DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

Relaterede dokumenter
DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2016 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER

1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014, 2015 OG 2016 CAMPUSRAPPORT

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2014

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

K A N D I D ATundersøgelsen

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

KANDIDATUNDERSØGELSEN

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

KANDIDATUNDERSØGELSEN Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI. Udarbejdet af

Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2013

K A N D I D ATundersøgelsen

Kandidatundersøgelsen for det humanistiske fakultet 2011 Delrapport for Studienævnet for Engelsk, Tysk og Kulturforståelse

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2012 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET. Delrapport for FORSKERUDDANNELSEN. Udarbejdet af FORORD

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

KANDIDATUNDERSØGELSEN Rapport for FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB. Udarbejdet af

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014, 2015 OG 2016

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014, 2015 OG 2016

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Kandidatuddannelsen i kemi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik. 1. Indledning

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2014

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) , 2013, 2014 og 2015

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2015

Kandidatundersøgelsen for det humanistiske fakultet 2011 Delrapport for Studienævnet for Musik

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

Spørgeskema Ordinære uddannelser (Bachelor og Kandidat)

Dimittendundersøgelsen (2015)

Bestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1. Bestyrelsen

9. semester, Kommunikation, København Besvaret af: 22. Har du været i praktik i dette semester?

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Kære alle. Til relevante medarbejdere vedr. dimittendundersøgelser.

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016

Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016

Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

9. semester, Kommunikation, Aalborg Besvaret af: 22 Hvilke jobfunktioner varetog du på dit praktikophold? - Sæt gerne mere end ét x

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Dimittendundersøgelse Idræt & Sundhed 2016

Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

9. semester, Informationsvidenskab, Humanistisk Informatik, København

9. semester, Interaktive Digitale Medier, Aalborg Besvaret af: 18 Hvilke jobfunktioner varetog du på dit praktikophold? - Sæt gerne mere end ét x

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Medvirke til at studerende på Syddansk Universitet overvejer job og karriere gerne tidligt i uddannelsesforløbet

Velkommen til Uddannelseszooms dimittendundersøgelse. Vi sætter stor pris på din besvarelse. {Starttekst indsættes}

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Studienævnet for Humanistisk Informatik Semesterevaluering Forår semester Kommunikation Aalborg Praktikevaluering

Kandidatundersøgelsen for det humanistiske fakultet 2011 Delrapport for Studienævnet for Uddannelse, Læring og Filosofi

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Det vil tage cirka 10 minutter at besvare spørgsmålene. Du kommer i gang med spørgeskemaet ved at klikke næste nederst på siden.

K A N D I D ATundersøgelsen

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for kandidater

9. semester, Humanistisk Informatik, Interaktive digitale medier, Aalborg Besvaret af: med nogle svar

Transkript:

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2016 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I ORGANISATION OG STRATEGI AALBORG UNIVERSITET AALBORG UDARBEJDET AF

Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring og udvikling af Aalborg Universitets (AAU) uddannelser, udarbejdes der én gang årligt dimittendundersøgelser for de uddannelser, som står overfor selvevaluering det følgende år. AAU s kvalitetssikringspolitik foreskriver, at alle uddannelser indenfor en treårig periode skal have gennemført dimittendundersøgelsen. Opdeling på campus og uddannelsesniveau Dimittendundersøgelsen opdeles efter campus; AAU Aalborg, AAU København og AAU Esbjerg og udarbejdes på uddannelsesniveau. Der skelnes således mellem bacheloruddannelse, professionsbacheloruddannelse, kandidatuddannelse og masteruddannelse (inkl. HD). For bacheloruddannelserne gælder det, at det udelukkende er bachelordimittender, der har taget en bacheloruddannelse på AAU og ikke læser videre på en kandidatuddannelse på AAU eller et andet universitet, som indgår i rapporterne. Det vil sige, at besvarelserne i rapporterne for bacheloruddannelserne udelukkende udgøres af bachelordimittender, som ikke længere er i uddannelsessystemet 1. Besvarelserne i rapporterne for professionsbachelor-uddannelserne udgøres af professionsbachelorer, som har færdiggjort deres uddannelse på AAU. Besvarelserne for kandidatuddannelserne udgøres af kandidatdimittender, som har taget deres kandidatuddannelse på AAU, og besvarelserne for masteruddannelserne udgøres af masterdimittender, som har fuldført deres masteruddannelse på AAU. Dimittendundersøgelsen 2016 Dimittendundersøgelsen 2016 er udarbejdet og gennemført af Karrierecentret, AAU, i samarbejde med AAU s fire fakulteter. I 2016 er dimittendundersøgelsen gennemført på 79 uddannelser. Denne rapport er udarbejdet af Karrierecentret, AAU, og indeholder resultater for Kandidatuddannelsen i Organisation og strategi AAU Aalborg. Formålet med rapporten er at give den enkelte uddannelses ledelse et indblik i konkrete resultater, der kan være nyttige for dem ift. videreudvikling/justering af uddannelsen. Det gælder f.eks. dimittendernes vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans i forhold til arbejdsmarkedets krav og forventninger, dimittendernes søgemønstre efter endt uddannelse og deres nuværende beskæftigelse. Samtlige uddannelser på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet får lignende rapporter inden for en treårig periode, hvorefter der udformes en samlet fakultetsrapport. Den næste samlede fakultetsrapport udformes i efteråret 2016. Datagrundlag for Dimittendundersøgelsen 2016 Dimittendundersøgelserne for alle AAU s ordinære uddannelser er udført som en spørgeskemaundersøgelse, og i 2016 blev den udsendt til 2676 dimittender, som afsluttede deres uddannelse i årene 2012-2014, altså 2, 3 og 4 år gamle dimittender. I alt besvarede 1491 dimittender spørgeskemaet, hvilket giver en samlet svarprocent på 56. 54 % (1447 stk.) gennemførte hele spørgeskemaet og 2 % (44 stk.) besvarede kun delvist. Datagrundlag for Kandidatuddannelsen i Organisation og strategi Specifikt for Kandidatuddannelsen i organisation og strategi dimitterede der i perioden 2012-2014 80 kandidater, hvoraf 73 har haft mulighed for at deltage i dimittendundersøgelsen 2016. 37 ud af disse 73 kandidater valgte at deltage i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 50. Grundlaget for rapportens resultater stammer udelukkende fra data indhentet gennem spørgeskemaundersøgelsen. På grund af manglende kontaktoplysninger på nogle udenlandske dimittender har disse ikke kunnet deltage i undersøgelsen, hvorfor de desværre ikke er repræsenteret i datamaterialet. 1 Bachelorer, som har holdt pause undervejs i deres uddannelse kan imidlertid optræde som respondenter, som nu har taget en kandidatgrad på AAU. Disse dimittender indgår i rapporten for kandidatuddannelserne og ikke i rapporterne for bacheloruddannelserne. Side 1

Definitioner Diagrammerne viser procentvise fordelinger på afgivne gyldige svar (N/n), dvs. ekskl. Ved ikke -svar og ubesvarede. Ved nogle af spørgsmålene har dimittenderne haft mulighed for at afkrydse flere kategorier/parametre, hvorfor værdierne i disse diagrammer ikke giver 100 %. Kontakt Ved yderligere forespørgsler bedes I rette henvendelse til nedenstående: Bettina Spleth Bazuin Projektleder for Surveyenheden Tlf. 9940 7437 Email: bsb@adm.aau.dk Vivi Fog Wogensen Projektmedarbejder i Surveyenheden Tlf. 9940 7431 Email: viw@adm.aau.dk Side 2

INDHOLD 1 VEJEN TIL FØRSTE JOB FRA DIMISSION TIL FØRSTE JOB...4 1.1 OVERVEJELSER OM JOBMULIGHEDER M.M.... 4 1.2 JOBSØGNING... 8 2 STUDIEJOBBETS, PRAKTIKFORLØBETS OG PROJEKTSAMARBEJDETS BETYDNING... 16 3 NUVÆRENDE JOBSITUATION... 20 4 FØRSTE JOB... 21 5 NUVÆRENDE JOB... 24 5.1 JOBBETS RAMMER... 24 5.2 JOBBETS INDHOLD... 31 6 VURDERING AF UDDANNELSENS KVALITET OG ANVENDELIGHED... 38 6.1 UDDANNELSENS ANVENDELIGHED... 38 6.2 TILEGNEDE OG EFTERSPURGTE KOMPETENCER... 39 7 OPLYSNINGER OM IVÆRKSÆTTERE/SELVSTÆNDIGE... 51 8 OPLYSNINGER OM FULDTIDSUDDANNELSE... 52 9 LEDIGHED... 53 10 DATAGRUNDLAG... 54 Side 3

1 VEJEN TIL FØRSTE JOB FRA DIMISSION TIL FØRSTE JOB 1.1 OVERVEJELSER OM JOBMULIGHEDER M.M. 1.1.1 Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? Før uddannelsens start (N=36) 1.1.2 Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? Undervejs i uddannelsen (N=36) 1.1.3 Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? Umiddelbart før jeg dimitterede (N=36) Side 4

1.1.4 Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? Umiddelbart efter jeg dimitterede (N=36) 1.1.5 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Universitetets fælles informationsmateriale (N=36) 1.1.6 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Universitetets centrale studievejledning (N=36) 1.1.7 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Karrierecentret (N=36) Side 5

1.1.8 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Uddannelsens eget informationsmateriale (N=36) 1.1.9 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Uddannelsens egne studievejledninger (N=36) 1.1.10 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Information via undervisere (N=36) 1.1.11 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Information via Netværkscenteret/AAU-innovation/SEA (N=36) Side 6

1.1.12 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Karrieredage på uddannelserne (N=36) Side 7

1.2 JOBSØGNING 1.2.1 Hvornår påbegyndte du din aktive jobsøgning? (N=36) 1.2.2 Hvor lang tid gik der fra dimission, til du fik dit første job? (N=36) Side 8

1.2.3 Hvornår påbegyndte du din aktive jobsøgning? Krydset med: Hvor lang tid gik der fra dimission, til du fik dit første job? Jeg fik job, før jeg var færdig med uddannelsen 0-3 måneder 4-6 måneder 7-9 måneder 10-12 måneder 13-24 måneder Over 2 år I alt Inden påbegyndelsen af speciale/hovedopgave/ba -projekt Inden afleveringen af speciale/hovedopgave/ba -projekt Efter bestået afsluttende speciale/hovedopgave/ba -projekt 33,3% 16,7% 18,2% 0,0% 100,0% 0,0% - 20,0% 16,7% 75,0% 36,4% 75,0% 0,0% 100,0% - 51,4% 16,7% 0,0% 45,5% 25,0% 0,0% 0,0% - 20,0% Jeg har ikke søgt job 33,3% 8,3% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% - 8,6% I alt 6 12 11 4 1 1 0 35 Side 9

1.2.4 Hvad var efter din mening afgørende for, at du fik dit første job (herunder job med løntilskud)? (N=36) 1.2.5 Hvad var efter din mening afgørende for, at du fik dit første job (herunder job med løntilskud)? Andet: Var klar til arbejde en måned gratis så de kunne se hvad jeg kunne I offered to take an internship for 8 weeks (without payment) befor starting the payed job. Havde haft professionel karriere tidligere Side 10

1.2.6 Hvor stor betydning har følgende forhold, når du beslutter/besluttede om du vil søge en bestemt stilling eller ej? - Jobbets geografiske placering: (N=37) 1.2.7 Hvor stor betydning har følgende forhold, når du beslutter/besluttede om du vil søge en bestemt stilling eller ej? - Jobbets fagområde (f.eks. sundhed, miljø): (N=37) 1.2.8 Hvor stor betydning har følgende forhold, når du beslutter/besluttede om du vil søge en bestemt stilling eller ej? - Hvilken sektor jobbet er tilknyttet (f.eks. kommune, stat, den private sektor): (N=37) 1.2.9 Hvor stor betydning har følgende forhold, når du beslutter/besluttede om du vil søge en bestemt stilling eller ej? - Karrieremulighederne i jobbet: (N=37) Side 11

1.2.10 Hvor stor betydning har følgende forhold, når du beslutter/besluttede om du vil søge en bestemt stilling eller ej? - Mulighederne for at kunne forfremmes/stige i stillingshierarkiet inden for en overskuelig tidshorisont: (N=37) 1.2.11 Hvor stor betydning har følgende forhold, når du beslutter/besluttede om du vil søge en bestemt stilling eller ej? - Gode muligheder for at forene arbejde og familie-/fritidsliv: (N=37) 1.2.12 Hvor stor betydning har følgende forhold, når du beslutter/besluttede om du vil søge en bestemt stilling eller ej? Lønniveauet: (N=37) Side 12

1.2.13 Hvad har størst betydning i forhold til jobbets fagområde når du søger/da du søgte arbejde? (N=37) 1.2.14 Hvor lang tid bruger du/er du villig til at bruge på transport dagligt (tur/retur) for at komme på arbejde? (N=37) 1.2.15 Er du flyttet til en anden kommune eller landsdel i forbindelse med studiets afslutning, jobsøgning mv.? (N=37) Side 13

1.2.16 Er/var du villig til at flytte for at få arbejde? (N=27) Side 14

1.2.17 Hvilke udfordringer oplever du/har du oplevet i forbindelse med din jobsøgning? (Sæt gerne flere krydser) (N=37) Side 15

2 STUDIEJOBBETS, PRAKTIKFORLØBETS OG PROJEKT- SAMARBEJDETS BETYDNING 2.1.1 Har du haft studiejob sideløbende med din uddannelse? (N=36) 2.1.2 Hvor mange timer om ugen har du i gennemsnit haft studiejob i undervisningsperioden? (N=32) 2.1.3 Vurderer du, at dit studiejob har forlænget dit studium? Fordelt efter type af studiejob. (N=32) Side 16

2.1.4 Har du været i praktik i en virksomhed/organisation i løbet af din uddannelse? (N=36) 2.1.5 Har du lavet projekt i samarbejde med en virksomhed/organisation i løbet af din uddannelse? (N=36) 2.1.6 Har du efterfølgende fået arbejde i den virksomhed/organisation, hvor du havde studiejob? (N=32) 2.1.7 Har du efterfølgende fået arbejde i den virksomhed/organisation, hvor du var i praktik? (N=21) 2.1.8 Har du efterfølgende fået arbejde i den virksomhed/organisation, som du samarbejdede med? (N=33) Side 17

2.1.9 Har du været på et udlandsophold i løbet af din uddannelse? (N=36) 2.1.10 Hvor lang tid gik der fra dimission, til du fik dit første job? Fordelt efter studieaktiviteter 2.1.10.1 Studiejob 2.1.10.2 Praktik 2.1.10.3 Projektsamarbejde Side 18

2.1.10.4 Udlandsophold Side 19

3 NUVÆRENDE JOBSITUATION 3.1.1 Hvad er din nuværende jobsituation? (N=37) Side 20

4 FØRSTE JOB 4.1.1 Har du efter endt uddannelse haft andre job end dit nuværende? (N=34) 4.1.2 Har du forud for dit nuværende job været iværksætter/selvstændig på fuldtid? (N=22) 4.1.3 Hvad er årsagen til, at du stoppede som fultidsiværksætter/-selvstændig? (N=5) 4.1.4 Hvad er årsagen til, at du stoppede som fultidsiværksætter/-selvstændig? Andet Det fungerede ikke så godt med små børn :-) Skalering af min virksomhed krævede stor kapitalindsprøjtning og omstrukturering af produktionsled + muligheden bød sig for fast arbejde indenfor forretningsudvikling. Virksomheden er sat i standby Jeg fik et jobtilbud jeg ikke kunne sige nej til Side 21

4.1.5 Hvor søgte du job? (N=24) 4.1.6 I hvilken region lå din første arbejdsplads? (N=24) Side 22

4.1.7 Hvor søgte og hvor fik du dit første job? Søgte job; Organisation og strategi (N=24) Fik job; Organisation og strategi (N=24) Region Nordjylland 63% 79% Region Midtjylland 13% 54% Region Hovedstaden 8% 29% Region Syddanmark 8% 17% Norden (ekskl. Danmark, men inkl. Færøerne og Grønland) 4% 13% Region Sjælland 4% Europa (ekskl. Norden) 4% 4% Øvrige udland 4% 0% 20% 40% 60% 80% Side 23

5 NUVÆRENDE JOB 5.1 JOBBETS RAMMER 5.1.1 Hvor søgte du job, før du fik dit nuværende job? (N=34) 5.1.2 I hvilken region ligger din arbejdsplads? (N=34) Side 24

5.1.3 Hvor søgte og hvor fik du dit nuværende job? Søgte job; Organisation og strategi (N=32) Fik job; Organisation og strategi (N=34) Region Nordjylland 35% 65% Region Midtjylland 26% 50% Region Hovedstaden 24% 32% Region Syddanmark 18% 15% Norden (ekskl. Danmark, men inkl. Færøerne og Grønland) 9% Region Sjælland 6% Europa (ekskl. Norden) 3% Øvrige udland 3% 0% 20% 40% 60% 80% Side 25

5.1.4 Hvad er ansættelsesforholdet i dit nuværende job? (Hvis du har mere end et job samtidig, bedes du besvare ud fra det job, du mener, er mest relevant i forhold til din uddannelse) (N=34) 5.1.5 Hvor mange ansatte er der i den virksomhed, institution eller organisation, du er ansat i? (N=34) 5.1.6 Hvad er din ugentlige arbejdstid i dit nuværende job? (N=34) 5.1.7 Inden for hvilken sektor er din nuværende arbejdsplads? (N=34) Side 26

5.1.8 Hvilken type virksomhed arbejder du i (Privatansatte)? (N=23) Side 27

5.1.9 Hvilken type virksomhed arbejder du i? (Privatansatte) Andet: Underholdning Fødevareindustri HR televirksomhed I/S selskab ejet af Københavns Kommune - Byudvikling 5.1.10 Hvilket område arbejder du primært inden for? (Statsansatte) (N=4) 5.1.11 Hvilket område arbejder du primært inden for? (Statsansatte) Andet: Økonomi Side 28

5.1.12 Hvilket område arbejder du primært inden for? (Ansatte i Kommune) (N=5) 5.1.13 Hvilket område arbejder du primært inden for? (Ansatte i Kommune) Andet: HR, organisationsudvikling Side 29

5.1.14 Hvilket område arbejder du primært inden for? (Ansatte i Region) (N=1) Side 30

5.2 JOBBETS INDHOLD 5.2.1 Hvilke jobfunktioner bruger du primært din arbejdstid på? (N=34) Side 31

5.2.2 Hvilke jobfunktioner bruger du primært din arbejdstid på? Andet: Strategiudvikling Lean Politisk interessevaretagelse Ledelsesstøtte Side 32

5.2.3 Hvilke jobfunktioner bruger du primært din arbejdstid på? Fordelt efter sektor 5.2.3.1 Offentlig (Ansatte i Stat, region og kommune) Side 33

5.2.3.2 Privatansatte Side 34

5.2.4 Hvad er din nuværende stillingsbetegnelse? AC-fuldmægtig Adjunkt Adjunkt Afdelingsleder Assistant Manager Assistant Manager Bogholder med revisorbaggrund Chefkonsulent Collection medarbejder Digital Project Manager Distriktschef Distriktschef trainee Erhvervs og udviklingskonsulent Erhvervskonsulent Erhvervskonsulent Fuldmægtig Fuldmægtig Group Lead HR Consultant HR Generalist HR Partner HR-projektleder Konsulent Konsulent Lektor Projektleder Senior HR assistant Senior HR Assistent Stedfortræder Strategy Project Manager Teamleder Udviklingskonsulent Side 35

5.2.5 I hvilken virksomhed/organisation er du ansat? Aldi Aldi ASE AutoBranchen Danmark Casino aalborg Comentor A/S Danish Crown Ekspres Bank Ennova A/S Erhvervsakademi Dania, Campus Randers Erhvervshusnord Nord Herningsholm Erhvervsgymnasium HjaltelinStahl ISS Jobcenter Ballerup Københavns Kommune LEGO System A/S LEGO System A/S Lidl Rebild Kommune - Business Rebild Rigspolitiet Siemens Skiveegnens erhvervs og turistcenter Spar Nord Bank A/S Telenor UCN Udviklingsselskabet By & Havn Aalestrup Tilbuddene AAU 5.2.6 Ligger dit nuværende job inden for akademisk overenskomst/akademisk stillingskategori? (N=34) Side 36

5.2.7 Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit nuværende job? (N=34) 5.2.8 Jobbet ligger også i forlængelse af (N=34) Side 37

6 VURDERING AF UDDANNELSENS KVALITET OG AN- VENDELIGHED 6.1 UDDANNELSENS ANVENDELIGHED 6.1.1 I hvilken grad har din uddannelse rustet dig til dit arbejdsliv? (N=37) Side 38

6.2 TILEGNEDE OG EFTERSPURGTE KOMPETENCER 6.2.1 Hvilke af disse kompetencer har du tilegnet dig gennem dit studium? (N=36) Side 39

6.2.2 Beskriv med dine egne ord de tre vigtigste og mest anvendelige kompetencer, som du har med dig fra dit studium. Evnen til at anskue en problemstilling og danne sig et overblik. Organisationsudvikling Videndeling Videnskabsteoretisk tankegang Evnen til at arbejde selvstændigt og at være selvmotiverende At kunne se tendenser og sammenhænge i komplekst materiale At kunne tilegne mig ny viden At kunne samarbejde i teams og grupper med mange forskellige faggrupper 1)Procesorienteret frem for projekt 2)Metode og menneskesyn - de forskellige tilgange 3)Gruppearbejdet Generel forretningforståelse Indsigt i traditionelle modeller/metoder i relation til organisations teori Projektorienteret arbejdsmetoder Forståelsen for at man kan angribe en problemstilling fra forskellige vinkler og med forskellig forståelse af problemstillingen. Evnen til at samarbejde i projektgrupper Min faglighed - Evnen til at analysere og skabe struktur i kompleks data - Samarbejdskompetencer fra projektsamarbejde - Praksisnær tilgang opnået i samarbejdet med forskellige virksomheder Stærke analytiske evner Evnen til at tilegne mig ny viden Evnen til at arbejde løsningsorienteret Forandringsledelse, motivation, kommunikation. Formidlingen af behovet for at status quo må ophøre, og motivere medarbejdere til at være selvdrivende i en forandringssituation, har været essentiel i en kraftigt konkurrence drevet branche. Perspektiv på mennesker, virksomheder og forretningsforståelse Kritisk analyse, højt abstraktionsniveau, teoretisering Videnskabsteori (til at forstå andres udgangspunkt), evnen til selv at tilegne ny viden, evnen til at omfatte teori til praksis. Side 40

Grundig og logisk refleksion Selvindsigt Menneskelig/empatisk forståelse Evnen til at samarbejde Jeg har lært metoder og tilgange der gør, at jeg er hurtig til at forstå og anvende ny viden Teori og bevægerunde indenfor mit felt Understanding theory.. but you have to make the connection to the real world yourself and thereby learn how to apply it. Good team work skills Evnen til at forstå sammenhænge, analysere og problemløse Problembaserede opgaver - Analyse, metode og løsning Stærk forretningsforståelse - Solide kompetencer til at skabe overblik over- og forstå forskellige forretningsmodeller og deres unikke egenskaber Innovative- og kreative processer - Jeg havde stort fokus på at løfte kompetencer indenfor idégenerering, så det kan omsættes i samspil med kolleger og teams. Evnen til at arbejde med meget komplekse problemstillinger Evnen til at læse og koble teori til praksis Evnen til at koble forskellige faggruppers viden til løsninger. Evnen til at kunne sætte sig ind i et emne hurtigt. Samarbejdsevner også i problematiske situationer og relationer. Gode kompetencer indenfor kommunikation. Teori, evnen til at lære og struktur Analytisk og problemløsende tilgang til opgaver. Kommunikativt dygtig formidler både mundtligt og skriftligt. Stor forståelse for virksomhedskultur og kulturelle udfordringer -> evne til at begå mig i alle lag af organisationen. Working in teams The analytical approach Problemsolving perspective Gruppearbejde Strukturering af projekter Organisationsfortåelse Analyse Kvalitet Viden om at arbejde struktureret og med et skarpt metodevalg. Har fået Formel uddannelse. Side 41

Metode Kritisk anskuelse Evnen til at lære Min forretningensforståelse struktureret - problemløsende - forståelse for organisatorisk kompleksitet. Evnen til hurtigt at lære nyt At kunne samarbejde med mange forskellige mennesker Omstillingsparat - En god forretningsforståelse, da min uddannelse kombinere det økonomiske perspektiv med det menneskelige i en organisation. - Samarbejdsevner samt forståelse og udnyttelse af hinandens forskelligheder -Ansvarsfuld At kunne arbejde med en problemløsende og analytisk tilgang til opgaverne. For på den måde at beskue problemerne fra flere sider Projekt- og gruppeorienteret Samarbejde på tværs Evnen til at tilegne sig viden Metode, analytiske evner og en helhedsorienteret forståelse for organisationen analytisk tilgang metodebevidsthed at kunne sætte sig ind i komplekst materiale Videnskabsteoretisk grundforståelse for organisationers opbygning og udvikling Problemorienteret opgaveløsning Samarbejdskompetencer Side 42

6.2.3 Hvilke af disse kompetencer har du i nogen/høj grad oplevet er blevet efterspurgt på arbejdsmarkedet? (N=36) Side 43

6.2.4 Hvilke fremmedsprog, har du oplevet, er blevet efterspurgt på arbejdsmarkedet? (N=11) 6.2.5 Hvilke fremmedsprog, har du oplevet, er blevet efterspurgt på arbejdsmarkedet? Andet: Svensk 6.2.6 Har fremmedsprog, eksempelvis krav om engelskkundskaber, haft en afgørende betydning i forhold til hvilke job, du søger/har søgt? (N=36) Side 44

6.2.7 Kompetencer, der er tilegnet og efterspurgt i nogen/høj grad Efterspurgte; Organisation og strategi (N=36) Tilegnede; Organisation og strategi (N=36) Evnen til at arbejde selvstændigt Evnen til at analysere Generel forretningsforståelse Evnen til at formidle mundtligt Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines Evnen til at tilegne mig ny viden Evnen til at formidle skriftligt Evnen til at arbejde problemløsende Evnen til arbejde projektorienteret Relevant praktisk viden inden for mit fagområde Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper Evnen til at arbejde tværfagligt IT-færdigheder Relevante metodiske færdigheder inden for mit fagområde Relevant viden om projektledelse Fremmedsprogsfærdigheder Relevant teoretisk viden inden for mit fagområde At kunne arbejde kreativt og innovativt Generel kulturforståelse 72% 72% 69% 75% 69% 75% 69% 67% 58% 56% 56% 53% 52% 47% 72% 39% 39% 33% 33% 31% 61% 31% 25% 31% 28% 61% 25% 55% 95% 100% 97% 100% 91% 100% 100% 92% 91% 94% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Side 45

6.2.8 Kompetencegabet (forskel mellem andel af i nogen/høj grad tilegnede og efterspurgte kompetencer) Organisation og strategi Relevant teoretisk viden inden for mit fagområde Relevante metodiske færdigheder inden for mit fagområde Evnen til at arbejde tværfagligt 53% 58% 63% Evnen til at arbejde problemløsende Evnen til arbejde projektorienteret 44% 44% At kunne arbejde kreativt og innovativt Evnen til at tilegne mig ny viden Evnen til at formidle skriftligt Relevant viden om projektledelse Generel kulturforståelse Evnen til at analysere Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper Evnen til at arbejde selvstændigt 33% 33% 33% 30% 30% 28% 28% 25% 23% Generel forretningsforståelse Evnen til at formidle mundtligt 6% 6% Relevant praktisk viden inden for mit fagområde Fremmedsprogsfærdigheder IT-færdigheder -6% -6% -1% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Side 46

6.2.9 Angiv venligst hvilke 5 parametre, du mener, kunne have rustet dig bedre til at imødekomme de krav, der stilles på arbejdsmarkedet? (N=36) Side 47

6.2.10 Angiv venligst hvilke 5 parametre, du mener, kunne have rustet dig bedre til at imødekomme de krav, der stilles på arbejdsmarkedet? Andet: En dybere forståelse af menneskelig interaktion og en filosofisk forståelse af viden og usikkerhederne forbundet med skabelsen af viden fx personalejura undervisning i præsentationsteknik 6.2.11 Har du yderligere kommentarer til, hvordan uddannelsen bedre kunne have rustet dig til at imødekomme de krav, der stilles på arbejdsmarkedet? Konkret information om hvor studieretningen tidligere studerende fik deres første job Juridisk viden. Viden omkring generel lovgivning på arbejdsmarkedet. Overenskomster At skabe mulighed for øget samarbejde med erhvervslivet. Dette for både at få en fornemmelse af de vigtigste færdigheder set fra virksomhedens synspunkt. Samt at højne netværket og relationerne i erhvervslivet Forventninger til at møde arbejdslivet - realistisk lønforventning, arbejdsbelastning og instilling (vær sulten og gør det godt, så kommer resten) Flere værktøjer til jobstrategi - hvordan kan man gribe processen an, også uopfordret ansøgninger. Det lykkedes mig at komme i praktik i udlandet med det var 100% egen fortjeneste - der kunne "det internationale kontor" ha' givet stor værdi men der var ingen hjælp at hente. Generelt var det som en bobbel der sprang efter studietiden.. Det var svært at forklare, hvad jeg egentlig kunne -beskrive mine kompetencer og især at omsætte dem til noget som skaber værdi for en virksomhed.. Altså at kunne sige "jeg kan arbejde analytisk, og det betyder for dig, at jeg kan lave en markedsanalyse, og den kan du bruge til at vurdere, om i bør gå ind på det pågældende marked, eller hvad der skal til, for at i ville kunne lykkedes med det." Sådan noget i den stil, havde jeg ikke fantasi til at formulere som nyuddannet.. Altså at lære at omsætte sine teoretiske og metodiske færdigheder til egentlige opgaver, som kan skabe værdi i en virksomhed. Jeg savnede en mere realistisk udlægning af hvilke jobs man kunne forvente at komme ud i som nyuddannet. Efter min mening fokuserede man på mit studie på hvilke jobs vi kunne få på sigt. Ingen fortalte os, at man må regne med at starte i assisterende og koordinerende stillinger. Jeg kunne godt have brugt en sparring i hvordan man kommer ind på arbejdsmarkedet og hvilke jobs man skal gå efter. synes overordnet jeg var godt rustet - men kunne godt have brugt mere viden om projektstyring i praksis. Side 48

En anden kommentar. På den forrige slide var det ingen teoretiske muligheder. Det er noget influerende at udelukkende muliggøre besvarelser indenfor de praktiske kompetencer. Connect with world outside academics - teach to prepare students to the business world not to be an academic.. - unfortunately you teach like all should be scientists. Communicate with the business world and learn what is needed.. and deliver.. Basically take one of your marketing courses and apply it to the university... Uddannelsen er generel meget teoretisk. Mere praktisk erfaring ville ruste studerende bedre til at møde arbejdsmarkedet. Man mangler lidt en realitetsforståelse - der er stor forskel på, hvordan problemstillinger kan tænkes løst, og hvad der rent faktisk er muligt. Verden er noget mere kompleks, end teorien kan give os indblik i. Når folk spørger, hvad jeg kan i kraft af min uddannelse, plejer jeg at sige, at jeg har lært at tænke selv. Det er principielt godt nok, men på arbejdsmarkedet handler det om at omsætte sin tankevirksomhed til praktisk mulige handlinger - det sidste link skulle jeg ud at lære. Mit 5. semester på HA var enormt udbytterigt. Det allerede aftalte samarbejde med en nordjysk virksomhed gav en stærk robusthed og fornemmelse af, hvad det vil sige at komme på den anden side af studiet. Bedre mulighed for kontinuerligt/vedvarende mulighed med virksomheder kunne være et interessant perspektiv at tage op. Virksomhederne ville have mulighed for at indgå i tætte forskningsforløb med AAU og en helt konkret projektgruppe/studerende, som potentielt efter studie ville kunne indgå i virksomhedens fremtid. - En sådan løsning ville også være medvirkende til at fastholde dimittender i de nordjyske virksomheder. Jeg arbejder sammen med kandidater fra Århus og Kbh. og jeg er helt klart bedre til at generere ideer og søge alternative løsninger. Mere viden om "en normal arbejdsdag" inden for de forskellige typiske jobs for området - og dernæst tilbud om fx kurser i personalejura og lignende, hvis HR fx er foretrukket fagområde Better Excelle skilles, and skills to work in a Master data system (as SAP). Jeg synes at min kandidat havde ALT for meget fokus på videnskabsteori. Det lærte mig at rejse med problemstillinger fra forskellige perspektiver, men det var meget akademisk og på ingen måde det virksomhederne efterspørger. Så flere praktiske cases med referencer til det "virkelige liv" istedet for det store fokus på videnskabsteori. Uddannelsen er alt for teoretisk og bygget op omkring traditionel klasserums undervisning. Relevante cases, boot-camps og problemorienterede undervisning ville forberede de studerende til erhvervslivet. Jeg er meget inspireret af hvordan de gør på London School of Economic and Political science i min undervisning på et erhvervsakademi. Side 49

Generelt har jeg oplever hos jeg selv/hos andre, at det store problem, efter endt uddannelse, er at man ikke ved, hvad der venter en. Der er en eller anden underliggende konsensus, der får de studerende til at tro, at det at få sig et job, ikke er noget problem, og at alle virksomheder vil have en. Derudover er der langt fra teori til arbejdsmarkedet/praktisk, og jeg føler på mange områder slet ikke, at man er rustet nok på hvad der venter en. Kunne være spændende at tage en yderligere dialog omkring i fremtiden og eventuelt holde foredrag om det. Større forståelse for hvad det vil sige at arbejde i det offentlige. Forståelse for MED-systemet i forandringsprocesser ville for mig have vært god viden 6.2.12 Min erfaring med at arbejde ud fra PBL-Aalborgmodellen gør, at jeg i min beskæftigelse og videre uddannelse er: (N=36) Side 50

7 OPLYSNINGER OM IVÆRKSÆTTERE/SELVSTÆNDIGE En dimittend fra kandidatuddannelsen i organisation og strategi er iværksætter/selvstændig. Der er 2-3 ansatte i virksomheden, og dimittenden supplerer ikke sin indtægt. Dimittenden har tidligere været i andet job. Side 51

8 OPLYSNINGER OM FULDTIDSUDDANNELSE En dimittend fra kandidatuddannelsen i organisation og strategi er Ph.d.-studerende på Aalborg Universitet. Dimittenden har ikke tidligere været i andet job. Side 52

9 LEDIGHED En dimittend fra kandidatuddannelsen i organisation og strategi er ledig og aktiv jobsøgende. Dimittenden har tidligere været i job. Side 53

10 DATAGRUNDLAG 10.1.1 Samlet status Side 54