Status på Projekt Fælles Indsats november 2017 Baseret på projektets baseline af marts 2016
Indholdsfortegnelse Introduktion til projekt Fælles Indsats...3 Projektets målgruppe...3 Opbygning af projekt Fælles Indsats-teams...3 Fælles Indsats indtil nu...4 Stemmer fra fagpersoner i Fælles Indsats...4 Børn i Fælles Indsats...4 Kommunikation med forældre...4 Signs of Safety uddannelse...4 Kort status på resultatmål...4 Projekt Fælles Indsats fremadrettet...5 Resultatmål...7 1. Resultatmål Underretninger...7 2. Resultatmål Forebyggende og anbringende sager...10 3. Resultatmål Samlet indsats...11 Kategorisering af småbørn...12 Kategoriseringer til datatræk i Sundhedsplejen...14
Introduktion til projekt Fælles Indsats Det overordnede formål med projekt Fælles Indsats (FI) er at understøtte det tværfaglige arbejde om en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i Rebild Kommune. I projektets baseline (marts 2016) fremgår det, at Rebild Kommune modtager flest underretninger på børn over 9 år. Målet er at sikre en tidligere indsats, således at disse og andre børn kan støttes i at opnå god trivsel tidligere i livet. Ambitionen med projekt Fælles Indsats er, at der på sigt skal være en fælles tilgang i alle faglige indsatser for børn og unge i Rebild Kommune. Den fælles indsats, hvor barnet/den unge er i centrum, skal være ledetråd i både tilgang og den konkrete opgaveløsning. Projektets målgruppe Projektet er målrettet børn og unge i alderen 0-16 år, hvor projektet indtil nu hovedsageligt har fokuseret på de 0-5 årige. Grunden hertil er, at vi rent erfaringsmæssigt ved, at den helt tidlige indsats kan skabe den største forskel for barnet og dets positive udvikling fremadrettet. Derfor har projektets opstart været fokuseret på de mindste børn, således at de erfaringer som gøres på dette område, kan danne grundlag for det fortsatte arbejde for de 6-16 årige. Opbygning af projekt Fælles Indsats-teams Der er tre FI-teams, som opererer i hver sit distrikt i Rebild Kommune, hvilket svarer til de distrikter, som de tre fagpersoner (socialrådgiver, psykolog og sundhedsplejerske) ellers arbejder i. På nuværende tidspunkt afholder de tre teams møder med en række dagtilbud i deres respektive distrikter hver tirsdag, primært med kommunale dagtilbud og dagplejere, men tilbuddet omfatter også børn i privat dagpleje og privat dagtilbud. På møderne i distrikterne indgår pædagoger eller dagplejere, FI-teamet og barnets forældre. Her drøfter de, hvordan barnets udfordringer håndteres bedst muligt, således barnets trivsel kan forbedres. Hvis forældrene vælger ikke at deltage på møderne, har pædagog eller dagplejer mulighed for at modtage anonym sparring, med henblik på at kunne håndtere og støtte børn i deres dagtilbud, for at skabe bedre trivsel for børnene.
Fælles Indsats indtil nu Siden august 2016 er der afholdt løbende tværfaglige FI-møder med alle dagtilbud i Rebild Kommune. På møderne deltager FI-teams bestående af en psykolog, en socialrådgiver og en sundhedsplejerske samt barnets pædagog/dagplejer og barnets familie. FI-forløbet omkring et barn kan bestå af op til fem møder, men oftest afsluttes forløbet efter to-tre møder, da udfordringerne på det tidspunkt er håndteret. Stemmer fra fagpersoner i Fælles Indsats Der vil løbende i statusrapporten fremgå citater fra interviews, som er lavet ultimo oktober 2017 i samarbejde med det personale, som er en del af projekt Fælles Indsats. Der er tale om en FI-psykolog, en dagtilbudsleder og en FI-pædagog, hvor hensigten er at give et indblik i arbejdet med Fælles Indsats, og samt de tilbagemeldinger der efterfølgende gives fra barnets forældre. Børn i Fælles Indsats Der er nu mere end 100 af Rebild Kommunes børn, vis udfordringer er blevet behandlet tværfagligt på FImøde; størstedelen af møderne med deltagelse af barnets forældre: FI-møde med deltagelse af barnets forældre 92 FI-møde med anonym drøftelse af et barn 35 Ud af de afholdte FI-møder afsluttes langt størstedelen som FI-sager, og anslået overgår under 20% til børnesager på socialområdet eller i PPR. Kommunikation med forældre Der er i løbet af efteråret 2017 blevet uddelt informationsmateriale om projekt Fælles Indsats til alle forældre med børn på 0-5 år i Rebild Kommunes dagtilbud. Samme informationsmateriale om Fælles Indsats vil også snart være at finde på kommunens biblioteker, og hos forældre der er tilknyttet de private børnepassere. Fælles Indsats er et tilbud, som alle udsatte børn i kommunen kan få glæde af, uanset om de er tilknyttet et kommunalt eller privat pasningstilbud. Signs of Safety uddannelse I løbet af 2017 er 30 af kommunens fagpersoner, der arbejder med børn op til 5 år, blevet uddannet i dialogredskabet Signs of Safety (SoS). Det er et dialogredskab der understøtter den tværfaglige dialog, som udgår rygraden i projekt Fælles Indsats. Kort status på resultatmål Projektets nuværende resultatmål rækker frem til ultimo december 2017, og bliver uddybet under kapitlet Resultatmål. Her er en kort opsummering af status ift. projektets 3 resultatmål:
Resultatmål Kurven for underretninger flytter sig, så der kommer flere underretninger på småbørnsområdet Vi får flere forebyggende sager og færre anbringende sager Den samlede indsats for 0-9 år 1 stiger, og at der afledt heraf sker et fald i indsatser fra 10-16 år 2 Status Der er indkommet flere underretninger på småbørnsområdet i 2016 og 2017 (men også flere underretninger på de større børn. I de første 3 kvartaler af 2017 er der dog sket en markant stigning i underretninger på børn under 1 år. Dette resultatmål kan ikke aflæses i denne status, da det statistiske materiale baserer sig på økonomiske nøgletal for hele år 2017. Fælles Indsats har nu haft mere end 100 børn på 0-5 år på tværfaglige FI-møder. Øvrige indsatser på 0-5 års området baserer sig på økonomiske nøgletal for hele året 2017, og kan derfor ikke indgå i denne status. Det er forventeligt, at et fald i indsatser på 10-16 års området først slår igennem efter en længere årrække med Fælles Indsats jf. projektets baseline. Projekt Fælles Indsats fremadrettet Projekt Fælles Indsats er blevet forlænget indtil ultimo 2019. Den næste fase af arbejdet med projekt Fælles Indsats vil fortsat hovedsageligt fokusere på de mindste børn i alderen 0-5 år. Dog vil projektet også blive rullet ud for de 6-16 årige; altså skolebørnene. Et fokus i denne indsats vil blandt andet være skolevægring, da skolelivet er helt afgørende for de unges positive udvikling, og det er betydningsfulde år, som går til spilde, hvis barnet ikke opnår en stabil og positiv skolegang. Udvikling af nye tilbud til børn og deres familier Der vil også blive udviklet en række nye og borgerrettede tilbud til børn og deres familie i projektets næste fase. Der arbejdes på at udvikle tre nye tilbud, som ikke eksisterer i dag: 11 Konkret pædagogisk vejledning. Dette er en pædagogisk vejledning, som vil finde sted i hjemmet hos de forældre, der måske ikke har fordel af en dialogbaseret tilgang i forhold til håndtering af et barns udfordringer. ICDP-forløb til familier. Formålet med et ICDP-forløb er at øge kvaliteten af samspillet mellem børn og voksne med henblik på at gøre voksne mere lydhør over for barnets behov. Der bliver anvendt små filmklip og konkrete øvelser, hvor forældrene er sammen med deres barn, hvorefter der tales om, hvad forældre gør godt, og hvad der evt. kan forbedres. 1 Målgruppen for den nuværende indsats i projektet er 0-5 år 2 Fald i indsatserne for de 10-16 årige forventes først at slå igennem efter en årrække med projekt Fælles Indsats
Taskforce et tværfagligt udrykningsteam. Et taskforce team kan give en akut indsats i komplekse og krævende problemstillinger med børn, hvor der kræves en ekstraordinær indsats. Signs of Safety et dialogværktøj Signs of Safety er en systematisk og løsningsfokuseret metode, hvor det overordnede mål handler om at skabe et samarbejde med familien, med henblik på at udarbejde en løsning, som kan skabe sikkerhed og trivsel for barnet. SOS-metoden lægger vægt på at inkludere forældre og netværk omkring barnet, i håndteringen af de bekymringer der er i forhold til barnet/den unge. I projekt Fælles Indsats arbejdes der med Signs of Safety metoden for understøttelse og kvalificering af den tværfaglige indsats omkring barnet og samarbejdet med familierne. 30 af kommunens medarbejdere har allerede har modtaget grunduddannelsen i SoS, og henover vinteren 2017-18 modtager yderligere 30 af kommunens fagpersonale grunduddannelsen. For også fremadrettet at give det faguddannede personale et kompetenceløft og understøtte den tværfaglige indsats med udbredelse af SoS-metoden, er der frem til ultimo 2019 planlagt følgende: 60 grunduddannelser til fagpersonale 4 fagpersoner modtager superbrugeruddannelse, således at Rebild Kommune på sigt har stærkere ressourcer til anvendelse og udbredelse af metoden. Tværfaglig SoS-supervision af FI teams.
Resultatmål 1. Resultatmål Underretninger Resultatmål: Kurven for underretninger flytter sig, så der kommer flere underretninger på småbørnsområdet. Det er her vigtigt at understrege, at målet i sig selv ikke er at modtage flere underretninger, men at få underretninger på det rette tidspunkt, således det er muligt at give en indsats, hvor der gribes mindst muligt ind med størst mulig effekt. Nedenstående diagram viser antallet af underretninger fordelt på alder fra 2015, hvor Fælles Indsats endnu ikke var sat i gang. Diagrammet viser, at langt de fleste underretninger i 2015 er tilgået Center Familie og Handicap efter barnets 9. leveår. Til sammenligning viser følgende graf underretninger fordelt på barnets alder indgået til Center Familie og Handicap i de første 3 kvartaler af henholdsvis 2015 og 2017 altså nuværende år sammenlignet med projektets baseline:
Antal underretninger januar-oktober 2015 og 2017 60 50 40 30 20 10 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Alder 2015 2017 Her ses en markant stigning i underretninger på børn op til 1 år, og derudover en generel stigning i antallet af underretninger indenfor de fleste alderstrin. Stigningen i underretninger er sket allerede i 2016, hvor antallet af underretninger steg med 42,8% i årets 3 første kvartaler: 600 Antal underretninger januar-oktober 2015 til 2017 500 400 300 200 100 0 2015 2016 2017
Det kan ikke konkluderes, at denne stigning i antallet af underretninger fra 2015-2016 kan tilskrives projekt Fælles Indsats, men det er sandsynligt, at der er en sammenhæng. Nedenfor ses de bagvedliggende tal på underretninger fordelt på barnets alder i årets første 3 kvartaler fordelt på 2015, 2016 og 2017: Underretninger i årets første 3 kvartaler: Alder 2015 2016 2017 0 16 13 41 1 8 20 9 2 13 6 9 3 21 28 10 4 12 22 12 5 17 16 23 6 19 40 27 7 19 24 36 8 18 20 28 9 18 20 43 10 35 13 20 11 35 24 42 12 17 23 37 13 11 42 28 14 33 56 46 15 36 93 31 16 22 40 52 Samlet 350 500 494 En psykolog fra et af FI-teamene har følgende kommentar ift. den øgede mængde underretninger: Det som de [fagpersonalet omkring børnene] tit siger er, at de godt kan være bange for at sende en underretning, fordi forældrene kan blive sure. Og hvis der alligevel ikke sker noget, så har de brudt relationen og til hvilken nytte? Dér kan vi [FI-teamet] også hjælpe dem i forhold til at skabe den gode relation til forældrene igen ( ) Det med at vi kommer oftere i institutionerne gør også, at de på en eller anden måde tør at sende flere underretninger De to fagpersoner kommunens dagtilbud som vi har interviewet, oplever ikke, at de selv sender flere underretninger på børn. De har disse kommentarer ift. deres oplevelse af arbejdet med FI: [ ] Vi har kunnet tage fat i problematikker langt tidligere, end vi måske har kunne før. Der er nogle temaer, der har været på FI møderne omkring forældrenes evne til at se bag den konflikt, der er, og jeg tror ikke at de ville komme og spørge, hvis ikke der havde været et tilbud som FI så tror jeg, at de havde holdt det for sig selv Nu har vi mulighed for at fange det i opløbet
2. Resultatmål Forebyggende og anbringende sager Resultatmål: Vi får flere forebyggende sager og færre anbringende sager. Målet er at børnene/de unge bevæger sig ned af trinene på indsatstrappen [1], og at indsatsen griber mindst muligt ind med størst effekt. Resultatmål 2 opgøres på baggrund af økonomiske nøgletal som viser: a. antal og fordeling af indsatser på alder og følgende områder: i. forebyggende indsats ( 11) ii. forebyggende indsats i hjemmet ( 52) iii. anbringelser ( 52.3.7) b. udgifter til indsatser fordelt på alder og følgende områder: i. forebyggende indsats ( 11) ii. forebyggende indsats i hjemmet ( 52) iii. anbringelser ( 52.3.7) c. Rebild Kommunes nettodriftsudgifter til børn og unge med særlige behov sammenlignet med hele landet, Region Nordjylland og en sammenligningsgruppe bestående af 8 kommuner d. Rebild Kommunes udgiftsbehov (indeks) sammenlignet med hele landet, Region Nordjylland og en sammenligningsgruppe bestående af 8 kommuner Det statistiske materiale som ligger til grund for resultatmål 2 er baseret på økonomiske nøgletal iflg. den årlige økonomiske opgørelse. Der er endnu ikke udarbejdet en økonomisk opgørelse for hele 2017, så derfor kan disse tal ikke medregnes i nuværende rapport. Selvom der ikke kan fremvises konkrete tal for antallet af forebyggende indsatser, fortæller FImedarbejderne om deres oplevelser i forhold til disse indsatser. Den interviewede FI-psykologe påpeger, at der efter hendes opfattelse kommer flere forebyggende sager ude i familierne, men ikke nødvendigvis ude i institutionerne: I institutionerne tror jeg, at de har gjort det [forebyggende arbejde] meget i forvejen, men jeg tror det handler om, at de gør noget andet, end det de altid har gjort. Så jeg tror, der er kommet mere kvalitet i de forebyggende indsatser. [1] Indsatstrappens fremgår af Baseline marts 2016, s. 6
Dette understøttes også af en pædagog, der fortæller følgende: Der er kommet anderledes forebyggende indsatser. De forebyggende indsatser er blevet mere gennemarbejdet, da der har været et tværfagligt fokus på dem, som har været inde omkring FI [ ] Vi kan sætte mere kvalificeret ind nu. Ovenstående citater fra FI- psykologen og pædagogen indikerer, at antallet af forebyggende indsatser ikke nødvendigvis er steget, men at der efter opstart af projekt Fælles Indsats er kommet en anden form for forebyggende indsats, som i højere grad favner de forskellige fagligheder, der indgår i FI-teamene. Dette resulterer ifølge de interviewede fagpersoner i, at der kan gives en mere kvalificeret indsats til børnene. 3. Resultatmål Samlet indsats Resultatmål: Den samlede indsats fra 0-9 år stiger og at der afledt heraf sker et fald i indsatser fra 10-16 år. Nøgletallene fordelt på indsatser er baseret på økonomiske nøgletal for hele år 2017, og kan derfor ikke medtages i denne status. Derimod kan vi her sige noget om, hvor mange børn fra 0-5 år der har været til tværfaglig drøftelse i FI-teams med eller uden forældre. Nedenstående skema viser det samlede antal FI-møder med hhv. forældre og anonyme drøftelse siden august 2016: FI-møde med deltagelse af barnets forældre 92 FI-møde med anonyme drøftelser af børn 35 Størstedelen af FI-møderne er med deltagelse af forældrene, hvor en lavere andel af møderne bliver afholdt som anonyme drøftelser mellem FI-teamet og barnets dagtilbud. FI-forløbet omkring et barn kan bestå af op til fem møder, men oftest afsluttes forløbet efter to-tre møder, da udfordringerne på det tidspunkt er håndteret. Ud af de afholdte FI-møder afsluttes langt størstedelen som FI-sager, og anslået overgår under 20% til børnesager på socialområdet eller i PPR. De forældre som har deltaget i FI-møderne, har overordnet set været positive over for projekt Fælles Indsats, ifølge de interviewede FI-fagpersoner. FI-psykologen fortæller, at samarbejdet med forældrene fungerer rigtig fint i hendes team og uddyber med en positiv historie: Vi har faktisk lige haft en mor, som ringede til (socialrådgiver i FI-team) og sagde, at nu var hun klar til Familiehuset. Hun har været helt vildt glad for FI og er blevet tryg i det, så nu tør hun tage skridtet videre.
Den interviewede dagtilbudsleder fortæller også, at han hovedsageligt har modtaget positive tilkendegivelser fra forældrene: Det er positivt på den måde, at institutionerne herude formår at have den løbende dialog med forældrene til hverdag. Men både forældrene og personalet er også gode til at søge dialogen, når de oplever noget, der er svært. Den interviewede pædagog fortæller ligeledes, at forældrene har modtaget FI med åbne arme og der generelt er en positiv stemning til projektet blandt forældrene: Der har været rigtig gode tilbagemeldinger, og de har syntes, at det har været en fed oplevelse. De ovenstående udtalelser viser samstemmigt, at samarbejdet og relationen mellem FI-teamene og forældrene overvejende er rigtig positiv, og teamene generelt har modtaget positive tilbagemeldinger fra de deltagende forældre. Kategorisering af småbørn Spæd- og småbørnssundhedsplejen kategoriserer børnene hver gang de leverer en ydelse. Når et barn kategoriseres i kategorien A, er der tale om et almindeligt og raskt barn, som der ikke skal tages særlige hensyn til. Børn i kategori B, C og D har i stigende omfang særlige behov, som Sundhedsplejen skal tage hensyn til i deres indsats. Sundhedsplejens generelle tilbud flytter typisk børn fra kategori B til kategori A i løbet af de 8 måneder, hvor de generelle ydelser ligger. De børn, som indgår i Fælles Indsats ligger typisk kategori B og C. Der kan dog også indgå børn, der er i kategori A.
Andel børn i kategori A i Sundhedsplejen 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0 mdr 1 md 2 mdr 3 mdr 4 mdr 5 mdr 6 mdr 7 mdr 8 mdr 2016 2017 Det bedste udtryk for effekten af Fælles Indsats på dette område er således andelen af børn, der kategoriseres i kategori A ved Sundhedsplejens ydelser. Som det fremgår af grafen ovenfor, så er der ved de første besøg en lavere andel der kategoriseres i A i 2017 end i 2016. En større andel af børnene har altså behov for en særlig indsats. Dette siger ikke noget om Fælles Indsats, men om børnenes generelle sociale og sundhedsmæssige tilstand. Det der kan give en indikation af effekten af Fælles Indsats, er derimod udviklingen i den periode, hvor Sundhedsplejen leverer ydelser og Fælles Indsats iværksættes i forhold til familierne. Ved ydelserne når barnet er 0 mdr. er der 8 procentpoint færre, der kategoriseres som A-børn i 2017. Dette stiger til 12 procentpoint når barnet 1 måned. Når børnene er 7 og 8 måneder, falder forskellen til henholdsvis 4 og 5 procentpoint. Dette betyder, at der i 2017 var ca. 10% flere børn, der i løbet af de første 8 levemåneder blev flyttet fra kategori B, C eller D til kategori A, end der var i 2016. Ændringen kan skyldes Fælles Indsats, men der kan også være andre forklaringsfaktorer.
Kategoriseringer til datatræk i Sundhedsplejen (læs nedefra): Kategori Db: BØRN MED ÅBENBAR RISIKO FOR VARIG SKADE Barnet sender dagligt signaler om forsinket udvikling som følge af omsorgssvigt. Barnet mistrives alvorligt har psykiske lidelser har kontaktsvaghed Har evt. et misbrug og/eller laver kriminalitet Barnet har varige skader i personligheden. Forældreomsorgen mangler helt. Forældrene er stærkt belastede i form af personlige, psykiske, sociale, økonomiske og/eller netværksmæssige faktorer. Alle lokale tilbud er afprøvet, uden det har haft den ønskede virkning Kategori Da: BØRN MED VÆSENTLIGE BEHOV FOR SÆRLIGE STØTTE Barnet er udsat for langvarig tung belastning og viser meget tydelige tegn på, at noget er galt. Barnet fungerer meget dårligt og udvikler sig permanent i en dårlig retning. Barnet har vanskeligt ved at knytte sig til eller skabe relationer til andre børn eller voksne. Personlighedsmæssigt begyndende fejludvikling. OG/ELLER forældreomsorgen er reduceret i så høj grad, at belastninger i familien ikke magtes. Barnets tegn på, at noget er galt, tager derfor til i styrke og omfang Kategori C: BØRN MED SPECIFIKKE BEHOV Barnet viser tydelige tegn på, at noget er galt, fx ved handicaps, spiseforstyrrelser ol. Barnet udviser signaler i form af psykiske reaktioner, adfærdsreaktioner OG/ELLER forældrenes omsorg er god (fx i relation til handicappede børn) eller forældrenes omsorg er konstant eller midlertidigt reduceret (fordi de er psykisk syge, misbrugere, udviklingshæmmede eller udsat for aktuelle kriser som fx sygdom, dødsfald, arbejdsløshed) Kategori B: BØRN I FALDENDE TRIVSEL - Barnet er udsat for lette (men konstante) belastninger og viser tegn på, at noget er galt eller Barnet er udsat for en større (men forbigående) belastninger og viser tegn på, at noget er galt (Barnet kan f.eks. være påvirket psykisk og socialt af en bestemt hændelse). Forældrene gør på opfordring brug af råd og vejledning fra lærer, pædagog, sundhedsplejerske, psykolog m.fl. Kategori A: BØRN I ALMINDELIGHED Barnet udvikler sig 'almindeligt' både socialt, emotionelt, fysisk og intellektuelt med de almindelige udsving i trivslen, der naturligt følger med. - Forældreomsorgen er god- Forældrene søger rådgivning, hvis barnet i en periode ikke trives. Forældrene søger måske bistand hos læge, sundhedsplejerske i daginstitutionen, skolen mv.