Fodermøde, kvæg 12. november 2015
Program 19.30 Velkomst v/ Ulla Hansen, kvægkonsulent 19.45 Årets grovfoder og grovfoderstrategi v/ Inger-Marie Antonsen, kvægkonsulent 20.05 Sortsvalg i græs og majs v/ Hans Erik Larsen, grovfoderkonsulent 20.25 Kaffe 20.50 Valg af protein og fedtkilder v/ John Jensen, kvægkonsulent 21.10 Overvågning af fodringen v/ Ulla Hansen, kvægkonsulent 21.30 Kort nyt v/ Rik Kool, kvægkonsulent 21.50 Afslutning og præsentation af årets kurser v/ Ulla Hansen, kvægkonsulent 22.00 Sandwich og øl og vand
Velkomst v/ Ulla Hansen Kvægkonsulent
Årets grovfoder og grovfoderstrategi v/ Inger-Marie Antonsen Kvægkonsulent
Emner Shredlage Grovfoderanalyser Resultater Fodring Grovfoderstrategi FMS
Shredlage Pro/Contra Fakta Tager længere tid Kræver mere kraft og brændstof
Shredlage Nye valsetyper: Fiber Tech, Champion Danmark Shredlage, Claas
Shredlage Valse hastighedsforskel Roterer fra side til side
Bedre ensilering i revet majs? 3 cm majsstykke 15 mm 10 mm Revet 30 mm? I snitfladerne frigives guf til ensileringsbakterier
Tyggetid og snitlængde i majs Dansk forsøg i 2002, DJF- Foulum Snitlængde 9 mm 27 mm Kg. tørstof optaget 23,2 22,8 Tyggetid pr. kg. tørstof 34,5 34,0 Kg. EKM 33,0 33,0 Lang snitlængde bevirkede lavere foderoptagelse Mælkeydelse og mælkens sammensætning var upåvirket af snitlængden
Fiber Tech Høstet oktober 2015 Fyn, snitlængde 7-13 mm
Shredlage Foreløbig kendskab til forsøg i USA OBS: Andre majssorter i USA OBS: Længere snitlængde (19 mm) og større valseafstand 3+ undersøgelser: University of Wisconsin Oktober 2012 8 uger University of Wisconsin Januar 2014 16 uger 69 besætninger april-august 2014 + sidste nyt fra Cornell University
Shredlage Hypotese Bedre NDF fordøjelighed? Bedre stivelsesfordøjelighed?
Forsøg 1 Figur: Viser udbytte af 3,5% fedt-korrigeret mælk efter antal uger med behandling. Der var en uge i starten med interaktion af behandlinger (P <0,03); ingen forskelle mellem behandlingerne i uge 2, en tendens til større FCM udbytte for shredlage i uge 4 og 6 (P <0,10) og større FCM udbytte for shredlage i uge 8 (p <0,01). Kilde: UW, 2012
Forsøg 1 Ration på tørstofbasis %: Majsensilage 50 (SHRD 30 mm / KP 19 mm) Lucerneensilage 10 Tilskudsfoder 40: moden majs, majsglutenfoder, sojaskrå, beskyttet fedt, mineraler, vitaminer, rumensin 2 x 56 køer, 115 d.e.k.+/- 35 dage, forsøgsperiode ca. 4-6 mdr. efter kælvning
Resultater: Forsøg 1 Gns. + 1,1 kg. mælk + 2 kg. mælk uge 8 Tendens til større foderoptagelse Uændret fodereffektivitet Uændret indhold af fedt, protein, urea Samme vægt, huldscore, vægtændring Behov for flere data m.h.t. NDF fordøjelighed i shredlage Bedre forarbejdning af kerner Bedre total fordøjelse af stivelse og NDF
Forsøg 2 Hvordan virker Shredlage i BMR majs? Mere fysisk effektiv NDF i shredlage? BMR majs er majs med højere andel NDF, og den type har vi ikke i Danmark.
Forsøg 2 Shredlage KP Snitlængde 26 mm 19 mm Valseafstand 2 mm 2 mm Hastigheds forskel 32 % 40 % % ts SHRD KP KPH Majs 45 45 35 Lucerne 10 10 10 Tilskud 45 45 45 Hø 0 0 10
Forsøg 2 120 Holstein, midtlaktation, drøvtygningskraver Resultater Ingen sortering i foder ved nogen af behandlingerne Ens huldscore og ens ændring i vægt Ens drøvtygning hos alle 3 rationer Fedtprocent ens - 3,3% hos SHRD og KP Fedtprocent højest hos KPH - 3,7% Kg. mælk SHRD + 1,1 kg. i forhold til KP og KPH 2,7 kg. under KP Højest protein- og laktoseydelse ved SHRD
Fordøjelse Forsøg 2 Størst total fordøjelighed tørstof og organisk stof hos SHRD og KP Tendens til størst total NDF fordøjelighed hos KPH og lavest hos SHRD Stivelse optaget i vom 88,3% hos SHRD og 76,0% hos KP Total fordøjelse af stivelse tæt på 100% for alle 3 rationer (større fordøjelse i tarm)
Kerneknusningsgrad i forhold til stivelse i fæces Tilstrækkeligt Perfekt William L. Braman, PhD, PAS John E. Kurtz Chr. Hansen, Inc. Milwaukee, Wisconsin (USA)
Undersøgelse af majs i 69 besætninger 76 majsprøver Shredlage hos 61% af 69 besætninger Snitlængde 22-26 mm (79%) Valseafstand 1,5-2,5 mm (82%) Antyder ingen væsentlig forbedring af fysisk effektiv NDF i shredlage Alle prøver viste tilstrækkelig kerneknusning
+ Sidste nyt Afsluttet forsøg ved Cornell ved Larry Chase: SHRD og KP høstes samme dag i samme mark med 2 snittere Ration ts %: Majsensilage 50%, lucerne ensilage 14%, tilskudsfoder 36%
Resultater + Sidste nyt Ingen forskelle i foderoptagelse, mælkeydelse eller mælkens sammensætning Mælkeproducenternes erfaringer med SHRD: Reducere eller fjerne hø, halm, bomuldsfrø og i nogle tilfælde reducere majskorn
Fakta shredlage Det ser ud som om, at det man opnår er: Bedre formaling af kerner og dermed øget tilgængelighed af stivelse for koen Stadig usikkert om der opnås bedre NDF fordøjelighed og/eller bedre fysisk effektivitet af NDF Anbefaling: Shredlage eller ej sørg for effektiv kerneknusning
Årets grovfoderanalyser Resultater til nu Fodring
Majs 2015 (Variation 10%) Fyn 2014 2012-2014 Antal 201 35 4.083 11.695 Høstdato 7/10 (3/10-18/10 12/10 22/9 4/10 Tørstof % 30,9 (25,3-37,2) 32,2 36,3 34,4 Org.stof FK 77,2 (74,5-80,0) 77,2 78,7 77,2 NDF g/kg TS 389 (328-455) 380 322 359 FK NDF % 65,7 (59,8-71,6 65,2 60,9 61,2 Stivelse g/kg TS 260 (158-350) 278 354 321 NEL 20 MJ/kg TS 6,23 (5,93-6,53) 6,21 6,34 6,27 Kg TS / FEN 1,20 (1,14-1,25) 1,20 1,17 1,19 Kg / FEN 3,96 (3,17-4,78) 3,78 3,26 3,51 Kg TS / FE 1,13 (1,07-1,20) 1,14 1,07 1,12 Kg / FE 3,75 (2,99-4,57) 3,58 2,98 3,32
Kløvergræsens. 2015 (Variation 10 %) Fyn 2014 2012-2014 Antal 1587 70 1761 5033 Høstdato 31/5 (21/5-10/6) 26/5 20/5 25/5 Tørstof % 33,7 (24,8-43,2) 35,3 34,2 37,0 Org.stof FK 78,0 (73,1-82,4) 77,3 77,9 77,5 Råprotein g/kg TS 144 (112-76) 132 142 147 NDF g/kg TS 442 (381-504) 459 427 425 FK NDF % 74,5 (67,7-81,7) 74,2 72,7 71,6 NEL 20 MJ/kg TS 6,32 (5,88-6,81) 6,24 6,25 6,19 Kg TS / FEN 1,18 (1,09-1,26) 1,20 1,19 1,21 Kg / FEN 3,67 (2,78-4,69) 3,60 3,68 3,43 Kg TS / FE 1,13 (1,03-1,25) 1,16 1,15 1,15 Kg / FE 3,52 (2,63-4,55) 3,50 3,53 3,27
Kl.græs 1. slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt 5. slæt Antal 1587 945 656 228 25 Høstdato 31/5 5/7 8/8 4/9 2/10 Tørstof % 33,7 38,4 38,4 34,4 26,8 Org.stof FK 78,0 76,5 75,0 75,1 73,9 Råprotein g/kg TS NDF g/kg TS 144 155 161 188 202 442 444 445 437 428 FK NDF % 74,5 72,3 69,6 69,8 67,8 NEL 20 MJ/kg TS Kg TS / FEN 6,32 6,14 5,98 5,98 5,88 1,18 1,22 1,25 1,25 1,28 Kg / FEN 3,67 3,34 3,44 3,90 5,45 Kg TS / FE 1,13 1,17 1,20 1,20 1,24 Kg / FE 3,52 3,22 3,33 3,77 5,34
Lucerne 2015 1. slæt 2. slæt Antal 45 23 Høstdato 2/6 15/7 Tørstof % 39,9 49,9 Org.stof FK 70,9 67,5 Råprotein g/kg TS 169 176 NDF g/kg TS 446 459 FK NDF % 60,7 54,7 NEL 20 MJ/kg TS 5,66 5,39 Kg TS / FEN 1,32 1,39 Kg / FEN 3,60 2,92 Kg TS / FE 1,33 1,43 Kg / FE 3,60 2,99
Fodring Supplering med stivelse/protein/ndf/fedt/let fordøjelige cellevægge? Foderøkonomi Foderforbrug, energioptagelse Goldkøer Nykælvere Kalve og kvier Malkende
Gyldne regler Foder 24/7 Foderhygiejne Silo shaver
Majsandel? Græsandel? Lucerne? Andet? Grovfoder strategi Spredning i fremstillingspris: 90 200 øre pr. FEN! (Kilde: BC kvæg 2014. lerjord)
Grovfoder strategi FMS kan hjælpe med afklaring!
FMS: Foder-Mark-System Beregninger Mellem strategier På gårdniveau Egen maskinpark Nudrift 1.000 kr. Alternativ 1.000 kr. Forskel Stald Indkøbt foder 973 1.136 163 Mark Salg kornafg. Stykomk. Maskiner Egne Maskinstation 146 302 100 551 351 327 106 528 205 25 6 23 I alt gevinst 34 Pris : 7.500 kr. Fremstillings pris på grovfoder og salgsafgrøder Majs 93 øre / FEN Slætgræs 123 øre / FEN Hvede 1,01 kr. / kg Rug1,14 kr. / kg
SPØRGSMÅL?
Græs og majs til sæson 2016 v/ Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent
Nye arter i græsblandingerne Alm. rajgræs og rajsvinglerne har hidtil domineret de fleste blandinger Strandsvingel er nu i flere blandinger. robust, struktur Rødkløver i blandingerne. Ingen, moderat eller mange Landmandens valg: Højt energiindhold i græsensilagen eller græs er strukturfoderet
HVAD ER STRANDSVINGEL? Stort udbyttepotentiale protein og foderenheder Lavere energiindhold end alm. rajgræs God overvintring, meget persistent Dybt rodsystem - egner sig til tørre og våde forhold
GRÆSARTER OG SORTER Strandsvingel Rajsvingel Alm. rajgræs
Energiindhold i græsser Art og sort Forsøg 2011, 2012, 2013 NEL 20, MJ pr. kg. TS Alm. rajgræs 6,25 100 NEL 20, a.e. pr. ha Rajsvingel, strandsvingeltype 6,00 147 Strandsvingel 5,84 151
Energiindhold i græsser Art og sort Forsøg 2010, 2011, 2012 NEL 20, MJ pr. kg. TS Alm. rajgræs 6,35 100 NEL 20, a.e. pr.ha Rajsvingel, rajgræstype Strandsvingel 6,21 6,12 6,20 106 121 125
LANDSFORSØG MED NYE BLANDINGER Forsøgsgrundlaget Forsøgene er gennemført 1. brugsår i 2014 og nu snart 2. brugsår. Forsøgene er gennemført på JB 2, vandet, og JB 6 uvandet Forsøgene omfatter 5 forskellige blandinger Blanding nr. 35, 45, 47, 48 og 49 Alle blandinger er sammensat, således at de har en andel under 50 pct. bælgplanter, (på frøbasis), dvs. afgrødekode 260, og har derfor en kvælstofnorm.
DET ER DISSE BLANDINGER, VI VIL SE PÅ BL. 35 Hvidkløver og alm. rajgræs BL. 45 Hvid- og rødkløver samt alm. rajgræs og rajsvingel BL. 47 Hvid- og meget rødkløver samt alm. rajgræs og rajsvingel BL. 49 Hvid- og rødkløver og strandsvingel og alm. rajgræs
A.e. pr. ha eller FK org. stof HKg råprotein pr. ha BLANDINGER TIL 4-SLÆTSTRATEGI 130 120 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 21 44 70 61 44 35/220 45/220 47/0 47/110 49/220 Blanding nr./kg N pr. ha a.e. pr. ha FK org. stof Hkg råprotein 30 25 20 15 10 5 0 Bælgplanteandel total =? Oversigten 2014 s. 352, 2 fs.
A.e. pr. ha eller FK org. stof Hkg råprotein pr. ha BLANDINGER TIL 5-SLÆTSTRATEGI 130 120 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 15 30 60 53 28 35/220 45/220 47/0 47/110 49/220 Blanding nr./kg N pr. ha 30 25 20 15 10 5 0 a.e. pr. ha FK org. stof Hkg råprotein Bælgplanteandel total =? Oversigten 2014 s. 352, 2 fs.
ANDEL AF BÆLGPLANTER Blanding Kg N pr. ha 4 slæt 5 slæt 35 220 21 15 45 220 44 30 47 0 70 60 47 110 61 53 49 220 44 28
A.e. pr. ha eller FK org. stof Hkg råprotein pr. ha FORELØBIGE RESULTATER, 4 AF 5 SLÆT, 2015 2. BRUGSÅR 120 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Udbytte, FK org. stof ved forskellig N tildeling i en femslætstrategi, 2015 35/220 45/220 47/0 47/110 49/220 Blanding nr. / kg N pr. ha a.e. pr. ha FK org. stof Hkg råprotein 30 25 20 15 10 5 0 48...
Kr. pr. årsko RESULTAT PÅ LERJORD 1.000 800 600 400 200 bl35 5 slæt bl45 4 slæt bl45 5 slæt bl47 0N 5 slæt bl47 110N 5 slæt bl49 5 slæt - 5 kg TS kløvergræs 9,5 kg TS kløvergræs 14 kg TS kløvergræs Bl35 4 slæt er basis 49... 13. november 2015
BLANDING NR. 35 Indhold: Hvidkløver og alm. rajgræs God blanding til 4-slætstrategi Ikke særligt god i 5-slætstrategi Næsten altid en høj og stabil fordøjelighed Relativt lavt udbytte af foderenheder og protein Skal have alt det kvælstof, der er til rådighed
BLANDING NR. 45 Indhold: Hvid- og rødkløver samt alm. rajgræs og rajsvingel God blanding til 5-slætstrategi Har næsten levet op til fordøjeligheden med 4 slætstrategi Giver et højt udbytte af foderenheder og protein Kan dyrkes ved både lav og stor tildeling af kvælstof
BLANDING NR. 47 Indhold: Hvid- og meget rødkløver samt alm. rajgræs og rajsvingel God blanding til 5-slætstrategi Giver et højt udbytte af foderenheder og protein Dyrkes ved en moderat tildeling af kvælstof, dvs. mellem 80 og 110 kg N pr. ha
BLANDING NR. 49 Indhold: Hvid- og rødkløver og strandsvingel og alm. rajgræs God blanding til 5 slætstrategi God fordøjelighed Giver et højt udbytte af foderenheder og protein Kræver en stor tildeling af kvælstof
Brug de nye blandinger Vælg den græsblanding som passer bedst til foderplanen Højt energiindhold eller Strukturfoder Afstem blanding med slætstrategi og hold den!
Alm. rajgræs Rajsvingel Stubhøjde i græs 5 cm 7 cm Rigtig stubhøjde fordi: Passende høj stub til at lægge græsset på, sammenrivning, spild For lav stubhøjde giver rigelig sand og jord i græsset = fare for sporer Meget hurtigere genvækst Bedre persistens hos græsset
Majs 2016 sortsvalg 2015 var et koldt år for majsen 2013 og 2014 var jubelår for dyrkning af majs Det var koldt på store dele af Fyn i 2012, fra 0 til 6,2 % færre MVE end normalt Der bør altid være fokus på den rigtige tidlighed, så der opnås den bedste kvalitet og et højt udbytte OG en høst i ordentlig tid
Majsvarmeenheder såning april Kilde: Majsvarmenheder til vurdering af produktionen i majsmarken, Seges
Majsvarmeenheder såning maj Kilde: Majsvarmenheder til vurdering af produktionen i majsmarken, Seges
SDM køer 10.000 kg EKM 1/3 kl. græs + 2/3 majs Økonomien påvirkes af: NEL 20 MJ pr. kg TS FK organisk stof NDF, g pr. kg TS FK NDF Udbytte af NEL 20
TOP 10 - MAJSSORTER TIL HELSÆD 2013-2014, 7 FORSØG MerDB pr. årsko, kr. Fht. udb a.e. NEL 20 SY Milkytop (17) 485 110 Kompetens (14) 467 112 Schobbi CS (5) 396 107 Aastar (13) 350 104 Atrium (17) 341 103 Augustus KWS (-8) 340 102 Nitro (15) 332 108 Saludo (8) 306 105 DKC 3333 (10) 301 105 Absalon (6) 300 106
MAJSSORTER TIL HELSÆD 2013-2014 TOP 10 - HØSTKLAR SENEST 25. SEPT. MerDB pr. årsko, kr. Fht. udb. a.e. NEL 20 Coditank (25) 273 104 Asgaard (23) 269 106 Sunlite (14) 267 100 Absalon (23) 242 105 RGT Sharxx (20) 170 100 Leovoxx (23) 168 101 Augustus KWS (2) 166 98 Emperor (25) 164 105 Chavoxx (22) 101 100 Jensen (24) 92 100
Udvalgte Majssorter til helsæd 2013-2014, forsøg på lune lokaliteter Rangeret efter tidlighed
Anbefaling 2016 Meget tidlige sorter Activate, Augustus KWS, Sergio KWS Tidlige sorter Ambition, Sunlite Middeltidlige Alfastar, Schobbi CS, DKC 3333, Kompetens Sene sorter Sy Milkytop, Atrium, Nitro
Efterslæt frøgræs Frøavler/sælger Mælkeproducent/køber Har søgt støtten på arealet Har N kvoten til efterslættet Har ofte brug for en afpudsning af sin frømark Efterslættet er frøavlerens afgrøde Har brug for en kvittering for salg af afgrøden Køber af avlen Kan eventuelt være leverandør af gylle Har oftest risikoen Sen høst, dårlig kvalitet
Efterslæt priser fra Farmtal Online Skårlægning Rivning Snitning, hjemkørsel, indlægning Plastic I alt pr. hektar 260 kr. 175 kr. 740 kr. 300 kr. 1475 kr. 1000 FE/ha 2300 FE/ha 1,47 kr./fe 0,64 kr./fe
Transport - eksempel Gns. hastighed ved transport er 22 km/time Maskinstation, en mellemstor vogn koster 600 kr./time svarende til 27 kr./km. 10 km ud og 10 km hjem er lig 540 kr. 2500 FE på læsset er lig 22 øre/fe Ved eksempelvis 2 x 3 km er prisen 7 øre/fe Egne vogne er beregnet til 19 25 kr./km HUSK at indregne afstande
Valg af fedt og proteinkilder v/ John Jensen Kvægkonsulent
Kilde: Seges Virkning af fedt
Virkning af fedt Stigende ydelse i kg. EKM Stigende kg. fedt Uændret proteinydelse Op til 35 g. fedtsyre i umættet fedt Over 35 g. fedtsyre ved tilskud af mættet eller ca.- forsæbet Typisk under 45 g. fedtsyre pr. kg. ts
Fedtkilder Alm. foderfedt fra kraftfoderet Fedt fra rapsfrø! Fedt fra rapskager Fedt fra mask Giver kg. mælk og mindre virkning på fedt pct. Billigste fedtkilde Op til 35 g. pr. kg. ts i rationen Køerne tåler udsving op til mindst 40 g. pr. kg. ts
Fedtkilder Mættet fedt (Berger mm.) Berger fedt mm Direkte i blodet og mindre som energikilde Hæver fedt pct. og mindre virkning på kg. mælk Højeste pris ca. 8 kr. pr. kg. og knap 3 kr. pr. FeN Sværeste at få pengene hjem på Giver mest mættet fedt i mælken (usundt)
Calcium-forsæbet fedt Fedtkilder Lipitec Bovi 85 og Glycofat Mere som energikilde end Berger fedt Hæver kg. mælk og mindre virkning på fedt pct. Lavere pris, ca. 5,50 kr. pr. kg. og ca. 2,40 kr. pr. FeN Nemmere at hente hjem igen på flere kg. mælk
Konklusion fedt Letfordøjeligt energi som ofte giver mælk Hæv gerne rationen op til 35 g. fedtsyrer/kg. ts Overvej om energien kan komme fra et andet billigere fodermiddel, f.eks. korn eller mindre halm i rationen Nykælverhold bør ikke tildeles separat fedt Bergerfedt er svært at tjene hjem, Glycofat er et godt alternativ. Bovi 85 kan måske smages Det skal hurtigt - ses på fedt % eller kg. mælk
Proteinkilder Beskyttet methionin Soja Majsbærme Solsikke Mask 1. til 3. slæt græs/lucerne Efterslæt græs Urea
Det handler om aminosyrer
Lysin fra f.eks. soja Aminosyrer Methionin fra raps, soja og solsikke Histidin fra raps og soja Opvarmning af varen beskytter proteinet mod nedbrydning i vommen = flere aminosyrer Brune rapskager har fået mest varme Dårlig ensilering nedbryder protein til noget der minder om urea
Aminosyrenormer i NorFor Lysin 6,4% af AAT Methionin 2,2% af AAT Histidin 2,2% af AAT 15 g./mj AAT til mælk Gerne højere indhold af AAT, især i starten af laktationen
Aminosyreforsyningen Ikke tilfældigt at der bruges meget raps og sojaskrå Aminosyrerne er normalt dækket i vores foderplaner Urea giver ingen aminosyrer Efterslæt er ikke meget bedre Grovfoder (græs/lucerne) giver ikke nok AAT 16,5% råprotein af ts sikrer typisk nok AAT
Beskyttet methionin Dyrt da det skal være beskyttet mod nedbrydning i vommen Kun aktuelt i start laktation f.eks. i robot med to foderstrenge samt i besætninger med nykælverhold Ekstra tilskud af methionin kan også bestå af separat tildelt kraftfoder (raps/soja) og det giver også ekstra energi til f.eks. start laktation
Konklusion Svært at beregne AAT Afprøv i egen besætning hvad f.eks. soja giver Skal blive at se på kg. mælk inden for få dage Dæk ikke for meget af proteinet med urea Raps/soja er de bedste proteinkilder Normalt er AAT dækket med ca. 16,5% råprotein i tørstof Juster til et ureatal i mælken på 3,0 til 4,0 Godt at sende prøver ind til analyse
Problem med holdbarhed For mange har oplevet at rapskagerne ikke kan holde sig i stakken og mugner Har givet problemer med sundheden, da man ofte ikke opdager det, før køerne er syge Har givet for meget bøvl som ingen bliver rige af 5 besætninger deltager i et lille projekt, hvor rapskagerne bliver leveret fra Emmelev med et lavere vandindhold, for at se om det kan forhindre mug i stakken
Overvågning af fodringen Hvordan sikrer vi at koen æder foderplanen v/ Ulla Hansen Kvægkonsulent
Hvordan sikrer vi at koen æder foderplanen Læssesikkerhed Kontrol af fuldfoderblanderens vejesystem Blanding uden sortering kompakt fuldfoder KMP-fuldfoder Hyppig tørstofmåling af ensilage Variation i råvarer og kraftfoder KMP råvarer
Læssesikkerhed Overførsel af data fra fuldfodervogn til PC og sammenlign med foderplan Kontrol af vejesystem på fuldfoderblandere Kontrol af både det lave og det høje vejeområde Brug af lodder med kendt vægt
Kompakt/ikke sorterbart fuldfoder Ingen sortering og huller i foderstrengen Ensartet struktur ingen lange strå Ingen græsbolde Vandtilsætning til 36-38% Roepiller, kraftfoder og råvarer sættes i støb ingen piller eller smuld der falder ud af blandingen
Kompakt/ikke sorterbart fuldfoder Kraftfoder som expandat/granulat Neddeling/snitning af langt græsensilage og stråfoder Sikre sig at foderet flytter sig i blanderen Foder på foderbordet 24 timer i døgnet Min. 2% foderrest. Ca.1 kg/ko
KMP-Fuldfoder
KMP-fuldfoder Hvordan fodrer de højestydende?
KMP-fuldfoder
KMP-råvarer Overvåg dit indkøbte foder - råvarer og kraftfoder Indsendelse af prøve ved modtagelse Resultat efter få dage Variation på råfedt og råprotein Mulighed for at handle hurtigt ved større afvigelser (pris 325 kr./prøve + porto) 1-2 øre/kg.
Eksempel på analyse af kraftfoder
Eksempel på analyse af rapskage
Råprotein i rapskage
Råfedt i rapskage
Variation i tørstofprocenter Øverst til nederst i siloen Variation i marken Regnvand Tørstofmåling bør foretages jævnligt i store majsstakke
Konsekvenser af svingende tørstofprocenter i majsensilage Kg/ko/dag Ts% Kg ts/fen Kg/FeN FeN/ko/dag 30 30 1,17 3,9 7,7 30 32 1,17 3,66 8,2 30 34 1,17 3,44 8,7 30 36 1,17 3,25 9,2 35,9 30 1,17 3,9 9,2 33,7 32 1,17 3,66 9,2 31,6 34 1,17 3,44 9,2 29,9 36 1,17 3,25 9,2
Muligheder for tørstofmålinger Koster crop tester Q-dry Mikrobølgeovn AgriNir
Koster Crop Tester
Q-dry
Konklusion og opsamling Læssesikkerhed Kontrol af fuldfoderblanderens vejesystem Blanding uden sortering kompakt fuldfoder KMP-fuldfoder Hyppig tørstofmåling af ensilage Variation i råvarer og kraftfoder KMP råvarer
Kort nyt v/ Rik Kool Kvægkonsulent
Er mælkeerstatning interessant? Ingen kvoter = mere salg af produceret mælk Fodring af kalve uden hensyn til malketider og/eller pasteurisering/syrning af mælk Risiko for gødningsoverførte smitte via mælkes elimineres Mm.
Økonomi Skal man anvende mælkeerstatning af økonomiske årsager? Jerseymælk(F=6%+P=4,1%) = 1,85fe/kgts (2,97kr/l) Stor race (F=4%+P=3,4%) = 1,65fe/kgts (2,19kr/l) Skummetmælkspulver(60%) = 1,45fe/kgts Vallebaseret pulver = 1,33fe/kgts
Jersey kr. 20,00 kr. 19,00 19,49 kr. 18,00 17,99 17,93 kr. 17,00 kr. 16,00 16,5 16,56 kr. 15,00 15 15,18 Vallebaseret Jersey Skummetmælks-pulver kr. 14,00 kr. 13,00 13,48 13,80 kr. 12,00 12,40 kr. 11,00 kr. 10,00 kr. 2,67 kr. 2,97 kr. 3,27 kr. 3,56 kr. 3,86
Stor race kr. 20,00 kr. 19,00 kr. 18,00 18,03 kr. 17,00 kr. 16,00 16,66 16,59 kr. 15,00 15,26 15,33 Vallebaseret erstatning (60%) kr. 14,00 13,87 14,04 kr. 13,00 kr. 12,00 kr. 11,00 12,48 11,48 12,76 kr. 10,00 1,97 2,19 2,41 2,70 2,85
Der er forskel på, hvor meget du må give for Skummetmælkspulver hvad enten du har jersey eller stor race Husk at mælkeerstatning aldrig bliver det samme som sødmælk (Har i hørt om et pattedyr hvis afkom ikke tåler moderens mælk) Hvilken værdi har den mælk du malker fra?
Anvend aldrig vallebaserede løsninger de første 3-4 uger af kalvens liv! Udnyttelse falder til 70%
Husk de nye FEN Den nye FEN beregnes på baggrund af fodermidlernes nettoenergiindhold ved 20 kg. tørstof (Nel20) Foderenheder beregnes ud fra følgende formel Foderenheder pr. kg tørstof = Nel20 i fodermidlet 7,43 MJ
Ændret vurdering af fodermilder De tungtfordøjelige fodermidler vurderes bedre mens de letfordøjelige vurderes lavere Norfor modellen er mere dynamisk Eks roer,
Hvad må jeg betale pr. FEN for energifoder? Fodermiddel Kr./kg Kr./Fe Kr./FEN Vårbyg 1,10 1,17 1,33 Hvede 1,25 1,23 1,40 Roemelasse 1,30 1,77 1,92 HP Pulp 0,31 1,22 (10 % svind) 1,31 (10 % svind) Roepiller 1,25 1,51 1,79 Rug NaOH(75%) 1,20 1,35 1,74 Hvede NaOH(75%) 1,30 1,42 1,82 *Byg NaOH (75%) 1,20 1,35 2,00 Sojaskaller 1,20 1,35 2,02 *Ludet byg er dyrt!
Skal jeg selv producere sodakorn?
Skal jeg selv producere sodakorn? Pris rug 85% ts 100 kr./100kg. NaOH 5,4 kr./kg. Sodarug 75% TS 99,5 kr. /100 kg. Prisniveau foderstof 130 kr./kg. Ved 160 køer med 2kg./ko pr. dag skal der produceres ca. 7.500kg. hver 3. uge Opnåelig timeløn - (1 times arbejde) Ca. 2.350kr. + slid og dieselforbrug
Mineraler Mineraler er blevet billigere Type 1 mineraler kan handles helt ned til 3kr./kg.
Foderstrategi i relation til holdopdeling
Kurser/møder vinteren 2016 DMS Plus til målstyring 19. januar 2016 Sunde køer dør ikke 3. februar 2016 Fremstillingspris på mælk, foder og opdræt 23. februar 2016
Tak for i aften