Medarbejderen. Vejledning til kortene. kompetenc. Kort til dialog og fælles refleksion. anvender I på jeres fe

Relaterede dokumenter
Digitaliseringsstrategi

FREMTIDENS DIGITALE KOMPETENCER KOMPETENCER TIL ET DIGITALT ARBEJDSLIV

KOMPETENCER TIL ET DIGITAL ARBEJDSLIV

Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi

Velfærd gennem digitalisering

Digitalisering - hvordan håndterer vi det i SU?

Derfor taler vi om robusthed

VÆRDIGHED MED TEKNOLOGI OG DIGITALISERING SENIOR- OG SOCIALFORVALTNINGEN

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Omfatter vores strategi for virksomhedsservice

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS

IT og digitalisering i folkeskolen

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

FORNYELSE I FÆLLESSKAB. -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET

Fremtidens digitale kompetencer

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune

OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI

Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende.

Frontmedarbejdernes faglighed i en digital verden

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang

Kanalstrategi

SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET

LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD

Borgerdialog og MED-møde. Budgetproces 2016

Bedre brugeroplevelser! Hvad gør Erhvervsstyrelsen i Danmark? Altinndagen 1.december 2014

Principper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Afrapporteringsskabelon til styregruppe på baggrund af visionsseminar

Dialogkort om skolens forældresamarbejde

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

Professionel faglighed

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

DIGITALISERINGSSTRATEGI April 2016 BRØNDBY KOMMUNE

DIGITALISERINGSSTRATEGI

Intern kommunikationsstrategi

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling

Redskaber der kan kvalificere

Digitaliseringsstrategi i Vejle Kommune

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Virtuelle samarbejdsmøder. mellem psykiatrisk. afsnit og bosted

DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder

Holbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse)

HVAD ER SELV? Til forældre

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Sådan oversætter du centrale budskaber

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT

Stil skarpt på jeres dokumentationspraksis. Inspirationskatalog

Hillerød Kommunes Kanalstrategi

Evalueringsprocessen i korte træk

FREMTIDENS DIGITALE KOMPETENCER

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

Teknologikonference 1. februar 2018 Forudsætninger for succes Cate H. Kristiansen og Anne Mette Have Rasmussen

Ledelse og koordinering omkring komplekse udfordringer Carsten Hornstrup

Digitaliseringsstrategi

KOMPETENCELØFT IBG Certificering IBG Kurser og Workshops IBG Update

Kære kollega. De 10 Bud er vores fælles leveregler, når det gælder it-sikkerhed.

Teknologiforståelse. Ledelse af forsøgsprogrammet v. Ledelseskonsulenterne og Margit Holm Basse

PÅ FORKANT MED FREMTIDENS VELFÆRD

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

Det nordfynske ledelsesgrundlag

God ledelse i Viborg Kommune

Den testansvarliges vejledning til kompetencetest

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Hjælp fra Løn & Personale. Gennemgang af arbejdspladsens sygefraværsstatistik.

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Velfærdsteknologi og socialt arbejde

Kommunikationspolitik for Ringsted Kommune

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år

Bilag B: Spørgeskema: Undersøgelse af 2.e s opfattelse af informationskompetence

KOLLEGIALT SAMARBEJDE

NÅR SKOLEHVERDAGEN BLIVER DIGITAL

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi

Introduktion til Læringspakke 2

HVORDAN TEKNOLOGI FREMMER TRIVSEL OG KVALITET PÅ ARBEJDET UNDERSØGELSE AF KOMMUNALE ENTREPRENØRENHEDERS BRUG AF NY TEKNOLOGI

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI

Digitalisering i Hvidovre Kommune ØU møde 16. nov. 2015

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013

VEJLEDNING TIL BEBOERREPRÆSENTANTER - BESKYTTELSE AF PERSONDATA

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

Fagbilag Omsorg og Sundhed

INGER TÆLL OR TIDSF FREM

Det er MIT bibliotek!

FREMTIDENS DIGITALE KOMPETENCER Oplæg til HK s konference Fag og Fremtid

Transkript:

Medarbejderen Kort til dialog og fælles refleksion Det er vigtigt, at I har et fælles sprog til at tale om digitale. Det kan I styrke ved at bruge disse dialogkort til at tale sammen om, hvor I møder digitalisering, og hvad det kræver af jer. Vejledning til kortene Dialogkortene rummer spørgsmål om fire områder: anvendelses, teknologiforståelse, formidling og kommunikation samt udvikling og implementering. Brug fx kortene på et medarbejdermøde, hvor I drøfter jeres til at anvende digitale løsninger i kerneopgaven. Tal også om jeres eventuelle behov for kompetenceudvikling. Det vil typisk være lederen, som tager initiativ til sådan en drøftelse og til at anvende kortene. Men det behøver det ikke at være. e Dialogkort til medarbejder es Anvendels er kompetenc I kan gå sådan her til det: 1. Klip kortene ud, og spred dem over bordet med bagsiden opad. 2. Inden I vender det første kort, så tag en drøftelse rundt om bordet om, 1) hvad I forstår ved digitale værktøjer, og 2) hvilke digitale værktøjer I bruger. 3. Vend derefter et kort, og læs spørgsmålet højt. Fortsæt med resten af kortene. 4. Brug tilpas tid på at diskutere spørgsmålene. Det er ikke vigtigt, at I bliver enige om et svar. 5. Hvis formålet med drøftelserne er, at I bliver klar til kompetenceudvikling, bør en deltager, evt. lederen, tage noter. E KOMPETENT Hvilke typer af digita le værktøjer anvender I på jeres fe lt? For eksempel: Værktø jer til styring (fx registr ering, dokumentation og pla nlægning); værktøjer til samarbejde (fx selvbetjening elle r videomøder); fagsys temer; velfærdsteknologi; fæl lesoffentlige værktø jer. Det kan være en god idé at have en printet version af det generiske kompetencekatalog liggende på bordet sammen med kortene. Kompetencekataloget giver et overblik over det, spørgsmålene handler om. Spørgsmålene er kun eksempler find gerne selv på flere spørgsmål, hvis der er noget, I mangler at komme i bund med.hvis der er spørgsmål, som ikke giver mening for jer, så spring dem over.

Hvilke typer af digitale værktøjer anvender I på jeres felt? For eksempel: Værktøjer til styring (fx registrering, dokumentation og planlægning); værktøjer til samarbejde (fx selvbetjening eller videomøder); fagsystemer; velfærdsteknologi; fællesoffentlige værktøjer. Hvordan sætter I jer ind i nye værktøjer, så I kan bruge dem i jeres arbejde? Hvilken værdi giver det efter jeres mening at anvende de digitale værktøjer i kerneopgaven? For eksempel: Ved at læse manualer; ringe til it-afdelingen; spørge en kollega; blive orienteret af ledelsen; komme på kursus. For eksempel: Vi arbejder hurtigere; kvaliteten øges; det understøtter fagligheden; det øger trivslen; tilfredsheden vokser blandt borgere. Hvilke udfordringer giver det at anvende de digitale værktøjer i kerneopgaven? Hvordan er I selv med til at skabe digital information (data) som led i jeres arbejde? For eksempel: Teknikken driller; det tager for meget tid; borgerne værdsætter det ikke. For eksempel: Når vi taster information ind; når borgere anvender hjemmesider eller selvbetjening; når digitale værktøjer indgår som del af kerneopgaven. Hvad skal den digitale information (data) bruges til, der skabes som led i jeres arbejde, fx når I indtaster information? For eksempel: Til styring; optimering af processer og kvalitet; kontrol; planlægning.

Hvordan får I selv adgang til digital information (data), som kan give værdi til jeres kerneopgave? Hvordan beskytter I den digitale information (data), der bliver skabt som led i jeres arbejde? For eksempel: Vi kan trække det direkte; vi drøfter det på afdelingsmøder; det tager ledelsen sig af; vi skaffer ikke selv data. For eksempel: Vi indhenter samtykke fra borgere; vi sørger for, at digitalt udstyr altid er låst, når vi ikke bruger det; vi gemmer altid kun persondata i sikre registre; vi passer på ikke at lade følsomme oplysninger ligge frit fremme; vi undlader at åbne mistænkelige mails eller downloade ukendt software. Hvad er det mindste lille skridt, I kan tage for at gøre jeres digitale værktøjer endnu mere brugbare i hverdagen? Hvordan kan vi hjælpe hinanden, når vi skal introduceres for nye værktøjer? Hvilke dilemmaer er der ifølge jeres erfaring forbundet med at behandle digital information (data) på jeres felt? For eksempel: Vi kan minde hinanden om at huske det; vi kan prioritere det vigtigste først; vi kan sørge for at dele gode historier med hinanden om værdien. For eksempel: Vi kan sørge for at tale sammen om både det, der er let og svært; vi kan huske hinanden på formålet. For eksempel: Hvis vi skal sørge for datasikkerhed, går det ud over effektivitet; hvis vi skal sørge for datasikkerhed, går det ud over service; der er ingen dilemmaer.

Teknologi forståelse Teknologi forståelse Teknologi forståelse Teknologi Teknologi forståelse Teknologi forståelse forståelse

Hvad gør de digitale værktøjer ved jeres faglighed? Hvad medfører de digitale værktøjer i praksis? For eksempel: Teknologien giver nye faglige muligheder; underbygger fagligheden; overtager fagligheden; ændrer eller kommer i vejen for fagligheden. For eksempel: Teknologien medfører en anden form for borgerkontakt; tager tid fra kerneopgaven; frisætter tid til kerneopgaven; fører til anderledes organisering. Hvilke muligheder har I for at tilpasse de digitale værktøjer på jeres område, så de retter sig til bestemte situationer? Eksempel: Vi kan vurdere fra gang til gang, hvor meget de digitale værktøjer skal fylde; vi kan tilpasse indholdet fra gang til gang; Vi kan ikke tilpasse værktøjerne. I hvilke situationer er digitale tekno logier særligt gode til at understøtte løsning af jeres kerneopgave? For eksempel: Når vi kommunikerer med borgere; når vi dokumenterer vores arbejde; når vi planlægger opgaverne. Hvilke etiske dilemmaer kan der være ved at bruge digitale teknologier? Hvordan påvirker brugen af digi tale teknologier jeres møde med borgere og virksomheder? For eksempel: Nogle virksomheder og borgere kan blive sat af, fordi de ikke mestrer teknologien; man kan miste vigtig information, når man kun har data på en skærm og ikke er i direkte kontakt med de mennesker, man har med at gøre. For eksempel: Digitaliseringen giver mere tid til andre opgaver, fx til borgere med særlige behov; digitaliseringen betyder, at vi løser opgaverne mere fleksibelt, fx hurtigere; nærværet bliver mindre, og de personlige relationer bliver sværere at opbygge og vedligeholde.

og kommunikation og kommunikation Formidling Formidling Formidling Formidling og kommunikation og kommunikation og kommunikation Formidling Formidling og kommunikation

Hvordan sikrer I, at borgere og virksomheder får viden om jeres data og brug af digitalisering? Hvor meget er der behov for at in formere borgere og virksomheder om jeres digitale redskaber? Hvor klar er borgere og virksom heder på jeres område med hensyn til digitalisering? For eksempel: Vi oplyser gennem dialog; vi har borgerne med fra start, når vi udvikler digitalisering; vi gennemfører løbende informationsaktiviteter m.m. For eksempel: Det er forskelligt fra gruppe til gruppe; de skal vide, hvad det betyder for dem; de behøver ikke noget. For eksempel: De er innovative og åbne over for at prøve nyt; de behøver en håndholdt indsats; der er meget stor forskel. Hvad kan I bruge det til i jeres arbejde med digitalisering, hvis I har indsigt i borgeres og virksomheders behov? Hvordan hjælper I borgere og virksomheder til at kunne anvende digitale teknologier? Hvordan motiverer I borgere og virksomheder til at anvende digitale teknologier? For eksempel: Til at målrette digitaliseringen; til at supplere digitaliseringen med andre aktiviteter, fx information; til at inddrage borgerne i samskabelse. For eksempel: Vi tilbyder hjælp eller medbetjening ; vi har en supportfunktion; vi laver vejledningsvideoer; vi gør ingenting. Eksempel: Vi forklarer, hvorfor det er vigtigt; vi spørger til behovet og tilpasser den digitale løsning ud fra det; vi inviterer dem til at være med til at udvikle digitaliseringen; vi fortæller, at det er obligatorisk.

Hvad gør I med de digitale værktøjer ud over at anvende dem i kerne opgaven? For eksempel: Vi koder selv redskaberne; vi formidler om redskaberne til andre; vi producerer indhold (tager billeder, filmer). Hvordan tror I, borgere og virksomheder oplever de digitale værktøjer? Hvordan opbevarer I digitalt ind hold fx filmoptagelser, mailtekst, lydfiler m.m.? Hvad tror I, er vigtigt for borgere og virksomheder at vide om de digitale værktøjer? For eksempel: De oplever dem som brugbare; de oplever dem som forvirrende; de oplever, at værktøjerne giver bedre samarbejde med kommunen. For eksempel: Vi sletter efter brug; vi arkiverer det; vi videreformidler; ved ikke. For eksempel: Hvordan værktøjerne skal bruges; hvordan data beskyttes.

og implementering og implementering Udvikling Udvikling Udvikling Udvikling og implementering og implementering og implementering Udvikling Udvikling og implementering

Hvilke nye muligheder ser I for at anvende digitale værktøjer i jeres kerneopgave? For eksempel: Borgere og virksomheder har behov, som digitaliseringen kan løse; digitaliseringen giver nye måder at samarbejde på tværs af forvaltninger på; digitaliseringen medfører smartere måder at løse opgaverne. Hvordan følger I med i den digitale udvikling på jeres felt? For eksempel: Vores ledelse informerer os; vi følger selv med; vi følger ikke med. Hvilken rolle og hvilket ansvar har I for at få borgere og virksomheder med på at se mulighederne i de digitale værktøjer? For eksempel: Stor rolle og ansvar det er en naturlig del af vores faglighed; digitaliseringen er blot et værktøj blandt andre, så vi har ikke en stor rolle eller ansvar; det er en skal-opgave at anvende digitale værktøjer, og vi har intet ansvar eller rolle derudover. Hvilke perspektiver ser I i at sam arbejde på tværs af kommunale afdelinger om digitalisering? For eksempel: Vi kan lære af hinanden; det kan gøre det lettere at løse opgaverne godt; borgeren vil få det samme indtryk af kommunen, uanset hvem hun eller han møder; der er ingen særlige perspektiver. Hvilke forudsætninger er der, som I ser det, for at kunne anvende de digitale værktøjer optimalt inden for jeres område? For eksempel: Grundlæggende læse- og skrivefærdigheder; erfaring med digitalisering; evne til at tænke kritisk; ingen særlige forudsætninger. Hvordan fungerer samarbejdet med ledelsen om jeres digitale værktøjer? For eksempel: Vi har en tæt dialog med ledelsen om, hvordan og hvorfor vi anvender redskaberne; ledelsen orienterer os, når der sker noget nyt; vi har ikke et samarbejde.

Hvad skal være til stede, for at I kan og vil deltage i at udvikle nye digitale værktøjer? For eksempel: Ledelsesmæssige opbakning; det skal give mening for os; der skal være sat tid af. Hvad drømmer I om, at der sker på det digitale område? For eksempel: Der skal være en tydelig sammenhæng mellem forskellige værktøjer; de skal give mere tid til andre opgaver; de skal kun anvendes, hvis de passer til kernefagligheden.