Den gode og autentiske lærer Af Per Fibæk Laursen, professor Man kan som lærer være god i to henseender, etisk og teknisk. I begge henseender drejer det sig om at praktisere nogle fundamentale kvaliteter, ikke om bestemte metoder. At være etisk god vil sige, at man gør det godt i moralsk henseende og praktiserer almindelige moralske regler i sit arbejde. Teknisk god vil sige, at man lærer eleverne en masse. Lad os indledningsvis se lidt nærmere på de to former for godhed. At være etisk god vil først og fremmest sige, at man er moralsk i sin omgang med eleverne. At ville elevernes bedste er det første bud i lærerens etik. Læreren skal først og fremmest have elevernes langsigtede bedste for øje, og hun skal ikke nødvendigvis føje dem i deres øjeblikkelige lyster og behov. Men det er ikke nok at stræbe efter deres langsigtede bedste, man skal også behandle dem moralsk forsvarligt her og nu. I gamle dage kunne lærere og andre voksne slå på børn og ledsage tæskene med forsikringer til barnet om, at det er for din egen skyld. Det finder vi i dag umoralsk. Dels fordi det langsigtede bedste ikke retfærdiggør anvendelsen af umoralske midler her og nu. Dels fordi man ikke kan opdrage børn til at respektere moralske principper som fx at afstå fra vold, hvis man ikke selv praktiserer dem. Man kan som elev vanskeligt lære at praktisere af nogen, som ikke selv praktiserer. Man lærer ikke meget af undervisningen hos en idrætslærer, der med sin påklædning, krop og kropssprog signalerer, at idræt ikke er noget, hun selv dyrker, men bare noget hun underviser i. At være teknisk god som lærer er at være i stand til at få sine elever til at lære meget. I modsætning til spørgsmålet om at være god i etisk forstand er dette grundigt undersøgt i empirisk forskning, og forskningen viser entydigt, at gode lærere ikke er præget af bestemte metoder eller undervisningsformer. Det, som gør deres undervisning effektiv, er nogle mere fundamentale kvaliteter, der går på tværs af metoder og former. Disse kvaliteter handler bl.a. om klar struktur i undervisningen, feedback til eleverne, en læringsorienteret dialog og et godt 53
At være etisk god vil først og fremmest sige, at man er moralsk i sin omgang med eleverne. Per Fibæk Laursen er professor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole 54 klima i klassen (Meyer 2005, Hattie 2009). Effektiv undervisning har ikke en bestemt form. Den kan se ud på mange forskellige måder, men er præget af nogle grundlæggende kvaliteter, som mestres af den gode lærer. Kvaliteterne drejer sig både om lærerens forhold til indholdet i undervisningen, fx klar struktur i undervisning. Og om lærerens forhold til eleverne, fx at lærerens dialog med eleverne drejer sig om at bibringe eleverne forståelse. Godhed i etisk og i teknisk henseende har en fælles pointe: Det handler ikke om bestemte teknikker eller metoder eller om en bestemt adfærd hos lærere. Det handler om nogle mere fundamentale kvaliteter, som sætter læreren i stand til at praktisere moralske værdier i sit arbejde og at være troværdig i sine relationer både til eleverne og til indholdet i undervisningen. Autenticitet: Indbegrebet af lærerkvalitet At undervise er at søge at få elever til at lære noget, som de ellers ikke ville have lært eller have lært dårligere eller langsommere. At få mennesker til at gøre noget, som de ellers ikke ville have gjort, er at udøve magt. Undervisning er en form for magtudøvelse, men det drejer sig om magt af en særlig form. Undervisningsmæssig magt virker nemlig kun, hvis den accepteres af eleverne. Hvis eleverne har besluttet sig for ikke at ville lære noget, er det meget vanskeligt for læreren at stille noget op. Vellykket undervisning er afhængig af, at læreren er i stand til at overbevise eleverne om, at dette her er værd at lære. Det kræver nogle personlige kvaliteter, som man kan sammenfatte i begrebet autenticitet. Autenticitet betyder ægthed som når vi f.eks. taler om autentiske kunstværker eller antikviteter i modsætning til kopier. Det ligger også i autenticitetsbegrebet at være selvberoende eller selvkørende autos betyder selv, og et autentisk menneske handler ud fra egen overbevisning og af egen kraft. Autenticitet er et fascinerende, men også lidt farligt begreb, og det skal opfattes på den rigtige måde. Begrebet har været udsat for en del kritik, der bl.a. har hævdet, at begrebet er tomt, og at det betegner en postuleret indre holdning, hvis ydre manifestation er ukendt. Dyrkelse af autenticitet kan udarte til maner og selviscenesættelse. Den canadiske filosof Charles Taylor har imidlertid leveret en interessant analyse af begrebet i bogen om autenticitetens etik (Taylor 1991), og denne analyse rammes ikke af ovennævnte kritik. Taylor lægger vægt på, at autenticitet indebærer, at man har en personlig intention, og at man selv har valgt den. Det er i overensstemmelse med den almindelige brug af autenticitetsbegrebet, at det betegner noget, der kommer indefra, som man siger. Noget der er et ægte udtryk for personen. Særligt ved Charles Taylors analyse er, at han tilføjer, at autenticitet også indebærer, at man vil noget af gode grunde. Man bliver ikke et autentisk
At være teknisk god som lærer er at være i stand til at få sine elever til at lære meget. menneske blot ved at tillægge sig en eller anden særhed, fx ved at farve sit hår grønt. Vi betragter kun en handling som udtryk for autenticitet, hvis den er værdifuld set i forhold til vore almindelige etiske og kulturelle værdier eller med andre ord til en betydningshorisont, som Taylor siger. Dermed fjerner han den tomhed og tilskyndelse til selviscenesættelse, der kunne ligge i det eksistentialistiske begreb om autenticitet. Taylor sammenfatter selv sit begreb om autenticitet i fem punkter: Autenticitet drejer sig om at skabe eller konstruere et eller andet, med en vis originalitet, der bryder med regler eller konventioner, og som har forbindelse med vore betydningshorisonter, og endelig at den autentiske person har en selvidentitet udviklet i dialog med andre mennesker og med vores kultur. Lærere af kød og blod Jeg lavede or nogle år siden en undersøgelse af 30 folkeskolelærere, som alle havde ry for at være dygtige og personligt gennemslagskraftige lærere (Laursen 2004). De blev udpeget af seminarielærere, konsulenter, skoleledere og andre, som kender mange lærere. Jeg havde bedt dem pege på lærere med stærke og modne personligheder og med et højt niveau af personlige kompetencer i mangel af bedre begreber! Jeg fandt syv kvaliteter hos disse lærere: de har en personlig intention de inkarnerer deres budskab de viser respekt for eleverne som medmennesker de arbejder i en gunstig ramme de samarbejder intensivt med kolleger de kan til en vis grad hvad de vil de tager vare på deres egen personligprofessionelle udvikling. Overensstemmelse med egne værdier Autenticitet er at være ægte, men også ægthed er naturligvis et vanskeligt begreb, og mange vil i dag være skeptiske overfor det. De vil indvende, at vi er forskellige i forskellige kontekster og gennemsyret af vore relationer og af de miljøer, vi er en del af. Og, vil man videre indvende, det giver ingen mening at spørge, hvilke af vore forskellige måder at agere på der er ægte, og hvilke der er uægte. Det gør det efter min mening alligevel, nemlig hvis vi opfatter ægthed som dette at handle i overensstemmelse med egne værdier. Lad os tage et eksempel på, at autenticitet i professionelt arbejde drejer sig om overensstemmelse med egne værdier og om udvikling af nye handlemuligheder: 55
Autenticitet betyder ægthed som autentiske kunstværker eller antikviteter i modsætning til kopier. 56 En lærerstuderende i praktik beretter, at hun har oplevet, at hun i sin undervisning i praktiktiden var mere skrap, end hun ønskede og havde forventet, at hun ville være (Nielsen, 2003, p.53). Hun havde på forhånd et billede af sig selv som en underviser, der ville trives godt med en mere fri og lidt kaotisk stemning i klasseværelset. Men hun har altså til sin egen overraskelse opdaget, at hun har været mere skrap og mere insisterende på ro, end hvad der egentlig svarer til hendes idealer. Hun lider med andre ord af en spaltning i sin lærerrolle: På den ene side har hun idealer om frihed, åbenhed og frugtbart kaos, på den anden side har hun en adfærd i klassen, hvor hun er styrende og kontrollerende for at minimere uroen. Hun er godt selv klar over konflikten og opmærksom på, at hun skal arbejde med den. Harmoni mellem praksis og ideal Man kan forestille sig to forskellige måder, hun kan udvikle sig på som lærer i fremtiden. Den ene mulighed er, at konflikten forbliver uløst, og at hun bliver ved med at være spaltet i to dele. Den ene del af hende er en praktisk del, som manifesterer sig i klasseværelset, og her er hun skrap og kontrollerende med ringe tolerance over for uro og uorden. Den anden del hører hjemme på idealplanet, hvor hun hylder pædagogiske ideer om åbenhed, frihed og frugtbart kaos. Den anden mulighed er, at det lykkes for hende at løse konflikten, således at der bliver harmoni mellem hendes pædagogiske praksis og hendes idealer. Måske modificerer hun begge dele, således at hun bliver mindre styrende og kontrollerende i klassen, samtidig med, at hendes principper om den antiautoritære lærer i det frugtbare kaos bliver mindre idealistiske. Den anden mulighed er heldigvis den mest sandsynlige, fordi hun allerede som studerende er opmærksom på konflikten og indstillet på at arbejde med den. På trods af alle betænkelighederne ved ægthedsbegrebet synes jeg, at det giver god mening at sige, at hvis det lykkes denne vordende lærer at hele spaltningen mellem idealer og praksis, bliver hun mere ægte, mere autentisk som lærer, end hvis spaltningen bliver permanent. Jeg er også overbevist om, at der i hvert fald er tre positive følger, hvis konflikten bliver løst, frem for at spaltningen bliver permanent. Jeg kan ikke bevise disse påstande. Men de forekommer mig sandsynlige: For det første får hun en bedre relation til eleverne, hvis hendes konflikt bliver løst. Hvis en lærer i klassen opfører sig modsat sine idealer, tror jeg, eleverne vil kunne registrere det. De bliver måske ikke bevidste om det, men mennesker har en fintmærkende evne til at registrere dobbeltheder eller falskheder hos andre mennesker. For det andet får læreren et mindre belastende og mindre stressende arbejdsliv som lærer, hvis det lykkes hende at hele konflikten mellem ideal og adfærd. En spaltning er belastende, og den kan give anledning til selvbebrejdelser og manglende trivsel i arbejdet. For det tredje bliver resultatet af en mere belastet lærer og nogle mere skeptiske elever efter al sandsynlighed, at eleverne lærer mindre, end de ville have gjort hvis læreren havde været mere afslappet, og hvis eleverne havde været mere accepterende over for hendes undervisning og klasseledelse. Troværdighed Det centrale i professionelt arbejde som undervisning er nogle enkle og basale kvaliteter. Undervisning er god, hvis den er præget af kvaliteter som klar struktur, dialog og positiv atmosfære i relationen til eleverne, mening og helhed i indholdet og positive forventninger til eleverne. Det er ikke modebølgernes raffinerede systemer med avancerede navne og nye metoder,
Undervisning er god, hvis den er præget af kvaliteter som klar struktur, dialog og positiv atmosfære i relationen til eleverne. der skaber kvalitet. Det er i stedet de professionelles evner til i praksis at realisere nogle klassiske kvaliteter. Det som skaber en god lærer er nogle grundlæggende kompetencer som evne til at skabe relationer til eleverne, at kunne lede en klasse og at have en indsigt i sit fags didaktik. Man bliver en dygtig professionel ved at træne kompetencen til at realisere sådanne basale kvaliteter. Og man er en dygtig professionel, når kvaliteterne er en integreret del af ens person og et kropsliggjort aspekt af ens professionelle færdigheder. At have et højt færdighedsniveau og at være i overensstemmelse med sine egne værdier giver en kropslig afslappethed og spontanitet i arbejdet. Og det opleves af omverdenen som troværdighed, autenticitet og ægthed. Hvis person og professionel rolle bliver integreret til en helhed, får vi ægte engagement og personlighed i det professionelle arbejde, og vi undgår det følelsesmæssige arbejdes trættende kunstige facade. Referencer Hattie, J. ( 2009): Visible Learning. A Synthesis of over 800 Meta-Analyses Relating to Achievement. London & New York: Routledge Laursen, P. Fibæk (2004): Den autentiske lærer. København: Gyldendal Meyer, H. (2005): Hvad er god undervisning? København: Gyldendal Nielsen, B. (2003): Praktik i læreruddannelsen. København: N. Zahles Seminarium Taylor, C. (2002): Modernitetens ubehag autenticitetens etik. Århus: Philosophia 57