Pensionsopsparing i 2002

Pensionsopsparing i 2002 - en fordelingsanalyse af danskernes på pensions Departementet April 2005

Indhold: Side 1. De samlede pensions i 2002... 3 2. Hovedtræk af analysen... 3 3. Pensionsdene fordelt på opsparings... 5 4. Pensionsindskydernes indkomstforhold... 6 5. Pensionsindskydernes aldersfordeling... 8 6. Pensionsdenes størrelse... 11 7. Pensionsindskydere med store... 13 8. Pensionsindskyderne fordelt på socioøkonomiske grupper... 15 9. Pensionsindskyderne fordelt efter køn og civilstand... 18 Bilagstabeller... 22 2

1. De samlede pensions i 2002 I dette skrift er vist resultaterne af en fordelingsanalyse af den danske befolknings samlede indbetalinger til pensionsopsparings i 2002, som tilsammen androg ca. 80 mia. kr. Analysen tager udgangspunkt i pensionsoplysningerne fra ToldSkats Centrale PensionsbidragsSystem (CPS-registret), hvortil der indberettes samtlige individers på pensionsopsparings i finansielle institutioner. Der er tillige anvendt oplysninger om ATP-indbetalinger og SP-bidrag og en række øvrige oplysninger i lovmodelsystemet. Der er alene tale om et øjebliksbillede af de foretagne pensions i 2002, og analysen indeholder ikke oplysninger om, hvor mange der har foretaget pensionsopsparing over tid, eller hvilke beløb der samlet set er akkumuleret på pensions. Også en større andel af befolkningen er omfattet af arbejdsmarkedspensions end dem, som indbetalte dertil i 2002 bl.a. som følge af karensbestemmelser mv. for pensionsindbetalinger på visse aftaleområder. Analysen er baseret på en repræsentativ stikprøve på ca. 3,3 pct. af hele befolkningen for indkomståret 2002. De opregnede sumtal for de foretagne i 2002 på de forskellige pensionstyper mv. er vist i tabel 1. Tabel 1. Samlede pensions i 2002 i fordelingsanalysen Arbejdsgiveradministrerede Løbende udbetaling Kapitalpension Privattegnede Løbende udbetaling Kapitalpension Tjenestemandsansatte ATP SP Personer med på pensionsordning Personer uden på pensionsordning Samtlige fuldt skattepligtige (1.000)... 1.790 1.190 445 715 99 2.955 2.890 3.255 1.170 4.420 Pensions mio. kr... 40.910 8.060 9.845 7.120-6.495 6.900 79.330-79.330 Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i 2002. Da analysen er stikprøvebaseret, er der beskedne afvigelser i sumtallene i forhold til totaloptællingen i CPS. Særlig pensionsopsparing (SP) er medtaget i analysen for så vidt angår den del, der beregnes af lønindkomst mv. SP af overførselsindkomster kendes ikke i lovmodelsystemet og indgår derfor ikke i analysen. SP vedrørende overførselsindkomster udgør ca. 0,5 mia. kr. Note: Udviklingen for de samlede og en række øvrige statistiske oplysninger i tidsserier fremgår af Pensions - den samlede årlige pensionsopsparing på Skatteministeriets hjemmeside www.skat.dk. 2. Hovedtræk af analysen Fordelingsanalysen omfatter samlede pensions i 2002 på knap 80 mia. kr., som er t af ca. 3¼ mio.. Næsten 2,3 mio. svarende til halvdelen af alle skattepligtige foretog på en pensionsordning ud over opsparing i enten ATP eller SP, jf. afsnit 3. Ca. 1 mio. eller 22 pct. af samtlige skattepligtige sparede i 2002 alene op til pension via de obligatoriske ATP- og SP-. 3

Knap 1,2 mio. eller hver fjerde skattepligtige sparede ikke op på en pensionsordning. Mere end 80 pct. af ne med indkomster over 200.000 kr. indbetaler til en pensionsordning, og inddrages yderligere ATP og SP, nærmer andelen sig 100, jf. afsnit 4. ATP og SP udgjorde mere end 40 pct. af den samlede pensionsopsparing for med indkomster under 200.000 kr., mens disse udgjorde 10-20 pct. af dene for med højere indkomster. Indskud på arbejdsgiveradministrerede udgjorde ca. 60 pct. af de samlede i indkomstintervallerne mellem 300.000 kr. 500.000 kr., mens de privattegnede udgjorde 20-30 pct. for disse indkomstgrupper. Blandt de højeste indkomster blev næsten halvdelen af dene foretaget på privattegnede med løbende og ratevise udbetalinger. I de erhvervsaktive aldersgrupper fra 26 til 60 år foretog op imod 80 pct. af alle skattepligtige til pensionsopsparing ud over de obligatoriske ATP- og SP-. Tælles disse med, var udbredelsen i de nævnte aldersgrupper på over 90 pct., jf. afsnit 5. For med under 10.000 kr. udgør ATP og SP-indbetalinger en relativt stor andel af indbetalingen, mens arbejdsgiveradministrerede med løbende udbetaling udgør mindst halvdelen af det samlede for med på 10.000 kr. og derover, jf. afsnit 6. For med på 50.000 kr. og derover udgør indbetalinger på privattegnede med løbende udbetaling en stigende andel af det samlede. Over halvdelen eller ca. 57 pct. af dem, der foretog på en pensionsordning i 2002, indbetalte mere end 5 pct. af indkomsten, mens næsten 1 mio. skattepligtige foretog pensionsopsparing på over 10 pct. af indkomsten. I 2002 var der ca. 58.000, der foretog på 100.000 kr. eller derover (ekskl. ATP- og SP-bidrag), jf. afsnit 7. Hver tredje eller ca. 19.000 af de i alt ca. 58.000 foretog på over 100.000 kr. i hele perioden 1999-2003, mens det høje i 2002 for ca. 9.000 havde karakter af et engangs. Ekskl. ATP og SP er det omkring 80 pct. af lønmodtagerne, der har pensions, mens den tilsvarende andel for selvstændigt erhvervsdrivende er ca. 57 pct., jf. afsnit 8. For selvstændigt erhvervsdrivende, pensionister og efterlønsmodtagere m.v. er det de privattegnede, der udgør den største del af pensionsopsparingen, mens det for topledere og funktionærer er de arbejdsgiveradministrerede, der er den mest foretrukne opsparingsform. Der synes ikke at være markante forskelle i opsparingsfrekvensen for kvinder og mænd. Inkl. opsparing til ATP og SP foretog omkring 80 pct. af alle gifte kvinder og mænd til pensionsopsparing i 2002. For ugifte mænd var procenten ca. 75 og for ugifte kvinder lå den på ca. 65 pct., jf. afsnit 9. I pct. af indkomsten var dene i 2002 stort set ens for ugifte kvinder og mænd, mens opsparingsprocenten for gifte mænd lå et par procent højere end for gifte kvinder. 4

3. Pensionsdene fordelt på opsparings De ca. 3,25 mio., der foretog pensions i 2002, er i tabel 2 fordelt efter hvilke typer af pensions, de har foretaget i. Tabel 2. Pensionsindskydernes fordeling på pensionsopsparings i 2002 Opsparingsformer Pct. (1.000) Samtlige fuldt skattepligtige... 4.420 100 Personer uden pensionsopsparing... 1.165 26 Personer med opsparing i ATP eller SP... 3.195 72 Personer med opsparing kun i ATP eller SP... 985 22 Personer med pensionsopsparing ud over ATP eller SP... 2.270 51 Personer med arbejdsgiveradministrerede... 1.900 43 - heraf alene arbejdsgiveradministrerede... 1.295 29 Personer med privattegnede... 970 22 - heraf alene privattegnede... 365 8 Personer med både privattegnede og arbejdsgiveradministrerede.. 605 14 Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i 2002. I 2002 var der i alt ca. 4,4 mio. fuldt skattepligtige i Danmark. Heraf foretog halvdelen eller næsten 2,3 mio. på en pensionsordning ud over opsparing i enten ATP eller SP. Ca. 1 mio. eller 22 pct. af alle skattepligtige sparede kun op til pension via de obligatoriske ATPog SP-, mens knap 1,2 mio. eller hver fjerde ikke sparede op på en pensionsordning. Af de knap 2,3 mio. med opsparing ud over ATP og SP foretog ca. 1,9 mio. opsparing på en arbejdsgiveradministreret ordning - heraf for ca. 1,3 mio. alene på en arbejdsgiveradministreret ordning og ikke på en privattegnet ordning ved siden af. Knap 1 mio. indskød på privattegnede, hvoraf ca. 365.000 alene indbetalte til en privattegnet men ikke var omfattet af en arbejdsgiveradministreret ordning. Hos hovedparten af ne med privattegnede eller arbejdsgiveradministrerede blev der ved siden af opkrævet enten ATP- eller SP. Den skattemæssige behandling af dene på henholdsvis privattegnede og på arbejdsgiveradministrerede er ens 1. 1 Der gives fuldt fradrag for på pensionsopsparing i den personlige indkomst, dvs. med skattemæssig virkning på den højeste marginale indkomstskattesats. Dette gælder for på alle typer pensions med løbende og ratevise udbetalinger. For på kapitalpensions med sumudbetaling er fradraget begrænset til højst at have skattemæssig fradragsværdi op til mellemskatteniveau. Administrativt er der dog forskel på behandlingen af henholdsvis de arbejdsgiveradministrerede og de privattegnede. For de arbejdsgiveradministrerede er der - udtrykt i skattelovgivningens terminologi - bortseelsesret, hvilket betyder, at de te midler gives fuld fradragsværdi i den personlige indkomst ved, at de holdes helt udenfor indkomstopgørelsen på både indkomst- og fradragssiden. Modsat gælder for de privattegnede, hvor dene gives fuld fradragsværdi ved at de fradrages på selvangivelsen i den personlige indkomst. For nogle gælder endvidere visse begrænsninger for størrelsen af det årlige eller for fordelingen af fradragene over en årrække. (fortsættes næste side...) 5

4. Pensionsindskydernes indkomstforhold Udbredelsen af pensionsopsparing synes i ligeså høj grad at være afhængig af beskæftigelsesgraden som af indkomstens størrelse. Det fremgår af figur 1, hvor personandelen, der foretager pensionsopsparing, var på over 80 pct. ved indkomster, der nærmer sig fuldtidsbeskæftigelse. Den typiske mindsteløn for fuldtidsbeskæftigede var i 2002 ca. 180.000 kr. inkl. pension. Ved indkomster over 200.000 kr., der i overvejende grad svarer til fuldtidsbeskæftigelse, indbetalte mere end 80 pct. til en pensionsordning, og inddrages yderligere ATP og SP, nærmer andelen sig 100 pct. Den beskedne andel med på pensions ved de lave indkomster skyldes, at der i disse indkomstintervaller befinder sig en stor andel af pensionister, studerende uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet og andre ude af erhverv, jf. også aldersfordelingen i afsnit 5. Figur 1. Andel af med pensions i forskellige indkomstintervaller i 2002 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kr. Under 100.000 100.001-200.000 200.001-300.000 300.001-400.000 400.001-500.000 500.001-750.000 Over 750.000 Andel i indkomstintervallet med pensionsopsparing inkl. ATP og SP Andel i indkomstintervallet med pensionsopsparing ekskl. ATP og SP De gennemsnitlige beløb, der blev indbetalt til pension af ne i de tilsvarende indkomstintervaller, fremgår af tabel 3. For hvert indkomstinterval er dene opdelt på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede samt til ATP og SP. 2) 2 For indbetalinger til privattegnede og arbejdsgiveradministrerede kapitalpensions samt supplerende engangsydelser i forbindelse med med løbende udbetalinger kan der maksimalt indskydes 41.000 kr. (2005). Endvidere er fradragsretten for privattegnede pensions med løbende eller ratevise udbetalinger undergivet begrænsninger, idet fradragene skal fordeles over en 10 års periode, hvis den aftalte indbetalingsperiode er mindre end 10 år, eller hvis der foretages engangs. Der kan dog altid årligt foretages et fradrag for indbetalinger op til 41.000 kr. (2005). I bilag er vist en række mere detaljerede oplysninger om de samlede pensions opdelt på de enkelte typer af for samtlige opdelt efter indkomst, alder, denes størrelse, køn og civilstand samt socioøkonomisk status. 6

Tabel 3. Personlig indkomst før pensions og AM tillagt positiv nettokapitalindkomst Indskud på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede samt ATP og SP fordelt på indkomstintervaller i 2002 Arbejdsgiveradministrerede Privattegnede ATP og SP Pensions i alt inkl. ATP og SP Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. Under 100.000... 30 3.500 40 11.300 365 950 385 2.450 100.001 200.000... 230 6.950 180 9.350 790 3.100 815 7.050 200.001 300.000... 765 17.150 340 9.950 975 4.400 980 21.250 300.001 400.000... 510 25.900 235 15.400 630 5.100 635 31.600 400.001 500.000... 190 38.750 85 24.600 225 6.050 225 48.100 500.001 750.000... 135 58.700 65 36.900 160 7.250 160 71.100 Over 750.000... 40 140.800 25 130.700 50 11.050 55 181.350 I alt... 1.900 25.750 970 17.500 3.195 4.200 3.255 24.400 For indkomster under 200.000 kr. var gennemsnitsdene på privattegnede størst, mens det for indkomster over 200.000 kr. var de arbejdsgiveradministrerede, der dominerede. Denne sammensætning af pensionsopsparingen på de forskellige typer af er for de enkelte indkomstintervaller illustreret i figur 2. Figur 2. Indskuddenes sammensætning på typer af pensions i forskellige indkomstintervaller i 2002 100% 80% 60% 40% 20% Kr. 0% Under 100.000 100.001-200.000 200.001-300.000 300.001-400.000 400.001-500.000 500.001-750.000 Over 750.000 Arbg. admin. ordning med løbende udb. Arbg. admin. kapitalpension Privattegnet ordning med løbende udb. Privattegnet kapitalpension ATP SP I de lavere indkomstintervaller var det i 2002 privattegnede sammen med ATP og SP, der var den dominerende opsparingstype, mens de arbejdsgiveradministrerede s andel af den samlede opsparing var høj for indkomster på 200.000 kr. og derover. For de højeste indkomster var det privattegnede med løbende udbetalinger, der dominerede. ATP og SP udgjorde mere end 40 pct. af den samlede pensionsopsparing for med indkomster under 200.000 kr., mens disse udgjorde 10-20 pct. af dene for med højere indkomster. 7

Indskud på arbejdsgiveradministrerede udgjorde ca. 60 pct. af de samlede i indkomstintervallerne mellem 300.000 kr. 500.000 kr., mens de privattegnede udgjorde 20-30 pct. for disse indkomstgrupper. Blandt de højeste indkomster blev næsten halvdelen af dene foretaget på privattegnede med løbende og ratevise udbetalinger. 5. Pensionsindskydernes aldersfordeling Det fremgik af figur 1 ovenfor, at der var en positiv sammenhæng mellem opsparingstilbøjeligheden og indkomstens størrelse. Denne sammenhæng beror også på, at unge mennesker og især pensionister typisk er ude af erhverv og derfor har lave indkomster, og de foretager i mindre grad pensionsopsparing, jf. figur 3. Figur 3. Andel af med pensions i forskellige aldersgrupper i 2002 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Under 26 26-30 31-35 36-40 41-45 46-50 51-55 56-60 61-66 Over 66 Andel i aldersgruppen med pensionsopsparing inkl. ATP og SP Andel i aldersgruppen med pensionsopsparing ekskl. ATP og SP I de erhvervsaktive aldersgrupper fra 26 til 60 år foretog mellem 70 og 80 pct. af alle skattepligtige til pensionsopsparing ud over de obligatoriske ATP- og SP-. Tælles disse med, var udbredelsen af pensions i de nævnte aldersgrupper over 90 pct. Det forhold, at så forholdsvis få helt unge opsparer (udover i SP og ATP), skyldes bl.a., at de i højere grad er ansat i job med lav overenskomstdækning eller hyppigere er omfattet af karensbetingelser for pensionsindbetalinger og således ikke aktuelt indbetaler til en pensionsordning. Såvel det gennemsnitlige som det samlede i de forskellige aldersgrupper var i 2002 stigende med alderen op til 60 år, jf. figur 4. 8

Figur 4. Mia. kr. 15 Samlet inkl. ATP og SP samt gennemsnitlig i 1.000 kr. fordelt på aldersgrupper i 2002 1.000 kr. 60 13 50 10 40 8 30 5 20 3 10 0 Under 26 26-30 31-35 36-40 41-45 46-50 51-55 56-60 61-66 Over 66 0 Samlet for aldersgruppen (venstre akse) (højre akse) De største foretoges af de 50-60 årige, der samlet indskød ca. 24 mia. kr. eller i gennemsnit ca. 35.500 kr. Blandt ne i de erhvervsaktive aldersgrupper var det også inden for denne aldersgruppe, at man kunne observere de største som andel af nes samlede indkomst, jf. figur 5. Figur 5. 20% Opsparing som andel af indkomst fordelt på aldersgrupper i 2002 1.000 kr. 350 300 15% 10% 5% 250 200 150 100 50 0% Under 26 26-30 31-35 36-40 41-45 46-50 51-55 56-60 61-66 Over 66 0 Opsparing i pct. af indkomst (venstre akse) indkomst (højre akse) 9

Blandt de over 66 årige var der kun relativt få, der foretog pensionsopsparing. Til gengæld var der tale om relativt store beløb, jf. figur 5 og tabel 4, hvor antallet af indskydere og denes gennemsnitlige størrelse er vist for aldersgrupperne. Tabel 4. Alder Indskud på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede samt ATP og SP fordelt på aldersgrupper i 2002 Arbejdsgiveradministrerede Privattegnede ATP og SP Pensions i alt inkl. ATP og SP (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. Under 26... 145 9.000 30 3.900 495 2.250 500 5.100 26 30... 220 18.350 70 6.150 355 4.100 355 16.800 31 35... 260 23.100 105 7.900 375 4.650 375 22.900 36 40... 290 26.300 125 9.700 405 4.850 410 26.300 41 45... 255 28.800 115 13.850 360 4.900 360 29.850 46 50... 240 28.900 125 16.000 340 4.900 345 30.900 51 55... 230 30.250 145 21.400 335 4.800 340 34.150 56 60... 195 33.150 155 27.600 320 4.550 330 36.950 61 66... 60 36.800 85 28.800 195 3.150 210 24.700 Over 66... 5 21.300 15 68.450 15 1.250 30 36.100 I alt... 1.900 25.750 970 17.500 3.195 4.200 3.255 24.400 I aldersgrupperne fra 26 til 50 år er det de arbejdsgiveradministrerede, der er den dominerende opsparingsform, mens de privattegnede gør sig mere og mere gældende, jo nærmere ne når pensionsalderen, jf. figur 6. Figur 6. Sammensætningen af pensions fordelt på aldersgrupper i 2002 100% 80% 60% 40% 20% 0% Under 26 26-30 31-35 36-40 41-45 46-50 51-55 56-60 61-66 Over 66 Arbg. admin. ordning med løbende udb. Arbg. admin. kapitalpension Privattegnet ordning med løbende udb. Privattegnet kapitalpension ATP SP 10

6. Pensionsdenes størrelse Ca. 78 pct. af det samlede pensions blev t af, der hver indskød mindst 25.000 kr. Det gennemsnitlige i pct. af den gennemsnitlige indkomst vokser med denes størrelse, og udgør eksempelvis ca. 13 pct. for på mellem 50.000 og 100.000 kr. Dette fremgår af figur 7, der viser det samlede pensions inkl. ATP og SP fordelt efter dets størrelse, samt hvor meget det gennemsnitlige udgør i pct. af den gennemsnitlige indkomst i hvert interval. Figur 7. Samlet inkl. ATP og SP samt i pct. af indkomst fordelt efter dets størrelse i 2002 Mia. kr. 35 30 25 20 15 10 5 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% Kr. 0 Under 5.000 5.001-10.000 10.001-15.000 15.001-20.000 20.001-25.000 25.001-50.000 50.001-100.000 Over 100.000 0% Samlet i intervallet (venstre akse) Opsparing i pct. af indkomst (højre akse) Over halvdelen eller ca. 57 pct. af dem, der foretog på en pensionsordning i 2002, indbetalte mere end 5 pct. af indkomsten, jf. tabel 5, hvor samtlige med på pensionsopsparing inkl. ATP og SP er fordelt efter, hvor stor en andel af indkomsten, der opspares. Tabel 5. Samlet på pensions i pct. af indkomsten i 2002 1) Pensionsindbetaling i pct. af indkomsten 1) indkomst Pct. (1.000) Pct. Kr. Kr. Negativ indkomst... 7 0,2-138.700 15.300 0-1,0... 280 8,6 132.700 900 1,1 2,0... 423 13,0 201.600 3.250 2,1 3,0... 360 11,1 178.200 4.400 3,1 4,0... 215 6,6 193.950 6.850 4,1 5,0... 125 3,8 231.650 10.500 5,1 7,5... 325 10,0 286.250 18.550 7,6 10,0... 580 17,7 313.500 27.300 10,1 15,0... 705 21,7 341.850 41.300 over 15... 235 7,2 377.550 95.450 I alt... 3.255 100,0 264.350 24.400 Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i 2002. 1) Personlig indkomst før pensions og AM tillagt positiv nettokapitalindkomst. 11

I gennemsnit indbetalte pensionsopsparerne 9,2 pct. af indkomsten. Det fremgår også af tabellen, at jo højere indkomsten er, jo mere bliver der lagt til side til pensionisttilværelsen. Indbetalingsprocenter eller bidragsprocenter på arbejdsmarkedspensionerne på de store overenskomstområder opgøres ofte efter en lidt anden metode end i denne analyse. Idet den pensionsgivende løn på overenskomstområderne normalt opgøres eksklusiv arbejdsgiverens bidrag, bliver bidraget i procent af lønnen noget højere, end den tilsvarende vil være i denne analyse. Da der yderligere i denne analyses indkomstbegreb medregnes positiv nettokapitalindkomst, og pensionsdene er opgjort efter AM-bidrag, kan indbetalingsprocenterne derfor ikke umiddelbart sammenlignes med de førnævnte opgørelser. I tabel 6 og figur 8 er vist pensionsopsparingen fordelt på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede samt ATP og SP efter nes samlede indbetaling i 2002. Tabel 6. Samlet pensionsindbetaling Indskud på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede samt ATP og SP fordelt efter denes samlede størrelse i 2002 Arbejdsgiveradministrerede Privattegnede ATP og SP Pensions i alt inkl. ATP og SP Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. Under 5.000... 65 1.150 65 2.050 940 2.050 970 2.200 5.001-10.000... 165 3.050 125 3.350 405 4.750 410 6.850 10.001-15.000... 135 7.200 80 6.250 180 4.500 185 12.400 15.001-20.000... 185 12.200 70 7.550 210 4.600 210 17.650 20.001-25.000... 275 16.700 85 6.650 290 4.800 290 22.550 25.001-50.000... 770 26.200 360 13.400 830 5.000 845 34.550 50.001-100.000... 250 48.950 140 31.250 275 6.300 275 66.400 Over 100.000... 55 143.800 45 122.500 65 8.300 70 211.200 I alt... 1.900 25.750 970 17.500 3.195 4.200 3.255 24.400 Figur 8. Sammensætningen af pensions fordelt efter denes størrelse i 2002 100% 80% 60% 40% 20% 0% Under 5.000 5.001-10.000 10.001-15.000 15.001-20.000 20.001-25.000 25.001-50.000 50.001-100.000 Over 100.000 Kr. Arbg. admin. ordning med løbende udb. Arbg. admin. kapitalpension Privattegnet ordning med løbende udb. Privattegnet kapitalpension ATP SP 12

For med under 10.000 kr. udgør ATP og SP-indbetalinger en relativt stor andel af indbetalingen. ATP-bidraget for en fuldtidsbeskæftiget på det private arbejdsmarked udgør ca. 2.700 kr. Arbejdsgiveradministrerede med løbende udbetaling udgør mindst halvdelen af det samlede for med på 10.000 kr. og derover. For med på 50.000 kr. og derover udgør indbetalinger på privattegnede med løbende og ratevise udbetalinger en stigende andel af det samlede. 7. Pensionsindskydere med store I alt ca. 70.000 har i 2002 t over 100.000 kr. på pensions inkl. indbetalinger til ATP og SP, jf. tabel 6. Ses der bort fra de obligatoriske ATP- og SP-bidrag, var der ca. 58.000, der foretog på 100.000 kr. eller derover. Sammensætningen af disse 58.000 s er vist i tabel 7. Tabel 7. Sammensætning af pensions for med samlet i 2002 på over 100.000 kr., ekskl. ATP og SP Pensionsordning beløb I alt (1.000) Kr. Mio. kr. Arbejdsgiveradm. ordning med løbende udbetaling... 47 149.932 7.098 Privattegnet ordning med løbende udbetaling... 37 130.174 4.874 Arbejdsgiveradministreret kapitalpension... 17 22.186 383 Privattegnet kapitalpension... 19 28.775 554 Samlet gennemsnitligt pensions... 58 221.452 12.908 Gennemsnitlig indkomst 1)... 58 833.174 i pct. af gennemsnitlig indkomst... 58 27 pct. 1) Personlig indkomst før pensions og AM tillagt positiv nettokapitalindkomst. Størsteparten af det samlede fra denne persongruppe ca. 12 mia. kr. var til med løbende eller ratevise udbetalinger, i første række arbejdsgiveradministrerede. Den gennemsnitlige indkomst for ne med de store var på ca. 833.000 kr., og det samlede pensions udgjorde ca. 27 pct. af indkomsten. Den gennemsnitlige indkomst på ca. 833.000 kr. var væsentligt højere end gennemsnitsindkomsten for samtlige med ekskl. ATP og SP, der lå på ca. 315.000 kr. Samme billede fås, hvis man ser på fordelingen på socioøkonomiske grupper i tabel 8, hvor højindkomstgrupperne topledere og højere funktionærer er overrepræsenterede. Det samme gælder selvstændigt erhvervsdrivende, der udgjorde ca. 14 pct. af samtlige med over 100.000 kr., mens de selvstændige kun udgjorde ca. 5 pct. af samtlige, der foretog i 2002. 13

Tabel 8. Personer med over 100.000 kr. i 2002 fordelt efter socioøkonomiske grupper Socioøkonomisk gruppe med over 100.000 kr. Alle med (1.000) Pct. (1.000) Pct. Selvstændigt erhvervsdrivende... 8 13,8 114 5,0 Topledere mv.... 10 17,2 57 2,5 Funktionærer på højt niveau... 14 24,1 289 12,7 Øvrige funktionærer... 9 15,5 376 16,6 Faglærte arbejdere... 5 8,6 879 38,8 Ufaglærte arbejdere... 8 13,8 357 15,7 Pensionister... 2 3,4 41 1,8 Efterlønsmodtagere mv... 1 1,7 44 1,9 Arbejdsløse og andre ude af erhverv... 1 1,7 111 4,9 I alt... 58 100,0 2.268 100,0 En relativ stor andel af de store foretoges af, der var relativt tæt på tilbagetrækningsalderen. Dette fremgår af tabel 9, hvor de ca. 58.000 med på 100.000 kr. og derover er fordelt efter alder og sammenholdt med aldersfordelingen for samtlige indskydere. Tabel 9. Personer med over 100.000 kr. i 2002 fordelt efter alder Alder med over 100.000 kr. Alle med (1.000) Pct. (1.000) Pct. Under 26... 0 0,0 156 6,9 26 30... 0 0,0 244 10,8 31 35... 2 3,4 293 12,9 36 40... 4 6,9 328 14,5 41 45... 6 10,3 291 12,8 46 50... 8 13,8 281 12,4 51 55... 12 20,7 279 12,3 56 60... 17 29,3 260 11,5 61 66... 7 12,1 117 5,2 Over 66... 2 3,4 18 0,8 I alt... 58 100,0 2.268 100,0 Gennemsnitsalder... 53 43 Aldersgrupperne på over 50 år er væsentligt overrepræsenteret. De udgør ca. to tredjedele af ne med de store mod under en tredjedel af samtlige med, og gennemsnitligt er indskyderne med store som følge heraf ca. 10 år ældre end samtlige indskydere. For nogle gælder visse begrænsninger for størrelsen af det årlige eller for fordelingen af fradragene over en årrække. For privattegnede pensions med løbende eller ratevise udbetalinger skal fradragene fordeles over en 10 års periode, hvis den aftalte indbetalingsperiode er mindre end 10 år, eller hvis der foretages engangs, jf. note 1 på side 3. Det er ikke den samme personkreds, som år efter år indskyder over 100.000 kr. Opgørelsen inkluderer også pensionsindbetalinger, der har karakter af engangsindbetalinger, for eksempel indbetalinger i forbindelse med fratrædelsesgodtgørelser eller ophør af selvstændig virksomhed. 14

Omfanget af store engangs eller store i få år er belyst i tabel 10, hvor der for de ca. 58.000, der i 2002 indskød 100.000 kr. eller derover, tillige er undersøgt om de foretog pensions i årene 1999-2001 og 2003. Tabel 10. Pensions i omkringliggende år for med på over 100.000 kr. i 2002 (1.000) Pct. Indskud over 100.000 kr. i alle årene 1999 2003... 19 33 Indskud over 100.000 kr. kun i 2002... 9 16 Indskud over 100.000 kr. i 2002 2003... 9 16 Indskud over 100.000 kr. i 2001 2003... 7 12 Indskud over 100.000 kr. i 2000 2003... 6 10 Indskud over 100.000 kr. i to eller flere ikke på hinanden følgende år... 8 13 I alt... 58 100 Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en flerårig stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i 1999-2002 og foreløbige tal for 2003. Analysen viser, at hver tredje eller ca. 19.000 af de i alt ca. 58.000 foretog på over 100.000 kr. i hele perioden 1999-2003, mens det høje i 2002 for ca. 9.000 havde karakter af et engangs. Ca. 9.000 indskød over 100.000 kr. både i 2002 og 2003, mens yderligere ca. 13.000 har t 100.000 kr. fra og med enten 2000 eller 2001 til og med 2003. Og endelig for de sidste 8.000 har de store vekslet fra år til år. 8. Pensionsindskyderne fordelt på socioøkonomiske grupper Stort set samtlige lønmodtagere foretager pensionsopsparing, når ATP- og SP-ne medregnes. For selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller er det ca. 92 pct. af samtlige, der har foretaget til pensionsopsparing. Ekskl. ATP og SP var det omkring 80 pct. af lønmodtagerne, der i 2002 indbetalte på pensions, mens den tilsvarende andel for selvstændigt erhvervsdrivende var ca. 57 pct., jf. tabel 11 og bilagstabeller. 15

Tabel 11. Indskud på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede samt ATP og SP fordelt på socioøkonomiske grupper i 2002 Socioøkonomisk gruppe Arbejdsgiver administrerede Privattegnede ATP og SP Pensions i alt inkl. ATP og SP (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. Selvstændigt erhvervsdrivende... 18 26.950 105 40.600 180 2.850 185 28.300 Topledere og direktører... 51 69.950 22 24.950 60 7.250 60 76.300 Funktionærer på højt niveau... 265 41.950 98 25.150 330 5.450 330 46.650 Øvrige funktionærer... 355 30.950 115 13.300 415 4.900 415 35.050 Faglærte arbejdere... 830 18.600 335 10.050 1.060 4.650 1.060 22.450 Ikke-faglærte arbejdere... 315 21.650 150 12.900 485 4.600 485 22.650 Pensionister... 4 5.850 40 31.400 75 1.800 100 13.650 Efterlønsmodtagere mv.... 7 4.800 40 21.600 100 2.050 115 9.450 Arbejdsløse og andre ude af erhverv 50 6.450 65 11.900 490 2.300 505 4.550 I alt... 1.900 25.750 970 17.500 3.195 4.200 3.255 24.400 Der er stor variation i både det gennemsnitlige og det samlede pensions for de forskellige socioøkonomiske grupper, jf. figur 9. Det skyldes dog ikke mindst forskellene i de gennemsnitlige indkomster for grupperne og populationernes størrelse. De største gennemsnitlige har gruppen af topledere, mens det samlede er størst for gruppen af faglærte arbejdere. Figur 9. Mia. kr. 25 Samlede og gennemsnitlige pensions inkl. ATP og SP fordelt på socioøkonomiske grupper i 2002 1.000 kr. 100 20 80 15 60 10 40 5 20 0 Selvstændige Topledere Funk. højt niveau Øvrige funk. Faglærte Ufaglærte Pensionister Efterlønsmdt. m.v. Arb.løse + ude af erhv. 0 Samlet i intervallet (venstre akse) (højre akse) I figur 10 er vist sammensætningen af pensionsdene på de forskellige opsparingsformer for de forskellige socioøkonomiske grupper. 16

Figur 10. Pensionsdenes sammensætning i forskellige socioøkonomiske grupper i 2002 100% 80% 60% 40% 20% 0% Selvstændige Topledere Funk. højt niveau Øvrige funk. Faglærte Ufaglærte Pensionister Efterlønsmdt. m.v. Arb.løse + ude af erhv. Arbg. admin. ordning med løbende udb. Arbg. admin. kapitalpension Privattegnet ordning med løbende udb. Privattegnet kapitalpension ATP SP For selvstændigt erhvervsdrivende, pensionister og efterlønsmodtagere mv. er det de privattegnede, der dominerer, mens det for topledere og funktionærer er de arbejdsgiveradministrerede, der dominerer. For faglærte og ufaglærte arbejdere har også ATP og SP en ganske væsentlig betydning. For de erhvervsaktive socioøkonomiske grupper følger dets andel af indkomsten typisk gennemsnitsindkomsten. Høj indkomst betyder således, at også en høj andel af indkomsten indskydes på pensionsordning, jf. figur 11, hvor det for de erhvervsaktive grupper er vist, hvor stor en andel af indkomsten, der i 2002 blev t på pensions. Figur 11. Gennemsnitlig indkomst og andel af indkomsten, der blev t på pensions fordelt på erhvervsaktive socioøkonomiske grupper i 2002 1.000 kr. 14% 700 12% 600 10% 500 8% 400 6% 300 4% 200 2% 100 0% 0 Selvstændige Topledere Funk. højt niveau Øvrige funk. Faglærte Ufaglærte Opsparing i pct. af indkomst (venstre akse) indkomst (højre akse) 17

Eksempelvis indskød gruppen af topledere, der havde en gennemsnitlig indkomst på ca. 600.000 kr., næsten 13 pct. heraf på pensions, mens faglærte og ufaglærte arbejdere med gennemsnitlig indkomst på ca. 265.000 kr. indskød lidt over 8 pct. Undtaget fra dette billede er dog selvstændigt erhvervsdrivende, der foretog en mindre gennemsnitlig pensionsopsparing end gennemsnitsindkomsten kunne tilsige. Dette skyldes formentlig dels de skiftende indkomstforhold fra år til år, dels at mange selvstændige sparer op ved at konsolidere virksomheden. Opsparingsmønstret under livsforløbet for selvstændigt erhvervsdrivende afviger også noget fra mønstret for samtlige pensionsindskydere. Dette fremgår af figur 12 a og b, hvor de gennemsnitlige i 2002 for hver af grupperne Alle og Selvstændigt erhvervsdrivende er fordelt i fire aldersintervaller. Op til og med 40 år var de selvstændiges i 2002 klart lavere end gennemsnittet for alle, mens de selvstændige i årgangene mellem 40 og 55 har lidt større gennemsnitlige. Og for de over 55 årige ligger selvstændiges gennemsnitlige markant højere end gennemsnittet for alle. Figur 12 a. Gennemsnitlig pensions i 2002 fordelt på alderstrin for alle indskydere Figur 12 b. Gennemsnitlig pensions i 2002 fordelt på alderstrin for selvstændigt erhvervsdrivende Kr. 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 under 30 30-40 41-55 over 55 Kr. 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 under 30 30-40 41-55 over 55 ATP og SP Privattegnede Arbejdsgiveradministrerede ATP og SP Privattegnede Arbejdsgiveradministrerede Dette billede af opsparingsmønstret stemmer således overens med den tidligere analyse over med over 100.000 kr. fordelt efter socioøkonomiske grupper i tabel 8, hvor de selvstændige var klart overrepræsenterede i forhold til deres andel af den samlede befolkning. 9. Pensionsindskyderne fordelt efter køn og civilstand Der synes ikke at være markante forskelle i opsparingsfrekvensen for kvinder og mænd. Til gengæld er pensionsopsparing mere udbredt blandt gifte end blandt ugifte, hvilket til dels forklares ved, at der blandt de ugifte er langt flere yngre, jf. også pensionsindskyderne fordelt på aldersgrupper i afsnit 5. 18

Inkl. opsparing til ATP og SP foretog omkring 80 pct. af alle gifte kvinder og mænd til pensionsopsparing i 2002. For ugifte mænd var procenten ca. 75 og for ugifte kvinder lå den på ca. 65 pct. Når der ses bort fra de obligatoriske ATP og SP var forskellene blandt gifte og ugifte lidt større, jf. figur 13. Figur 13. Andel af kvinder og mænd efter civilstand med pensions i 2002 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ugift mand Ugift kvinde Gift mand Gift kvinde Andel med pensionsopsparing inkl. ATP og SP Andel med pensionsopsparing ekskl. ATP og SP Stort set lige mange gifte mænd og kvinder foretog pensionsopsparing i 2002, jf. tabel 12. Til gengæld var de gifte mænds ca. 60 pct. større end kvindernes. Den store forskel kan især henføres til de arbejdsgiveradministrerede, hvilket afspejler højere gennemsnitsindkomst og større opsparingsprocenter hos mændene. Tabel 12. Indskud på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede samt ATP og SP i 2002 fordelt på køn og civilstand Køn og civilstand Arbejdsgiver administrerede Privattegnede ATP og SP Pensions i alt inkl. ATP og SP (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. Ugift mand... 460 22.150 200 8.400 850 4.000 865 19.250 Ugift kvinde... 380 20.050 155 8.150 765 3.450 775 15.950 Gift mand... 540 35.400 335 11.950 795 5.200 810 38.600 Gift kvinde... 520 23.050 280 10.050 785 4.100 805 23.700 I alt... 1.900 25.750 970 10.000 3.195 4.200 3.255 24.400 Også for de ugifte var det de arbejdsgiveradministrerede, der medførte størst forskel i de gennemsnitlige te beløb for mænd og kvinder. Forskellen var dog ikke så markant som blandt de gifte, men der var også her en overvægt i denes størrelse til mændene. En lang række af faktorer bl.a. arbejdstid, arbejdsfunktion, branche, uddannelse har betydning for de observerede forskelle i gennemsnitsindkomsten for mænd og kvinder. For ægtepar har det 19

endvidere stor betydning for pensionsopsparingen, hvorledes indtjeningen af husstandsindkomsten er sammensat. I tabel 13 er dette forhold belyst ved en fordeling af pensionsdene efter hvem af ægtefællerne, der har den største andel af husstandens indtjening. Der er i alt ca. 763.000 ægtepar, hvor mindst den ene ægtefælle foretager pensions ud over ATP og SP. Blandt 231.000 af disse ægtepar er det kun den ene ægtefælle, der foretager 98.000 mænd og 133.000 kvinder. Tabel 13. Manden tjener mindre end 40 pct. af parrets indkomst Manden tjener mellem 40 og 60 pct. af parrets indkomst Manden tjener mere end 60 pct. af parrets indkomst Pensions fordelt på køn og indtægtsandel for ægtepar, hvor mindst den ene ægtefælle i 2002 foretog ud over ATP og SP ægtepar Fordeling af husstandsindkomst Ægtefælle Arbejdsgiveradministrerede Privattegnede Pensions ekskl. ATP og SP i alt Ægtefæller uden (1.000) (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) 75 368 320 Mand 18 17.950 28 15.200 39 19.100 37 Kvinde 62 29.400 30 21.200 72 34.200 4 Mand 267 25.050 161 15.300 322 28.400 46 Kvinde 296 24.300 138 12.900 337 26.600 30 Mand 256 47.350 144 35.650 304 56.750 16 Kvinde 163 18.450 113 12.500 221 19.950 99 Alle ægtepar med Mand 541 35.400 332 24.100 665 40.850 98 763 pensions Kvinde 521 23.050 281 13.650 630 25.150 133 Blandt ægtepar, hvor indtjeningen er nogenlunde lige delt, er antallet af mænd og kvinder der foretager stort set ens, mens der blandt ægtepar, hvor kvinden oppebærer hovedindkomsten, er næsten dobbelt så mange kvinder med i forhold til mænd. Det omvendte gør sig gældende blandt ægtepar, hvor kvinden oppebærer den mindste del af indkomsten. Her foretager næsten en tredjedel af kvinderne ingen pensions. Tabellen viser endvidere, at størrelsen af pensions i højere grad er indkomstafhængig end kønsafhængig. Ved lige store indkomstandele er gennemsnitsdet for mændene og kvinderne ikke meget forskellige. Ses der imidlertid på det gennemsnitlige for samtlige ægtepar, er der dog tale om væsentlig højere beløb for mændene end for kvinderne. Dette afspejler, at gennemsnitsindkomsten for gifte mænd er større end for gifte kvinder. I pct. af indkomsten var dene stort set ens for ugifte kvinder og mænd, mens opsparingsprocenten for gifte mænd lå et par procent højere end de gifte kvinders, jf. figur 14. Det fremgår også af figuren, at gifte mænd tegnede sig for næsten 40 pct. af den samlede pensionsopsparing i 2002. 20

Figur 14. Samlet inkl. ATP og SP samt i pct. af indkomst fordelt i 2002 for kvinder og mænd efter civilstand Mia. kr. 40 1.000 kr. 20% 35 30 15% 25 20 10% 15 10 5% 5 0 Ugift mand Ugift kvinde Gift mand Gift kvinde 0% Samlet Indskud i pct. af indkomst Sammensætningen af pensionsindbetalingerne på de forskellige for gifte og ugifte mænd og kvinder fremgår af figur 15. Det mest iøjnefaldende i figuren er, at privattegnede med løbende udbetalinger har en markant større udbredelse blandt gifte mænd end i de andre grupper. Figur 15. Pensionsdenes sammensætning i 2002 for kvinder og mænd efter civilstand 100% 80% 60% 40% 20% 0% Ugift mand Ugift kvinde Gift mand Gift kvinde Arbg. admin. ordning med løbende udb. Arbg. admin. kapitalpension Privattegnet ordning med løbende udb. Privattegnet kapitalpension ATP SP 21

Bilagstabeller Arb.giveradm. ordning med løbende udb. Privattegnet ordning med løbende udb. Pensions i alt ekskl. ATP og SP Personlig indkomst før pensions og AM tillagt positiv nettokapitalindkomst Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Bilagstabel 1. Pensionsindskydere i 2002 fordelt efter personlig indkomst før pensions og arbejdsmarkedsbidrag tillagt positiv nettokapitalindkomst Tjenestemænd ATP SP Arb.giveradm. kapitalpension Privattegnet kapitalpension Pensions i alt inkl. ATP og SP Personer uden pensions Alle Pct. af indkomst ind- ind- Indskud Indskud Beløb sum komst komst Kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. Pct. Tus. kr. (1.000) Tus. kr. (1.000) Tus. kr. Under 100.000... 30 85 15 20 23 245 25 235 70 580 0 285 240 295 105 385 935 1,2 55 540 45 925 50 100.001 200.000... 210 1.265 145 330 70 485 140 1.185 360 3.270 2 720 1.875 590 600 815 5.740 7,2 150 505 125 1.325 140 200.001 300.000... 730 10.725 545 2.475 110 935 290 2.420 855 16.555 30 940 2.180 955 2.120 980 20.855 26,3 250 85 235 1.065 250 300.001 400.000... 470 10.445 330 2.805 110 1.755 170 1.850 575 16.860 50 605 1.285 625 1.930 635 20.075 25,3 340 20 340 655 340 400.001 500.000... 180 6.140 90 1.195 60 1.490 50 620 210 9.440 10 215 475 220 870 225 10.790 13,6 445 7 440 230 445 500.001 750.000... 130 6.910 50 880 50 1.860 30 525 150 10.175 6 145 335 155 805 160 11.315 14,3 590 5 595 165 590 Over 750.000... 40 5.340 15 355 22 3.075 11 285 50 9.055 1 45 105 50 470 55 9.625 12,1 1.115 3 1.380 55 1.125 Alle... 1.790 40.910 1.190 8.060 445 9.845 715 7.120 2.270 65.935 99 2.955 6.495 2.890 6.900 3.255 79.335 100,0 265 1.165 105 4.420 225 Bilagstabel 2. Pensionsindskydere i 2002 fordelt på aldersgrupper Arb.giveradm. ordning med løbende udb. Privattegnet ordning med løbende udb. Pensions i alt ekskl. ATP og SP Tjenestemænd ATP SP Arb.giveradm. kapitalpension Privattegnet kapitalpension Pensions i alt inkl. ATP og SP Personer uden pensions Alle Aldersgruppe Pct. af indkomst komst komst ind- ind- Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Beløb sum (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. Pct. Tus. kr. (1.000) Tus. kr. (1.000) Tus. kr. Under 26... 140 1.010 100 300 7 25 25 85 155 1.420 2 450 655 455 470 500 2.545 3,2 120 250 15 745 85 26 30... 215 3.280 145 793 23 175 60 265 245 4.510 3 340 785 325 665 355 5.965 7,5 235 20 64 375 225 31 35... 255 5.010 165 1.055 40 395 85 435 295 6.895 5 360 865 345 885 375 8.640 10,9 280 15 72 390 275 36 40... 275 6.335 180 1.236 50 590 100 625 330 8.790 10 385 925 375 1.050 410 10.765 13,6 300 15 89 425 295 41 45... 245 6.265 160 1.100 50 915 90 710 290 8.990 15 335 780 335 970 360 10.740 13,5 315 20 100 380 305 46 50... 225 5.915 155 1.065 55 1.110 95 860 280 8.950 20 320 725 320 935 345 10.610 13,4 320 20 101 365 305 51 55... 210 5.815 145 1.114 70 1.830 105 1.265 280 10.025 25 310 715 315 895 340 11.635 14,7 315 30 92 370 295 56 60... 170 5.375 120 1.047 85 2.645 105 1.645 260 10.710 16 290 680 285 775 330 12.170 15,3 300 50 108 380 275 61 66... 50 1.820 29 323 60 1.490 40 940 115 4.570 3 160 345 135 255 210 5.175 6,5 245 105 123 310 205 Over 66... 5 85 1 24 5 670 10 290 20 1.065 0 15 20 0 0 30 1.090 1,4 255 650 142 680 145 Alle... 1.790 40.910 1.190 8.060 445 9.845 715 7.120 2.270 65.935 99 2.955 6.495 2.890 6.900 3.255 79.335 100,0 265 1.165 105 4.420 225 22

Bilagstabel 3. Pensions i 2002 fordelt efter størrelsen af det samlede inkl. ATP og SP Arb.giveradm. ordning med løbende udb. Privattegnet ordning med løbende udb. Pensions i alt ekskl. ATP og SP Indskud på pensionsordning inkl. ATP og SP Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Tjenestemænd ATP SP Arb.giveradm. kapitalpension Privattegnet kapitalpension Pensions i alt inkl. ATP og SP Personer uden pensions Alle Pct. af indkomst ind- ind- Indskud Indskud Beløb sum komst komst Kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. Pct. Tus. kr. (1.000) Tus. kr. (1.000) Tus. kr. Under 5.000... 60 60 35 15 30 70 35 65 130 210 30 785 1.225 720 695 970 2.135 2,7 130 1.165 105 2.135 115 5.001-10.000... 120 320 105 175 45 140 90 270 265 905 35 385 1.190 350 720 410 2.810 3,5 230 0 0 410 230 10.001 15.000... 120 725 95 255 30 155 65 350 185 1.480 10 170 455 175 360 185 2.300 2,9 240 0 0 185 240 15.001 20.000... 175 1.750 135 525 25 165 55 345 210 2.785 5 205 505 205 460 210 3.750 4,7 250 0 0 210 250 20.001 25.000... 270 3.760 210 825 30 175 75 395 290 5.160 3 285 690 280 695 290 6.545 8,2 270 0 0 290 270 25.001 50.000... 745 16.060 485 4.145 145 1.605 290 3.245 845 25.055 12 805 1.735 825 2.415 845 29.205 36,8 325 0 0 845 325 50.001-100.000... 245 10.540 105 1.675 95 2.435 85 1.830 275 16.485 3 260 560 270 1.145 275 18.190 22,9 480 0 0 275 480 Over 100.000... 55 7.695 20 445 45 5.100 20 620 70 13.855 1 60 135 65 410 70 14.400 18,2 815 0 0 70 815 Alle... 1.790 40.910 1.190 8.060 445 9.845 715 7.120 2.270 65.935 99 2.955 6.495 2.890 6.900 3.255 79.335 100,0 265 1.165 105 4.420 225 Bilagstabel 4. Pensionsindskydere i 2002 fordelt på socioøkonomiske grupper Arb.giveradm. ordning med løbende udb. Privattegnet ordning med løbende udb. Pensions i alt ekskl. ATP og SP Tjenestemænd ATP SP Arb.giveradm. kapitalpension Privattegnet kapitalpension Pensions i alt inkl. ATP og SP Personer uden pensions Alle Socioøkonomisk Pct. af indkomst komst komst ind- ind- gruppe Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Beløb sum (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. Pct. Tus. kr. (1.000) Tus. kr. (1.000) Tus. kr. Selvstændigt erhvervsdrivende og medarb. ægtefæller... 15 415 10 70 75 3.075 70 1.200 115 4.765 0 40 55 180 465 185 5.285 6,7 285 14 205 200 280 Topledere mv.... 50 3.255 25 425 15 400 10 160 55 4.240 5 60 130 60 315 60 4.685 5,9 595 0 630 60 595 Funktionærer på højt niveau... 245 10.050 105 1.075 60 1.650 55 815 290 13.585 44 330 580 325 1.210 330 15.375 19,4 420 1 480 330 420 Øvrige funktionærer.. 340 9.155 145 1.830 55 800 80 750 375 12.535 10 415 790 415 1.240 415 14.565 18,4 340 0 420 415 340 Faglærte arbejdere... 780 12.230 615 3.240 115 1.305 280 2.045 880 18.815 35 1.055 2.470 1.055 2.445 1.060 23.730 29,9 260 1 270 1.060 260 Ufaglærte arbejdere... 295 5.445 255 1.365 60 915 120 1.030 360 8.755 5 475 1.115 480 1.100 485 10.970 13,8 265 4 395 490 265 Pensionister... 3 20 3 5 10 740 30 450 40 1.215 0 55 125 35 5 100 1.345 1,7 145 780 130 890 135 Efterlønsmodtagere mv... 7 30 2 5 25 505 20 335 45 875 0 90 190 40 15 115 1.080 1,4 165 60 140 175 155 Arbejdsløse og andre ude af erhverv... 55 310 30 45 30 455 50 335 110 1.150 0 435 1.040 300 105 505 2.290 2,9 105 305 25 810 75 Alle... 1.790 40.910 1.190 8.060 445 9.845 715 7.120 2.270 65.935 99 2.955 6.495 2.890 6.900 3.255 79.335 100,0 265 1.165 105 4.420 225 23

Bilagstabel 5. Pensionsindskydere i 2002 fordelt på køn og civilstand Arb.giveradm. ordning med løbende udb. Privattegnet ordning med løbende udb. Pensions i alt ekskl. ATP og SP Tjenestemænd ATP SP Arb.giveradm. kapitalpension Privattegnet kapitalpension Pensions i alt inkl. ATP og SP Personer uden pensions Alle Køn og civilstand Pct. af indkomst komst komst ind- ind- Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Beløb sum (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. Pct. Tus. kr. (1.000) Tus. kr. (1.000) Tus. kr. Ugift mand... 440 8.490 320 1.735 85 1.690 150 1.245 530 13.165 19 780 1.720 770 1.710 865 16.595 20,9 245 285 86 1.150 205 Ugift kvinde... 360 6.270 220 1.325 50 1.150 125 1.015 445 9.765 13 715 1.445 675 1.170 775 12.380 15,6 205 455 105 1.230 165 Gift mand... 505 16.235 345 2.900 190 5.325 225 2.700 665 27.155 40 715 1.690 740 2.445 810 31.290 39,4 365 210 156 1.020 320 Gift kvinde... 485 9.915 305 2.100 120 1.680 215 2.160 630 15.8501 27 745 1.640 705 1.575 805 19.070 24,0 245 215 89 1.020 210 Alle... 1.790 40.910 1.190 8.060 445 9.845 715 7.120 2.270 65.935 99 2.955 6.495 2.890 6.900 3.255 79.335 100,0 265 1.165 105 4.420 225 24