0 kl. 2 1 kl. 2 2 kl. 1 3 kl. 1 4 kl. 1 5 kl. 1 6 kl. 1 7 kl. 2 8 kl. 3 9 kl kl. 1

Relaterede dokumenter
Grauballe Skole. 0 kl. 1 1 kl. 1 2 kl. 1 3 kl. 1 4 kl. 1 5 kl. 1 6 kl. 1 7 kl. 1 8 kl. 0 9 kl kl. 0

10 kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl. 3 0

0 kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl. 0 0

0 kl. 3 1 kl. 2 2 kl. 2 3 kl. 2 4 kl. 2 5 kl. 2 6 kl. 2 7 kl. 2 8 kl. 2 9 kl kl. 0

Der oplyses den samlede fraværsprocent for elever på skolen. Det oplyses herudover, hvilken procent af Elevfravær

Bilag A A1: Rammebetingelser, 9 sider A2: Pædagogiske processer, 5 sider A3: Resultater, 1 side

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Guldborgsund kommunes skolevæsen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Kvalitetsrapport 2012

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Kvalitetsrapport 2014

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lindebjergskolen. Indholdsfortegnelse. Sagsnr Vejledning til udfyldelse af skemaerne:

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lynghøjskolen. Sagsnr

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Absalons Skole. Sagsnr

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Princip for Undervisningens organisering

Princip for undervisningens organisering:

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Byrådets beslutninger om delegation af beslutningskompetence præciseres nedenfor i kompetencefordelingsskema.

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for >skolenavn< Faxe Kommune i skoleåret

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Dansk som andetsprog (DSA)

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport Andkær skole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Principper for den løbende evaluering

Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Dansk som andetsprog (DSA)

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 1 af 68

Dansk som andetsprog (DSA)

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Sortedamskolens ressourcecenter

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

1) Timer, hvor der er foregået undervisning (tæller som undervisningstimer):

Den kommunale Kvalitetsrapport

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

PRINCIPPER STILLING SKOLE

Brug af 16b på Kildedamsskolen

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

0.-3. klasse: Mandag fredag: kl. 8:10-14: klasse: Mandag/fredag: kl. 8:10-14:10 Tirsdag/onsdag/torsdag: kl

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

Skolebestyrelsens principper

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Skoleevaluering af 20 skoler

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport i 2009 om skoleåret 2008/2009 for skolerne i Lille Næstved

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Engstrandskolen

Kvalitetsrapport 2013

Transkript:

Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Dybkærskolen Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 0 kl. 2 kl. 2 2 kl. 3 kl. 4 kl. 5 kl. 6 kl. 7 kl. 2 8 kl. 3 9 kl. 2 0 kl. Elever i alt (opsamles automatisk) Antal elever i alt excl. specialklasser Antal elever pr. 5. september 2006 Antal elever pr. 5. september 2007 353 elever 327 elever Elever samlet 2006 Elever samlet 2007 Elever pr. klasse 353 elever 327 elever Antal klasser i alt Antal elever pr. klasse (klassekvotient) 7 klasser 9,2 elever/klasse Andel af børn i SFO i forhold til elever i 0. - 3. klasse Antal børn i SFO pr. 5. september 2007 0 Antal børn i 0.-3. klasse Opgørelse SFO 99, % Dansk som andet sprog Antal tosprogede elever i alt Antal elever, der modtager supplerende undervisning i dansk som andet sprog pr. 5. september 2007 50 elever 33 elever Elever pr. normeret lærerstilling Antal omregnede fuldtidslærerstillinger pr.. august 2007 Antal børnhaveklasselederstillinger pr.. august 2007 Antal omregnede pædagogstillinger pr.. augst 2007 Antal elever pr. omregnede fultidslærerstillinger 28,4 stillinger 3,0 stillinger 0,4 stillinger 0,4 elev/lærerstilling Undervisningens gennemførelse Der oplyses den samlede fraværsprocent for elever på skolen. Det oplyses herudover, hvilken procent af Elevfravær det samlede fravær, der skyldes sygdom. Antal skoledage 43 Stikprøve, november 2007 + april 2008 Antal elevdage 4.06 Antal fraværsdage i perioden 89 Elevfravær i % 5,8 Antal fraværsdage p.g.a. sygdom 525 Sygdomsfravær i% 3,7 Antal elever, der har fravær på mere end 20 % 0 Undervisningstimer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning og planlagte lektioner (undervisningstimer, holdtimer, timer til specialpædagogisk bistand) Samlet antal undervisningstimer for lærerne 9.404,35 Samlet antal undervisningstimer for børnehaveklasseledere 2.92,25 Samlet antal undervisningstimer for pædagoger 720,00 Tallene er hentet fra grundskoleindberetningen 35,5 % Planlagte undervisningstimer ( 6) 0. klasse. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 720 720 720 750 770 Opgøres med årstimetal. 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 770 740 765 990 960 0. klasse I alt 660 3.70 af 2

Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Gennemførte undervisningstimer Planlagte timer Aflyste timer - bemærk I hvilket omfang planlagte timer bliver gennemført set over perioden august 2007 - juni 2008 3.70 timer i alt 25,5 timer i alt Andel af aflyste timer 0,9 % Lærernes uddannelsesniveau Lærere med liniefag Kvalifikationer: Liniefag Antal timer i planlægningen, årstimeta 3.70 Antal timer dækket af liniefagsuddannet, årstimeta 6.675 48,7 % Specialpædagogisk bistand I hvilket omfang undervisningen af børn med særlige behov bliver varetaget af lærere med specialpædagogisk kompetence Antal timer i planlægningen, årstimeta 2.886 Antal timer læst af lærere m. specialpæd. kompetence.638 56,8 % Dansk som andet sprog I hvilket omfang undervisningen i dansk som andet sprog bliver varetaget af lærere med liniefagsuddannelse eller tilsvarende kompetence Antal timer i planlægningen, årstimeta 570 Antal timer læst af lærere med liniefagsuddannelse i dansk som andet sprog eller tilsvarende kompetencer 570 00 % Udgiftsniveau Alle udgifter er baseret på regnskabsåret 2007 og eleverne fra 2006/07 og 2007/08 omregnet til kalenderårselever Efteruddannelse I hvilket omfang der er anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærerne Mål & Midler gruppering 420 Uddannelse netto (regnskab 2007) 69.042 kr. i alt Timer til uddannelse (skoleår 2007/08) 650,75 50.6 kr. i alt Efteruddannelse i alt 29.203 kr. i alt Materiale- og aktivitetsudgifter, incl. IT. Gennemsnitlig udgift pr. elev Mål & Midler gruppering 500 og 600 Materiale- og aktivitetsudgifter, incl. IT, netto (regnskab 2007 Gennemsnitlig udgift pr. elev 947.959 kr. i alt 2.770 kr./elev IT-ressourcer Antal PC under 5 år 54 http://cis.emu.dk/public_show_skole.do?instid=7700 Antal elever pr. PC (under 5 år gammel) med internetopkobling 6, elever pr. PC 2 af 2

Forklaring til data - Kvalitetsrapportens rammebetingelser 2007/08 Skolestruktur Klassetrin 7, stk. 2, pkt. Spor 7, stk. 2, pkt. 2 Antal elever 7, stk. 2, pkt. 3 Elever pr. klasse 7, stk. 4, pkt. Børn i SFO 7, stk. 2, pkt. 4 Dansk som andet sprog 7, stk. 3, pkt. 2 Elever pr. normeret fuldtidslærerstilling 7, stk. 4, pkt. 2 Alle data trækkes centralt. Angiver de forskellige klassetrin, der findes på skolen, f.eks. fra 0.-6. klasse. Der er en søjle for normalundervisning og specialklasser. Viser, hvor mange parallelklasser der er på en årgang på skolen. 2 klasser på en årgang er 2 spor. Mange skoler har et differentieret billede med f.eks. 2 klasser på nogle årgange og 3 på andre. Det totale antal elever på skolen på opgørelsestidspunktet den 5. september. Viser klassekvotienten, dvs. hvor mange elever, der er i gennemsnit i klasserne. Opgørelse over, hvor mange procent af børnene i indskolingen, der er tilmeldt SFO Her vises det antal elever, der pr. 5. september 2007 modtog supplerende undervisning på skolen i dansk som andet sprog. Skolen indberetter antal omregnede fuldtidsstillinger, børnehaveklasselederstillinger samt pædagogstillinger. Pædagogstillinger indgår ikke i elev/fuldtidslærerstillingskvotienten. Undervisningens gennemførelse Elevfravær 7, stk.4, pkt. 3 Undervisningstimer 7, stk. 4, pkt. 6 Planlagte undervisningstimer 7, stk. 4, pkt. 7 Gennemførte undervisningstimer 7, stk. 5, pkt. Data, der dels er indberettet til Undervisningsministeriets grundskoleindberetning, og dels baseret på skolens egen opgørelse. Opgørelsen baseres på stikprøvedata fra den enkelte skole. Der oplyses, hvilken procent af det samlede fravær, der skyldes sygdom. Læreres og børnehaveklasselederes samlede antal undervisningstimer. Desuden det antal omregnede pædagogstillinger, der indgår i undervisningen (fra grundskoleindberetningen). Data fra grundskoleindberetningen. Aflyste timer: Timer, hvor eleverne er sendt hjem (eller i SFO) og som ikke læses på et andet tidspunkt. Opgøres for hele skoleåret. Deleholds aflysning tæller fuldt med. Antallet af aflyste undervisningslektioner sat i forhold til det planlagte antal fører til, hvor stor en procentdel af undervisningslektionerne, der er blevet aflyst i skoleåret. Omregnes til undervisningstimer. Lærernes uddannelsesniveau Lærere med liniefag 7, stk. 5, pkt. 2 Specialpædagogisk bistand 7, stk. 5, pkt. 3 Dansk som andetsprog 7, stk. 5, pkt. 4 Data baseres på skolens egen opgørelse. Lærere med liniefag en optælling af, hvor mange procent af skolens undervisningstid, der dækkes af liniefagsuddannede lærere. Grundskoleindberetningens opgørelse af undervisningstid bruges. Data baseres på skolens egne oplysninger. Data baseres på skolens egne oplysninger. Udgiftsniveau Efteruddannelse 7, stk. 5, pkt. 5 Materiale- og aktivitetsudgifter, incl. IT 7, stk. 4, pkt. 5 IT-ressourcer 7, stk. 4, pkt. 4 Alle udgifter er baseret på regnskabsåret 2007. Eleverne fra 2006/07 og 2007/08 er omregnet til kalenderårselever. Økonomidata trækkes centralt fra økonomisystemet. Skolens anvendte midler til efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærerne. Data er hentet fra kontoplanens gruppe 420. Pædagogiske dage og foredrag mv. er kursus. Materiale- og kørselsudgifter indregnes i kursusudgiften. Skolens timetal til efteruddannelse (fra TR2000) omregnes til kr. og lægges sammen med kursusudgiften, så den samlede ressource synliggøres (der anvendes gennemsnitstimeløn i beregningen). Skolens anvendte midler til materiale- og aktivitetsudgifter samt IT. Data er hentet fra kontoplanens gruppe 500 og 600 og indeholder f.eks. også adminstrationsudgifter. Skolens antal PC er, der er under 5 år gamle og har internetopkobling opgøres årligt. Opgørelsen findes på cis.emu.dk. Den beregnede kvotient fortæller, hvor mange elever, der er pr. PC. Paragraf-henvisningerne er til Bekendtgørelse nr. 62 af 22. februar 2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen.

Kvalitetsrapport 2007/08 - Pædagogiske processer Dybkærskolen: Kvalitetsrapport 2007/08 - Pædagogiske processer Kommunale indsatsområder Skolepolitikken Skole-hjem samarbejde Læsning Forpligtende fællesskaber Se særskilt side i kvalitetsrapporten Se særskilt side i kvalitetsrapporten Se særskilt side i kvalitetsrapporten Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik Slet ikke I hvilken er den sammenhængende Børneog Ungepolitik præsenteret for medarbejderne? I hvilken er den sammenhængende Børneog Ungepolitik implementeret blandt medarbejderne? Andet: Dybkærskolens trivselspolitik I ringe I nogen I høj Kommentar Kvalitetsrapporten Slet ikke I ringe I nogen I hvilken er kvalitetsrapporten 2006/07anvendt til at kvalificere skoleudviklingen på skolen? I hvilken indgår kvalitetsrapporten 2006/07 som et dialogværktøj på skolen ved drøftelse af skolens faglige niveau? I hvilken indgår kvalitetsrapporten 2006/07 som et væsentligt dialogværktøj ved drøftelse af skolens faglige niveau med Skoleafdelingen? Andet: I høj Kommentar Udvalgte områder har været dialogpunkter i pædaogisk råd Sundhed Skolen deltager i Silkeborg Kommunes sundhedsprojekt (udarbejdelse af en evidensbaseret oversigt over skolebørns vaner mht. kost og motion) Skolen har formuleret sundhedspolitik (herunder kost- eller bevægelsespolitik) Ande Ja Nej Evalueringskultur I hvilken er der på skolen arbejdet med evalueringskultur? Slet ikke I ringe I nogen I høj Kommentar et vigtigt udviklingsområde Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsen har, iht. Skolestyrelsesvedtægt for Silkeborg Kommune, fatsat principper for: Ja Nej Den årlige timefordelingsplan inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte rammer, samt ud fra det timetal, der er tildelt skolen, og det klassetal, der er fastsat. P-fagsordninger og valgfagsordninger. Tilrettelæggelse af specialundervisning på skolen, for så vidt denne ikke er etableret som undervisning, der dækker flere skoler f.eks. specialklasser. Arbejdets fordeling mellem lærerne. Samarbejdet mellem skole og hjem. Principper for å hvilke måder elever og forældre skal underrettes om elevens udbytte af undervisningen. Ordensregler for skolen. Lejrskoler, fællesarrangementer, ekskursioner og praktikforløb. Skolebestyrelsen udarbejder forslag til læseplaner for skolen efter retningslinier fastsat af kommunalbestyrelsen. Skolebestyrelsen afgiver indstilling om forsøgs- og udviklingsarbejder til kommunalbestyrelsen i det omfang, at det overskrider de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Skolebestyrelsen fastsætter principper for indholdet i skolefritidsordningen. Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinier, om voksne kan deltage i skolens undervisning på 8. 0. klassetrin. Skolebestyrelsen fastsætter principper herfor. Skolebestyrelsen har desuden fastsat principper for: klassedannelse, budgetprincipper, kostpolitik, kontaktlærernes arbejde, skolerejser, overgang fra 6 til 7. klasse, samarbejde med Gødvadskolen, skemalægning, elevernes mulighed for at folade skolen, vikardækning, årgangsteam af 4

Kvalitetsrapport 2007/08 - Pædagogiske processer Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Indrapporteres i bilaget Kvalitetsrapport 2007/08 - Resultater Inddragelse af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse Fase Fase 2 Fase 3 Inddragelse ved hjælp af Elevsamtaler Klassesamtaler Gruppesamtaler Evaluering efter afsluttet emne Elevinterviews Samtaledage Elevvalg i forbindelse med temadage mv. Om emner til P-fag Klassens tid Elevfastsættelse af individuelle mål Overordnet planlægning af undervisning Undervisningsdifferentiering Medvirken i idéfasen Elevansvarlighed for aktivitetsdage Ved valg af arbejdsmetoder Valg af eget skema i perioder På anden vis Altid Hyppigt Sjældent Altid Hyppigt Sjældent Altid Hyppigt Sjældent Evt. uddybende forklaring Anvendelse af elevplaner Form: Skolen har en standardskabelon Skolen har forskellige skabeloner v. elevsamtale alderstilpasset i 5 trin Skolen har ingen skabelon Sæt kryds Hyppighed Udarbejdes af Årgang, hyppighed mv. plan pr. år 2 planer pr. år Flere Klasselærer 0. årgang klasse/årgangsteam bidrager. Klasselærer skriver mål. årgang " 2. årgang " 3. årgang " 4. årgang " 5. årgang " 6. årgang " 7. årgang " 8. årgang " 9. årgang " 0. ågang " Faglærere Klasse/årg.team Evt. uddybende forklaring. Elevplanen korrigeres hve 2 af 4

Kvalitetsrapport 2007/08 - Pædagogiske processer Arbejdet med holddeling Anvendes holddeling i skolens undervisning? Ja Nej Hvis ja: Overordnet Som bærende princip Ud fra valgte principper I storhold I fag I boglige fag som dansk, sprog, matematik og fysik/kemi I kreative fag, P-fag og valgfag Faglige hold/emnedage I værkstedsfag Ved særlige undervisningsforløb som f.eks. læsetræning/læsekurser I nye fag Andet: Efter bestemte metoder og i bestemte sammenhænge: På en eller flere årgange sammen Efter interesse Efter fagligt niveau Efter sociale kompetencer Efter alder Efter læringsstile Kønsopdelt I forbindelse med undervisnings- og elevdifferentiering I forbindelse med blokdage/temauger mv. I klasser med særlige behov Ved aktiviteter ud af skolen Andet:værkstedsundervisning Fase Fase 2 Fase 3 Evt. uddybende forklaring Fase Fase 2 Fase 3 Evt. uddybende forklaring Fase Fase 2 Fase 3 Evt. uddybende forklaring 3 af 4

Kvalitetsrapport 2007/08 - Pædagogiske processer Dansk som andetsprog Bekendtgørelse nr. 3 af 0. januar 2006 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog indeholder bestemmelser om organisering og tilrettelæggelse af undervisningen. 3. Elever, der ved optagelsen har behov for støtte, men er i stand til at deltage i den almindelige undervisning, henvises til supplerende undervisning i dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen i klassen, på hold eller lignende. Dansk som andetsprog er beskrevet som et særligt fagområde i Fælles Mål faghæfte 9 Dansk som andetsprog. Ved undervisningens tilrettelæggelse koordineres Fælles Mål for dansk som andetsprog med Fælles Mål for folkeskolens øvrige fag, således at undervisningen tilgodeser, at eleven tilegner sig såvel sproglige som faglige kundskaber sideløbende. Hvor mange tosprogede elever er der på skolen? (Hvis der ingen tosprogede elever er, bortfalder øvrige spørgsmål) Hvor mange elever deltager i supplerende undervisning i dansk som andetsprog? (Tal fra kvalitetsrapportens rammebetingelser) 50 33 På hvilke måder og i hvilken organiseres den supplerende undervisning i dansk som andetsprog på skolen: I ringe I nogen I høj Slet ikke Kommentar Undervisningen i dansk som andetsprog er en integreret del af den almindelige klasseundervisning Der gives supplerende undervisning i dansk som andetsprog uden for den almindelige undervisningstid Der gives supplerende undervisning uden for klassen i den almindelige undervisningstid Sæt gerne flere krydser: Hvilken praksis har skolen for at sikre, at dansk som andetsprog indgår som en dimension i alle fag: Dansk som andetsprog indgår som en dimension i alle årsplaner Der udarbejdes særlige årsplaner for undervisning i dansk som andetsprog Dansk som andetsprog indgår som en dimension i efteruddannelsesplaner Dansk som andetsprog et emne på pædagogiske rådsmøder Skolen har en materialesamling vedrørende dansk som andetsprog Der er videndeling mellem lærere med særlig viden om undervisning i dansk som andetsprog (sprogcenterlærere mm) Der afholdes temadage om dansk som andetsprog Andet: Der er 2-sprogskoordinatorer Kryds Kommentar: Specialpædagogisk bistand I henhold til bekendtgørelse nr. 373 af 5. december 2005, om specialpædagogisk bistand i folkeskolen er det skolelederens ansvar at iværksætte specialpædagogisk bistand i forhold til elever, der har behov herfor. Inden indstilling til PPR har skolen dokumentation for nedenstående: Lærerteamet Ja Nej Kommentar To-lærer undervisning og elevplan Holdddannelse og elevplan Særlig tilrettelagt undervisning og elevplan i nogle tilfælde Elevbeskrivelse og inddragelse af skolens egne ressourcepersoner Skolens egne ressourcepersoner Vejledning og handleplan i nogle tilfælde kun vejledning Skolens ledelse Drøftelse på koordineringsmøde med fremlæggelse af problemformulering, elevplan, elevbeskrivelse, handleplaner og evalueringer heraf Efter indstilling og skriftlig vurdering og forslag fra PPR har skolens ledelse dokumentation for nedenstående: Ja Nej Kommentar Iværksættelse af specialpædagogisk bistand herunder skriftlig redegørelse for form og indhold til forældre og PPR. Evaluering af den specialpædagogiske bistand skriftligt en gang årligt til forældre med kopi til PPR. kombination af mundtligt og skriftligt mundtligt til forældre plus internt notat på skolen 4 af 4

Kvalitetsrapport 2007/08 - Resultater Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Fase Fase 2 Fase 3 Skolen anvender til brug for den løbende evaluering følgende redskaber: Prøver og test: Standardiserede og diagnostiske prøver i dansk Standardiserede og diagnostiske prøver i matematik Selvproducerede faglige prøver og tests Andre Metoder: SMTTE-modellen Kvalitetsstjernen Beskrevet evaluerings- eller vurderingskoncept for fag og faggrupper Andre Værktøjer: Elevplaner Kan/kan næsten Portefolio Logbog for eleven Logbog for klassen Min egen bog Elevens udviklingsplan/udviklingsmappe LUS Forløbs- og emneevalueringer Spørgeskemaer Evaluerings- og samtaleark Observationer/daglige iagttagelser Elevsamtaler Gruppesamtaler Klassesamtaler Elevinterview Trin for trin Den gode cirkel Produktfremvisning og elevfremlæggelser Teamsamtaler Klasse- og/eller holdkonferencer Mundtlige og skriftlige fremlæggelser Supervision Andre Har skolen særlig fokus på bestemte fag? Fagtype Humanistiske fag Naturvidenskabelige fag Praktisk/musiske fag Specialområdet Dybkærskolen: Kvalitetsrapport 2007/08 - Resultater. årg. Karaktergivning i Folkeskolens afgangsprøver (fase 3-skoler) Den seneste nationalt offentliggjorte karaktergivning, juni 2007: Se http://www.uvm.dk/statistik/karakterer/2007/tabel8.htm?menuid=55005 og vælg denne skole. Den seneste lokalt offentliggjorte karaktergivning, juni 2008, link til skolens egen hjemmeside: 2. årg. 3. årg. 4. årg. 5. årg. 6. årg. 7. årg. 8. årg. Fase Fase 2 Fase 3 Evt. beskrivelse af fokus 9. årg. 0. årg. Evt. særlig positiv effekt? Intern og ekstern AKT-vejledning oprioritering af fag, idrætsprojekt fase 3 styrke overgange i indskoling samt AKT Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse (fase 3-skoler) De seneste offentliggjorte tal pr. marts 2008: http://www.uusilkeborg.dk/inde.php?id=358 - link til UU-Silkeborgs egen statistik. http://www.uvm.dk/statistik/grundskole/ftu-genveje_.htm?menuid=550055 - link til Den fælles tilmelding, UVM-statistik af