MOBIL VIDEN OM VIND FREMTIDENS ENERGIKILDER LÆRERVEJLEDNING

Relaterede dokumenter
Til læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse

Energiforsyning nu og i fremtiden. Velkommen til Energi og læring - Energitraileren

Energi og Læringstrailer Praktisk undersøgelsesbaseret læring. Udskoling - Energi og læring

Energi og Læringstrailer Praktisk undersøgelsesbaseret læring. Mellemtrin - Energi og læring

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2

Energi og Læringstrailer Praktisk undersøgelsesbaseret læring. Indskoling - Energi og læring

Bilag 1: Åben skole kompetencebanken

[Skriv tekst] Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018

Naturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth

Lærervejledning. Varmens Vej. - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer.

Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

Årsplan 2018/2019 for geografi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål)

A rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Fysik/kemi Fælles Mål

Fysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg

Geografi 7. klasse årsplan 2018/2019

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

FÆLLES MÅL. Fokusområder i folkeskolen

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Natur/teknologi Fælles Mål

MIN BY MIN LETBANE LÆRERVEJLEDNING KLASSE

Natur/Teknologi Kompetencemål

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Geografi 8. klasse årsplan 2018/2019

Geografi Fælles Mål 2019

Grønt Flag Tofthøjskolen Skolerapport 2016/2017. Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2016/2017

Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen. Vinter 2019

Lærervejledning - Fremtidsgrøn

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015

Dong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen.

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER

Geografia rsplan for 7. kl

Fysik/kemi. Måloversigt

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

Kemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler

Uge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør.

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Kuglebanen - et hav af varer - lærervejledning

ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi

I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

MIN BY MIN LETBANE LÆRERVEJLEDNING KLASSE

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer

Færdigheds- og vidensområder

Livet som børneslave i 2018

Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Byg selv en lille vindrose

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår. Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv

Lærervejledning. Besøg på genbrugspladsen for klasse. Om besøg på genbrugspladsen

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Kompetencemål for Fysik/kemi

Skolernes EnergiForum

Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Lindebjergskolens klimahåndbog for hvert trin

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever

Opgavesæt om vindmøller

Besøgsprogram Introduktion Udvaskningsforsøg med slagge Affaldets vej igennem forbrændingsanlægget

Bliv klog på dit klima

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Carbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

At fejle, gå i stå og komme videre er kernen i vores aktiviteter

Lærervejledning. Genbrugskørekortet. for 4. klasserne i Varde Kommune

Kompetencemål for Geografi

Uddannelse og job - obligatorisk emne

Hæftet supplerer de materialer, som allerede er tilgængelige for skolerne om energi, vejr og klima og klimaændringer.

Videnskab & Teknologi

Skil skidtet. Designbrief I skal bygge en maskine, der kan sortere kugler og bolde efter så mange kriterier som muligt.

Forenklede Fælles Mål. Bjerringbro d. 26. november 2014

Lærervejledning. Vandets vej. for klasserne i Esbjerg Kommune

Transkript:

MOBIL VIDEN OM VIND FREMTIDENS ENERGIKILDER LÆRERVEJLEDNING

FREMTIDENS ENERGIKILDER INDHOLD FREMTIDENS ENERGIKILDER... 0 LÆRERVEJLEDNING... 0 FREMTIDENS ENERGIKILDER... 1 TIL LÆREREN... 2 BAGGRUND... 2 I TRAILEREN... 2 DIDAKTISKE OG METODISKE OVERVEJELSER... 4 FREMTIDENS ENERGIKILDER... 4 Oversigt over kompetence -, færdigeheds -, videns og læringsmål... 5 LEKTIONSPLAN:... 8 Værksted 1:Vindmøllevingen... 8 Værksted 2-5: vind og andre energikilder... 9

TIL LÆREREN I Vejen til vind -traileren har vi samlet spændende materialer, der kan give jer spændende og udfordrende læring om energi med særligt fokus på vindenergi og offshorevind. Undervisningsmaterialerne i Vejen til vind -traileren er lavet ud fra ønsket om at supplere skolens egneundervisningsmaterialer. Materialerne kan primært anvendes i natur & teknologi, enkelte forløb og aktiviteter egner sig også til fysik/kemi. Det kan med fordel bruges på fagdage og i tema- og projektuge. Baggrunden er at Varde og Esbjerg Kommune i samarbejde med Vattenfall, DIN forsyning, UC SYD og en række samarbejdspartnere vil sætte fokus på offshore vindenergi og uddannelsesmuligheder inden for offshorebranchen. BAGGRUND Energi er et meget vigtigt emne, der er tæt knyttet til fokusområderne: Klima, Innovation og Bæredygtighed. Forløbene sætter et særligt fokus på vindenergi og offshorevind. Rigtigt mange mennesker har et arbejde, som direkte eller indirekte har med vindenergiproduktion og forsyning at gøre. Mange unge tager en uddannelse, der giver arbejde i energisektoren. Offshorevind spiller også en vigtig rolle i debatten omkring den globale opvarmning, forandring af klimaet og vores energiforbrug - vigtige emner alle skal forholde sig til. Vi forbruger energi hver dag og energi er en del af alt, der sker omkring os. Vores måde at forbruge energi på er vigtig, fordi det har konsekvenser for miljøet. Derfor skal vi arbejde med energi i skolen, så vi alle ved mere, forstår bedre og får flere muligheder for at handle bæredygtigt. Elevernes tilegnelse af grundlæggende begreber om energi (den sproglige stilladsering) klares godt med en afvekslende og aktiv læreproces. Viden og færdigheder bliver til kompetencer gennem aktiv bearbejdning og kritisk stillingtagen. På den måde udvikles elevernes kompetence til at deltage og handle aktivt i samfundsudviklingen. I TRAILEREN I traileren findes tre undervisningsforløb, der egner sig til 4. 6-. klassetrin: 1. Vindmøllens historie 2. Fra blæst til elektricitet. 3. Fremtidens energikilder Hvert materiale består af et lærerhæfte og et aktivitetshæfte og aktivitetsmaterialer til undersøgelser, bevægelsesaktiviteter, spil, drama og leg. Hæfterne findes trykt i klassesæt i traileren. Alle materialer findes som pdf/word-filer på hjemmeside vejentiloffshore. dk hvor man kan downloade dem til undervisningsbrug.

Til hvert materiale er der udarbejdet en lærevejledning med didaktiske og metodiske overvejelser, samt en oversigt med relevante fælles mål om emnet, centrale fagbegreber, læringsmål og tegn på læring. Endelig findes der forslag til anvendelse af materialet med overvejelser over: Formål, tidsforbrug, organisering mm. Materialerne er udviklet til fælles brug med den forventning, at alle lånere vil respektere de værdier og den tid, der er brugt på at lave materialerne i traileren Er der problemer, mangler, spørgsmål, bør man kontakte Kerstin Book(keboo@esbjergkommune.dk); så tingene kan afklares. KONTAKT: Afhentning af trailer: Traileren står ved ungdomsskolen på Grønlandsvej. Kontakt venligst Henrik Nissen; hen42@esbjergkommune.dk Ved fejl, mangler og andre udfordringer: Kerstin Book, keboo@esbjergkommune.dk Tlf: 2146 2176

DIDAKTISKE OG METODISKE OVERVEJELSER FREMTIDENS ENERGIKILDER Målgruppe Indhold Materialetype Tid Tema1: Tema2 Tema 3 Anbefalet til 4.-6. kl. 3 lærervejledninger. 3 aktivitetshæfter indeholdende forsøgsvejledninger, andre aktiviteter og ude af huset aktiviter Natur & Teknologi undervisning med forsøg samt andre læringsmetoder 4 lektioner: Godt som indledning til emnet. 5 værksteder. 5 værksteder: Der skal bruges mindst 2 lektioner pr værksted Formål Organisering I forløbene er der fokus på de grundlæggende begreber om emnet vindenergi. Det er vigtigt, at alle får styr på den grundlæggende viden og de grundlæggende begreber. Eleverne bliver bedre klædt på til at kunne forstå den verden, de lever i. Hen af vejen får de mulighed for at deltage i den offentlige debat om energiproduktion og forsyning i nutiden og fremtiden. Gode læsere kan bruge hæfterne som selvstudie. Læreren skal hjælpe svage læsere ved at læse højt for/genfortælle udvalgte afsnit eller benytte andre metoder i faglig læsning. Man kan lade eleverne lave forsøgene i den rækkefølge, som de nævnes i læsehæftet. I nogle forsøg er der udstyr nok til at en hel klasse kan arbejde. Andre forsøg er kun til 1-2 grupper. Her skal man organisere værksteder rotation mellem forsøgsudstyret.

Det sparer tid at lade grupper lave et forsøg, som de præsenterer for klassen. Herefter kan de andre grupper prøve forsøget, hvis man har tid. Enkelte aktiviteter lægger op til at arbejde med en innovationsproces eller engineeringproces. Her anbefales det, at I har en eller flere sammenhængende dage. Udannelse og Job Som indledning til forløbet er der i nogen udstrækning mulighed for at I kan invitere en medarbejder fra Vattenfall ind for at fortælle om hvordan, det er at arbejde med vindmøller. Vejr- og arbejdssituationer kan dog i visse tilfælde gøre det vanskeligt at stille en medarbejder til rådighed. I kan kontakte Susanne Rhiger Holmene hos Vattenfall på mail: SusanneRhiger.Holmene@vattenfall.com eller telefon -88275039 for at aftale nærmere. Der er også mulighed for at se disse to film med Jan og Bjarne, der begge er ansat ved Vattenfall. De fortæller om deres arbejde. Jan: https://youtu.be/zob09bbmo-w Bjarne: https://youtu.be/ldosb8qxsd8 Krav vilkår Adgang til naturfagslokale, lærer med sikkerhedskursus. Ansvar påhviler skolens personale og leder. En del aktiviteter laves udenfor lokalet. OVERSIGT OVER KOMPETENCE -, FÆRDIGEHEDS -, VIDENS OG LÆRINGSMÅL KOMPETENCEMÅL FOR NATUR & TEKNOLOGI: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fagene Eleven kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i fagene

Eleven kan perspektivere fagene til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med fagene

FÆRDIGHEDS & VIDENSMÅL: VÆRKSTED 1 Eleven kan identificere ressourcebesparende teknologier Eleven har viden om enkel miljøvurdering af produkter og produktioner. VÆRKSTED 2-5 Eleven kan designe modeller af et produkt eller en produktion. Eleven har viden om modeller til at beskrive teknologi. Eleven kan beskrive interessemodsætninger ved produktionsforhold. Eleven har viden om produktioners afhængighed og påvirkning af naturgrundlaget. ENGINEERINGFORLØB Eleven kan diskutere energikilder i et bæredygtighedsperspektiv Eleven har viden om vedvarende og ikke vedvarende energikilder UDDANNELSE OG JOB Eleven kan diskutere arbejdsvilkår og arbejdsforhold før og nu (vejledende mål) Eleven har viden om regler og vilkår for grupper på arbejdsmarkedet (vejledende mål) Eleven kan beskrive forskellige menneskers karriereforløb (vejledende mål) Eleven har viden om variation af karriereforløb (vejledende mål)

LEKTIONSPLAN: VÆRKSTED 1:VINDMØLLEVINGEN LÆRINGSMÅL Eleven kan genkende optimeringstiltag ved forskellige teknologier. Eleven kan vurdere miljørisici ved en produktion eller ved produktionen af et produkt. TEGN PÅ LÆRING Eleverne viser forståelse for designet af vindmøllevinger og optimering af disse efter 1. produktion. LEKTIONER: 2 INDHOLD: Design af vinger til en vindmølle med formplast. Der kan designes vinger, så eleverne kan lave henholdsvis 2-, 3- eller 6vingede vindmøller af samme slags, som påmonteres vindmøllehovedet, hvorefter effekten af de fremstillede vinger måles ved at bruge en blæser. Herefter kan andre vingetyper (længere, kortere, bredere, smallere, mere eller mindre drejet) laves og effekten måles igen, for at lede efter optimeringstiltag. Didaktiske overvejelser: Formplasten smeltes ved at putte det i et vandbad eller ved brug af hårtørrer eller varmepistol. Formplast har et smeltepunkt på 62 grader celcius og er ikke varmeledende, hvilket betyder at man ikke brænder sig, når man former det. Pas dog på lige efter smeltning i vand, da vandet der sidder på formplasten fortsat er varm. Dup plasten med en klud eller serviet for at få det varme vand af, inden formningen. Formplasten hærder ved nedkøling og jo hurtigere man nedkøler jo svagere brudstyrke har plasten. Plasten kan slibes, files, bores i eller lign. efter nedkølingen. LINKS, MATERIALER,MEDIER: Trailer: Vindtunnel Effektmåler Blæser Stativ med vindmøllehovedet. Skolens: Formplast

VÆRKSTED 2-5: VIND OG ANDRE ENERGIKILDER LÆRINGSMÅL Eleven kan fremstille modeller af et produkt eller en produktion, som kan vise teknologien bag dette/disse og forklaringen heraf. Eleven kender fordele og ulemper ved kul/olie/gas produktion. Eleven kender fordele og ulemper ved vind/vand/sol energi. Eleven har forståelse for indvirkningen af naturen ved energiproduktioner. Eleven har forståelse for udviklingen af naturen i både positiv og negativ retning ved øget produktion. TEGN PÅ LÆRING Eleverne viser, at de kan fremstille et produkt, som kan give en forståelse for, hvordan de forskellige energiformer virker. Eleverne argumentere sagligt for de givne energikilder og ud fra klassediskussionen vurderes det, om læringen er opnået. LEKTIONER: Lektioner: 2 pr. værksted Indhold: Tre forskellige værksteder. Se links nedenfor. Lav solfanger. Lav vindmølle. Lav vandmølle. Lav en minimodel af de tre Horns rev: a) Eleverne skal lave en minimodel af Horns Rev. Gruppen beslutter selv, hvilke materialer de vil bruge til deres udgave af Horns Rev. b) Billeder med mål og areal af Horns Rev 1, 2 og 3: https://corporate.vattenfall.dk/om-energi/el-og-varmeproduktion/fordele-og-ulemper-ved-forskellige-energikilder/ Eleverne læser ovenstående sider. Links, materialer,medier: Solfanger 1. http://www.okolariet.dk/viden-om/klima/ideer-til-skolen-klima/inspirationsmaterialeniveau-1/co2-i-samfundet/solfanger#.wglegf1e7iu 2. http://www.skoven-i-skolen.dk/content/byg-en-solfanger

Vindmølle: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/byg-en-vindm%c3%b8lle Vandmølle: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/byg-en-vandm%c3%b8lle Horns Rev 1: https://corporate.vattenfall.dk/vores-vindmoller-i-danmark/vindmolleparker/horns-rev-1/ Horns Rev 2: http://www.dongenergy.com/da/vores-forretning/wind-power/hvor-vi-er-aktive/horns-rev- 2 Horns Rev 3: Materialer: Horns Rev: Skolen: https://corporate.vattenfall.dk/vores-vindmoller-i-danmark/vindprojekter/horns-rev-3/ Papir Karton Piberensere Lim Sakse Sugerør Alt muligt der kan bruges til at bygge med. Vindmølle: Trailer: Vindmølle på stativ Effektmåler Blæser Skolen El-pære Ledninger Vandmølle: 1 plastiklåg 1 plastrør

1 skrikkepind 1 saks Mobil viden om vind Solfanger 1: Skole: 1 flamingokasse (med et hul i enderne af kassen) 1 sort affaldssæk 1 slange (have eller akvarie) 1 rulle plastfolie tape ståltråd 1 tragt snor vand Solfanger 2: Skole: akvarieslange (265 cm) 1 elastik stanniol 1 sylteglas (syltede agurker) 1 sodavandsflaske med vand 1 lille bradepande af metal mere vand en solskinsdag (evt en falsk sol) Evaluering: Opgaverne evalueres ved sammenligning af de forskellige modeller. Klassediskussion omkring fordele og ulemper ved forskellige energikilder