Evaluering af budgetmodellen på skoleområdet - og forslag til ny model

Gladsaxe Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Center for Økonomi Oktober 2012 Evaluering af budgetmodellen på skoleområdet - og forslag til ny model Arbejdsgruppens rapport Oktober 2012

Evalueringen er udarbejdet af: Ane Ring Laursen, Økonomi og Analyse, Børne- og Kulturforvaltningen Birgitte Ledertoug, Skole og Familie, Børne- og Kulturforvaltningen Sofie Berggren Hansen, Budget og Analyseafdelingen Pia Wohlfelt, Gladsaxe Skole Anne Offerlin Larsen, Buddinge Skole Lone Orby Poulsen, Mørkhøj Skole Maj-Brit Frisk Sørensen, Økonomi og Analyse, Børne- og Kulturforvaltningen 2

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Sammenfatning af forslag til ny model... 6 3. Beskrivelse af nuværende budgetmodel... 7 3.1 Taxameterbevilling... 7 3.2 Grundtilskud... 8 3.3 Puljer fordelt i budgetmodellen... 8 Social pulje... 8 Enkeltintegration... 9 Tosprogspulje... 9 Særtilskud for lave klassekvotienter...10 Regulering til skoler, der vokser...10 3.4 Fælles sikringspuljer...10 Pulje til vikardækning...10 Pulje til tilflyttende tosprogede elever med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog...10 4. Evalueringselementer og evaluering...11 4.1 Ændring af skolestrukturen i Gladsaxe Kommune...12 4.2 Sammenligning med andre kommuner...13 4.3 Centrale og generelle overvejelser i evalueringen...14 Takster...14 Taxameterbevilling...15 Puljer...15 Tosprogspulje...15 Inklusionspulje...16 Pulje til små skoler...17 Grundtilskud...17 5. Forslag til ny aktivitetsbaseret budgetmodel...19 Pulje til fastholdelse af skolebegyndere i normalundervisningen...20 5.1 Specifikation af ny aktivitetsbaseret budgetmodel...21 Taxametre...21 3

Inklusionspulje...21 Pulje til små skoler...21 Regulering for skoler, der vokser...21 Grundtilskud...21 6. Beregning af balancekvotient og økonomien i den ny model...24 6.1 Beregnet balancekvotient...24 6.2 Skolernes økonomi i den foreslåede budgetmodel...24 7. Omfordelinger og overgangsordning...27 7.1 Omfordeling...27 7.2 Overgangsordning...27 8. Budgetprocessen...29 Bilag 1...31 Bilag 2...32 Bilag 3...35 Bilag 4...36 4

1. Indledning I forbindelse med evaluering af budgetmodellen på skoleområdet i 2009 besluttede Børneog Undervisningsudvalget, 20.01.2009, Punkt 7, at der skulle foretages en fornyet evaluering af modellen igen i 2012. Denne rapport indeholder den nu gennemførte evaluering af budgetmodellen samt anbefalinger til justering af modellen fremadrettet. Den aktivitetsbaserede budgetmodel på skoleområdet blev indført fra 01.01.2006. Formålet var blandt andet at etablere en ressourcetildelingsmodel, som kunne understøtte det frie skolevalg. Et frit skolevalg skulle kunne tilbydes forældre og elever under hensyntagen til effektiv kapacitetsudnyttelse og social balance skolerne imellem, og håndteres økonomistyringsmæssigt via en aktivitetsbaseret ressourcetildelingsmodel. Økonomistyringen skulle således sikre, at der blev fordelt, tilført og frigjort ressourcer efter aktivitetsniveau, så tildelingen kunne matche de behov, der vil følge af, at skoler vælges til og fra. Budgetmodellen på skoleområdet er siden indførelsen i 2006 evalueret to gange. Første gang i 2007, hvor der var fokus på skoler, der vokser samt skoler med lave klassekvotienter. Evalueringen resulterede i en aftale om at kompensere skoler, der klassemæssigt vokser kontinuerligt over en periode. Ved den anden evaluering i 2009 var der fokus på budgetmodellens tildelingskriterier generelt, herunder forholdet mellem grundtilskud og taxameterbevilling, tildeling af midler til tosprogede elever, den sociale pulje, effekten af det frie skolevalg samt skoler med lave klassekvotienter. Evalueringen resulterede i flere tilpasninger, herunder omlægning af puljer og fordelingskriterier, oprettelse af en særtilskudspulje til skoler med lave klassekvotienter samt udlægning af midler til enkeltintegration af elever. Endelig blev der flyttet midler fra elevtaxametrene til skolernes grundtilskud med henblik på at sikre, at alle skoler kunne efterkomme de politisk fastsatte målsætninger og indsatsområder. Baggrund for evaluering Udover den politiske beslutning om en fornyet evaluering af budgetmodellen i 2012 er der en række forhold, der understøtter behovet for at evaluere modellen. Generelt opleves det af mange skoler, at modellen over årene er blevet mere uigennemskuelig, og samtidig er det tilfældet, at nogle skoler fortsat ikke kan drive skole for udelukkende taxameter og grundtilskud, men er afhængige af at modtage særtilskud fra puljer. I samme periode er der besluttet ændringer i skolestrukturen i Gladsaxe Kommune. Med sammenlægningen af flere skoler er den gennemsnitlige skolestørrelse blevet markant højere, og der er i indeværende skoleår kun to skoler med færre end 500 elever. Som nævnt har der i de tidligere evalueringer været fokus på skoler med lave klassekvotienter samt understøttelse af det frie skolevalg. Ændringen i skolestrukturen med større skoler til følge har betydning for den enkelte skoles mulighed for at optimere klassekvotienten og sikre sig en mere robust økonomi. En andel af skolernes budget bevilliges gennem et grundtilskud. Den nuværende fordeling af grundtilskuddet afspejler en række tildelingsforudsætninger, der var gældende, da budgetmodellen blev implementeret. Størrelsen af grundtilskuddet afspejler således ikke et retvisende beregnet udgiftsbehov, og særligt er forudsætningerne for lønbudgettet til ledelse og teknisk-administrativt personale (TAP) ikke længere retvisende. 5

Nærværende evaluering har haft for øje, at der fortsat skal være en klar og gennemskuelig model, der fordeler ressourcerne i forhold til objektive kriterier og de opgaver, der skal løses på skolerne. Gennemskueligheden skal understøtte skolernes arbejde med økonomistyring og gøre det muligt at udarbejde retvisende fireårige budgetoverslag. Afsnit 2 nedenfor indeholder en sammenfatning af forslag til ny model. I afsnit 3 beskrives den nuværende budgetmodel kort, mens evalueringselementerne er beskrevet i afsnit 4. I afsnit 5 beskrives forslag til ændringer af budgetmodellen, og i afsnit 6 beskrives de budgetmæssige konsekvenser og omfordeling skolerne imellem ved ændringer af budgetmodellen samt forslag til toårig overgangsordning. 2. Sammenfatning af forslag til ny model Den gennemsnitlige skolestørrelse er øget væsentligt med de seneste års ændringer i skolestrukturen og der er kommet flere børn i klasserne. Det betyder, at de fleste skoler har fået en planlægningsforudsætning, der hviler på en robust økonomi. I evalueringen af budgetmodellen har det været væsentligt at sikre, at skolerne uanset størrelse kan udbyde den klassetrinsbestemte undervisning inden for den del af bevillingen, der kommer fra elevtaxametrene. På baggrund af den ændrede skolestruktur er udgangspunktet derfor, at en større andel af bevillingen kan flyttes til elevtaxametrene, således at taxameterbevillingen som udgangspunkt kan dække de variable omkostninger ved udbud af det vejledende timetal. Et øget taxameter underbygger tillige incitamentet til at tiltrække og fastholde elever. I Gladsaxe vælger ca. en tredjedel af eleverne en anden skole end distriktsskolen. I evalueringen har der været ønske om større gennemskuelighed i modellen bl.a. gennem færre puljer. Samtidig skal det sikres, at også de to mindste skoler i kommunen kan drive skole på lige vilkår med de øvrige skoler. I den foreslåede budgetmodel fastholdes en tosprogspulje, der udmøntes som et beløb pr. tosproget elev. Den sociale pulje og puljen til enkeltintegration lægges sammen i én pulje, der benævnes inklusionspuljen. Den eksisterende pulje til skoler med lave klassekvotienter nedlægges og erstattes af en pulje til små skoler. Skolernes grundtilskud er genberegnet og budgettet til ledelse, teknisk/administrativt personale samt kantinepersonale gradueres efter skolestørrelse. Der reserveres 0,25 mio. kr. årligt til at dække særlige udfordringer med kapacitet og demografi i de kommende år. Skoler, der vokser kontinuerligt over en årrække vil, som hidtil, oppebære et tilskud på 250.000 kr. Den nye model foreslås implementeret fra 1. januar 2014, således at skolerne har mulighed for at tilpasse sig de ændrede budgetter. Derudover foreslås en toårig overgangsordning fra de nuværende budgetter til de fremtidige budgetter. 6

3. Beskrivelse af nuværende budgetmodel Byrådet fastsætter årligt en samlet ramme til løsning af folkeskoleopgaven. Herefter fastlægger budgetmodellen den enkelte skoles bevilling. Den aktivitetsbaserede budgetmodel består af tre elementer: aktivitetsafhængige taxameterbevillinger, ikke-aktivitetsafhængige bevillingselementer i form af grundtilskud samt puljebevillinger. I den nuværende model er andelen af aktivitetsafhængigt budget på 72 procent, idet både puljeandele og taxameterbevilling er elevtalsafhængigt. I tabel 1 gives en oversigt over budgetmodellens samlede ramme i 2012 opdelt på de enkelte bevillingselementer. Tabel 1 Bevillingsrammen 2012 opdelt på bevillingselementer Budget Bevillingselementer 2012 Taxameterbevilling 263.586.162 Tosprogspulje 17.933.618 Øvrige puljer 24.068.851 Grundtilskud* 103.901.552 Bevillingsramme 409.490.183 *Grundtilskuddet indeholder 7,2 mio. kr., der hidrører fra et midlertidigt dobbelt grundtilskud i forbindelse med skolesammenlægninger til henholdsvis Gladsaxe Skole, Grønnemose Skole og Bagsværd Skole. Beløbet bortfalder fra og med budgetår 2014 og frem. Derved bliver den samlede ramme 402,3 mio. kr. Beregninger i rapporten vil tage udgangspunkt dette beløb. Ud over bevillingsrammen i tabel 1 er der fortsat afsat en fælles sikringspulje til vikardækning ved langtidssygefravær og en pulje til basisundervisning for tilflyttende tosprogede elever. Samlet beløber de to puljer sig til 3,7 mio. kr. og fordeles konkret i forhold til behov i løbet af året. 3.1 Taxameterbevilling Den aktivitetsafhængige taxameterbevilling fremkommer ved at multiplicere takster med tilhørende elev- og børnetal pr. 5. september. Modellen omfatter fem taxametre: Fire klassetrinsbestemte taxametre 1 Ét SFO-taxameter Det ressourceudløsende elev- og børnetal fastsættes på baggrund af konkret optælling pr. 5. september året før. Tallene udtrækkes i elevforvaltningssystemet og sendes til kontrol og påtegning på skolerne. Herefter foretager forvaltningen en afsluttende revidering af tallene efter modtagelse af opgørelse fra Ministeriet for Børn og Undervisning vedrørende indskrevne elever i privat- og efterskoler. 1 Der er et klassetrinsrelateret taxameter for henholdsvis bh.-3.klasse, 4.-7.klasse, 8.-9.klasse og 10.klasse. 7

Den aktivitetsafhængige bevilling omfatter budget til lærer- og pædagogløn, inventar og undervisningsmidler, elevaktiviteter, SFO ernes rammebeløb, stillingsannoncer og kurser. I alt fordeles 263,6 mio. kr. gennem taxametrene. 3.2 Grundtilskud For at sikre en vis budgetsikkerhed i forhold til afholdelse af en række faste udgifter, gives en del af bevillingen til skolerne som et fast grundtilskud til afholdelse af mindre variable løn- og driftsudgifter til ledelse, teknisk/administrativt personale, vedligeholdelse af bygninger, energikonti, forsikringer, rengøringsmidler, kantiner, kontorhold og elevråd. Herudover indgår bevilling til særlige stillinger og opgaver på visse skoler, f.eks. Byøkologisk Center ved Enghavegård Skole og Teaterskole og Jernalderbyen ved Skovbrynet Skole. I forbindelse med evaluering af budgetmodellen i 2009 blev der desuden flyttet budget fra taxameterbevillingen over i grundtilskuddet, som skulle sikre et minimumsniveau af kantinenormering, familieklasse, bibliotek, læsevejleder, sikkerhedsarbejde, socio-emotionel vejleder, SSP-samarbejde og faglige netværk. Budgetelementerne i grundtilskuddet er som udgangspunkt faste, dvs. at de udelukkende fremskrives fra det ene budgetår til det næste i overensstemmelse med KL s udmeldte prisog lønfremskrivning. Dog foretages der årlig budgettering af skolernes energikonti i overensstemmelse med Ejendomscenterets opdaterede forbrugsskøn. I alt fordeles der 103,9 mio. kr. i grundtilskud. 3.3 Puljer fordelt i budgetmodellen Formålet med budgetmodellens puljer er at sikre, at den samlede bevilling også afspejler et undervisnings- og støttebehov, som den enkelte skoles elevsammensætning tilsiger. Dette er løst i den nuværende budgetmodel ved en direkte tildeling pr. tosproget elev, samt ved fordeling af en social pulje og en pulje til specialundervisning (enkeltintegration) ud fra elevtal og en række sociale kriterier. Derudover blev der ved evalueringen af budgetmodellen i 2009 indført en særtilskudspulje til kompensation for skoler med lave klassekvotienter. Tabel 2. Puljernes størrelse i nuværende budgetmodel, budget 2012 Bevillingselement Budget 2012 Social pulje 6.329.951 Enkeltintegration 12.549.463 Tosprogspulje 17.933.618 Særtilskud for lave kl.-kvo. 5.189.437 Puljer, i alt 42.002.469 Social pulje Den sociale pulje udgør 6,3 mio. kr. (budget 2012). 8

Grønnemose Skole og Skovbrynet Skole tildeles forlods 1,6 mio. kr. fra puljen. De resterende 4,7 mio. kr. fordeles til samtlige skoler i forhold til sociale indikatorer for de elever, der går på skolen. De sociale kriterier er: Forældre med udelukkende en folkeskoleeksamen Forældres arbejdsmarkedstilknytning Børn af forældre med anden etnicitet Alle tre sociale kriterier vægter ens. Puljen genberegnes hvert tredje år. Der blev således foretaget en genberegning til budget 2009, og igen til budget 2012. De sociale kriterier fastlægges ved køb af dataudtræk foretaget af Danmarks Statistik. På baggrund af elever (cpr-numre) registreret på skolerne pr. 5. september returnerer Danmarks Statistik et anonymiseret datamateriale, der viser det antal børn på den enkelte skole, der opfylder det/de sociale kriterier. Fordelingen foretages herefter ud fra andelen af de elever, der opfylder kriterierne. Enkeltintegration Fra 01.08.2009 fik skolerne udlagt 9 mio. kr. fra centrale konti til at løfte opgaven med en udvidet specialundervisning ved enkeltintegration. Den ikke-udvidede enkeltintegration blev allerede i 2007 udlagt til skolerne med 3,5 mio. kr. I alt er der således udlagt 12,5 mio. kr. til specialundervisning ved enkeltintegration. Fordelingen af midlerne sker i forhold til skolens elevtal og sociale indikatorer. Begge forhold vægtes med 50 pct. Udlægningen af midler blev fuldt indfaset i 2011. Puljen til enkeltintegration udgør 12,5 mio. kr. (budget 2012). De sociale kriterier er: Forældre med udelukkende en folkeskoleeksamen Enlige forældre Forældres arbejdsmarkedstilknytning Børn af forældre med anden etnicitet De fire sociale kriterier vægter ens. Fordelingen foregår ud fra den enkelte skoles elevtal pr. 5. september samt andelen af de elever, der opfylder kriterierne. Puljen genberegnes hvert tredje år. Der blev foretaget en genberegning sammen med evalueringen til budget 2009, og igen til budget 2012. Tosprogspulje Tosprogspuljen udgør 17,9 mio. kr. (budget 2012). Puljen fordeles efter antallet af tosprogede elever 2 opgjort pr. 5. september. Alle modersmål, undtagen dansk, indgår. I 2012 var tilskuddet pr. tosproget elev: 14.300 kr. 2 Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. 9

Særtilskud for lave klassekvotienter I forbindelse med evalueringen af budgetmodellen i 2009 blev der indført en særtilskudspulje til kompensation for skoler med lave klassekvotienter. Med særtilskuddet får skoler, der har behov for det, tilført en økonomi svarende til, hvad de ville have haft, hvis den gennemsnitlige klassekvotient havde været 20,8. Fordelingen af puljen genberegnes hvert 3. år for en vurdering af, hvilke skoler, der skal oppebære tilskud. Fordeling af puljen er genberegnet til budget 2012. Der var på dette tidspunkt tre skoler med en gennemsnitlig klassekvotient under 20,8, henholdsvis daværende Høje Gladsaxe Skole med en gennemsnitlig klassekvotient på 20,6. Mørkhøj Skoles med en klassekvotient på 19,8 og Skovbrynet Skole med en kvotient på 17,8. Metoden tager udgangspunkt i prognosen for de tre efterfølgende skoleår. Regulering til skoler, der vokser Ved evaluering af budgetmodellen i 2007 blev der indført en regulering for skoler, der klassemæssigt vokser kontinuerligt over en periode på tre år eller vokser med minimum tre klasser uden fald over en længere periode end tre år. Reguleringen blev besluttet således, at stigning i klasseantal ud over det andet år udløser en regulering på 250.000 kr., som findes inden for budgetmodellens økonomiske rammer. 3.4 Fælles sikringspuljer Ud over budgetmodellens fordeling, der foretages forud for budgetåret, er der opretholdt nogle fælles sikringspuljer, der udmøntes i forhold til særlige udgiftsbehov, f.eks. vikardækning ved lærere eller pædagogers langtidsfravær. Sikringspuljerne adskiller sig ved ikke at blive fordelt i budgetmodellen, men placeres på centrale konti og udmøntes løbende til skolerne på baggrund af konkrete behov. Pulje til vikardækning Pulje kompenserer skolerne ved langtidssygdom blandt lærere eller pædagoger. Puljen er på ca. 3,0 mio. kr. og dækker udgifter til vikardækning fratrukket dagpengeindtægter. Skolerne kompenseres fra og med den 29. sygedag. Puljen fordeles med udgangspunkt i gennemsnitslønninger. Pulje til tilflyttende tosprogede elever med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog Puljen er på 0,5 mio. kr. og udmøntes til undervisningsbehov for tosprogede elever, der tilflytter kommunen efter 5. september eller ved særlige situationer for denne gruppe elever i øvrigt. Tosprogskonsulenten vurderer behovet og bevilliger typisk 40 timer pr. elev med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog. 10

4. Evalueringselementer og evaluering Evalueringen tager udgangspunkt i, at budgetmodellen for skoleområdet skal være en robust og gennemskuelig model, der fordeler ressourcerne i forhold til objektive kriterier og de opgaver, der skal løses på skolerne. Gennemskueligheden skal understøtte de seneste års skærpede fokus på skolernes økonomistyring, hvor der bl.a. arbejdes med fireårige handleplaner. Det betyder, at den enkelte skole skal kunne beregne sin forventede bevilling fire år frem på baggrund af elev- og børnetalsprognoserne og tilpasse sine aktiviteter i forhold dertil i en flerårig planlægning. Budgetmodellens overordnede elementer er evalueret på baggrund af erfaringer fra de seneste to budgetår. Den aktivitetsbaserede budgetmodel skal fortsat understøtte det frie skolevalg og sikre, at incitamentet til at tiltrække og fastholde elever er til stede. Takstbevillingens størrelse skal vurderes, set i relation til grundtilskuddets størrelse, således at modellen fortsat lever op til dette krav. Evalueringen skal omfatte en vurdering af det nuværende grundtilskud med henblik på at fastsætte en fremtidig norm for grundtilskuddet størrelse og de elementer, der skal indgå. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at den gennemsnitlige skolestørrelse er øget i de seneste år. På samme baggrund skal behovet for puljer og fordeling af puljebevillingerne analyseres. Det skal vurderes, om den ændrede gennemsnitlige skolestørrelse skaber så robuste skoleøkonomier, at puljesystemet kan forenkles. Særligt skal behovet for en særtilskudspulje til skoler med lave klassekvotienter vurderes, idet større skoler har bedre mulighed for at optimere klassestørrelserne. Endelig skal kriterierne for, hvilke elever der skal udløse tosprogstaxameter, vurderes. Den nuværende budgetmodel blev drøftet med skolerne på det årlige budgetseminar 24.01.2012. På seminaret blev der bl.a. givet udtryk for følgende 3 : at der ved de seneste evalueringer af budgetmodellen er sket ændringer og tilpasninger på bekostning af modellens enkelthed og gennemskuelighed, at der i dag er færre små skoler, og grundtilskudstildelingen derfor bør revurderes bl.a. i forhold til behovet for mere administrativt personale på større skoler, at fordelingskriterierne for henholdsvis den sociale pulje, tosprogspuljen og enkeltintegrationspuljen i vidt omfang baserer sig på de samme socioøkonomiske indikatorer. Det kan betyde, at skoler med høje sociale indeks overkompenseres for de støtte- og undervisningsbehov, puljerne skal tilgodese, og at den genberegning af puljer, der gennemføres hvert 3. år, f.eks. af den sociale pulje og særtilskudspuljen, først skal have virkning pr. 1. august i efterfølgende budget år, så skolerne får bedre mulighed for at tilpasse lønudgifter i forbindelse med skoleårets planlægning. 3 De enkelte udsagn er ikke udtryk for enighed skolerne imellem, men er udsagn fra enkelte eller flere skoler. 11

4.1 Ændring af skolestrukturen i Gladsaxe Kommune Skolestrukturen i Gladsaxe Kommune er ændret væsentligt i de seneste år med sammenlægning af Bagsværd og Søndergård skoler, Gladsaxe og Egegård skoler, Marielyst og Høje Gladsaxe skoler samt 10. Klasse-centret og Ungdomsskolen. Sammenlægningerne har medført en bedre kapacitetsudnyttelse. Den gennemsnitlige skolestørrelse er blevet markant højere, og samtidig er den gennemsnitlige klassekvotient steget. Fig. 1 viser skolestørrelserne i 2012/2013 sammenholdt med 2008/2009. Den gennemsnitlige skolestørrelse er i perioden vokset fra 463 elever til 566 elever. Fig. 1. Skolestørrelser i 2012/2013 sammenholdt med 2008/2009 1.200 1.100 1.000 900 800 700 600 500 400 300 200 Skolestørrelser 2012/2013 2008/2009 Kilde: Elev- og klassetal pr. 05.09.2008 samt elev- og klassetal pr. 10.04.2012 for skoleåret 2012/2013. Kun to skoler har i dag færre end 500 elever, nemlig Skovbrynet Skole (369 elever) og Mørkhøj (383 elever). Gennemsnittet af de øvrige ni skoler er 609 elever. Størst er Grønnemose Skole med 1.071 elever, dernæst Bagsværd Skole med 739 elever og Gladsaxe Skole med 711. Mørkhøj Skole og Skovbrynet Skole, der elevtalsmæssigt er mindst i budgetmodellen, har samtidig de lavest klassekvotienter i 2012/2013 på henholdsvis 20,2 og 19,4. I forbindelse med evaluering af budgetmodellen i 2009 var der fokus på små skoler og skoler med lave klassekvotienter. Evalueringen resulterede i, at der inden for den samlede ramme blev etableret en særtilskudpulje til skoler med lave klassekvotienter. Puljen blev i 2009 fordelt til fem skoler: Egegård Skole, Gladsaxe Skole, Mørkhøj Skole, Søborg Skole og Skovbrynet Skole. Samtidig blev der flyttet budget fra taxameterbevilling over i grundtilskuddet svarende til en basisnormering for elevkantine, familieklasse, bibliotek, læsevejleder, sikkerhedsarbejde, socio-emotionel vejleder, SSP-samarbejde og faglige netværk. 12

Særtilskudspuljen og forøgelse af grundtilskuddet skulle sikre, at alle skoler uanset størrelse eller klassekvotienter havde mulighed for at drive skole og efterkomme de politisk fastsatte, særlige målsætninger og indsatsområder. Fig. 2 nedenfor viser sammenhængen mellem skolestørrelse og klassekvotient, som den ser ud efter de gennemførte sammenlægninger. Fig. 2. Sammenhængen mellem skolestørrelse og klassekvotient, 2012/2013 26,0 25,0 24,0 23,0 22,0 21,0 20,0 19,0 18,0 17,0 200 400 600 800 1.000 1.200 Af figuren fremgår, at de to mindste skoler, som er Mørkhøj Skole og Skovbrynet Skole, har en markant lavere gennemsnitlig klassekvotient end de øvrige skoler. I en aktivitetsbaseret budgetmodel er klassekvotienten et udtryk for den enkelte klasses økonomiske dækningsbidrag, og figuren viser således, at de to mindste skoler også har en mindre robust økonomi. Grønnemose Skole har en relativ lav gennemsnitlig klassekvotient (22,3) set i forhold til skolens størrelse. Det skyldes, at der i elev- og klassetalsprognosen for Grønnemose Skole ikke er indlagt forudsætninger om gennemførelse af mulige klassesammenlægninger i forbindelse med sammenlægningen af Marielyst og Høje Gladsaxe skoler. Udviklingen i skolestørrelse og kapacitetsudnyttelse viser, at skolerne generelt er blevet større, og der er flere børn i klasserne. Det betyder, at de fleste skoler generelt har en planlægningsforudsætning, der hviler på en mere robust økonomi, hvilket mindsker behovet for at give variable, elevtalsafhængige løn- og driftstilskud som et fast grundtilskud, herunder særtilskud. Det giver således anledning til at revurdere grundtilskuddet, både i forhold til, hvilke elementer, der skal indeholdes i grundtilskuddet og forholdet mellem grundtilskud og taxameterbevilling. 4.2 Sammenligning med andre kommuner Gladsaxe Kommunes budgetmodel på skoleområdet er blevet sammenlignet med budgetmodeller i Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdals kommuner. Grundprincippet i modellerne er ret ens, idet hovedparten af budgettildelingen til skolerne beregnes som antal elever på et givet klassetrin ganget med en enhedspris. Dog er Lyngby-Taarbæk Kommunes tildelingsmodel overvejende klassebaseret. Hertil lægges et eller flere grundtilskud/puljebeløb til skolerne til dækning af udgifter til f.eks. vedligeholdelse af bygninger, rengøring, lederløn og TAP-personale. 13

Selvom grundtrækkene i modellerne er ret ens, er der dog også visse forskelle mellem modellerne: Gladsaxe Kommune anvender elevtallet pr. 5. september i det foregående år til fastlæggelse af bevillingen for hele budgetåret, mens de øvrige kommuner kun anvender dette elevtal for januar-juli måned. Herefter foretager de tre kommuner en midtvejsregulering og anvender elevtallet pr. 1. september i budgetåret for månederne august-december. Lyngby-Taarbæk Kommune regulerer primært skolernes budget i forhold til antal klasser (antal elever har mindre betydning), mens de øvrige kommuner alene regulerer i forhold til antal elever. I modsætning til de tre øvrige kommuner er budgettildelingen til skolerne i Gladsaxe Kommune også bestemt af sociale indikatorer. I en netop besluttet ny budgetmodel for Gentofte Kommunes skoler, vil socio-økonomiske indikatorer indgå fremover. Der er forskel mellem, hvor stor en andel af budgettet, der er variabelt dvs. elev- og/eller klasseafhængigt. Gladsaxe Kommune har den laveste andel (72 pct.) og Lyngby Taarbæk Kommune den højeste (91 pct.). I Rudersdals model er det 78 pct., men det i Gentoftes model er 75 pct. Der er ligeledes forskel på, hvad kommunerne inkluderer i basisbeløb/puljebeløb. F.eks. indgår udgiften til indvendig og udvendig bygningsvedligeholdelse ikke i beløbene i Gladsaxe Kommune (afholdes af en central pulje), ligesom energiudgifter ikke indgår i nogle modeller. Kompleksiteten i modellerne varierer med Rudersdal Kommunes model som den enkleste, mens Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk kommuners modeller er de mest detaljerede. 4.3 Centrale og generelle overvejelser i evalueringen Takster De fire klassetrinsrelaterede taxametre (bh.-3.klasse, 4.-7.klasse, 8.-9.klasse og 10.klasse) blev oprindeligt fastlagt med udgangspunkt i det normerede undervisningstimetal i skoleåret 2005/2006. Taksmetrene er i efterfølgende år pris- og lønfremskrevet og justeret i overensstemmelse med besluttede korrektioner af skolebudgettet. I perioden frem til i dag er der sket ændringer både i folkeskolelovens vejledende timetal og minimumstimetallet. Det er derfor undersøgt, om det indbyrdes størrelsesforhold mellem de tre taxametre (bh.kl. 9. kl.) afspejler de gældende timetal. Tabel 3 viser en genberegning af taksterne i forhold til gældende vejledende timetal sammenholdt med de nuværende taxametre. Der er i genberegningen forudsat 750 årlige timer 4 (25 ugentlige lektioner) i indskolingen og for de øvrige klasser det gennemsnitlige vejledende timetal. Tabellen viser, at taxametret skal øges for 4.-7.klasse og 8.-9.klasse og reduceres for indskolingen for at afspejle undervisningstimetallene. Denne fordeling af taksterne indgår i den foreslåede budgetmodel. 4 Vejledende timetal i 1. klasse er 690 årlige timer, i 2. klasse 713 timer og i 3. klasse 803 timer. 14

Tabel 3 Genberegning af taxametre på baggrund af gældende vejledende timetal Klassetrin Nuværende takstfordeling 5 Genberegnet takstfordeling Bh.kl.-3.klasse 30.777 29.475 4.-7.klasse 32.558 33.445 8.-9.klasse 35.331 36.549 Taxameterbevilling I evalueringen af budgetmodellen har det været væsentligt at sikre, at folkeskolerne uanset størrelse kan udbyde den klassetrinsbestemte undervisning inden for den tildelte elevtaxameter bevilling. På baggrund af den ændrede skolestruktur er udgangspunktet således, at en større andel af bevillingen kan flyttes til elevtaxametrene, således at taxameterbevillingen som udgangspunkt kan dække lønudgifter svarende til det vejledende timetal og vikarudgifter, samt udgifter til inventar, undervisningsmidler samt arbejdsskadeforsikring. Et øget taxameter underbygger også incitamentet til at tiltrække og fastholde elever. I Gladsaxe Kommune vælger ca. en tredjedel af eleverne en anden skole end distriktsskolen. I afsnit 6.2 er der foretaget en beregning af skolernes økonomi i den ny budgetmodel for at synliggøre, at skolerne som udgangspunkt kan undervise det vejledende timetal. Puljer I evalueringen har der været et generelt ønske om større gennemskuelighed i modellen, herunder ønsket om færre puljer. Det er samtidig nødvendigt at sikre, at de to mindste skoler i kommunen også i en ny model kan drives på vilkår med de øvrige skoler. For at understøtte gennemskueligheden, foreslås det at fastholde en tosprogspulje og at sammenlægge den sociale pulje og puljen til enkeltintegration. Den eksisterende pulje til skoler med lave klassekvotienter nedlægges og erstattes af en pulje til små skoler. Det foreslås, at 10. Klasse-afdelingen på Gladsaxe Ungdoms- og Uddannelsescenter får en forøgelse af taxameteret på 250 kr. pr elev. Lejrskolen, der er en vigtig del af skolens pædagogiske tilbud, er blevet væsentlig dyrere i de senere år. Den foreslåede taxameterforøgelse understøtter, at skolen stadig kan udbyde studieture. Det foreslås, at 0,25 mio. kr. reserveres til en central bufferpulje, som kan bruges til at dække særlige udfordringer med kapacitet og demografi. Endelig foreslås det, at der fortsat er en pulje til skoler, der vokser kontinuerligt over en årrække. Tosprogspulje Tosprogspuljen fordeles i dag på baggrund af andelen af tosprogede på den enkelte skole. Der anvendes folkeskolelovens definition på en tosproget elev 6. Med fastholdelse af en 5 Tabellen illustrerer timefordelingsplanens betydning i genberegning af takster. Da foreslåede ændring af budgetmodellen indebærer omflytninger mellem takster og grundtilskud er nuværende takster omregnet til at afspejle den foreslåede nye budgetmodel, således at der er sammenlignelighed mellem de to sæt af takster 15

tosprogspulje tages der højde for dels en særlig undervisningsopgave i forhold til de tosprogede elever, dels at andelen af tosprogede elever ikke er jævnt fordelt på kommunens skoler. Arbejdsgruppen og tosprogskonsulenten foreslår, at fordelingsprincippet fastholdes. Undervisningsopgaven i forhold til tosprogede er ikke absolut afhængig af oprindelsesland eller sprog. Således er der f.eks. ikke basis for en generel skelnen mellem elever fra EØS-lande 7 og tredjeverdens lande. Det vurderes, at folkeskolelovens definition fortsat er en god indikator for et særligt undervisnings- og støttebehov. Inklusionspulje Den nuværende pulje til enkeltintegration fordeles jf. afsnit 3.3 på baggrund af elevtal (50 pct.) og sociale indikatorer (50 pct.), mens den sociale pulje udelukkende fordeles på baggrund af de sociale indikatorer. Det foreslås, at de to puljer samles i én pulje, der fortsat fordeles på baggrund af sociale indikatorer samt elevtal. Puljen benævnes efterfølgende inklusionspuljen. Der opnås herved en mere entydig bevillingstildeling af midler til den særlige udfordring, skoler kan have på baggrund af elevsammensætningen. De sociale indikatorer dannes af Danmarks Statistik på baggrund af de elever, der er indskrevet på den enkelte skole pr. 5. september. Der oversendes således cpr.nr. til Danmarks Statistik, der returnerer fuldt anonymiserede indikatorer. Det samlede datasæt er vist i bilag 1. I udtrækket fra Danmark Statistik indgår seks typiske socio-økonomiske indikatorer til beskrivelse af skolernes sociale profil: 1. Enlige forældre: Andel børn af enlige forældre 2. Herkomst: Andel børn af indvandrere eller efterkommere 3. Uddannelsesniveau: Andel børn, hvor grundskolen er forældrenes højest afsluttede uddannelse 4. Arbejdsmarkedstilknytning: Andel børn, hvor den forælder, der har den højeste personindkomst er arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken 5. Indkomstniveau for familien: Andel børn, hvor familiens samlede indkomstniveau ligger under eller lig med værdien for 10 pct. percentilen for familier i kommunen 6. Indkomsterstattende ydelser: Andel børn, hvor mindst 30 pct. af familiens indkomst i alt kommer fra overførselsindkomst 6 Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. 7 EØS-lande er lande, der er medlem af EU samt Norge, Island og Lichtenstein. 16

Som det fremgår af bilag 1, er der så få forekomster af indikatoren Indkomstniveau for familien (indikator nr. 5), at det foreslås, at kriteriet udgår. Det foreslås derved, at inklusionspuljen fordeles i forhold til indikator nr. 1 (Enlige forældre), nr. 3 (Uddannelsesniveau), nr. 4 (Arbejdsmarkedstilknytning) og nr. 6 (Indkomsterstattende ydelser). Fordelingen af midler fra inklusionspuljen efter sociale indikatorer tager udgangspunkt i den enkelte skoles andel af de børn i kommunen, der er omfattet af kriteriet. Eksempelvis går seks pct. af de børn i kommunen, der bor med en enlig forælder, på Søborg Skole (jf. bilag 1). Disse andele beregnes for hvert af de fem kriterier. Herkomst indgår fremadrettet ikke i inklusionspuljen, men vil være det eneste parameter i fordelingen af tosprogspuljen. Pulje til små skoler Som belyst i afsnit 4.1 viser udviklingen i skolestørrelse og kapacitetsudnyttelse, at skolerne generelt er blevet større, og der er flere børn i klasserne. De fleste skoler har således en planlægningsforudsætning, der i udgangspunktet hviler på en mere robust økonomi. På den baggrund foreslås det at nedlægge puljen til skoler med lave klassekvotienter. Det er samtidig nødvendigt at sikre, at de to mindste skoler i kommunen, der også har de laveste klassekvotienter, også i en ny model kan drives på vilkår med de øvrige skoler. Det foreslås derfor, at der oprettes en pulje til små skoler med færre end 430 elever, specielt møntet på Mørkhøj Skole og Skovbrynet Skole. Puljen og fordeling heraf til de to skoler fastlægges ud fra, at skolerne skal kunne udbyde det vejledende timetal på baggrund af taxameterbevillingen. Grundtilskud Grundtilskuddet blev fastlagt med udgangspunkt i skoleåret 2005/2006. Siden da har den gennemsnitlige skolestørrelse i Gladsaxe Kommune ændret sig. Det giver anledning til at revurdere, hvilke elementer grundtilskuddet skal indeholde, og forholdet mellem grundtilskud og taxameterbevilling. Heri ligger også en vurdering af omfanget af skolernes administrative opgaver og antallet af administrativt og teknisk personale - set i relation til skolestørrelse. Da modellen blev indført, var tanken, at grundtilskuddet skulle afspejle udgiftsniveauet for de faste (ikke elevtals-relaterede) udgifter. Den normering, som løndelen for ledelse og teknisk/administrativt personale på det tidspunkt var baseret på, var stort set ens for samtlige skoler uanset størrelse. Med ændrede skolestørrelser er behovet for disse funktioner mere differentieret og det foreslås derfor, at bevillingen fremadrettet gradueres i forhold til skolernes størrelse. Det foreslås tillige, at denne graduering også skal omfatte driftsudgifter i grundtilskuddet, der i væsentlighed er relateret til skolestørrelse f.eks. driftsudgifter til administration. Grundtilskuddet indeholder i den nuværende model konkret beregning for pensionsudgiften ved ændringer af tjenestemandsansættelse til overenskomstansættelse. Dette budget foreslås lagt i taxameterbevillingen, således at taxameterbevilling afspejler en gennemsnitsudgift til personalet på skolerne. 17

I grundtilskuddet vil der fortsat være budget til dækning af bygningsrelaterede udgifter herunder energi og forsikringer, samt til udgifter forbundet med særlige opgaver som f.eks. drift af Byøkologisk Center (Enghavegård Skole) og Jernalderbyen (Skovbrynet Skole) 8. I forbindelse med evalueringen af budgetmodellen i 2009 blev der flyttet budget fra taxameterbevillingen over i grundtilskuddet for at sikre budget på alle skoler til et minimumsniveau af familieklasse, bibliotek, læsevejleder, sikkerhedsarbejde, socio-emotionel vejleder, SSPsamarbejde og faglige netværk. Dette blev gjort for at sikre, at også små skoler kunne leve op til de politisk besluttede niveauer. Det foreslås, at disse midler tilbageføres til taxametrene, og at små skolers mulighed for at finansiere disse opgaver sikres gennem Puljen til små skoler. Herved bliver det mere tydeligt, at midlerne i taxametrene baserer sig på de børnerelaterede udgifter, mens midler tildelt i grundtilskuddet baserer sig på faste udgifter. Skolernes budget er dog stadig at betragte som én samlet bevilling. 8 Drift af særlige opgaver omfatter Byøkologisk Center (Enghavegård Skole), Jernalderbyen og Teaterskolen (Skovbrynet Skole), profiltimer (Grønnemose Skole) og svømmelærer (Gladsaxe Skole) 18

5. Forslag til ny aktivitetsbaseret budgetmodel Med baggrund i ovenstående forslag ændres den nuværende aktivitetsbaserede budgetmodel, så sammensætningen bliver som beskrevet i figur 3. Fig. 3 Elementerne i ny budgetmodel A. Aktivitetsbaserede taxameterbevillinger på baggrund af elev- og børnetal pr. 5. september året før samt: a. Tre klassetrinsbestemte taxametre (0. 9. klasse) jf. tabel 3 b. Ét SFO-taxameter c. Et 10. klasse-taxameter inkl. lejrskoletillæg B. Inklusionspulje fordelt på baggrund af socioøkonomiske indikatorer samt elevtal C. Tosprogspulje fordel på baggrund af antal tosprogede pr. 5. september D. Pulje til små skoler (Mørkhøj Skole og Skovbrynet Skole) E. Grundtilskud til overvejende ikke-aktivitetsafhængige udgifter og med graduering af visse budgetdele i forhold til skolestørrelse Puljer uden for budgetmodellen til vikardækning ved langtidssygefravær og pulje til tilflyttende tosprogede elever med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog bibeholdes og fordeles fortsat konkret i forhold til den enkelte skoles behov. Herudover foreslås det at bibeholde den tidligere besluttede regulering for skoler, der klassemæssigt vokser kontinuerligt over en periode på tre år eller vokser med minimum tre klasser uden fald over en længere periode end tre år (se afsnit 3.3). Endelig foreslås oprettet en ny central bufferpulje til særlige udfordringer med kapacitet og demografi. Tabel 4 viser et samlet overblik over økonomien i de enkelte bevillingselementer. Tabellen sammenholdes tillige med fordelingen i den nuværende model, således at omfordelingen mellem nuværende og foreslåede budgetmodel kan aflæses. 19

Tabel 4. Økonomisk overblik over forslag til ny model samt nuværende model i 1.000 kr. Nuværende budgetmodel Forslag til ny budgetmodel Taxameterbevilling inkl. SFO 9, - heraf enkeltintegration fordelt pr. elev 263.800 281.100 6.250 Tosprogstaxameter 17.900 17.900 Social pulje/inklusionspulje 6.300 11.600 Enkeltintegration fordelt på sociale indikat. Enkeltintegration fordelt pr. elev 6.250 6.250 Pulje til skoler med lave kl. kvo. 5.200 Pulje til små skoler 3.600 Central buffer til kapacitet mv. 250 Grundtilskud 96.640 87.890 I alt 402.340 402.340 Beregning af råderum for den enkelte skole, i forhold til folkeskolelovens vejledende timetal samt minimumstimetallet, er givet i afsnit 6 neden for. Pulje til fastholdelse af skolebegyndere i normalundervisningen Børne- og Undervisningsudvalget besluttede 18.09.2012, Punkt 123, at størstedelen af en pulje til fastholdelse af skolebegyndere i normalundervisningen fremover fordeles ud fra samme fordelingsnøgle, som anvendes til fordeling af midler i budgetmodellen. Puljen, der i 2013 er på 4.424.325 kr., skal fra 2013 fordeles efter elevtal samt socioøkonomiske faktorer. Undtaget er 100.000 kr., der fordeles forlods til Grønnemose Skole i en treårig periode samt 324.325 kr., der anvendes til vejledning fra skole til skole. Forslag til fordelingsnøgle blev besluttet sendt i høring sammen med forslag til ny budgetmodel på skoleområdet. Puljen til skolebegyndere vil herefter blive indarbejdet som element i budgetmodellen. 9 SFO-taxameterbevillingen udgør 76,7 mio. kr. heraf i begge modeller 20

5.1 Specifikation af ny aktivitetsbaseret budgetmodel Taxametre Taxameterbevillingen udgør 281,1 mio. kr. (2012-niveau). Taxameterbevillingen er samlet set forhøjet med 17,3 mio. kr. Herved stiger andelen af det aktivitetsbaserede bevillingsgrundlag fra 72 pct. i den nuværende model til 77 pct. i den forslåede model. Taxameterbevillingen fremkommer ved at gange taxametrene med tilhørende elev/børne-tal. Taxametrene er angivet i tabel 5 nedenfor. 10. klasse-taxameteret fastholdes på det nuværende niveau, dog med en forhøjelse på 250 kr. til lejrskoler pr. elev, jf. afsnit 4.3. Tabel 5. Elevtaxametrene i den ny model 2012- Elevtaxameter priser Bh.kl. - 3.klasse 29.475 4.-7.klasse 33.445 8.-9.klasse 36.549 SFO 29.731 10.klasse 32.673 Tosprogstaxameter 14.324 Inklusionspulje Inklusionspuljen udgør 11,6 mio. kr. Puljen er en sammenlægning af den nuværende sociale pulje og puljen til enkeltintegration. Puljen fordeles på baggrund af socio-økonomiske indikatorer (75 pct.) og elevtal pr. 5. september (25 pct.). De valgte indikatorer er Enlige forældre, Uddannelsesniveau, Arbejdsmarkedstilknytning og Indkomsterstattende ydelser. Pulje til små skoler Puljen udgør 3,6 mio. kr. og fordeles til små skoler, defineret som skoler med mindre end 430 elever. Konkret tildeles puljen til Mørkhøj Skole og Skovbrynet Skole. Puljens størrelse er fastlagt ved, at taxameterbevillingen skal dække de undervisningsrelaterede udgifter, og de små skolers økonomi suppleres således, at de kommer på niveau med de øvrige skoler. Puljen genberegnes årligt. Regulering for skoler, der vokser Puljen udmøntes såfremt der er skoler, der klassemæssigt vokser kontinuerligt over en periode på tre år eller vokser med minimum tre klasser uden fald over en længere periode end tre år. En stigning i klasseantal ud over det andet år udløser en regulering på 250.000 kr., som findes inden for budgetmodellens økonomiske ramme. I 2014 vil der være behov for at afsætte 250.000 kr. i puljen til Enghavegård Skole. Grundtilskud Grundtilskuddet udgør 87,9 mio. kr. Der er flyttet i alt 8,8 mio. kr. fra grundtilskuddet til taxameterbevillingen. Grundtilskuddet indeholder følgende elementer: 21

Løn til ledelse (skole og SFO) Løn til teknisk/administrativt personale samt kantine Drift af særlige opgaver: Byøkologisk Center (Enghavegård Skole), Jernalderbyen og Teaterskolen (Skovbrynet Skole), profiltimer (Grønnemose Skole) og svømmelærer (Gladsaxe Skole) Kompensation for nedsat skoletid pga. alder Bygningsrelaterede udgifter (el, vand, varme, daglig vedligehold mv.) Driftsudgifter til skolebestyrelse og elevråd Graduering af lønbudget i grundtilskuddet til ledelse, TAP og kantine Der budgetlægges i grundtilskuddet på baggrund af en grundnormering til ledelse, teknisk/administrativt personale samt kantine. Der gives ekstra grundtilskud ved skolestørrelse på over 500 elever, over 700 elever og over 1.000 elever. Grundnormeringen er ens for alle skoler uanset størrelse. Grundnormeringen til ledelse består af én skolelederstilling, én viceskolelederstilling, én stilling som administrativ leder samt én SFO-lederstilling. Desuden tildeles skoler over 700 elever én ekstra afdelingslederstilling. Skoler med over 1.000 elever tildeles yderligere én afdelingslederstilling. 10 Grundnormeringen til TAP består af én teknisk serviceleder og én teknisk medarbejderstilling på 31 timer ugtl. jf. tidligere politisk beslutning om normering på området. Derudover sekretærbistand på 32 timer ugtl., hvilket svarer til 37 timer ugentlig i de 40 skoleuger, men fordelt på et helt år. Til teknisk servicepersonale gives der yderligere 11 timer om ugen til skoler med over 500 elever og yderligere 7,5 timer til skoler med over 700 elever. Til administration gives der ekstra 18,5 timer mere om ugen til sekretærbistand til skoler med over 500 elever og yderligere 11 timer om ugen til sekretærbistand til skoler med over 700 elever. Grundnormeringen til kantine består af én fuldtids kantinelederstilling og medhjælperstilling på 31 timer om ugen. Til kantine gives der ekstra 18,5 timer mere om ugen til medhjælp til skoler med over 500 elever og yderligere 11 timer om ugen til medhjælp til skoler med over 700 elever. Grundnormeringen til SFO afdelingsledelse består af 16 timer om ugen. Til afdelingsleder i SFO gives der ekstra 5 timer om ugen til skoler med over 500 elever og yderligere 5 timer om ugen til skoler med over 700 elever. Trappemodellen er illustreret i figur 3 neden for. Alle timer lægges ud med gennemsnitslønnen for den enkelte stillingskategori. 10 Derudover bevilliges en afdelingsleder til gruppeordninger på henholdsvis Enghavegård, Grønnemose og Skovbrynet skoler samt afdelingsledertimer til gruppeordningerne ved Søborg og Buddinge Skoler. Disse stillinger er ikke en del af den aktivitetsbaserede budgetmodel, men indgår i BUMmodellen vedrørende støttekrævende børn og unge. 22

Fig. 3. Illustration af trappemodellen for fordeling af lønbudget i grundtilskuddet Ledelse i stillinger Over 1000 6 Over 700 5 Alle 4 Teknisk personale timer/uge Over 700 86,5 Over 500 79 Alle 68 Administration timer/uge Over 700 61,5 Over 500 50,5 Alle 32 Kantine timer/uge Over 700 97,5 Over 500 86,5 Alle 68 SFO afd.-leder - timer/uge Over 700 26 Over 500 21 Alle 16 Kompensation for nedsat skoletid pga. alder (aldersreduktion) ligger i grundtilskuddet, som det også gør i den nuværende budgetmodel. Aldersreduktionen er i rapportens beregninger fordelt til alle skoler som et gennemsnit med baggrund i, at 13 pct. af lærerne på kommunens folkeskoler får aldersreduktion. Når den endelige budgetlægning sker, vil tildelingen være konkret til den enkelte skoles grundtilskud og foregå som i dag. Udover bevilliger til ovennævnte elementer tilføres skolerne også budget i grundtilskuddet til driftsudgifter til administration, rengøringsmidler mv., skolebestyrelse m.m. Midlerne reguleres i forhold til skolestørrelse, dog undtaget budget til skolebestyrelsesarbejdet, hvor samtlige skoler i 2014 har skolebestyrelser med samme antal medlemmer. 23

6. Beregning af balancekvotient og økonomien i den ny model I evalueringen af budgetmodellen har det været væsentligt at sikre, at folkeskolerne uanset størrelse kan udbyde den klassetrinsbestemte undervisning inden for den del af bevillingen, der kommer fra elevtaxametrene. På baggrund af den ændrede skolestruktur har udgangspunktet derfor været, at en større andel af bevillingen flyttes til elevtaxametrene, således at taxameterbevillingen som udgangspunkt kan dække lønudgifter svarende til, at skolen underviser på vejledende timetal. Nedenfor synliggøres, at alle skoler som udgangspunkt kan undervise svarende til det vejledende timetal for 4. til 9. klasse og over det vejledende timetal i indskolingsklasserne. I afsnit 6.1 beregnes, hvor mange elever, der skal være i en klasse, for at udgifter og indtægter løber rundt. I afsnit 6.2 beregnes økonomien for den enkelte skole i den ny budgetmodel. 6.1 Beregnet balancekvotient Balancekvotienten er lig med det antal elever, der skal være i en klasse, for at dække udgifterne. Der er beregnet en balancekvotient for både minimumstimetallet og det vejledende timetal. Der er i den foreslåede ny budgetmodel en balanceklassekvotient på 19,77 elever ved minimumstimetallet og 20,96 elever ved det vejledende timetal. De beregningsmæssige forudsætninger fremgår af bilag 3. 6.2 Skolernes økonomi i den foreslåede budgetmodel For at synliggøre skolernes økonomi i den ny model, er der foretaget en udgiftsberegning for hver enkelt skole, der kan sammenholdes med skolens budget i den foreslåede budgetmodel. Da skolerne planlægningsmæssige forudsætninger og prioriteringer må forventes at være meget forskellige, er der taget udgangspunkt i beskrivelse af en standardskole, hvor det vejledende timetal udbydes i 4. 9. klasse. I indskolingen udbydes dog 750 årlige timer, hvilket samlet set er 45 årlige timer mere end det vejledende timetal. Derudover er der opstillet forudsætninger for øvrige undervisningsopgaver og øvrige opgaver med udgangspunkt i henholdsvis elevtal og klassetal. Det er forudsat, at der udbydes undervisning/inklusionsfremmende tiltag og tosprogstimer for de midler, der tildeles til disse formål fra puljer. Alle beregninger er eksklusiv udgifter til udskilt specialundervisning i kommunens gruppeordninger. Disse udgifter indgår ikke i budgetmodellen, men finansieres via Bestiller-Udfører- Modtager-modellen (BUM) for støttekrævende børn og unge. Beregningens forudsætninger er beskrevet i bilag 2. Det estimerede udgiftsbehov for den enkelte skole fremgår af tabel 6 neden for. 24

Tabel 6. Estimeret udgiftsbehov pr. skole i den ny budgetmodel Beskrivelse 10 KC Bagsværd Buddinge Enghavegård Gladsaxe Grønnemose Omkostning til standard inkl. vejl. timetal 7.979.206 20.250.649 17.660.657 17.435.823 20.691.162 29.338.805 SFO 0 8.443.604 7.759.791 9.127.417 9.127.417 11.059.932 Tap og ledelse 2.439.140 5.579.975 4.669.522 5.169.539 5.579.975 6.580.009 Inklusionspulje og tosprogstaxameter 1.773.315 2.833.990 2.185.411 2.944.852 3.413.072 6.080.867 Bygningsudgift 461.804 2.067.101 1.817.134 1.732.871 2.809.390 4.489.520 Inventar og Undervisningsmidler 494.013 1.194.406 978.275 1.062.778 1.139.154 1.660.793 Øvrige driftkonti 258.211 501.760 441.045 444.948 496.990 658.318 Alderreduktion 160.131 376.237 287.307 390.677 403.760 699.502 Vikarudgift 188.309 477.915 416.791 411.485 488.311 692.396 Kursus, elevaktiviteter og annoncer 170.659 412.613 337.950 367.141 393.526 573.728 Arbejdsskade 40.470 173.127 110.595 131.083 177.372 260.448 Særlige opgaver 67.000 468.798 100.383 800.000 Samlede udgifter 14.032.258 42.311.375 36.664.479 39.687.413 44.820.511 62.894.318 Beskrivelse Mørkhøj Skovbrynet Stengård Søborg Vadgård i alt Omkostning til standard inkl. vejl. timetal 12.495.628 11.697.044 16.228.850 14.282.888 15.612.002 183.672.714 SFO 5.678.621 4.162.340 7.670.598 7.670.598 6.927.323 77.627.641 Tap og ledelse 4.155.258 5.169.539 4.155.258 4.669.522 4.669.522 52.837.260 Inklusionspulje og tosprogstaxameter 2.144.615 3.632.852 918.096 2.016.462 1.569.501 29.513.032 Bygningsudgift 1.290.841 2.287.727 1.766.973 1.612.442 1.752.136 22.087.938 Inventar og Undervisningsmidler 624.016 578.515 999.401 846.647 877.523 10.455.521 Øvrige driftkonti 333.926 333.926 443.213 365.584 404.616 4.682.536 Alderreduktion 216.392 383.529 254.065 227.544 245.916 3.645.059 Vikarudgift 294.897 276.050 383.001 337.076 368.443 4.334.676 Kursus, elevaktiviteter og annoncer 215.569 199.851 345.248 292.478 303.144 3.611.907 Arbejdsskade 72.580 123.113 110.494 85.113 102.929 1.387.323 Særlige opgaver 843.969 2.280.150 Samlede udgifter 27.522.343 29.688.455 33.275.197 32.406.353 32.833.056 396.135.758 Tabel 6 ovenfor viser, som eksempel, at Skovbrynet Skole har et estimeret udgiftsbehov på 29,7 mio. kr. Heraf skal der bruges 11,7 mio. kr. til det vejledende timetal, andre undervisningsopgaver og opgaver i tilknytning til undervisningen jf. specifikationen i bilag 2. Derudover har skolen 3,6 mio. kr. fra inklusionspuljen og tosprogspuljen. Øvrige udgifter på Skovbrynet Skole er jf. tabel 6 til SFO, ledelse og TAP, inventar og undervisningsmidler, øvrige driftskonti mm. Udgifter til specialgruppen på Skovbrynet Skole, herunder afdelingslederløn, er ikke en del af budgetmodellen og indgår derfor ikke i tabel 6. Den udskilte specialundervisning finansieres via BUM-modellen for støttekrævende børn og unge. For at synliggøre skolernes mulighed for at udbyde henholdsvis det vejledende timetal og minimumstimetallet i den ny model, er forskellen mellem det beregnede udgiftsbehov, jf. tabel 6 oven for, og de to niveauer af undervisningstimetal vist i tabel 7. Beregningen tager udgangspunkt i de senest opgjorte elevtal pr. 05.09.2012. For Grønnemose Skoles vedkommende er der forudsat klassesammenlægninger på de årgange, hvor klassekvotienten bliver 26 eller derunder ved sammenlægning. Beregningen viser, at alle skoler kan levere det vejledende timetal i budgetmodellen. Det er dog fortsat skolens ledelse, der foretager disponeringen af skolens samlede ressource, herunder fastlæggelse af undervisningstimetallet inden for lovens rammer. Den overordnede disponering skal godkendes af skolebestyrelsen. 25