering. Puljen er afsat som følge af ændret maksimalt niveau for kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. Anlægsbudgettet Anlægsbudgettet for årene 218-221 viser følgende beløb: Anlæg 218 219 22 221 64.875 55.8 23.862 3.388-42.364 Lånefinansierede anlæg Uspecificeret puljebeløb 25.592 46.66 22.511 55.8 49.454 49.454 1. kr. Skattefinansierede anlæg, netto Salgsindtægter Anlæg i alt, netto Det forventes, at det uspecificerede puljebeløb på 25,6 i 22 og 46,1 i 221 vil blive nulstillet i takt med, at der kommer ændringsforslag til nye eller eksisterende anlæg i forbindelse med de politiske forhandlinger. I økonomiaftalen for 218 står der, at Regeringen og Kommunernes Landsforening er enige om en tilpasning af de kommunale investeringer, således at det kommunale anlægsniveau udgør 17, mia. kr. i 218. Der er fastsat et loft over de kommunale investeringer i 218, dermed er 1, mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af, at kommunernes budgetterede anlægsudgifter holder sig inden for den aftalte udgiftsramme. Der er enighed om, at kommunerne foretager en gensidig koordinering af budgetterne med henblik på at sikre, at kommunernes budgetter er i overensstemmelse hermed. Tages der udgangspunkt i bloktilskudsnøglen ved en fordeling af anlægsrammen, svarer Glostrup Kommunes andel til ca. 68,, hvilket er højere end bruttoanlægsudgifterne i 1. behandlingsbudgettet på ca. 64,9 Behovet for større anlægsinvesteringer vil dog være forskelligt fra år til år i de enkelte kommuner og derfor vil en fordeling af rammen efter bloktilskudsnøglen formodentlig ikke afspejle kommunernes budgetlægning. Skatter Kommunal indkomstskat Kommunerne kan vælge et statsgaranteret udskrivningsgrundlag eller at selvbudgettere sit udskrivningsgrundlag. 9
Vælger man et statsgaranteret udskrivningsgrundlag vil usikkerheden og ustabilitet vedrørende de kommende års økonomi delvis forsvinde, idet der ikke vil blive foretaget efterregulering, hverken af tilskud eller skatter. Det skal dog bemærkes, at alle kommuner vil blive reguleret i forhold til tilskudspuljen for tilskudsåret i forbindelse med midtvejsreguleringen. Vælger man at selvbudgettere udskrivningsgrundlag, skal kommunen også selvbudgettere tilskud og udligningsbeløbene (de generelle tilskud), idet ændringer i det budgetterede udskrivningsgrundlag medfører ændringer i udligningen. I denne situation vil der blive foretaget efterreguleringer af såvel skatter som generelle tilskud. Den endelige beslutning om man vælger statsgaranti eller selvbudgettering træffes af Kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgetvedtagelsen. I det foreliggende budgetforslag er det forudsat, at Glostrup Kommune vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Som tidligere nævnt er der i budgetforslaget regnet med en uændret kommunal skatteprocent på 23,6 i alle årene. Ved brev af 3. juni 217 har Økonomi- og Indenrigsministeriet udmeldt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag til kommunerne. I overslagsårene er der budgetteret ud fra Kommunernes Landsforenings skatte- og tilskudsmodel. Udskrivningsgrundlaget for Glostrup Kommune kan opgøres til: Statsgaranteret udskrivningsgrundlag 218 219 22 221 4.266,7 4.464,7 4.673,4 23,6 23,6 23,6 23,6 96,8 1.6,9 1.53,7 1.12,9 4.71, Budgetteret udskrivningsgrundlag Udskrivningsprocent Provenu Selskabsskat Selskabsskatten baseres i 218 på selskabets skattepligtige indkomst fra 215. Selskabsskatteprocenten i 215 er fastsat til 23,5. Den eller de kommuner, som selskabet er placeret i, vil modtage 14,27 % af selskabsskatten og resten tilgår staten. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at skabe overblik over 216-indkomsterne, der danner grundlag for afregningen i 219. Selskabernes skattepligtige indkomst er ofte varierende for den enkelte koncern eller det enkelte selskab. I budgetlægningen kan heller ikke forudses, hvorvidt større selskaber flytter sit domicil fra Glostrup Kommune og hvilke selskaber, der kommer i stedet. 1
De væsentligste indtægter fra andre kommuner vedrører kun nogle få selskaber, hvorfor udviklingen i indtjeningen og eventuelle organisationsændringer i disse selskaber er meget afgørende for indtægterne fra udenbys selskaber med filial i Glostrup. De beløb, der afregnes i budgetåret 218 er sikre, hvorimod indtægterne i overslagsårene må tages med en del forbehold, jfr. ovenstående bemærkninger. Der modtages 179,8 i indtægter i 218, hvilket, ligesom sidste år, er historisk højt. Den høje indtægt skyldes dels efterreguleringer fra tidligere indkomstår, dels at enkelte store virksomheder har bidraget med usædvanligt høje beløb. I 219 er der budgetteret med en indtægt på 6 og i 22 og 221 med en årlig indtægt på 5 Det skyldes dels, at der ikke kan forventes lignende efterreguleringer fremadrettet og dels at selskabsskatterne generelt er svingende mellem de enkelte år. Det gælder ligeledes, at flere af de virksomheder, som bidrager væsentligt til selskabsskatten, flytter til andre kommuner. Det vides ikke, hvornår de flytter. I budgettet for 218 samt i overslagsårene er der indregnet følgende provenu: 218 219 22 221 Egne selskaber 168,5 58,5 48,5 48,5 Udenbys selskaber 2 9,5 9,5 9,5 Afregnet med andre kommuner -8,7-8, -8, -8, 179,8 6 5 5 Provenu Kommunernes selskabsskatter indgår i udligningsordningerne. Glostrup Kommunes selskabsskatter indgår med et udligningsbeløb på 75,3 i 218, altså et beløb Glostrup Kommune skal betale til udligningsordningen. Udligningsbeløbet på 75,3 er ligesom sidste år historisk højt og følger selskabsskatteprovenuet. I overslagsårene forventes provenuet fra selskabsskat og udligningen af denne at være på et normalt niveau på 5-6 årligt. Ejendomsskatter Grundskyld Grundskylden er beregnet med 25 i alle årene, grundskylden vedrørende produktionsjord er beregnet med 7,2. I budgettet for 218 samt overslagsårene 219-221 er indregnet følgende grundværdier samt provenu: 11
Grundværdier Provenu 218 219 22 221 5.726,3 6.98,5 6.5,9 6.936,4 143,1 152,4 162,5 173,4 Dækningsafgifter Dækningsafgifter er beregnet med 12,5 vedrørende offentlige ejendommes grundværdi, med 8,75 vedrørende offentlige ejendommes forskelsværdi og 9,9 vedrørende forretningsejendommes forskelsværdi. I budget 218-221 er indregnet følgende provenu: 218 219 22 221 Offentlige ejendommes grundværdi 2,1 2,1 2,1 2,1 Offentlige ejendommes forskelsværdi 9,9 9,9 9,9 9,9 Forretningsejendommes forskelsværdi 37, 37, 37, 37, Samlet provenu 49, 49, 49, 49, Generelle tilskud og udligningsordninger Økonomi- og Indenrigsministeriet har ved brev af 3. juni 217 fremsendt opgørelse over kommunens generelle tilskud og bidrag til udligningsordninger for budgetåret 218. Udmeldingen gælder kommuner, der vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Som nævnt under kommunal indkomstskat er det forudsat, at Glostrup Kommune vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Kommunens generelle tilskud og bidrag til udligningsordninger m.v. for budgetoverslagsårene 219221 er beregnet af Kommunernes Landsforening. I deres beregninger indgår bl.a. forudsætninger om såvel balancetilskud og budgetgarantireguleringer. Hvis det senere viser sig, at disse forudsætninger ikke stemmer overens med den faktiske udvikling, vil der ske en regulering af det samlede bloktilskud. På denne baggrund er der i budgettet afsat følgende beløb: 1. kr. (- = indtægt) Kommunal udligning 218 219 22 221-24.456-226.283-214.643-21.988 12
218 219 22 221-25.524-23.358-18.49-12.199 75.336 14.462 9.371 9.152-12.312-12.368-12.575-12.617 3.1 3.123 3.212 3.33 2.316 2.453 2.574 2.71-52.356-5. -5. -5. Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud -2.376-2.427-2.483-2.54 Tilskud til et generelt løft af ældreplejen -2.916-2.987-3.56-3.126 Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen -3.9-4.4-4.96-4.19-12.372-54 -3.588-2.34-1.152-36 -275.714-33.693-291.257-28.477 1. kr. (- = indtægt) Statstilskud Udligning af selskabsskat Udligning og tilskud vedr. udlændinge Kommunale bidrag til regionerne Særlige tilskud: Hovedstadskommuner med særlige økonomiske vanskeligheder Beskæftigelsestilskud Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet Tilskud til styrkelse af akutfunktioner i hjemmesygeplejen Individuelt tilskud vedr. skattenedsættelser Midlertidig kompensation vedr. refusionsomlægning Tilskud, netto Renter Renteindtægterne er beregnet udfra den forventede udvikling i kassebeholdningen. Derudover er der indarbejdet yderligere,3 årligt i øgede renteindtægter, idet Kommunalbestyrelsen tidligere har besluttet, at der skal arbejdes med en mere effektiv rentepolitik. Befolkningsudvikling Befolkningsprognosen, der danner grundlag for udvalgenes driftsudgifter på visse områder, viser følgende udvikling på udvalgte aldersgrupper: Antal personer Pr. 1/1-16 -5 år 6-16 år 17-66 år 67-99 år -99 år 1.583 2.698 14.443 3.729 22.453 13
Antal personer -5 år 6-16 år 17-66 år 67-99 år -99 år Pr. 1/1-17 1.548 2.755 14.445 3.78 22.528 Pr. 1/1-18 1.585 2.765 14.492 3.839 22.681 Pr. 1/1-19 1.632 2.786 14.752 3.861 23.3 Pr. 1/1-2 1.678 2.792 14.863 3.91 23.235 Pr. 1/1-21 1.72 2.85 15.162 3.951 23.62 Bevillingsniveau Gennem sit valg af bevillingsniveau fastlægger Kommunalbestyrelsen rækkevidden af den dispositionsfrihed, som er overladt bevillingshaveren i forvaltningen af det pågældende område på Kommunalbestyrelsens vegne. Bevillingshaverens dispositionsfrihed vil yderligere være bestemt af, hvilke betingelser og forbehold, der måtte være anført i budgetbemærkningerne eller i kommunens kasse- og regnskabsregulativ. Bevillingsniveauet fastlægges som én nettobevilling pr. udvalg på drifts- og refusionsområdet. Hver nettobevilling er desuden opdelt i flere politikområder. Indenfor bevillingen kan det enkelte udvalg selv beslutte at omdisponere budgetbeløbene. Dog skal væsentlige forudsætninger, som er beskrevet i bemærkningerne, altid iagttages og kan kun fraviges efter godkendelse af Kommunalbestyrelsen. Til sidst bemærkes, at budgetbeløb til indkøb af maskiner og inventar m.v. ikke må anvendes til leasing og/eller leje. Vedrørende anlæg er bevillingsniveauet fastlagt på det enkelte sted/projekt. Pris- og lønstigninger Som nævnt tidligere vises det pris- og lønskøn, der er anvendt på de enkelte arter: Anvendt pris- og lønskøn på art 216-217 217-218 218-219 219-22 22-221 1 Lønninger 2,6 2,5 2,6 2,6 2,6 2.2 Fødevarer,3 1,3 2.3 Brændsel 2,91 14
Anvendt pris- og lønskøn på art 216-217 217-218 218-219 219-22 22-221 2.6 Køb af jord og bygninger 4, 4, 2.7 Anskaffelser 1,7 -,18,15 4. Tjenesteydel. uden moms 2,4 2,4 2,4 4.5 Entreprenør-, håndv.ydel. 1,69 4.6 Betaling til staten 1,93 1,52 1,52 1,52 4.7 Betaling til kommuner 1,93 2,46 2,46 2,46 4.8 Betaling til regioner 1,83 2,25 2,32 2,32 2,32 4.9 Øvrige tjenesteydelser 2,4 2,4 2,4 5.1 Tjenestemandspensioner 2,6 2,5 2,6 2,6 2,6 5.2 Overførsler til personer 1,64 1,32 1,3 1,3 1,3 5.9 Øvrige tilskud og overførs. 2,88 3,16 2,8 2,8 2,8 7 Indtægter 1,93 2,46 2,46 2,46 8.4 Refusioner 1,64 1,32 1,34 1,34 1,34 2.9 Øvrige varekøb 15