Psykiatrien Øst Afsnit Ø2 Birkehus

Relaterede dokumenter
Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link:

Psykiatrisk Syd Psykiatrisk Klinik Næstved Ramsherred 1. 1sal, Næstved

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende. Ungdomspsykiatrien Afsnit U1 Smedegade Roskilde

Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link:

Psykiatrien Slagelse Retspsykiatrisk Opsøgende Team Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Beskrivelse af klinisk uddannelsessted. udfærdiget af. sygeplejerske Britt Jørgensen, klinisk uddannelsesansvarlig

Børnepsykiatrisk afsnit U3 Smedegade Roskilde. Telefon:

Klinisk undervisningssted - kontaktoplysninger

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link:

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB

Praktikstedsbeskrivelse. afsnit H2, Kolding. Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Lukket afsnit H4, Kolding

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende

Praktikstedsbeskrivelse

Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 3. semester

Praktiksteds- beskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Lukket afsnit H4/H5, Kolding

Generel klinisk studieplan

Generel klinisk studieplan

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE FOR KARDIOLOGISK AFDELING, SJÆLLANDS UNIVERSITETSHOSPITAL, ROSKILDE OG KØGE

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Praktiksteds- beskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse. Afsnit E32. Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5

Generel Klinisk Studieplan: Døgnhus Thy-Mors Korsgade 18, 7700 Thisted

Distriktspsykiatrien Køge

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Rammer for læring til sygeplejestuderende

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link:

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Modul 8: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Afsnit Ø3 Psykiatrien Øst

Praktikperiodens faser

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester. Botilbuddet Harebakken Favrskov Kommune

Praktiksteds- beskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

Praktikperiodens faser

Distriktspsykiatri for ældre Roskilde

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Praktikstedsbeskrivelse

Uddannelses- og praktikplan

1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Ergoterapeutuddannelsen

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

SYGEPLEJE BRAINSTORM

Beskrivelse af praktiksted

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk/Endokrinologisk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Praktikstedsbeskrivelse. for. Social-og sundhedsassistentelever

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

Distriktspsykiatrien Maribo

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Generel klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester. For Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme RH Silkeborg, HE Midt

Gastroenterologisk afdeling 252. Dorit Jensen, Lisbeth Laustsen og Karen Jørgensen.

Praktikstedsbeskrivelse

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland

Modulbeskrivelse. Modul 8. Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper. Professionsbachelor i sygepleje

Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester. For Karkirurgisk Afsnit, RH Viborg, HE Midt

Praktik (klinisk uddannelse) ved UC SYD. Samarbejdsaftale. Ergoterapeutuddannelsen. ucsyd.dk. Institut for sundhedsuddannelse

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Modul 8: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link:

Social- og sundhedsassistent elever, der er ansat af Center for Sundhed og Omsorg eller afvikler praktikuddannelsen i Egedal Kommune.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Transkript:

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Psykiatrien Øst Afsnit Ø2 Birkehus Smedegade 16 4000 Roskilde. Kontakt i afsnittet: Ø2-stuen Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Lotte Burchardt Mailadresse: lbh@regionsjaelland.dk Enhedens telefonnr.: 58537585 Ø2-1.sal Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Nina Venge Olesen Mailadresse: niol@regionsjaelland.dk Enhedens telefonnr.: 58537595 Udarbejdet af Nina og Lotte den 1/8 2017 Revideret af den 1

Uddannelsesmæssige forhold Hvordan organiserer og tilrettelægger afsnittet uddannelsesforløbet? Herunder studiemetoder og vilkår for hvordan den uddannelsessøgende deltager i den kliniske uddannelse. Vejleders funktion, herunder brug af ressourcer samt samarbejdsformer mellem vejledere og uddannelsessøgende. Lærings- og studiemiljøet, herunder undervisningsfaciliteter, der understøtter de uddannelsessøgendes faglige og personlige læreprocesser i forhold til udvikling af kompetencer i den pågældende uddannelsesperiode. 1.0 Organisering af den kliniske vejledning og samarbejdsrelationer I Region Sjælland er der ansat uddannelseskonsulenter, som overordnet er ansvarlige for de uddannelsessøgendes kliniske uddannelsesforløb. Der er tilknyttet en uddannelsesansvarlig sygeplejerske og en klinisk vejleder til hvert afsnit/etage. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har overordnet ansvaret for, at uddannelserne lever op til målsætningerne beskrevet i uddannelsesordningen. Desuden står den uddannelsesansvarlige sygeplejerske til rådighed for den kliniske vejleder og praktikvejlederen i det tilhørende afsnit. Samarbejdsrelationen blandt de uddannelsesansvarlige, uddannelseskonsulenterne og den sygeplejefaglige ledelse sikres og udvikles ved flere møder årligt. 1.1 Pædagogisk tilrettelæggelse og undervisnings-, vejlednings-, og evalueringsmetoder. Vilkår og studiemetoder samt den kliniske vejleders funktion og ansvar Mødetider for personalet: Dagvagt: 7 15/ 7.30 15.30 / 8.00 16.00 / 11-19 Aftenvagt: 15.00 23.00/ 15.30 23.30 Nattevagt: 23.00 07.00 / 23.15 07.15 Kontaktpersonsfunktion: Den uddannelsessøgende skal i forbindelse med sit læringsforløb være medkontaktperson for minimum én patient, og gerne flere, sammen med sin vejleder. Det aftales med vejleder, hvem den uddannelsessøgende kan være medkontaktperson for. Den uddannelsessøgende skal være deltagende i afsnittets sygepleje og behandlingstilbud til pågældende patient samt dokumentere dette både mundtligt og skriftligt. Medicinadministration og håndtering: Sygeplejestuderende og social og sundhedsassistentelever skal være med til at give medicin til de patienter, som de er medkontaktpersoner for. Den uddannelsessøgende giver medicin ud fra vejledning af uddannet personale og skal altid være under opsyn. Den uddannelsessøgende giver aldrig medicin selvstændigt, og al medicinophældning -og givning skal superviseres og kontrolleres af uddannet personale. Den uddannelsessøgendes opgaver i forbindelse med medicin er ud fra Psykiatrien Øst medicininstruks for uddannelsessøgende. Der er en forventning, at den uddannelsessøgende sætter sig ind i medicingrupper, indikationer og kontraindikationer, bivirkningsmekanismer samt forsigtighedsregler. Der aftales med vejleder eller den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, hvornår der kan startes med at gives medicin. Den uddannelsessøgende får ikke udleveret medicinskabsnøgle. 2

Evaluering af uddannelsesforløbene: Ved det kliniske uddannelsesforløbs afslutning afholdes der mellem den uddannelsessøgende og vejleder en evalueringssamtale, hvor der gives mundtlig vurdering af den uddannelsessøgendes kliniske undervisningsforløb og læringsudbytte. Samtidig udfylder den uddannelsessøgende til undervisningsstedet et elektronisk evalueringsskema. Dette skal understøtte og sikre en kvalitetsudvikling af klinisk undervisningsforløb og praktikforløb i Psykiatrien i Region Sjælland. Samling af informationer vedrørende uddannelsesforløbene på afsnit Ø 2: Den kliniske vejleder og praktikvejlederen tager kontakt til personalet på afsnittet mhp. at samle informationer og evt. drøfte den uddannelses uddannelsesforløb i forhold til individuelle læringsmål og målene for den kliniske periode, således at de tværfaglige personaler kan være en del af læringsmiljøet og være en ressource i forbindelse med læring. Udvikling af personlige og faglige kvalifikationer: Afsnit Ø2 forventer: At den uddannelsessøgende indgår aktivt i planlægningen af uddannelsesforløbet ud fra det kliniske forløbs mål og afsnittets muligheder for at tilbyde udbytterig læring. At den uddannelsessøgende er medansvarlig for egen uddannelse og viser dette i valg, handlinger og argumentationer. At der arbejdes målrettet med læringsprocesser og er forberedte til planlagt vejledning, refleksion og evaluering. At du arbejder målrettet med psykiatrisk sygepleje og behandling både fagligt og praktisk. At du arbejder målrettet med sygepleje- og kommunikationsteorier. At du gør brug af tillærte teoretiske og kliniske metoder fra skolens undervisning i deres daglige arbejde og kan argumenterer herfor. At du er klar til at bruge sig selv fagligt og personligt, og villig til at arbejde med egne grænser og holdninger. At du deltager aktivt i personalets refleksioner vedrørende sygeplejefaglige dilemmaer, problemstillinger, fænomener og opgaver. At du kan argumentere fagligt, sagligt og etisk i forhold til ovenstående refleksioner. At du forholder sig refleksivt og kritisk til egen og andres sygepleje. At du er medkontaktperson for én eller flere patienter, og arbejder med målene for det kliniske forløb i forhold hertil. At du er opsøgende i forhold til tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere. At du deltager aktivt i at vedligeholde trivsel og et sundt arbejdsmiljø i afsnit Ø2. At du tager del i afsnittets arbejdsopgaver bl.a. opfyldning af linneddepot o.lign. Studiefaciliteter: I afsnit Ø 2 er der mulighed for adgang til IT og det elektroniske medicinmodul OPUS, OPUS Arbejdsplads og D4. Der er adgang til internettet og dermed elektroniske søgemuligheder til faglitteratur og fagrelevante links. I Aktivitetshusets 1. sal forefindes et studielokale, som kan benyttes af alle uddannelsessøgende, og der henvises hertil såfremt den uddannelsessøgende har brug for at fordybe sig i teoretisk og skriftligt materiale. 3

Social- og sundhedsassistentelever: Praktikvejleder for social- og sundhedsassistentelever planlægger og gennemfører sammen med eleven en forventningssamtale, midtvejsevaluering, slutevaluering og PASS-erklæring samt ugentlige refleksionssamtaler ud fra Kompetencekortet, som er et lærings- og evalueringsredskab. Af hensyn til kontinuiteten og læringsudbyttet for perioden opfordrer vi eleven til, så vidt det er muligt, at følge sin vejleders mødetider. I den forbindelse udviser afsnittet gerne fleksible mødetider, så der er mulighed for, at praktiktiden og privatlivet kan forenes. For planlægning af praktiktiden på helligdage og særlige fridage gælder som udgangspunkt, at eleven har fri på disse dage. Planlægningen skal ske med udgangspunkt i et uddannelsesmæssigt sigte, og for at eleven opnår et nuanceret og realistisk indblik i arbejdet som social- og sundhedsassistent. Eleven planlægger i samarbejde med praktikvejlederen fire uddannelsestimer pr. uge til elevens egne uddannelsesbehov. Vejleder udvælger, tilrettelægger, gennemfører og evaluerer klinikforløbet og læringssituationer, som er afpasset efter elevens forudsætninger og efter gældende mål og indhold i praktikforløbet i psykiatrien. Vejlederen underviser og vejleder kontinuerligt eleven i forbindelse med dennes planlægning, udførsel og evaluering af klinisk sygepleje, således at der dannes et videns- og erfaringsgrundlag, som kan medinddrages i de videre praktikforløb. Vejleder sikrer muligheden for refleksion mundtligt og skriftligt via ugentlige refleksionssamtaler. Eleven forventes at anvende Kompetencekort og Logbog, som studiemetode og refleksionsredskab. Formålet er, at styrke evnen til at reflektere over praksis og sikre sammenhæng mellem erfarings- og teoridannelse, således at elevens selvstændighed og kompetence udvikles både fagligt og personligt. Vejleder inddrager relevant og dokumenteret teoretisk og praktisk viden som begrundelse for og forklaring til de opgaver og situationer, der indgår i praktikforløbet, herunder afsnit Ø2 s overordnede referenceramme, værdigrundlag og målsætning for sygeplejen og behandlingen. For elever tilbydes fælles undervisning for holdene, hvor refleksion er læringsmetoden. Det forestås af de ansvarlige praktikvejledere og afholdes løbende gennem året. Sygeplejestuderende: Den kliniske vejleder i afsnit Ø2 har ansvaret for den kontinuerlige, daglige kliniske undervisning og vejledning af den studerende i uddannelsesforløbet i psykiatrien. Den kliniske vejleder planlægger og gennemfører refleksionssamtaler, hvor der gøres brug af Kompetencekort, samt afsluttende evalueringssamtale af uddannelsesforløbet sammen med den studerende. Den kliniske vejleder tilrettelægger og forestår den kliniske prøve på 6. semester, i samarbejde med den studerende og underviser for UCSJ Sjælland. Af hensyn til kontinuiteten og læringsudbyttet opfordrer vi den studerende til, så vidt det er muligt, at følge vejleders mødetider. I den forbindelse udviser afsnittet gerne fleksible mødetider, så der er mulighed for, at det kliniske uddannelsesforløb og privatliv kan forenes. For at sikre praksisnærhed og professionsrettede kompetencer tilstræbes det, at hovedparten af den kliniske uddannelse foregår i dagvagt. Det skal dog påregnes, at aften og/eller weekendvagter vil forekomme jævnligt. Den sygeplejestuderende har som udgangspunkt fri på søgnehelligdage. Den sygeplejestuderende skal planlægge 30 timers tilstedeværelse per uge i den kliniske uddannelse. Jf. studieordningen for sygeplejestuderende fra 2016, skal den studerende kunne dokumentere 100 % deltagelse i den kliniske undervisning, samt deltage i obligatoriske studieaktiviteter, for at kunne opretholde sin indstilling til eksamen i slutningen af semestret. 4

Klinisk vejleder udvælger, tilrettelægger, gennemfører og evaluerer kliniske undervisnings- og læringssituationer, som er afpasset efter den studerendes forudsætninger og efter gældende mål og indhold for den kliniske undervisning i psykiatrien. Klinisk vejleder underviser og vejleder kontinuerligt den studerende i forbindelse med dennes planlægning, udførsel og evaluering af klinisk sygepleje, således der er dannes et videns- og erfaringsgrundlag, som kan medinddrages i det videre teoretiske og kliniske uddannelsesforløb. Den kliniske vejleder sikrer muligheden for refleksion mundtligt og skriftligt via jævnlige refleksionssamtaler disse kan være individuelle og i gruppen af studerende. For de studerendes vedkommende anvendes den obligatoriske Portfolio sammen med Kompetencekortet som lærings-, refleksions- og evalueringsredskab. Formålet er at styrke evnen til at reflektere over praksis og sikre sammenhæng mellem erfarings- og teoridannelse, således at den studerendes selvstændighed og kompetencer udvikles både fagligt og personligt. Den kliniske vejleder inddrager relevant og dokumenteret teoretisk og praktisk viden som begrundelse for og forklaring til de opgaver og situationer, der indgår i den kliniske vejledning og undervisning, herunder afsnit Ø2 s overordnede referenceramme, værdigrundlag og målsætning for sygeplejen og behandlingen. For sygeplejestuderende på 3. og 4. semester tilbydes der fælles undervisning, hvor sygeplejefaglig refleksion er læringsmodellen. Det afholdes to gange i perioden og forestås af to uddannelsesansvarlige sygeplejersker fra Psykiatrien Øst. Sygeplejefaglige forhold De sygeplejefaglige, tværfaglige og tværsektorielle forhold. Herunder de patientsituationer, - fænomener, - forløb, samt sygeplejefaglige opgaver og - metoder, der danner det faglige grundlag for, at de uddannelsessøgende kan udvikle de kompetencer, der er beskrevet for uddannelsesperioden. 2.0 Sygeplejefagligt værdigrundlag, organisering, plejeformer og samarbejdsstruktur Vi arbejder i afsnittet efter den overordnede vision og værdisæt, som er fastsat af psykiatriledelsen i Regionen. Denne fastlægger nogle grundlæggende betragtninger omkring menneskesyn, syn på behandlings- og omsorgsopgaven og overordnet metode. Overordnet arbejdes der i psykiatrien i Region Sjælland ud fra begreberne recovery og medinddragelse. I afsnit Ø 2 arbejdes der desuden ud fra den kognitive referenceramme, hvis udgangspunkt er patientens tanker og hvordan disse tanker påvirker følelser, kropslige reaktioner og adfærd. Udover den kognitive tilgang, benyttes også den mentaliseringsbaserede referenceramme, som tager udgangspunkt i den patientens refleksionsniveau og har til hensigt at styrke denne. Vi arbejder med fokus på relationen mellem mennesker og den enkelte patients evne til at forholde sig realistisk til omverden og sin sygdom. Arbejdsredskaber i sygeplejen kan bl.a. være, i samarbejde med patienten, at opnå en struktureret og forudsigelig dagligdag, fælles behandlingsopgaver mellem patient og kontaktperson samt individuelle mål for den enkelte patient. Psykiatrien i Region Sjælland har som mål at pårørende medinddrages i patientens behandling, i det omfang patienten ønsker det. Derfor vil pårørendesamtale og/eller netværkssamtale blive tilbudt patienten, således at pårørende og netværk kan udgøre en ressource for patienten i behandlingsforløbet. 5

I afsnit Ø2 arbejdes der med kontaktpersonsystemet, hvor hver patient tildeles to faste kontaktpersoner under indlæggelsen. Kontaktpersonerne har ansvaret for koordinering af patientforløbet under indlæggelsen. Patienten vil ligeledes blive tildelt en behandlingsansvarlig læge. Der vil ved relevans tilbydes andre samarbejdspartnere, så som socialrådgiver, ergoterapeut, psykolog opsøgende distriktssygeplejerske og evt. interne og eksterne tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere. Inden for den første uge vil der i samarbejde med patienten udfærdiges første behandlingsplan, sygeplejestatus og plejeplan ud fra patientens behandlingsbehov og i samarbejde med patienten. Plejeplanen har fokus på SMART-mål og tager udgangspunkt i, hvad patienten ønsker hjælp til i forbindelse med indlæggelsen. Behandlingsplan, status og plejeplan indeholder retningslinjer efter fastlagt standard i Psykiatrien Øst, og patienten får udleveret en kopi af det udformede. I forhold til samarbejdsstruktur betyder det, at hver enkelt bidrager med sin viden, erfaring og ekspertise i et fælles hele til gavn for patienten. Det tilstræbes at have et tæt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere både fra primær og sekundær sektor i forhold til de tilbud og ydelser, der kan have relevans for patientens indlæggelse og videre forløb. 2.1 Patient og plejeforløb Et indlæggelsesforløb består af forskellige faser, hvor indlæggelsestiden kan variere fra dage til uger. De forskellige behandlingstilbud tilpasses ud fra patientens sygdomsbillede. Sygdomsbilledet er bestemt af patientens mestring af symptomer, sygdomsforståelse, selvindsigt, behandlingsfase og diagnose. Introduktionsfasen: Her arbejdes der med etablering af kontakt og behandlingsalliance. Patienten introduceres til kontaktpersoner, behandlingstilbuddene, første behandlingsplan udfærdiges og pårørendekontakt forsøges etableret. Behandlingsfasen: Her arbejdes med sygdomserkendelse herunder psykoedukation, vurdering af den enkeltes funktionsniveau og sociale kompetencer, afklaring af muligheder efter udskrivelse eks. bosted, beskæftigelse, uddannelse, videre behandlingsforløb m.m. Behandlingsplan og plejeplan evalueres løbende i forhold til behandlingsbehov. Udskrivningsfasen: Her genetableres patientens netværk og ressourcer, der foretages evt. besøg af væresteder, bofællesskaber, kontakt til primær- eller sekundær sektor. Der etableres evt. kontakt til distriktspsykiatrien, socialpsykiatrien m.m. I hverdagen på afsnit Ø2 arbejdes der ud fra en struktureret hverdag. Indholdet er fastlagt ud fra et miljøterapeutisk synspunkt, hvor der tilstræbes forudsigelighed og struktur via daglige eller målrettede aktiviteter. Den strukturerede hverdag giver patienten mulighed for sammen med personale og alene at erhverve eller generhverve færdigheder, der er nyttige, for at kunne begå sig i samfundet. Afsnit Ø2 er ligeledes optaget af at træne, udvikle og fastholde patientens funktionsniveau under indlæggelse. Der tilbydes derfor motionsgrupper eks. sansegruppe, boldspil og fitness, hvor patienternes evne til at kunne begå sig socialt og kunne fungere i mødet med andre, trænes. Grupperne, som varetages af ergoterapeuter, omfatter pædagogiske metoder til udvikling og fastholdelse af ønsket adfærd. 2.2 Sygeplejefaglige metoder og redskaber anvendt i patientplejens planlægning, kontinuitet og dokumentation. På afsnit Ø2 arbejder personalet ud fra en struktureret arbejdsplanlægning samt redskaber, som skal sikre kontinuitet og dokumentation i sygeplejen. Der afholdes tværfaglige personalemøder hver 4.uge 6

samt tværfaglige behandlingskonferencer hver uge. Lægefaglige problemstillinger kan drøftes dagligt via morgenkonferencen, og der afholdes patientgennemgang 2 gange ugentligt med henblik på en kort vurdering og evaluering af indlæggelsesforløbet samt planlægning af udskrivelser. Dette gøres, da afsnittet er et akut modtageafsnit, og en del af patienterne bliver henvist fra PAM (Psykiatrisk Akutmodtagelse). Det tværfaglige personale dokumenterer al behandling, behandlingstilbud og sygeplejefaglige problemstillinger i en elektronisk patientjournal og i ESD (Elektronisk Struktureret Dokumentation). Den medicinske behandling dokumenteres, registreres og gives ud fra OPUS, der er et fælles elektronisk medicinmodul. 2.3 Kvalitetssikring, udvikling og forskning samt tværfaglige udviklingsplaner og aktiviteter Der registreres data til de nationale databaser, herunder RKKP (Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings Program) ved diagnoserne depression og skizofreni. Den Danske Kvalitetsmodel (D4) danner rammen for udarbejdelse af politikker, retningslinjer og instrukser, som Psykiatrien Øst og dermed også afsnit Ø2 arbejder ud fra. Afsnittet kvalitetsvurderes ud fra D4 ved hjælp af audits interne som eksterne. Vi har fokus på børn af psykisk syge forældre, hvor nøglepersoner varetager Familiesamtaler, såfremt patienten ønsker dette. I Familiesamtalen deltager patienten, pårørende og børn samt nøglepersonen og en af patientens kontaktpersoner. I samtalen vil der være særlig opmærksomhed på børnene, deres forståelse af sygdommen og situationen, og hvordan de klarer hverdagen med en psykisk syg forælder. Nøglepersonen kan give barnet/børnene tilbud om samtalegrupper for børn i alderen 8 18 år ved Børnekonsulent og Nøgleperson i Distriktspsykiatrien Roskilde. Ligeledes kan nøglepersonen viderehenvise børn med særlige behov til støtte i andet regi. I Psykiatrien Øst er der etableret manualiseret psykoedukation for patienter og pårørende indenfor diagnoserne depression, skizofreni, bipolar affektiv lidelse og emotionel ustabil personlighedsstruktur med fokus på patienternes evne til rehabilitering. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige, uddannelsesmæssige og organisatoriske grundlag, rammer og vilkår, herunder en redegørelse for vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer. 3.0 Klinisk speciale og patientkategori Afsnit Ø2 er fordelt på 2 etager i Birkehus, stuen og 1. sal. Afsnit Ø2 er et integreret døgnafsnit med 14 sengepladser på hver etage og varetager psykiatrisk pleje og behandling til patienter med behov for akut indlæggelse, samt patienter med retslige foranstaltninger. Afsnittet kan modtage patienter hele døgnet. Patienterne er indlagt med mange forskellige psykiatriske problematikker herunder skizofreni, psykoser, bipolar affektiv sindslidelse, personlighedsforstyrrelse, misbrugsproblematikker, belastningsreaktioner m.m. Derudover er der tilknyttet ambulante patienter, som efter aftale møder i afsnittet til samtaler og evt. medicinudlevering. 7

1.1 Organisatorisk placering, personalesammensætning, normering Afsnit Ø2 er en del af Psykiatrien Øst, som bliver ledet af en Distriktsledelse bestående af en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske. Afsnit Ø2 modtager patienter fra kommunerne Greve, Solrød, Køge, Stevns, Faxe, Roskilde og Lejre. Afsnit Ø2 ledes af en ledelsesansvarlig overlæge, samt en overlæge og en afdelingssygeplejerske på hver etage. Personalegruppen på afsnit Ø2 består af specialsygeplejersker, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, psykolog, ergoterapeut, socialrådgiver, lægesekretær og serviceassistenter. 1.2 Uddannelsesmæssig målsætning, forpligtigelser og opgaver Målsætningen for afsnit Ø2 er, at uddanne en bred repræsentation af uddannelsessøgende indenfor de relevante sundhedsuddannelser. I samarbejde med Psykiatriens Uddannelseskonsulenter og de relevante Uddannelsesinstitutioner vurderes det løbende, hvor mange uddannelsessøgende, der er mulighed for at uddanne i afsnittet i forhold til læring og opfyldelse af fastsatte mål for de enkelte uddannelser. I afsnit Ø2 kan der uddannes sygeplejersker under Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje samt et varieret og kontinuerligt antal af medicinstuderende, ergoterapeutstuderende, socialog sundhedsassistentelever i praktikperiode 4, sygeplejestuderende på 3. eller 4. semester, samt sygeplejestuderende på 6. semester. 1.3 Sygeplejefaglig ekspertise, erfarings-, efter og videreuddannelsesniveau Personalet i afsnit Ø2 har et omfangsrigt og varieret erfaringsniveau. Der er en praksisudvikler samt uddannelsesansvarlig sygeplejerske på hver etage. Derudover er der kliniske vejledere og praktikvejledere til afsnittets uddannelsessøgende. Nogle af sygeplejerskerne har Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje, og adskillige sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter er uddannet i Åben Dialog og Netværkssamtaler. Herudover har flere sygeplejersker og social og sundhedsassistenter uddannelse inden for kognitiv metode. Derudover har Ø2 en ergoterapeut på hver etage, som også indgår i den daglige pleje og behandling. 8

Generelle forhold i Psykiatrien Region Sjælland Psykiatriplan: Mennesker og muligheder psykiatri med relationer Målet for Region Sjællands Psykiatri bygger på en plan vedtaget i regionsrådet i 2008. Du kan her læse mere om: Psykiatriplan og statusfolder Organisering af Psykiatrien Region Sjælland Du kan her læse mere om: Psykiatriens organisationsdiagram Information om Psykiatrien Region Sjælland for både patienter, pårørende og fagpersonale Du kan her læse mere om: Psykiske sygdomme, behandlingssteder og rådgivning Elektronisk evaluering I Psykiatrien Region Sjælland evaluerer alle uddannelsessøgende deres uddannelsesperiode elektronisk. Den uddannelsessøgende bliver af sin vejleder anvist tilgangen til den elektroniske evaluering i slutningen af uddannelsesperioden. Når den uddannelsessøgende har udfyldt spørgeskemaet, og inden der trykkes på send, skal den uddannelsessøgende printe et eksemplar til afsnittet, således at afsnittet har mulighed for at forholde sig til, og handle på, evalueringen. De kliniske uddannelseskonsulenter samler en gang årligt de elektroniske evalueringer i en rapport, som sendes til alle vejledere, afdelingssygeplejersker, oversygeplejersker og til vicedirektøren. Rapporten drøftes derefter i flere forskellige fora i Psykiatrien. Desuden sendes en rapport til samtlige uddannelsesinstitutioner. Referencer til grund for denne skabelon til beskrivelse af uddannelsessted: Bekendtgørelse og studieordning for sygeplejeuddannelsen 9