Jeg kan finde informationer om et emne på en hjemmeside. Jeg kan udnytte menuen på hjemmesider til at navigere målrettet.



Relaterede dokumenter
Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt

Årsplan dansk 1. klasse

Færdigheds- og vidensområder

Intro. Kompetenceområde: Læsning Finde tekst. Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg. Tekstforståelse

Årsplan dansk 2. klasse

Sociale mål for 2. klasse

Mål for læringsforløb Dansk efter 2. klasse

Fablen Af Anders Korsgaard Pedersen

H. C. ANDERSEN Af Anders Korsgaard Pedersen

Årsplan for dansk 2. årgang

Årsplan Dansk 4. klasse 2015/2016

Dansk årsplan for 4. A & 4.B 2016/2017

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog. Indskoling.

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 1. KLASSE

Dansk 2. klasse årsplan 2018/2019

Årsplan Dansk 3. klasse 2015/2016

Eleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Årsplan dansk 2. Klasse 2016/2017

Undervisningsplan 0-2. klasse Dansk

Skoene fortæller. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Plot 3, kapitel 1. Side FREMSTILLING

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Årsplan med FANDANGO 2. kl. - Læsestavebog Færdigheds- og

Dansk 1. klasse årsplan 2019/2020

Årsplan for dansk i 4.klasse

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

Læringsmål: Årsplan Dansk. 2.klasse. Mål

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

færdigheds- og vidensområde

Dansk 3. klasse årsplan 2019/2020

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål

FÆLLES MÅL DANSK (EFTER 2. KLASSE) KOMPETENCE- MÅL KOMPETENCE- OMRÅDE FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDE

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin

Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge

Dansk 1. klasse årsplan 2018/2019

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

d dansk 6. klasse, kapitel 2: Læs en roman Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

Dansk 4. klasse årsplan 2018/2019

Årsplan for 3.kl. i dansk på Herborg Friskole

Dansk 9. klasse årsplan 2019/2020

Årsplan med FANDANGO 2. kl. Sprogforståelse

Uge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest

Synlig læring og læringsmål i fagene

Årsplan for dansk i

Læseplan for faget dansk

Årsplan for 2. klasse (dansk) 2011/2012. Trinmål for faget dansk efter 2. klasse. Det talte sprog

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Dansk 6. klasse årsplan 2018/2019

Dansk 3. klasse årsplan 2018/2019

Årsplan for dansk i 2. klasse for skoleåret 2017/18

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side FORTOLKNING

Årsplan for 3. klasse Dansk 2015/2016

Årsplan for dansk i 2. Klasse Broby friskole

Årsplan for skoleåret

Kom indenfor i bogens og skolens verden

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk 3. klasse 2011/2012

Årsplan i fagene

Elementær sprog iagttagelse af bl.a. tekst, ytring og sætning. Sprogets æstetiske muligheder, bl.a. rim, rytme, ordspil og symboler.

Dansk 9. klasse årsplan 2018/2019

Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Årsplan dansk 1. Klasse 2017/2018

Årsplan for dansk 2. Klasse, skoleåret 2016/17 Udarbejdet af Rebecca Bach Manstrup

færdigheds- og vidensområde

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Dansk 6. klasse årsplan 2019/2020

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august

Jeg kan skimme en tekst og orientere mig i overskrifter, tekstens formål. Jeg kan tale om teksters indhold. Jeg kan anvende nye ord i nye kontekster

Dansk Fælles Mål 2019

Jeg kan tale om tekstens indhold. Jeg kan give en personkarakteristik. Jeg kan kende forskel på indre og ydre personkarakteristik

Dansk 5. klasse årsplan 2018/2019

Dansk Kompetencemål. Opmærksomhedspunkter. Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9.

Årsplan for dansk i 2.klasse af Dorthe Duvander Zilinek

Forløbsvejledning Fabel Af Tatjana Novovic

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Bilag 1 - Dansk Kompetencemål ( klasse)

Årsplan for Dansk 2. klasse 2019/2020

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf ,

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har

Fredag: jubilæum. Skrive klasseregler. Klasseregler. Læse læselektie med hver enkel elev to gange om ugen. Klassens sociale sammenspil.

Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Mål for dansk på Prins Henriks Skole

Dansk kl.

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Dansk som andetsprog (basis) Fælles Mål

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Målrelaterede årsplaner - Team I

Evaluering af forløb Øvrige oplysninger materialer kl. overnatning torsdagfredag

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

Transkript:

Årsplan Dansk 2. klasse 2015/2016 1. Læsning læse enkle sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Finde tekst finde ved at navigere på alderstilpassede hjemmesider Jeg kan finde informationer om et emne på en hjemmeside Jeg kan udnytte menuen på hjemmesider til at navigere målrettet. Eleverne kan finde relevante informationer om et givent emne, fx et dyr, på en bestemt hjemmeside. Eleverne kan benytte søgefunktion for at finde relevante oplysninger. Arbejde informerende s struktur Fx læsning af fagbog, Skrivning af en informerende tekst Danske dyr.dk sideopbygning på hjemmesider Eleverne kan udnytte menuen på hjemmesiden til at navigere målrettet. Eleverne kan søge efter og finde på internettet af passende sværhedsgrad. Tekstforståelse kombinere tekst og baggrundsviden til at skabe sammenhængende forståelse samspillet mellem tekstens informationer og læserens viden Jeg kan bruge min forforståelse når jeg skal forstå en tekst Eleverne kan tegne handlingsforløbet i en tekst i tegneseriefelter. Eleverne kan anvende en tredelt handlingsbro til at få overblik over en læst fortællende tekst. Eleverne kan anvende en tørresnor til at få overblik over en læst informerende tekst. Eleverne kan genfortælle en fortællende tekst en markering af tekstens indledning, midte og afslutning udarbejde enkle titel, start, midte og slutning genretræk ved enkle fortællende og informerende Jeg kan udarbejde enkle titel, start, midte og slutning Jeg kender genretræk i både fortællende og informerende Eleverne kan skrive en beskrivende fagtekst om en person. Eleverne kan skrive et eventyr typiske genretræk, som fx struktur, persongalleri og magi. Eleverne kan skrive en opdigtet historie på baggrund af egne stikord i handlingsbro og illustrere den.

opmærksomhed på sprog og IT og kommunikation sætte sig ind i afsenderens eller modtagerens oplevelse af kommunikationen Jeg kan skrive og modtage en mail Jeg kan vurdere, hvordan mine digitale beskeder kan forstås eller misforstås af modtageren Eleverne kan skrive en mail målrettet en given modtager. Eleverne kan vurdere, om de er målgruppe for et site. Eleverne kan vurdere, hvordan deres digitale beskeder kan forstås eller misforstås af modtageren. modtager- og afsenderforhold i digital kommunikation Eleverne kan vurdere betydningen af ikke-sproglige udtryk i digital kommunikation, fx smileys. 2. Fortolkning forholde sig til temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske Oplevelse og indlevelse følge forløbet i en fortælling begyndelse, midte og slutning Jeg kan notere stikord om en fortællings forløb i en handlingsbro. Eleverne kan under lærerens oplæsning af en fortælling løbende opsummere dens handlingsforløb. Eleverne kan under en lærers dialogiske oplæsning komme bud på fortællingens videre forløb. Eleverne kan notere stikord om en fortællings forløb i en handlingsbro Litteraturlæsning Undersøgelse udpege centrale elementer tema, genre, forløb og personskildring Jeg kan give bud på en fortællings temaer Jeg kan udpege hovedperson og bipersoner Jeg kan skelne mellem forskellige genrer Eleverne kan skelne realisme fra fantastik. forskellige typer eventyr, fx tingseventyr og folkeeventyr. Eleverne kan udpege hovedperson og bipersoner. Eleverne kan give bud på en fortællings temaer Fortolkning deltage i enkel fortolkning metoder til enkel fortolkning Jeg kan deltage i en samtale om en teksts temaer Jeg kan give bud på, hvad teksten handler om Eleverne kan deltage i en klassesamtale om en teksts temaer Eleverne kan arbejde metoden Litteartursamtalen (Aidan Chamber s Book Talk). Grundspørgsmål 1. Var der noget, du godt kunne lide i novellen/bogen? 2. Var der noget, du ikke kunne lide ved novellen/bogen? 3. Var der noget der undrede dig? 4. Var der noget, du kom til at tænke på, som minder om

Perspektivering sætte tekstens tema i relation til andres liv måder at sammenligne andres liv Jeg kan sammenligne en teksts temaer oplevelser fra mit eget og andres liv andre bøger og film? Eleverne kan stille undrespørgsmål, der er relevante for fortolkningen af en tekst. eleverne kan mundtligt sammenligne en teksts tematik oplevelser, vedkommende kender fra andres liv. Eleverne kan udfylde et tokolonnenotat eksempler fra en teksts tematik i den ene kolonne og eksempler på noget vedkommende kender fra andres liv i den anden kolonne. opmærksomhe Dialog bruge talesprog i samtale og samarbejde enkle Jeg kender forskellige Jeg kan bruge den samtaleform, der passer i situationen Eleverne kan samarbejde en makker om en opgave og tale om mulige løsninger. Eleverne kan byde ind på skift et mundtligt indlæg i en gruppedrøftelse. samtaler om hverdagsoplevelser og sagsrelaterede emner 3. Læsning Forberedelse læse anvende enkle enkle førlæsestrategier sikkert og bruge dem i hverdags-sammenhænge enkle førlæsestrategier Jeg kender forskellige måder hvorpå man kan forudsige en bogs handling Eleverne kan forudsige en bogs handling ud fra forside og titel. Eleverne kan stille hvspørgsmål til en tekst undervejs før læsning af hele teksten. Eleverne kan anvende et tankekort som førlæsestrategi. Eleverne kan søge oplysninger om forfatteren som førlæsestrategi. udlede en bogs handling ved læsning af bagsideteksten. Læsekursus læsebånd Gentagelseslæsning Forfatterskabslæsning Afkodning Jeg kan stave almindelige lydrette og ikke-lydrette ord, der passer til klassetrinnet Eleverne kan anvende bogstavernes kontekstbetingede udtaler i

Fortolkning forholde sig til temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske læse ord i til klassetrinnet sikkert stavemåde og betydning af ord i til klassetrinnet Sprogforståelse forstå betydningen af indholdsord i konteksten forskelle og ligheder i ords betydning Vurdering udtrykke egen opfattelse af teksten måder at begrunde sin opfattelse på Håndskrift og layout bruge enkle funktioner i tekstbehandling formateringsfunktio ner Forberedelse bruge enkle skabeloner til at strukturere sit stof Jeg kan læse og forstå almindelige lydrette og ikkelydrette ord, der passer til klassetrinnet Jeg kan forstå, at ord kan have mere end en betydning Jeg kan finde de vigtigste ord i teksten Jeg kan udtrykke og begrunde min holdning til en tekst Jeg kan oprette og benytte et elektronisk tekstdokument Jeg kan ændre skriftstørrelse og skrifttype Jeg kan bruge forskellige skabeloner, når jeg skal skrive en tekst Jeg kan strukturere min tekst så den har en start, midte og slutning læsning af ord. Eleverne kan læse almindelige lydrette og ikkelydrette ord i lette. Eleverne kan anvende enkle afkodningsstrategier ved læsning af ukendte ord i tekst. Eleverne kan læse alderssvarende flydende god forståelse grundet et lager af ord. Eleverne kan finde positivt og negativt ladede ord i en tekst. Eleverne kan forstå, at ord kan have mere end en betydning. Eleverne kan finde ord, der betyder det samme (synonymer) og det modsatte (antonymer). Eleverne kan anvende et ordforståelseskort, som fx Brudholms De fire hjørner. Eleverne kan udtrykke og begrunde deres holdninger til en billedbog. Eleverne kan huske detaljer i en roman og bruge dem som begrundelser for deres holdninger til værket. Eleverne kan finde passende tillægsord som udtryk for deres holdninger til en tekst og begrunde deres holdninger eksempler fra teksten. Eleverne kan oprette et elektronisk tekstdokument. Eleverne kan navngive og gemme et tekstdokument. Eleverne kan benytte shifttast. Eleverne kan ændre skriftstørrelse. Eleverne kan benytte handlingsbroen som strukturel ramme for en mundtlig fortælling. Eleverne kan benytte en grafisk model flad struktur, som fx en tørresnor,

enkel disposition som ramme for en personlig beretning Præsentation og evaluering evaluere enkle fremstillingsprocesser enkle vurderingskriterier Jeg kender forskellige vurderingskriterier Jeg kan vurdere min egen arbejdsproces fra idé til færdigt produkt Eleverne kan fortælle om og vurdere egen arbejdsproces fra idé til færdigt produkt. Eleverne kender kriterier for god mundtlig fremlæggelse, fx stemmeføring, kropssprog og øjenkontakt tilhørere. Eleverne kan vurdere, om et eventyr, de selv har skrevet, opfylder de typiske genrekrav 4. opmærksomhe Krop og drama deltage i rollelege og rollespil dramatiske roller Jeg kan spille en rolle i en rolleleg eller et rollespil Jeg kender forskellige typer roller Eleverne kan dramatisere en situation fra frikvarteret. Eleverne kan i en mindre gruppe dramatisere handlingen i et oplæst eventyr. Eleverne kan i grupper dramatisere en opdigtet situation, de selv finder på Dramatisering f.eks. eventyr eller en hverdagssituation Sproglig bevidsthed iagttage, at sprog bruges forskelligt afhængigt af situationen træk ved sprog i forskellige sammenhænge Jeg kan forklare, hvordan man tilretter sit sprog efter modtageren Eleverne kan forklare, hvordan man tilretter sit sprog efter modtageren, fx at der er forskel på at tale til en baby og til en politibetjent. Eleverne kan vurdere ord, tiltaleform og stil i en mundtlig kommunikationssituation. 5. Korrektur stave til almindelige ord lydrette og ikkelydrette ords stavemåder Jeg kan skelne mellem lydrette og ikke-lydrette ords stavemåde lydrette og ikke-lydrette ords stavemåde. Eleverne kan stave til de 120 hyppigste småord. Sprog og kultur udgangspunkt i eget sprog forstå lette Jeg kan forstå lette norske og svenske ord og udtryk Jeg kan sammenligne danske ord og udtryk norske og svenske Eleverne kan forstå enkelte norske og svenske hverdagsord og udtryk. Eleverne kan lytte til en norsk tekst og finde ord og Film om f.eks. Pippi Langstrømpe eller Emil fra Lønneberg Rim, vers, små folkeeventyr (Norske

opmærksomhe norske og svenske ord og udtryk forskelle og ligheder ved enkle danske, norske og svenske ord og udtryk udtryk, der ligner danske ord, og forstå betydningen. Eleverne kan lytte til en svensk tekst og finde ord og udtryk, der ligner danske ord, og forstå betydningen Asbjørnsen og Moe Norske og svenske venskabsklasser 6. Læsning læse enkle sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Sammenhæng forholde sig til tekstens emne enkle refleksionsspørgsmål Jeg kan læse en tekst og stille undrende spørgsmål til emnet Eleverne kan stille spørgsmål, der udviser undren. Eleverne kan samtale om litteratur ud fra et refleksionsskema. Eleverne kan sætte tekstens emne i relation til egne oplevelser. Eleverne kan sætte tekstens emne i relation til andre menneskers oplevelser. Meddigtning Respons fase 1 samtale om budskabet i en produktion produkters budskab Jeg kan tale en makker om budskabet i en tekst eller film Eleverne kan udtrykke en vurdering af, hvordan billede og billedtekst spiller sammen i egne eller andres produktioner. Eleverne kan lytte opmærksomt til respons på eget produkt og forholde sig til responsen. Respons bruge skabeloner i respons tekststruktur Jeg kan bruge forskellige skabeloner, når jeg giver respons Eleverne kan give respons på en makkers tekst ved at notere i et trekolonnenotat: - Hvem teksten handler om. - Hvor den foregår. - Hvad der sker. Eleverne kan give respons på en makkers fortælling ved at vurdere og notere dens forløb i en tredelt handlingsbro. Eleverne kan give respons på strukturen i en makkers beretning ved at vurdere og notere dens forløb i en skabelon, udformet som en tørresnor. Dialog bruge talesprog i samtale og samarbejde Jeg kender forskellige Jeg kan bruge den samtaleform, der passer i Eleverne kan samarbejde en makker om en opgave og tale om mulige løsninger. Eleverne kan byde ind på

opmærksomhe enkle situationen skift et mundtligt indlæg i en gruppedrøftelse. samtaler om hverdagsoplevelser og sagsrelaterede emner