NEMSMS-POTENTIALER PÅ UDVALGTE KOMMUNALE OMRÅDER

Relaterede dokumenter
Dokumentboks og NemSMS

Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering. Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Økonomi og statistik vedr. digital post

Resultatrevision for 2010

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner

Business-case Investering i tidlig og intensiveret samtaleindsats for a-dagpengemodtagere. Formål og projektbeskrivelse Problemidentifikation

Udfordring: Ledige i Odense bliver indkaldt til færre samtaler end ledige i andre byer Odense sammenligner sig med.

Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk?

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19.

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Udeblivelser og afbud i Psykiatrisygehuset.

Dette bilag vedrører anmeldelsen af Dansk Energis standardgebyrer under engrosmodellen. Bilaget indeholder to hovedafsnit:

DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne)

November Rigsrevisionens notat om beretning om. besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr.

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning Regeringen og Danske Regioner indgik den aftale om regionernes økonomi for 2009.

2.4 Initiativbeskrivelse

Notat til Statsrevisorerne om opfølgning på notat om benchmarking af regionernes ledelse og administration. Maj 2011

Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon Telefax Dato

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

Høring, forløbsprogram hjerterehabilitering Aktivitet og økonomi supplerende notat til kommunerne

Aflyste operationer i % af aflyste operationer og udførte operationer

NOTAT. 1. Arbejdsdeling mellem forening og kommuner. Arbejdsdeling og økonomi Uddybende beskrivelse

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Resultatrevision Svendborg og Langeland kommune. Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012.

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen

De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu

Resultatrevision 2011

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved

Beregninger til ansøgning hos ABT-fonden

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt.

Handicaprådenes stemme udfordringer og fokus 2019

Resultatrevision Ishøj Kommune

Nøgletal fra 2018 på genoptræningsområdet

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

Resultatrevision Ishøj Kommune

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

Resultatrevision for Varde

Holbæk Kommune Økonomi

Resultatrevision 2015 for Jobcenter Holstebro

EU s Persondataforordning. for danske virksomheder. ca. 8 mia. kr. ANALYSE

Økonomien i taxivognmandsbranchen. Resultater af landsdækkende undersøgelse udført i april-juli TØF 2. oktober 2015

Aktivitetspuljen 2018

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. Maj 2015

DUBU digitalisering af udsatte børn og unge

Aftale om decentral økonomi for overenskomsten mellem RLTN og PLO version 2.0

Tema 1: Akutområdet og det præhospitale område

Resultatrevision 2013

Herunder ses der på andelen af sygedagpengemodtagere, som når til revurderingstidspunktet, og som derefter overgår til et jobafklaringsforløb.

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

FLIS-projektets mål og prioritering

OPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. Den 4. maj 2016

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd,

Statistik for Jobcenter Aalborg

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

RESULTATER FRA FRIKOMMUNEEVALUERINGEN

BI4 Need to som følge af ændret lovgivning på beskæftigelsesområdet

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Resultatrevision for Helsingør 2011

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling

Enhedsprisanalyse af aktiveringsindsatsen - Slideshow med de væsentligste konklusioner

Resultatrevision 2012

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.

Aktivitetspuljen 2017

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning

Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede unge (YLS/CMI)

Digital selvbetjening. 2 cases. Opskrivning i Dagtilbud og Flytning

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Resultatrevision Syddjurs Kommune Erhverv og Beskæftigelse

Resultatrevision for 2008

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Resultatrevisionen for 2011

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

DELANALYSE 3 RESULTATER I PROJEKT JOBRETTET SAMTALE II

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

Forvaltningen har iværksat nedenstående handleplan for at følge op på revisionsbemærkningerne og forbedre kvaliteten i sagsbehandlingen.

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Nøgletalsrapport for

Til Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen

Budgetproblemerne/udfordringerne er i de tidligere budgetsager opdelt således: Forventede

KORTLÆGNING AF SYGEDAGPENGEGRUPPEN

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

Transkript:

Finansministeriet/KL Dato 2010-06-28 NEMSMS-POTENTIALER PÅ UDVALGTE KOMMUNALE OMRÅDER Resumé Som led i økonomiaftalen for 2010 indgik Regeringen, KL og Danske Regioner aftale om, at gevinsterne ved NemSMS (for kommunerne) skulle kvalificeres i fællesskab. Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde (STS) igangsatte derfor i august 2009 et arbejde med at kvalificere disse. På baggrund af en meget overordnet analyse af gevinsterne ved NemSMS indenfor fire områder i et antal kommuner, er der identificeret et besparelsespotentiale, der i et konservativt scenarium skønnes at kunne reducere udeblivelserne med ca.25 pct. og derved realisere ca. 44 mio. DKK pr. år optimistisk scenarium skønnes at kunne reducere udeblivelserne med ca.32 pct. og derved realisere ca. 59 mio. DKK pr. år. Det identificerede potentiale er blevet udarbejdet med afsæt i en relativt simpel kortlægning kombineret med en generel vurdering af SMS-mediets potentiale, de udvalgte områdes karakteristika og de målgrupper, det vedrører. Kortlægningen har været behæftet med udfordringer med at identificere både relevante områder, data og viden om muligheder. Opgørelsen er derfor behæftet med et betydeligt omfang af skøn, hvorfor nærværende kortlægning ikke bør stå alene. Det er vurderingen, at der er indikationer i det tilvejebragte datamateriale på, at det identificerede omfang af udeblivelser afspejler situationen i et bredt udsnit af kommunerne, og, frem for alt, at SMS-mediet vil kunne have en væsentlig effekt på nedbringelse af disse. Det anbefales, at potentialevurderingen af NemSMS udvides til flere områder i kommunerne end de kortlagte. Baggrund Den Digitale Taskforce udarbejdede i 2007 en vurdering af, hvilke potentialer der kunne være knyttet til etableringen af en national SMS-løsnig 1. Formålet med analysen var blandt andet at opgøre effektiviseringsgevinster ved at nedbringe antallet af udeblivelser. På grund af områdets karakter og antallet af udeblivelser, var der sær- 1 Den Digitale Taskforce potentialevurdering af NemSMS, Rambøll Management Consulting, marts 2007 1/12

ligt fokus på sundhedsområdet, herunder i særlig grad de ambulante konsultationer på sygehusene. Effekten ved anvendelse af SMS på sygehusene blev estimeret til mellem 40 og 160 mio. DKK (2007 PL) pr. år 2. I forlængelse af analysen blev der udarbejdet en supplerende potentialevurdering på det kommunale område 3. Formålet var at udarbejde en helt overordnet vurdering på følgende områder: Forsyning Undervisning Beskæftigelse Social Integration Gennemgangen af områderne indikerede, at udbredelsen af NemSMS konceptet og tankegangen til andre områder end sygehusene, ville kunne rumme potentialer. Den viste endvidere, at der på tværs af områderne var følgende primære årsager til udeblivelserne: Forglemmelse Manglende overblik over den offentlige sektor Manglende struktur i hverdagen hos de borgere der udebliver. I 2008 gennemførte Region Midtjylland et pilotprojekt vedr. anvendelse af SMSer til påmindelser i forbindelse med ambulante behandlinger på en række sygehuse i regionen. Resultatet var positivt idet patienterne og medarbejderne var glade for tiltaget og frem for alt fordi antallet udeblivelserne blev reduceret med ca. 34 pct 4. Dermed blev der på under et år realiseret en større nedbringelse af udeblivelserne end det i det højeste scenario på 30 pct. i analysen fra 2007. Formål Som led i økonomiaftalen for 2010 indgik Regeringen, KL og Danske Regioner aftale om, at gevinsterne ved Dokumentboks og NemSMS (for kommunerne), som led i realiseringen af e2012 målsætningerne, skulle kvalificeres i fællesskab. STS igangsatte derfor i august 2009 et arbejde med at kvalificere potentialerne vedr. Dokumentboks og NemSMS. Fra september 2009 til februar 2010 blev der gennemført en analyse af potentialet ved at digitalisere breve og forsendelser fra det offentlige. Parallelt hermed blev der igangsat en kortlægning af hvilke områder i kommunerne, der ville kunne rumme potentialer ifht. udbredelse af NemSMS. Vurderingen af digitaliseringen af breve og forsendelser er blevet afrapporteret særskilt i foråret 2010 5. Formålet med dette notat er at afrapportere potentialevurdering af NemSMS i kommunerne. Kortlægning af potentielle områder i kommunerne Som led i analysen af NemSMS i kommunerne, blev der foretaget en generel kortlægning af, hvilke områder der kunne tænkes at rumme et potentiale. Kortlægningen var dels været baseret på den 2 Opgjort med afsæt i udeblivelsesprocenter på hhv. 4 og 6 pct., DRG takster pr. pr. konsultation på hhv. 1.190 kr. og 1.667 kr. og udeblivelsesreduktioner på mellem 15- og 30 pct. 3 Supplerende potentialevurdering, Rambøll Management Consulting, april 2007 4 NemSMS, Evaluering af pilotprojekt, Region Midtjylland, januar 2009 5 Business case for digitalisering af offentlige breve og forsendelser, Rambøll Management Consulting, februar 2010

vurderingen fra 2007. Dels på en screening af kommunernes opgaveportefølje anno 2009. Kortlægningen var fokuseret om områder med følgende karakteristika: Mange møder mellem kommunen og borgere Relativt højt omkostningsniveau ved udeblivelse Oplysninger egnet til at indgå i SMS-mediet (ikke personfølsomme) Relativt høj sandsynlighed for adfærdspåvirkning via SMS-mediet En række kommunerne blev i forløbet kontaktet med henblik på at fastlægge egnede områder til nærmere analyser. Herunder de kommunale medlemmer af følgegruppen for DKAL 6. På baggrund af kortlægningen, blev en række områder i efteråret 2009 udpeget til nærmere analyse. Desværre viste det sig efter en omfattende afsøgning og dialog med en række kommuner ikke muligt at fastlægge hvilke områder, der skulle foretages nærmere analyser på. Årsagen hertil var primært manglende data i kommunerne vedr. udeblivelser herunder ikke mindst antallet af disse, deres andel samt det tidsmæssige omfang heraf. For at imødegå udfordringerne med manglende data blev der i foråret 2010 gennemført en kortlægning og undersøgelse af udeblivelserne i et antal kommuner 7 på følgende områder: Social Beskæftigelse Sundhed Tandpleje Formålet med kortlægningen var at sikre et datagrundlag igennem en simpel optælling af følgende variable: Antallet af indkaldte, afholdte og aflyste møder Tidsforbrug pr. møde inkl. forberedelse og opfølgning herpå Tidsforbrug på at vente på borgere der er forsinket Metoder til indkaldelse og opfølgning Konsekvenser ved udeblivelse Effekt ved nedbringelse af udeblivelser De deltagende kommuner indhentede oplysninger på sagsbehandlerniveau og indsendte dem til KL. Efterfølgende blev kommunerne kontaktet af Rambøll med henblik på at sikre, at de afgive besvarelser afspejler det faktiske forhold, og at de afgivne data stemmer overens med det som var hensigten. I forlængelse af interviewene er der blevet foretaget korrektioner i de tilfælde, hvor der enten ikke har været tale om normal uger, eller hvor det har vist sig, at omfanget af udeblivelser har været lavere eller højere end det indrapporterede. 6 I perioden fra oktober 2009 til juni 2010 har Rambøll været i dialog med følgende kommuner: Randers, Århus, Favrskov, Horsens, Haderslev, Odense, Nyborg, Næstved, Brøndby, Frederiksberg og København. Derudover har KL kontaktet en kreds af kommuner. 7 Følgende kommuner har deltaget i kortlægningen af data: Haderslev, Favrskov, Hjørring og Horsens. Med denne kombination af kommuner indgår såvel store som mellemstore kommuner placeret i land og byzoner og med forskelligartet omfang af sammenlægninger.

Resultatet af kortlægningen af tidsforbrug og SMS-mediets anvendelse i de deltagende kommuner på de udvalgte områder fremgår af nedenstående tabel. Tabel 1: Resultat af kortlægning Social Beskæftigelse Sundhed Tandpleje Andel udeblivelser af antal indkaldelser 25 pct. 10-25 pct. 5-10 pct. 10-15 pct. Tidsforbrug pr. udeblivelse 45 min. 45-120 min. 5-10 min. 5-10 min. Andel forsinkelser af antal 15-20 pct. 15-20 pct. 15-20 pct. 10-15pct. afholdte møder Tidsforbrug pr. 5-10 min. 5-10 min. 5-10 min. 5-10 min. forsinkelse Anvendes SMS i dag? Nej Nej Nej Delvist Med afsæt i det kortlagte data har Rambøll på baggrund af en samlet vurdering af områdets, målgruppens og udeblivelsens karakter fastsat en nøgle for udeblivelser og tidsforbrug. Andele af udeblivelser, tidsforbrug samt SMS effekt på hvert område fremgår af bilag 1-4. Observationer, forventninger og behov Kortlægningen i kommunerne og den dialog der har været i den forbindelse giver anledning til følgende overordnede bemærkninger: Der går mere tid på opfølgning på udeblivelser, og at det varierer mere på tværs af områderne end forventet Der går mere tid på at vente på dem som kommer, men som er forsinket, end forventet Omfanget af udeblivelser på særligt det sociale område er mere markant end forventet Potentialerne ved brug af SMS-mediet på tandpleje- og sundhedsområdet er større end forventet 8 Der er identificeret følgende generelle konsekvenser af udeblivelser og forsinkelser i kommunerne: Tidsspilde Utilfredshed hos medarbejdere og blandt de borgere, der holder aftalerne Svagere mulighed for planlægning af vagter, bemanding og ressourceudnyttelse Der er forventningen i kommunerne, at systematisk anvendelse af SMS-mediet vil medføre: Færre udeblivelser Øget rettidighed blandt de borgere som kommer Bedre mulighed for generel planlægning og øget ressourceudnyttelse Forbedret, tidssvarende service overfor borgerne SMS mediet kan nå målgrupper som ellers er svære at få i tale via brev eller e-mail Der er imidlertid også en del ønsker til, at den nuværende NemSMS-løsning suppleres med: 8 På tandplejeområdet er der blevet taget kontakt til og indhentet data fra Randers og Brøndby kommuner idet de allerede har erfaringer med anvendelse af SMS-mediet. I Brøndby Kommune har man formået at reduceret udeblivelserne med 38 pct. i visse distrikter.

Mulighed for opsætning af SMSen til fremmesprog (minimum engelsk) Mulighed for af to-vejskommunikation Mulighed for at sende SMSer til tredje part (f.eks. forældre, advokat eller bisidder) Mulighed for anvendelse af NemSMS internt i kommunen Mulighed for at kunne indsætte links i SMSen Priser på integrationsomkostninger til fagsystemer/bookingsystemer Endelig efterspørger kommunerne flere oplysninger om mulighederne med NemSMS. Det er i særlig grad vigtigt at få tydeliggjort fordelene ved NemSMS set ifht. de eksisterende lokale SMS-løsninger, herunder at: NemSMS sparer kommunen tid idet borgeren selv angiver sit mobilnummer og verificerer det med digitale signatur, samt valideret det via SMS 9 Løsningen indbefatter et Fælles Offentlig Arkiv Der er central vedligeholdelse af telefonarkivet, inkl. datavask. Potentiale på landsplan På baggrund af kortlægningen samt generelt kendskab til SMS-mediet fra de tidligere undersøgelser gennemført i Danmark og i udlandet, er der blevet foretaget en ekstrapolering af potentialet ved øget anvendelse af NemSMS fra data fra deltagende kommuner til data på landsplan. Opgørelsen af potentialerne er baseret på at: De udgifter der indgår, omfatter alene løn til de medarbejdere i kommunerne, der er direkte berørt af udeblivelsen 10. Den tid der beregnes potentiale på, er alene den der går til at håndtere udeblivelsen og på at vente på dem, som kommer for sent Udgifter der indirekte bliver påvirket af borgernes udeblivelse (f.eks. licenser, materialer og udstyr) eller afledte udgifter til andre aktører, der måtte blive påvirket (f.eks. tolke eller kommunale bisiddere), indgår ikke potentialet De deltagende kommuner er repræsentative for alle kommunerne i Danmark 11 Den periode der blev talt op (fra uge 15 til 20) er gennemsnitlig set over et kalenderår 12 De anvendte ekstrapoleringsnøgler er repræsentative for kommunerne i Danmark 13 At det er muligt for alle borgere i Danmark at tilmelde sig NemSMS løsninger på de udvalgte områder inden udgangen af 2010 Driftsomkostninger udgør 25 øre pr. afsendt SMS og 5.091 DKK pr. tilsluttet kommune 14 Mellem 40- og 60 pct. af de relevante målgrupper er tilsluttet NemSMS løsninger på de udvalgte områder ved ugangen af 2012 De andele af målgrupperne der tilslutter sig NemSMS løsningerne har samme udeblivelsesadfærd som de andele, der ikke tilsluttet indenfor de første to år 15. 9 Der skal ikke bruges tid på fremsøgning af telefonnummer, arkivering og opdatering af tlf. nr. i lokal SMS-løsning. Samtidig kræver Datatilsynet at borgeren kan legitimere og give sammentygge til anvendelse af mobilnummeret. 10 Baseret på udtræk fra Fælles Kommunale Løndata (FLD) opgjort som gennemsnitlig timeløn for kommunalt ansatte sagsbehandlere, 2009 11 De deltagende kommuner vurderes at være repræsentative, idet de spænder over mindre og mellemstore og kommuner, over by- og landzonekommuner og over forskelle i socioøkonomiske forhold 12 Alle registrerede data i de deltagende kommuner er blevet gennemgået i forlængelse af kommunernes indsendelse af de opgjorte data 13 Se bilag 5 for gennemgang af de anvendte ekstrapoleringsnøgler. 14 Kilde: www.modernisering.dk og www.oes.dk 15 For gennemgang af de enkelte områders tilslutning se bilag Der er ikke foretaget en nærmere analyse

Potentialerne er opgjort i to scenarier: Konservativt scenarium hvor det forudsættes at NemSMS kan reducere antallet af udeblivelser med ca. 15-30 pct. og antallet af forsinkelser med 35-40 pct. Optimistisk scenarium hvor det forudsættes at NemSMS kan reducere antallet af udeblivelser med ca. 25-35 pct. og antallet af forsinkelser med 45-50 pct. På social- og sundhedsområderne er der derudover opgjort særskilte potentialer fordelt på samme scenarier. Årsagen hertil er, at de to områder rummer typer af effekter, der ikke indgår i de øvrige. Det estimerede potentiale fremgår af nedenstående tabel. Tabel 2: Fordeling af potentiale (mio. DKK, 2010 PL) Område Konservativt scenarium Optimistisk scenarium Social 8 11 Beskæftigelse 12 19 Sundhed 3 4 Tandpleje 21 25 I alt 44 59 Note: Omkostninger til tilslutning og forsendelse af SMS indgår i opgørelsen af potentialet Den reduktion i antal udeblivelser, som ligger til grund for potentialet, fremgår af nedenstående tabel. Tabel 3: Fordeling af reducerede udeblivelser (stk.) Område Konservativt scenarium Optimistisk scenarium Social 18.000 30.000 Beskæftigelse 20.000 33.000 Sundhed 8.000 10.000 Tandpleje 166.000 194.000 I alt 212.000 267.000 Den besparelse de kan realiseres hvis NemSMS sikrer, at en udeblivelse bliver afværget, fremgår af nedenstående tabel. Tabel 4: Fordeling af potentiale pr. reduceret udeblivelse (DKK, 2010 PL) Område Konservativt scenarium Optimistisk scenarium Social 460 382 Beskæftigelse 594 566 Sundhed 383 398 Tandpleje 126 131 Gennemsnit 206 304 De omkostninger der er forbundet med forsendelse af SMSerne og tilslutningen af den enkelte kommune til NemSMS, fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 5: Fordeling af omkostninger til forsendelse af SMSer (DKK, 2010 PL) Område Omkostning Pr. reduceret udeblivelse* Social 48.000 1,6-2,7 Beskæftigelse 206.000 6,3-10,4 Sundhed 71.000 7,4-8,9 Tandpleje 545.000 2,8-3,3 Tilslutningsomkostninger 500.000 - I alt 1.370.000 - Note: *opgjort med afsæt i hhv. det konservative eller optimistiske scenarium Opgørelsen af potentialet er behæftet med et betydeligt omfang af skøn. Denne kortlægning af potentialet kan derfor ikke stå alene. Omvendt er det vurderingen, at der er indikationer i det tilvejebragte datamateriale på, at det identificerede omfang af udeblivelser er retvisende, og at forventningerne til at SMS-mediet vil kunne have en væsentlig effekt på nedbringelse af disse, hviler på et rimeligt grundlag. Årsagen hertil er at: Niveauet for udeblivelser på tværs af kommunerne er relativt ensartet Tidsforbruget på udeblivelserne er baseret på et gennemsnit af kommunernes oplysninger Tidsforbruget på at vente på borger der ikke kommer rettidigt er sat lavt Kommunerne allerede har positive forventninger til SMS-mediets effekt på udeblivelserne. Opgørelsen af potentialet på de enkelte områder, samt forudsætningerne for de beregninger der ligger til grund for de ekstrapolerede data, fremgår af bilag 1-4. Det anbefales, at potentialevurderingen af NemSMS udvides til flere områder i kommunerne end de kortlagte. Det er vurderingen, at det vil være relevant at udvide potentialevurderingen til følgende områder: Undervisning Uddannelsesvejledning Forsyning Genoptræning Hjælpemidler Anvendelse af NemSMS ifbm. mødeindkaldelser interne i kommunen Effekt af øget information i SMS for reduktion af udeblivelse

Bilag 1: Socialområdet Området er præget af varierende mødeaktivitet med en relativt sammensat gruppe af borgere. Formålet med møderne vedrører typisk udarbejdelse og status på handlingsplaner, besøg på institutioner eller bo-stæder, integrationsforløb mv. Området er præget af at relativt mange møder er med ressourcesvage borgere (typisk kontanthjælpsmodtagere), der for en vis dels vedkommende i større eller længere perioder ikke har fast bopæl. SMS vil som medie derfor ramme denne målgruppe bedre end brev og e-mail. Tabel: 3: Estimeret potentiale på socialområdet (afrundet) Enhed Bemærkninger og forudsætninger Antal aftalte møder 479.079 Antal møder der er aftalt med borgere. Ekstrapoleret med afsæt i data fra AMS ( jobindeks.dk) baseret på antal kontanthjælpsmodtagere i Favrskov (521)/landsplan (120.000) Antal afholdte møder 359.309 Antal møder der er blevet afholdt Antal udeblivelser 119.770 Antal møder der aflyses Antal forsinkelser 71.862 Antal møder der afholdes, der er forsinket Antal SMSer udsendt 191.631 40 pct. af målgruppen er tilsluttet efter 2 år. Udeblivselsprocent 25% Andel af møder der aflyses Forsinkelesprocent 20% Andel møder der afholdes men som igangsættes senere fordi borgeren kommer for sent Tidsforbrug v. udeblivelse (min.) 45 Antal minutter anvendt på at indgå ny aftale med borger der udbebliver, opdatering af handleplan, kontakt til bisidder mv. Tidsforbrug på venten (min.) 7 Antal minutter anvendt på borgere der kommer, men som er forsinket Venteomkostninger (kr.) 2.233.216 Lønomkostninger forbundet med at vente på at borgeren kommer Udeblivelsesomkostning (Kr.) 23.927.319 Lønomkostninger forbundet med at borgeren udebliver Udeblivelsesomkosting kørsel (kr.) 11.173.623 Løn- og kørselsomkostninger forbundet med at køre forgæves Udeblivelsesomkostninger i alt (kr.) 35.100.943 Samlede løn- og kørselsomkostnigner ved udeblivelser SMS omkostninger (kr.) 47.908 Omkostniger til udsendelse af SMSer NemSMS effekt møder (kr.) 3.589.098 15% NemSMS effekt møder (kr.) 5.981.830 25% NemSMS effekt kørsel (kr.) 3.910.768 35% NemSMS effekt kørsel (kr.) 4.469.449 40% NemSMS effekt øget rettidighed (kr.) 781.626 35% NemSMS effekt øget rettidighed (kr.) 1.004.947 45% I alt - Konservativt (kr.) 8.281.492 I alt - Maksimum (kr.) 11.456.227

Bilag 2: Beskæftigelsesområdet Området er præget af at der er tale relativt mange aftaler, med en bred vifte af borgerne med forskelligt omfang. Primært fordi der for Iflg. lovgivningen på området skal afholdes samtaler. For sygedagpenge gælder det, at kommunen skal følge op på alle sager om sygedagpenge. Kommunen har pligt til at indkalde til en opfølgningssamtale inden udgangen af 8. sygeuge. Herefter skal kommunen som minimum følge op hver 8. uge. For kategori to sager skal der følges op minimum hver 4. uge. For kontant- og starthjælp og a-dagpenge gælder, at der skal afholdes individuel samtale senest hver gang personen i sammenlagt tre måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser. Tabel 4: Estimeret potentiale på beskæftigelsesområdet (afrundet) Enhed Bemærkninger Antal aftalte møder 1.650.000 Antal aftalte møder med borgere. Etableret med afsæt i data fra AMS og sammenholdt med Haderslev. Data fra AMS (jobindeks.dk ) giver ca. 1,45 mio. møder fordelt på Kontant- og starthjælp: 380.000, A-dagpenge 615.000, SDP 441.000 antal pers. Justeret op ifht. sygedagpenge. Eksrapolering fra Haderslev pba. indbyggertal giver ca. 1,8 mio. møder Antal afholdte møder 1.518.000 Antal møder der afholdes Antal udeblivelser 132.000 Antal møder der er blevet aflyst Antal forsinkelser 303.600 Antal møder der afholdes der er forsinket Antal SMSer udsendt 825.000 50 pct. af målgruppen er tilsluttet efter 2 år. Udeblivesesprocent 8% Andel af møder der aflyses Forsinkelesprocent 20% Andel møder der afholdes, men som igangsættes senere fordi borgeren kommer for sent Tidsforbrug v. udeblivelse (min.) 100 Antal minutter anvendt på at indgå ny aftale med borger der udbebliver, udfærdigelse af sanktioner, opdatering af jobplan mv. Tidsforbrug på venten (min.) 7 Antal minutter anvendt på borgere der kommer, men som er forsinket Venteomkostninger (kr.) 9.434.839 Lønomkostninger forbundet med at vente på at borgeren kommer Udeblivelsomkostning (kr.) 58.601.481 Lønomkostninger forbundet med at borgeren udebliver SMS omkostninger (kr.) 206.250 Omkostniger forbundet med at udsende SMSerne NemSMS effekt - udeblivelesr (kr.) 8.790.222 15% NemSMS effekt - udeblivelser (kr.) 14.650.370 25% NemSMS effekt øget rettidighed (kr.) 3.302.193 35% NemSMS effekt øget rettidighed (kr.) 4.245.677 45% I alt- Konservativt (kr.) 11.886.166 I alt - Maksimum (kr.) 18.689.798

Bilag 3: Sundhedsområdet Området er præget af, at der er tale om relativt ensartede aftaleforløb (konsultation hos lægen) med lav hyppighed for den enkelte skoleelev (beregningerne er baseret på én konsultation hvert andet skoleår). Formålet med mødet er primært at få et sundhedstjek af enten lægen eller sundhedsplejersken. Sundhedstjekket forudsætter tilladelse fra forældrene. Målgruppen er både børn og forældre indtil børnene når 12 år. Tabel 6: : Estimeret potentiale på sundhedsområdet (læge- sundhedstjek i folkeskolen) (afrundet) Enhed Forudsætninger Antal indkaldte konsultationer 476.455 Antal konsultationer der er indgået aftale om. Ekstrapoleret med afsæt i de 5-15 årige skoleelever. Svarer til at hver skoleelev har ca. 1 konsultation hvert andet skoleår. Antal afholdte konsultationer 444.424 Antal konsultationer der afholdes Antal udeblivelser 32.031 Antal møder der aflyses Antal forsinkelser 88.885 Antal møder der afholdes der er forsinket Antal møder m. manglende tilsagn 66.664 Antal møder hvor der ikke er underskrevet tilsagn fra forældre Antal udsendte SMSer 285.873 60 pct. af målgruppen er tilsluttet efter 2 år. Udeblivesesprocent 7% Andel borgere der ikke kommer Forsinkelesprocent 20% Andel borgere der kommer, men kommer for sent Manglede tilsagnsprocent 15% Andel borgere der kommer, men som ikke har tilsagn med fra forældre Tidsforbrug v. udeblivelse (min.) 15 Antal minutter anvendt på at indgå ny aftale med borger der udebliver Tidsforbrug på tilsagn (min.) 5 Antal minutter anvendt på at indhente tilsagn fra forældre Tidsforbrug på venten (min.) 5 Antal minutter anvendt på borgere der kommer, men som er forsinket Udeblivelsesomkostninger (kr.) 2.132.998 Lønomkostninger forbundet med at borgeren udebliver. Opgjort med afsæt i 1 ressourcer til lønsats for assistent Venteomkostninger (kr.) 5.028.027 Lønomkostninger forbundet med at vente på at borgeren kommer. Opgjort med afsæt i 2 ressourcer til lønsats for assistent og læge Omkostninger på mgl. tilsang (kr.) 1.479.768 Lønomkostninger forbundet med at indhente tilsagn. Opgjort med afsæt i 1 ressource til lønsats for assistent SMS omkostninger (kr.) 71.468 Omkostninger til udsendelse af SMSer NemSMS effet - udeblivelser (kr.) 639.899 30% NemSMS effekt - mgl. tilsagn (kr.) 591.907 40% NemSMS effekt - mgl. tilsagn (kr.) 739.884 50% NemSMS effekt øget rettidighed (kr.) 2.011.211 40% NemSMS effekt øget rettidighed (kr.) 2.514.014 50% I alt - Konservativt (kr.) 3.064.899 I alt - Maksimum (kr.) 3.822.329

Bilag 4: Tandplejeområdet Området er præget af, at der er tale om relativt ensartede aftaleforløb (konsultation hos tandlægen) med varierende hyppighed fra skoleelev til skoleelev (beregningerne er baseret på ca. to konsultationer pr. år). Formålet med mødet er primært at få et tandtjek hos tandlægen. Såfremt der er tale om mere specialiserede forløb, kan disse foregår i andet regi (andre klinikker). Målgruppen er både børn og forældre indtil børnene når 12 år. Tabel 6: : Estimeret potentiale på tandplejeområdet (afrundet) Enhed Bemærkning Antal indkaldelser 3.633.891 Antal indkaldelser i alt på landsplan til den kommunale tandpleje. Eksrapoleret med afsæt i antal 0-18 årige i DK/Horsens (ca. 2,2 pr. år. pr. barn). Antal afholdte konsultationer 3.078.760 Antal afholdte konsultationer på landsplan i den kommunale tandpleje (dertil kommer de som afholdes hos private) Antal udeblivelser 555.130 Antal børn der udebliver Antal forsinkelser 461.814 Antal bør der kommer for sent Antal udsendte SMSer 2.180.335 60 pct. af målgruppen er tilsluttet efter 2 år. Udeblivesesprocent 15% Andel borgere der ikke kommer Forsinkelesprocent 15% Andel borgere der kommer, men kommer for sent Tidsforbrug v. udeblivelse (min.) 15 Antal minutter anvendt på at indgå ny aftale med borger der udbebliver Tidsforbrug på venten (min) 5 Antal minutter anvendt på borgere der kommer, men som er forsinket Udeblivelseseffekt (kr.) 36.967.578 Lønomkostninger forbundet med at borgeren udebliver. Opgjort med afsæt i 1 ressourcer til lønsats fordelt på assistent Venteomkostninger (kr.) 26.123.853 Lønomkostninger forbundet med at vente på at borgeren kommer. Opgjort med afsæt i 2 ressourcer fordelt på 50/50 af tandlæge og assistent SMS omkostninger 545.084 Omkostniger til udsendelse af SMSer NemSMS effekt (kr.) 11.090.273 30% NemSMS effekt (kr.) 12.938.652 35% NemSMS effekt øget rettidighed (kr.) 10.449.541 40% NemSMS effekt øget rettidighed (kr.) 13.061.926 50% I alt - Konservativt (Kr.) 20.994.731 I alt - Maksimum (Kr.) 25.455.495

Bilag 5: Ekstrapoleringsnøgler Ekstrapoleringen af potentialerne er opgjort med afsæt i nedenstående tabel. Tabel 7: Oversigt over anvendte nøgler (afrundet) Enhed Nøgle Kilde Gns. månedsløn inkl OH (øvrige medarbejdere) 35.960 FLD Gns. månedsløn inkl. OH (tandlæger og læger) 55.680 FLD Overhead 16% FM/KL/E&S Gns. Timeløn - medarbejder 266 RMC Gns. Minutløn - medarbejder 4,4 RMC Gns. Timeløn - tandlæger og læger 412,4 RMC Gns. Minutløn - tandlæger og læger 6,9 RMC Årsværk eks. ferie (timer) 1.620 FM Takst pr km. 3,56 FM Indbyggere DK 5.540.000 DST, april 2010 Indbyggere 0-18 år DK 1.285.000 DST, april 2010 Indbyggere 5-15 år DK 749.000 DST, april 2010 Indbyggere Horsens 82.000 DST, april 2010 Indbyggere 0-18 år Horsens 19.620 DST, april 2010 Indbygere 5-15 år Horsens 11.240 DST, april 2010 Indbyggere Favrskov 46.000 DST, april 2010 Indbyggere 0-18 år Favrskov 13.064 DST, april 2010 Indbyggere Haderslev 56.000 DST, april 2010 Indbyggere Hjørring 66.000 DST, april 2010 Antal aktiverede på kontant- og starthjælp DK 120.000 Jobindsats.dk, marts 2010 Antal aktiverede på kontant- og starthjælp Favrskov 521 Jobindsats.dk, marts 2011 Antal uger pr. år 52 Engangsomkostning pr. kommune (DKK) 5.091 OES Pris pr. SMS (DKK) 0,25 OES