Fysioterapi virker Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni Skizofreni kan føre til forstyrrede kropslige oplevelser og forandringer i åndedræt, muskulær spænding og kan føre til øget risiko for diabetes og hjerte-kar-sygdom. Fysioterapeuter har specifikke kompetencer til at udrede og behandle de mange og komplekse kropslige problemstillinger, som ses hos mennesker med skizofreni.
Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni Skizofreni er en af de mest alvorlige psykiske sygdomme og er kendetegnet ved forstyrrelser i tænkning, perception og affekt. Blandt de hyppigste symptomer er hallucinationer, vrangforestillinger og tankeforstyrrelser, nedsat energi, manglende initiativ og engagement, affladning af følelseslivet og tendens til at isolere sig fra omverdenen 1. Sygdommen debuterer tidligt i voksenlivet, og debutalderen er mellem 18-25 år for mænd og 3-4 år senere for kvinder. Skizofreni kan have et stærkt varierende forløb, idet omkring 25-30 % oplever fuld remission af deres symptomer, 50 % har tilbagevendende symptomer og 20-25 % har kroniske symptomer 2. De kropslige problemstillinger hos mennesker med skizofreni er ofte komplekse med samtidig forekomst af somatisk sygdom, forstyrrelser i kropsoplevelsen og forandringer i muskulær spænding, åndedræt og bevægefunktion 1. Med baggrund i de ofte
komplekse kropslige problemstillinger vil fysioterapi til mennesker med skizofreni ofte omfatte både kropsterapi, superviseret fysisk aktivitet og somatisk genoptræning og rehabilitering. EFFEKT AF KROPSTERAPI Begrebet kropsterapi anvendes her som en samlet betegnelse for fysioterapeutiske interventioner, der retter sig mod behandling af de spor og symptomer, som psykisk sygdom sætter i kroppen 3. I relation til mennesker med skizofreni omfatter dette bl.a. behandling af forstyrrede kropslige oplevelser, nedsat kropsbevidsthed og angst 1. En del mennesker med skizofreni oplever forandringer i kropsoplevelsen. Dette kan både omfatte forstyrrede kropslige oplevelser som eksempelvis sansemæssige og motoriske forstyrrelser, oplevelser af at gå kropsligt i opløsning, at have kropslige vrangforestillinger eller et ændret kropsbillede 4,5. Erfaringer fra psykiatrisk fysioterapi er, at sådanne oplevelser ofte er meget pinefulde og angstprovokerende for den enkelte patient. Samlet kan de forandrede kropsoplevelser medvirke til, at den enkelte patient bliver i tvivl om sin egen identitet, herunder egen fysisk formåen samt have vanskeligere ved at forstå og fortolke vanlige kropslige oplevelser. Ofte vil psykoedukation, hvor fysioterapeuten formidler viden om sammenhænge mellem krop og psyke og om kroppens anatomi og fysiologi, indgå i den kropsterapeutiske behandling. Der savnes evidens, men klinisk erfaring viser, at taktil eller proprioceptiv sansestimulering, kan være med til at normalisere kropsoplevelsen og mindske forstyrrede kropslige oplevelser. I valg af angstdæmpende metoder skal fysioterapeuten være opmærksom på, om dette kan fremkalde psykotiske oplevelser. For nogle kan samtidig sansestimulering eksempelvis i form af afgrænsende massage være med til at dæmpe uro og angst, for andre er let afspænding mere anvendeligt. Undersøgelser tyder på, at de specifikke fysioterapeutiske metoder i Basic Body Awareness Therapy (BBAT) er effektive i forhold til at dæmpe angst, bedre kropsbevidsthed og normalisere kropsoplevelsen 6,7. Dette er ofte afgørende i forhold til at bedre funktionsniveau, herunder at øge det fysiske aktivitetsniveau. EFFEKT AF SUPERVISERET FYSISK AKTIVITET Mange mennesker med skizofreni har et lavt fysisk aktivitetsniveau med deraf følgende nedsat fysisk formåen, muskelstyrke
I Danmark er der årligt 3.500 nye tilfælde af skizofreni, og 43.000 personer lever med skizofreni. Personer med skizofreni har årligt 260.000 flere besøg hos alment praktiserende læge. Hvert år koster skizofreni 2.610 mio. kr. i behandling og pleje og 5.650 mio. kr. på grund af tabt produktion 23.
og kondition 8,9. Fysisk inaktivitet er en væsentlig risikofaktor for hjerte-kar-sygdom, type 2-diabetes og andre somatiske sygdomme, og bidrager således væsentlig til den øgede forekomst af somatisk sygdom og overdødelighed hos mennesker med skizofreni 10. Det lave fysiske aktivitetsniveau skyldes bl.a. manglende initiativ, motivation og nedsat energi, samtidig somatisk sygdom, angst, nedsat kropsbevidsthed, og social isolation 11-13. Herudover kan den beroligende (sederende) effekt af antipsykotisk behandling være en yderligere barriere for at være fysisk aktiv 14. Der er i dag øget fokus på overdødelighed hos mennesker med psykisk sygdom. I det sidste årti har omfattende forskning dokumenteret signifikant højere forekomst af metabolisk syndrom hos mennesker med skizofreni sammenlignet med baggrundsbefolkningen 15,16. Mennesker med skizofreni har således en betydelig højere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes end raske 17. Både bivirkninger af antipsykotisk medicin, bl.a. i form af vægtøgning, samt usund livsstil, særligt fysisk inaktivitet og lav fysisk kondition er væsentlige årsager til udvikling af metabolisk syndrom hos mennesker med skizofreni 9,18-20. Forskning beskriver følgende årsager til den øgede dødelighed hos mennesker med skizofreni 21 : Usund livsstil, omfattende fysisk inaktivitet, tobak, usund kost og alkohol Bivirkninger fra antipsykotisk behandling Insufficient diagnostik og behandling af somatisk sygdom Højere risiko for selvmord og ulykker. Der er god evidens for, at fysisk aktivitet er effektiv i behandling af en række somatiske sygdomme 10 ; at øge det fysiske aktivitetsniveau hos patienter med skizofreni er derfor et indlysende fysioterapeutisk fokusområde 20. Ud over at være effektiv i forebyggelse og behandling af somatisk sygdom er fysisk aktivitet også et vigtigt fysioterapeutisk redskab i forhold til at bedre kropsoplevelse, øge energi og mindske social isolation 22. Fysioterapeuter har ud over en grundlæggende viden om træningslære tillige specifik viden om psykopatologi, og om hvordan psykisk sygdom viser sig i kroppen, eksempelvis i form af ændret muskulær spænding, påvirket respiration, ændret bevægefunktion og påvirket psykomotorik 3. Fysioterapeuter har kompetencer til at motivere til øget fysisk aktivitetsniveau hos mennesker med skizofreni. I superviseret fysisk aktivitet tilrettelægges konkrete
fysiske aktiviteter netop på en måde, så der tages højde for de komplekse kropslige og mentale problemstillinger, som den enkelte patient kan have. EFFEKT AF SOMATISK GENOPTRÆNING OG REHABILITERING I såvel fysioterapeutisk udredning som behandling er det afgørende ikke at overse specifikke somatiske problemstillinger, som eksempelvis muskuloskeletale symptomer, frakturer eller neurologiske sygdomme. I tilrettelæggelsen af den somatiske genoptræning og behandling er det afgørende, at fysioterapeuten både tager hensyn til evt. forstyrrelser i kropsoplevelse eller kropsopfattelse samt evt. manglende egenomsorg og evne til at tage vare på egen krop. Der vil ofte være behov for at inddrage kropsterapeutiske metoder for at opnå effekt i forhold til bedring af fysisk funktion. Mennesker med skizofreni har 2-3 gange forøget forekomst af diabetes og hjerte-kar-sygdom i forhold til raske 24. Superviseret fysisk aktivitet er effektiv i forhold til at forebygge og behandle type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme hos mennesker med skizofreni 10,25. Fysioterapeutisk kropsterapi medvirker til at mindske angst og styrke jeg-identitet hos mennesker med skizofreni 6,7.
KONKLUSION Fysioterapeuter har specifikke kompetencer til at udrede og behandle de mange og komplekse kropslige problemstillinger, som mennesker med skizofreni har. Derfor kan fysioterapi med fordel indgå i den tværfaglige behandling af mennesker med skizofreni. Den fysioterapeutiske indsats omhandler superviseret fysisk aktivitet med henblik på at forebygge og behandle somatiske sygdom samt bidrage til at mindske overdødelighed. Desuden inddrages kropsterapi med henblik på at normalisere kropsoplevelsen, bedre kropsbevidsthed, mindske angst og styrke patientens jeg-identitet.
DEN FULDE REFERENCELISTE TIL FAGLIG STATUS FYSIOTERAPI TIL BEHANDLING AF MENNESKER MED SKIZOFRENI af fysioterapeut, ph.d. Lene Nyboe. 1. L Nyboe BH, ed. Lærebog i psykiatri for ergoterapeuter og fysioterapeuter. 1.th ed. København: Munksgaards Forlag; 2009. 2. Nordentoft M, Ahlstand L, Christensen A, et al. Referenceprogram for skizofreni. København: Sundhedsstyrelsen; 2004. 3. Jørgensen P, ed. Psykiske sygdomme og kroppen. Kap. 4 1.udgave ed. København: Munksgaard Danmark; 2011. 4. Stanghellini G, Ballerini M, Blasi S, et al. The bodily self: A qualitative study of abnormal bodily phenomena in persons with schizophrenia.compr Psychiatry. 2014;55(7):1703-1711. doi: 10.1016/j.comppsych. 2014.06.013. 5. Stanghellini G. Embodiment and schizophrenia. World Psychiatry. 2009;8(1):56-59. 6. Roxendal G. Body awareness therapy and the body awareness scale, treatment and evaluation in psychiatric physiotherapy. Kaallerud: Kompendietryckeriet; 1985. 7. Hedlund L, Gyllensten AL. The experiences of basic body awareness therapy in patients with schizophrenia. J Bodyw Mov Ther. 2010;14(3):245-254. doi: 10.1016/j.jbmt.2009.03.002. 8. Vancampfort D, Probst M, Scheewe T, et al. Relationships between physical fitness, physical activity, smoking and metabolic and men-
tal health parameters in people with schizophrenia. Psychiatry Res. 2013;207(1 2):25-32. doi: dx.doi.org/10.1016/j.psychres.2012.09.026. 9. Nyboe L, Vestergaard CH, Moeller MK, Lund H, Videbech P. Metabolic syndrome and aerobic fitness in patients with first-episode schizophrenia, including a 1-year follow-up. Schizophr Res. 2015;168(1-2):381-387. doi: 10.1016/j.schres.2015.07.053 [doi]. 10. Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling. 2011. 11. Soundy A, Stubbs B, Probst M, Hemmings L, Vancampfort D. Barriers to and facilitators of physical activity among persons with schizophrenia: A survey of physical therapists. PS. 2014;65(5):693-696. dx.doi.org/10.1176/appi.ps.201300276. doi: 10.1176/appi.ps.201300276. 12. Vancampfort D, De Hert M, Stubbs B, et al. Negative symptoms are associated with lower autonomous motivation towards physical activity in people with schizophrenia. Compr Psychiatry. 2015;56:128-132. 13. Vancampfort D, Knapen J, Probst M, Scheewe T, Remans S, De Hert M. A systematic review of correlates of physical activity in patients with schizophrenia. Acta Psychiatr Scand. 2012;125(5):352-362. 14. Bassilios B, Judd F, Pattison P. Why don t people diagnosed with schizophrenia spectrum disorders (SSDs) get enough exercise? Australas Psychiatry. 2013. doi: 10.1177/1039856213510575.
15. Vancampfort D, Wampers M, Mitchell AJ, et al. A meta-analysis of cardio-metabolic abnormalities in drug naive, first-episode and multiepisode patients with schizophrenia versus general population controls. World Psychiatry. 2013;12(3):240-250. doi: 10.1002/wps.20069 16. Mitchell AJ, Vancampfort D, De Herdt A, Yu W, De Hert M. Is the prevalence of metabolic syndrome and metabolic abnormalities increased in early schizophrenia? A comparative meta-analysis of first episode, untreated and treated patients. Schizophr Bull. 2013;39(2):295-305. doi: 10.1093/schbul/sbs082 17. De Hert M, Dekker JM, Wood D, Kahl KG, Holt RI, Moller HJ. Cardiovascular disease and diabetes in people with severe mental illness position statement from the european psychiatric association (EPA), supported by the european association for the study of diabetes (EASD) and the european society of cardiology (ESC). Eur Psychiatry. 2009;24(6):412-424. 18. De Hert M, Vancampfort D, Correll CU, et al. Guidelines for screening and monitoring of cardiometabolic risk in schizophrenia: Systematic evaluation. Br J Psychiatry. 2011;199(2):99-105. 19. Huang Y, Liu X. Leisure-time physical activity and the risk of metabolic syndrome: Meta-analysis. Eur J Med Res. 2014;19:22-783X-19-22. doi: 10.1186/2047-783X-19-22. 20. Vancampfort D, De Hert M, Skjerven LH, et al. International orga-
nization of physical therapy in mental health consensus on physical activity within multidisciplinary rehabilitation programmes for minimising cardio-metabolic risk in patients with schizophrenia. Disabil Rehabil. 2012;34(1):1-12. doi: 10.3109/09638288.2011.587090. 21. Laursen TM, Nordentoft M, Mortensen PB. Excess early mortality in schizophrenia. Annu Rev Clin Psychol. 2014;10:425-448. doi: 10.1146/ annurev-clinpsy-032813-153657. 22. Moltke A. Kroppens ambivalens. Copenhagen: Frydenlund; 2010. 23. Sundhedsstyrelsen. Sygdomsbyrden i danmark- sygdomme. 2015. 24. De Hert M, Correll CU, Bobes J, et al. Physical illness in patients with severe mental disorders. I. prevalence, impact of medications and disparities in health care. World Psychiatry. 2011;10(1):52-77. 25. Vancampfort D, Stubbs B, Ward PB, Teasdale S, Rosenbaum S. Why moving more should be promoted for severe mental illness. Lancet Psychiatry. 2015;2(4):295-0366(15)00099-1. Epub 2015 Mar 31. doi: 10.1016/S2215-0366(15)00099-1.
Fysioterapi virker Fysioterapi i behandling af patienter med knæog hofteartrose Fysioterapi virker Fysioterapi til patienter med smerter Fysioterapi virker Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes Træning er en vigtig del af behandlingen af patienter med hofte- og knæartrose og har en moderat effekt på smerter og funktionsevnenedsættelse. Træningen bør fokusere på forbedring af den aerobe kapacitet eller styrken i lårmusklen. Øvelsesprogrammet bør være superviseret, udføres tre gange om ugen og bestå af mindst 12 sessioner. Fysisk træning sænker blodsukkerniveauet og kan reducere behovet for antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes. Træningen bør forestås af fysioterapeuter, da der ud over diabetiske symptomer skal håndteres muskuloskeletale problemer, neuropati, hjerte- og lungesygdomme samt overvægt. Fysioterapi er en central del af den tværprofessionelle rehabilitering af de fleste patienter med smerter. Et optimalt forløb har fokus på vejledning, fysisk aktivering og superviseret progressiv træning, som forløber over 2-3 måneder. Fysioterapi virker Fysioterapi til motorisk usikre børn Børn med en god motorik tidligt i livet er mere fysisk aktive og fysisk aktivitet spiller en afgørende rolle i forebyggelse af overvægt og livsstilssygdomme. Fysioterapeuter har ekspertisen til at vurdere og foreslå indsatser, der kan styrke børns motorik. Fysioterapi virker Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni Skizofreni kan føre til forstyrrede kropslige oplevelser og forandringer i åndedræt, muskulær spænding og kan føre til øget risiko for diabetes og hjerte-kar-sygdom. Fysioterapeuter har specifikke kompetencer til at udrede og behandle de mange og komplekse kropslige problemstillinger, som ses hos mennesker med skizofreni. FAGLIG STATUS Danske Fysioterapeuter har publiceret en række faglige statusser inden for blandt andet artrose, smerter, børn og type-2 diabetes. Dem finder du på fysio.dk/fagligstatus Danske Fysioterapeut har bedt en række eksperter udarbejde en kort opsummering af den nyeste viden inden for et specifikt område af fysioterapi. Denne opsummering af fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni er udarbejdet i 2015 af fysioterapeut, ph.d. Lene Nyboe.