Kommunikation i almen praksis

Relaterede dokumenter
INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl

Personlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved

Psykinfoarrangement. Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen

Temadag om svær spiseforstyrrelse

Følelser og mentaliserende samspil

Overordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden?

Mødet med mennesker med borderline

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog

MENTALISÉR DIN KOLLEGA

Mindful Self-Compassion

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016

1. december 2011 v. Britt Riber

Selvskadende unge er styret af negative tanker

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP. AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.:

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv!

Helbredsangst. Patientinformation

At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Mentalisering i sundhedsplejerskens praksis

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng

Morten Kjølbye Kbh 2017

Mentalisering i inklusionsarbejde i dagtilbud

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Selvet som begreb. Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser?

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Personlighedsforstyrrelser

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

Personlighedsforstyrrelser

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Der er 3 niveauer for lytning:

Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.


Mentalisering og misbrug hvorfor?

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Mindful Self- Compassion

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d

Kort samtale En transteoretisk model

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Behandling af borderline PÅ GRANHØJEN

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog

Det uløste læringsbehov

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

Information om PSYKOTERAPI

Pause fra mor. Kære Henny

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen

Hvorfor overhovedet KAT? Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

Diagnosticering og behandling af borderline

FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI

Den vanskelige samtale

Funktionelle Lidelser

Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS

Psykiatriugen Birgitte Bjerregaard

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem.

Mentaliseringsværktøjer - kort version 1

Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Angst og angstbehandling

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense


Hvem er jeg? Inger Lise Eriksen-Jensen. Virksomhedskonsulent

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

personlighedsforstyrrelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

FORSTYRRELSER AF PERSONLIGHEDSSTRUKTUREN

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie

Kommunikationskursus

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

Transkript:

Kommunikation i almen praksis Undervisere: Anette Sofie Davidsen speciallæge i almen medicin, ph.d. og dr. med. Sprogpsykolog, lektor, ph.d. Christina Fogtmann Fosgerau Kursusleder: Lise Dyhr, praktiserende læge Brøndby Strand, ph.d.

Patienten i centrum

Kommunikation i almen praksis hvordan forstår vi egentlig hinanden? hvordan kan vi skabe mening for en selv og den anden?

Program 14.00-14.10 Intro (Lise) 14.10-14.30 Hvad er mentalisering? (Anette) 14.30 14.50 Hvordan kan vi se om mentalisering foregår? (Christina) 14.50-15.15 Gruppeøvelser ( Anette og Christina) PAUSE 15.45-16.05 De vanskelige læge-patientmøder (Anette) 16.05 16.30 Gruppeøvelser (Anette og Christina) 16.30 16:50 Hvordan bliver jeg bedre til at mentalisere? (Anette og Christina) 16.50-17.00 Opsamling, tak for i dag (Lise)

Mentalisering Hvad er det - og hvad kan det bruges til? Annette Sofie Davidsen Center for Forskning og Uddannelse i Almen Medicin adavid@sund.ku.dk Annette Sofie Davidsen 5

Mentalisering En aktivitet hvor man danner sig realistiske forestillinger om et andet menneskes mentale tilstande, dvs. tanker, følelser, ønsker, fantasier, behov mm., samtidig med at man forstår sin egen reaktion At man sætter sig ind i og forstår andre menneskers mentale tilstande Generel social kompetence Annette Sofie Davidsen 6

Mentalisering i almen praksis At forstå patienterne Annette Sofie Davidsen 7

Mentaliseringsbaseret terapi Psykoterapeutisk behandlingsform Udviklet til borderline patienter Gjort anvendelig til alle patientgrupper Principperne anvendelige i almindelige konsultationer Annette Sofie Davidsen 8

Principper i MBT Keep it simple Uformelt, åbent Finde ud af hvad der foregår i hovedet på patienten Ikke overbevise patienten om noget Her og nu Behandleren giver sig til kende Bliver ved sagens kerne (ingen intellektuelle fortolkninger) Ikke selvhøjtideligt Annette Sofie Davidsen 9

Teoretisk udgangspunkt Bygger på tilknytningsmodeller (relationen) Forståelse sker i relationen Integrerer forskellige teorier Tilknytningsteori Psykodynamisk teori Neurobiologi Kognitive og emotionelle aspekter Annette Sofie Davidsen 10

Formål med mentalisering At styrke patientens evne til at kunne fastholde mentalisering Regulere følelser Undgå mentaliseringssammenbrud Forstå både sig selv og andre (tanker, følelser, ønsker, behov mm.) Handle mere nuanceret Patienten skal begynde at reflektere (ikke overtage behandlerens ufravigelige antagelser) Annette Sofie Davidsen 11

Niveauer af interventioner 1. Beroligelse, støttende, empatisk (lyttende, anerkendende) 2. Afklaring, udfordring, uddybning (forstå situationer, dynamisk kædeanalyse) 3. Basal mentalisering (tjek forståelsen) 4. Tolkende mentalisering (genkende mønstre) 5. Mentalisere overføringen (det, der foregår i relationen) Annette Sofie Davidsen 12

Støttende holdning Fordomsfri lytning Åbne spørgsmål Not- knowing stance (uvidende nysgerrighed) Ønske om at vide og forstå (naivt nysgerrig) Tjek forståelsen Udtryk forståelse for emotionel påvirkning ud fra almen og egen erfaring Bevar ansvaret hos patienten Accepter at det tager tid (at opbygge relationen) Annette Sofie Davidsen 13

Hvilken intervention hvornår? Hvis i tvivl, bliv på overfladen Gå kun i dybden, når du har været på de andre trin Hvis følelser bliver for overvældende, træd et trin op Interventionen er omvendt proportional med følelsesintensitet Annette Sofie Davidsen 14

Stop and stand (udfordring - fokus på følelser) Stop, listen, look Stop, listen, rewind Stop, rewind, explore Annette Sofie Davidsen 15

Tilgrundliggende teorier Neuropsykologi Psykoanalyse Tilknytning Kontekstafhængigt Annette Sofie Davidsen 16

1. Tilknytning Forskellige tilknytningmønstre Sikker/usikker tilknytning Tilknytningssystemet aktiveres i ikke- trygge relationer Trygge børn udvikler evnen til at interessere sig for andre Ikke- trygge børn udvikler utilpasset samspil Transgenerationel transmission Annette Sofie Davidsen 17

2. Psykodynamisk teori Forståelsen etableres i relationer Svarer til Balints begreb om forståelse Annette Sofie Davidsen 18

Previous general practice thinking Enid Balint: To understand, one must listen to what one does not understand, watch, and notice the human being one is talking to and one s self at the same time; noticing and watching changes in one s ways of reacting to the other person. Identification depends more on a willingness, or even a desire to understand, than an ability to sympathize. Annette Sofie Davidsen 19

3. Neuropsykologi Billeddannende teknikker Spejling spejlneuroner Annette Sofie Davidsen 20

Hvordan ser god mentalisering ud? oanerkende utydelighed (ikke at vide) oovervejelse og refleksion oundgå stereotype perspektiver ogenuin interesse otilgivelse/fordomsfrihed osige undskyld Annette Sofie Davidsen 21

Hvordan ser dårlig mentalisering ud? o o o o o o o Ufleksibel tænkning Overbevist om at have ret Non- verbale reaktioner Undlader uddybning og forklaring Fordomme om andre Stereotype perspektiver Tager ting bogstaveligt/personligt Annette Sofie Davidsen 22

I professionelle relationer Indrøm fejl Sig undskyld Udholde limbo mellem kaos og udvikling Humor Ikke- vidende position Rejsen er vigtigere end destinationen (starte proces) På ret spor Ud af blindgyden Annette Sofie Davidsen 23

Hvordan kan vi se om mentalisering foregår? Christina Fogtmann Lektor i Sprogpsykologi Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Københavns Universitet

Hvordan ved jeg om jeg er god til at mentalisere? Der findes et væld af tests der kan måle aspekter af mentalisering

Mentalisering er multidimensionelt Selv anden Affektiv kognitiv Indre ydre Implicit eksplicit

The mind in the eyes test 36 billeder der hver har fire svarmuligheder

Refleksiv funktions-test Mentalisering operationaliseret: Refleksiv funktion En interviewer anvender spørgeguide fra voksentilknytningsinterview. Spørgsmålene kan oversættes til undersøgelse af mentalisering hos forskellige typer professionelle, fx kunne en læge spørges: Tænk på en patient du bliver irriteret på? Hvorfor tror du patienten opfører sig som han/hun gør? Hvad gør du når du bliver irriteret på en patient?

Refleksiv funktions-test Informantens svar scores nu i forhold til bl.a.: Bevidsthed om mentale tilstandes natur Eksplicit anstrengelse for at udrede de mentale tilstande

Men - mentalisering er komplekst at måle det er en dynamisk evne. Vi skal tage højde for at mentalisering er påvirket af vores arousal-niveau Vi skal tage højde for at mentalisering er påvirket af relationen til den vi taler med og dennes mentaliseringsevne

Udfordring ved de eksisterende metoder De måler mentalisering i forhold til vores måde at tale OM og ikke MED andre på Er det givet at hvis I er mentaliserende i jeres måder at tale om patienter på, så er I også mentaliserende i mødet med jeres patienter?

Konversationsanalyse: en metode til at studere samtaler og mentalisering med Konversationsanalysen studerer samtaler på mikro-niveau Tydeliggør de regler og mønstre vi orienterer os efter når vi samtaler: - fx hvordan vi ved hvornår det er vores tur til at sige noget i en samtale - Fx hvordan vi løser forståelsesudfordringer Et princip: Ser på hvordan de samtalende behandler det hinanden siger ser aldrig på en ytring løsrevet fra sin kontekst

Om at finde forståelse i det små 1 PS:.hhh me:n (.) når du ikke kan so:ve er det noget med nogen 2 tanker der kører rundt i hovedet på dig 3 (0.4) 4 PS: eller:: (.) [er der 5 PA: [det er s- det er som om (.) at mi:n hjerne har fået 6 speed (.) he [he ] 7 PS: [ o:: kay ] 8 PA: den kører på fu:lde knag hele tiden

Patienten der har besluttet ikke at vende tilbage til sit job 1 Do: og har du hørt fra hende 2 PA: hun skrev faktisk at hun var ikke i tvivl om at 3 det var den rette beslutning.hh ha ha ((tung 4 udåndingslatter, ender med mundvigene nedad)) 5 Do: nå det skrev hun 6 PA: ja= 7 Do: =ja 8 (2.0) ((PA og GP fastholder blikket på hinanden)) 9 PA:.hh så det var også lige såda:n= 10 PA: [((ryster hovedet fra side til side))] 11 DO: [=var det svært at sluge ] 12 PA: ja (0.7) men (0.7) hh ((fortrækker ansigtet: trækker mundvigene nedad, 13 lukker øjnene et kort øjeblik))

Patienten der har besluttet ikke at vende tilbage til sit job 14 DO: og hva- kan du sige lidt mere om hva- (.) hvad det 15 lige gjorde ved dig ( ) altså hvorfor var det 16 svært at sluge 17 PA:.hh jamen det er jo svært at erkende [at man 18 DO: [ jah 19 PA: er syg ((grædende stemme)) (.) 20 PA: hh ((nikker)) 21 DO: ja: ((nikker langsomt)) 22 PA: det synes jeg ((nikker)) 23 DO: ja:

Hvordan har du haft det de sidste tre dage? 1 PA: men fordi jeg har jo tænkt meget over at (0.4) over det 2 med medicinen 3 (1.1) 4 PA: o:g været øh og været bange fo:r for det.hh 5 DO: hm 6 PA: øh og jeg har ((rømmer sig)) og så havde je::g (0.9) så 7 havde jeg (0.4) hvor jeg var lidt (.) nervøs for at min (.) 8 me- jeg kunne ikke helt finde ud af me- eller jeg va- 9.hh (0.4) ø::h (1.0) jeg havde en lille en diskussion med min 10 kæreste vi bor ikke sammen (0.6) øhm: og så- og så var 11 jeg sådan øhm begyndte jeg at blive nervøs for om nu 12 var han træt af mig o:g fordi nu havde jeg jo også alle 13 der problemer og.hhhh og så ø:h bl- og derfor så var der 14 to ting er ligesom gjorde at ø:h at jeg har haft (.) ikke har 15 haft det så godt (.) altså

Hvordan har du haft det de sidste tre dage? 16 je:g øh sov ikke godt øh forrige nat (0.4) der sov jeg alene 17 og (1.3) ((snøfter)) og der ø:hm (1.7) øhm og der 18 vågnede jeg hele tiden og så havde jeg (.) uro i kroppen 19 at de:t [det brændte (.) sådan en brændende 20 fornemmelse i kroppen og op og ned og (1.3).hh ø:h 21 (1.3) og ø:hm og så så ikke [( ) 22 DO: [sidder du me:d mørke tanker 23 PA: undskyld 25 DO: om du grubler med mørke tanker (1.0) selvbebrejdelser 26 PA: ja: al[tså det g- 27 DO: [skyldfølelse 28 PA: ja det gør jeg hvis et er mørke tanker så ja[det gør jeg 29 DO: [ mm

Endnu en udfordring. Stort set alle tests måler eksplicit mentalisering

Eksplicit og implicit Eksplicit Bevidst, reflekterende Implicit Automatisk, umiddelbar Når samtalen forløber glat Hovedparten af kommunikationen i almen praksis forlader sig på det implicitte 39

Øvelse i grupper af tre Alle tænker på en case hvor forståelsen er udfordret. Overvej om man kan bruge mentalisering til at forstå udfordringen. Reflekter 3 min. alene, noter stikord Herefter 5 min. i gruppen til hver case

Vanskelige læge- patientforhold Annette Sofie Davidsen Center for Forskning og Uddannelse i Almen Medicin adavid@sund.ku.dk Annette Sofie Davidsen 41

Læger (professionelle) har nemmest ved at forstå patienter, som ligner dem selv mest Vanskelige patienter Misbrug Personlighedsforstyrrelser Somatisering (MUS), kroniske generaliserede smerter Depression (svær) Livsstilsændringer Annette Sofie Davidsen 42

Misbrug Misbrugsadfærd Stoffet det vigtigste (fysisk afhængighed) Udfordrer relationen (til lægen og andre) Troværdighedsdilemma (svigt af epistemisk tillid, som er en betingelse for mentalisering) Misbruger lægen Misbrug af mentalisering Annette Sofie Davidsen 43

Personlighedsforstyrrelser De sære Paranoid personlighedsforstyrrelse Mistillid og mistænksomhed Skizoid personlighedsforstyrrelse Afsondrethed og begrænset følelsesmæssigt udtryk Skizotypal personlighedsforstyrrelse Manglende kapacitet til nære relationer og kognitive og perceptuelle forstyrrelser De dramatiske (farlige) Antisocial personlighedsforstyrrelse Ligegyldighed overfor andre og krænkelse af andre Borderline personlighedsforstyrrelse Emotionel ustabilitet Histrionisk personlighedsforstyrrelse Overdreven emotionalitet og opmærksomhedssøgen Narcissistisk personlighedsforstyrrelse Behov for beundring og opmærksomhed og manglende empati De ængstelige Evasiv personlighedsforstyrrelse Undgåelse Dependent personlighedsforstyrrelse Passiv afhængighed Obsessiv-kompulsiv personlighedsforstyrrelse Overoptagethed af ordentlighed, perfektionisme og kontrol Annette Sofie Davidsen 44

Borderline personlighedsforstyrrelse Emotionelt ustabile Svinger mellem idyllisering og devaluering (også af lægen) Kommer ofte i konflikt Acting out Usikker adfærd (sex, mad, penge, alkohol, stoffer) Selvskade og suicidalforsøg Mentaliseringssammenbrud Gå tilbage til trin 1 Annette Sofie Davidsen 45

Niveauer af interventioner 1. Beroligelse, støttende, empatisk (lyttende, anerkendende) 2. Afklaring, udfordring, uddybning (forstå situationer, dynamisk kædeanalyse) 3. Basal mentalisering (tjek forståelsen) 4. Tolkende mentalisering (genkende mønstre) 5. Mentalisere overføringen (det, der foregår i relationen) Annette Sofie Davidsen 46

Somatisering - MUS Patienterne oplever sygdommen som et angreb på kroppen Manglende kropslig mentalisering Patienterne bliver ikke hjulpet af en psykologisk forklaring Undgå kategorielle betegnelser Tag symptomerne alvorligt (pt. oplever dem sådan) Lad være at sige, at det er psykisk Krop og psyke hænger sammen Støttende terapi relationen vigtig Annette Sofie Davidsen 47

Funktionelle forklaringer (kroppen fungerer uhensigtsmæssigt men der er ingen anatomiske forandringer) Hav fokus på funktion og begrænsninger Hvad forhindrer symptomerne patienten i? Hvordan ser dagligdagen ud? Sygdoms- og livshistorien Extern mentalisering Annette Sofie Davidsen 48

Dimensioner: Fire polariteter oautomatisk kontrolleret (implicit- explicit) ointern extern oselv anden okognitiv affektiv Annette Sofie Davidsen 49

Depression Svær depression Pt. har svært hæmmet mentalisering Har svært ved at tage imod empati (lader sig ikke mentalisere) Behandleren føler sig magtesløs Bliver vred, irriteret Behov for radikal mentalisering fra lægen Annette Sofie Davidsen 50

Livsstilsændringer At kunne ændre indstilling kræver (epistemisk) tillid til fagpersonen (Epistemisk) tillid vigtig for mentalisering Personer med usikker tilknytning (og problemer med mentalisering) har (epistemisk) mistillid Rigide Svært ved at revidere deres opfattelse Behandleren bør vise respekt, empati, vilje til at modificere eget synspunkt, forstå patientens situation, fælles beslutningstagen (gen)skabe epistemisk tillid mentalisering Annette Sofie Davidsen 51

Øvelse i grupper af tre Alle tænker på en case med et vanskeligt læge- patientmøde. Undersøg om der er sket mentaliseringsnedbrud. 3 min. alene, noter stikord 5 min. i gruppen til hver case Annette Sofie Davidsen 52

Tak for i dag! Anette S. Davidsen: adavid@sund.ku.dk Christina Fogtmann Fosgerau: fogtmann@hum.ku.dk Litteratur Anette S. Davidsen: Samtale og forståelse i almen praksis. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning februar 2014 Christina Fogtmann: Forståelsens psykologi. Mentalisering i teori og praksis. Forlaget samfundslitteratur, 2014 http://www.centerformentalisering.dk