Aftagerundersøgelse Pædagoguddannelsen 2016
Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, studentermedhjælper University College Sjælland Kvalitet Slagelsevej 7 4180 Sorø
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Opsummering af undersøgelsens resultater... 5 3. Kort om aftagerne i undersøgelsen... 6 4. Overordnet relevans af de nyuddannedes kompetencer... 7 5. Kompetencer - vigtighed og de nyuddannedes niveau... 8 6. De vigtigste kompetencer i dag og om 5 år... 12 7. Aftagernes praksis ved ansættelse af nyuddannede... 15 8. Aftagernes behov for efter- og videreuddannelse... 17 9. Øvrige kommentarer... 19 Bilag 1: Metode og datagrundlag... 20 3/21
1. Indledning UCSJ vil skabe fremragende uddannelser og bidrage til regional udvikling. For at kunne indfri denne ambition kræver det, at UCSJ har indsigt i omverdenens behov og forventninger til dimittenderne. Det er derfor afgørende, at UCSJ har en god kontakt til de aftagere, der ansætter dimittenderne. Aftagerundersøgelsen er et ud af flere redskaber til at sikre denne kontakt. Aftagerundersøgelsen for pædagoguddannelsen giver indblik i aftagernes vurderinger af de nyuddannede, og formålet med undersøgelsen er i den forlængelse at bidrage med at sikre høj kvalitet og relevans i pædagoguddannelsen hos UCSJ. Samtidig medvirker aftagerundersøgelsen til at sikre og dokumentere, at UCSJ opfylder kriterierne for institutionsakkreditering og dermed fortsat lever op til at bibeholde status som positivt institutionsakkrediteret institution. De centrale temaer i aftagerundersøgelsen er: Overordnet relevans af dimittendernes kompetencer i forhold til de arbejdsopgaver, de varetager Dimittendernes uddannelsesspecifikke kompetencer set i forhold til vigtighed og niveau Dimittendernes øvrige kompetencer set i forhold til vigtighed og niveau De vigtigste kompetencer i dag og om 5 år Aftagernes praksis ved ansættelse af dimittenderne Aftagernes vurdering af behov for efter- og videreuddannelse. Resultaterne fra aftagerundersøgelsen danner sammen med en række andre undersøgelsesresultater baggrund for iværksættelse af nye og justerende indsatser for uddannelsesforbedring på pædagoguddannelsen. I nærværende rapport præsenteres de uddannelsesspecifikke analyseresultater af aftagerundersøgelsen. Ud over denne rapport er der udarbejdet en rapport for den tværgående aftagerundersøgelse. Den tværgående aftagerundersøgelses rapport kan findes på UCSJ s hjemmeside www.ucsj.dk. Aftagerundersøgelsen havde ikke været mulig uden hjælp fra UCSJ s aftagere. En stor tak til alle de aftagere, der medvirkede i udviklingen af undersøgelsen og alle de aftagere, der besvarede undersøgelsens spørgeskema. Datagrundlag for undersøgelsen Aftagerundersøgelsen er baseret på en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt aftagere, hvor en aftager i undersøgelsen er defineret som en person, der er den nærmeste leder for en eller flere nyuddannede, der er dimitteret fra UCSJ inden for de seneste to år. I 2016 er aftagerundersøgelsen for pædagoguddannelsen gennemført i perioden november december 2016. Der indgår i alt 125 aftagere i undersøgelsen, som tilsammen er nærmeste ledere for 210 nyuddannede, der er dimitteret i perioden efterår/vinter 2014 efterår/vinter 2016. Det estimeres, at aftagerne har vurderet ca. 18 % af det samlede antal dimittender i denne periode. I denne rapport medtages både helt og delvist gennemførte besvarelser, hvorfor antallet af respondenter i de enkelte spørgsmål kan variere ud over de variationer, der skyldes at ved ikke - besvarelser er udeladt. I den udstrækning datagrundlaget har muliggjort det, er der foretaget uddybende analyser af relevante temaer i undersøgelsen med henblik på påvisning af statistisk signifikante forskelle mellem undergrupper dannet ud fra baggrundsvariable i undersøgelsen. I de tilfælde, hvor der er fundet sådanne forskelle, vil de være præsenteret i rapporten. Det metodiske grundlag for undersøgelsen gennemgås mere detaljeret i bilag 1. 4/21
2. Opsummering af undersøgelsens resultater Dette afsnit indeholder en kort opsummering af hovedresultaterne fra aftagerundersøgelsen. Relevansen af de nyuddannedes kompetencer Lidt over halvdelen af aftagerne (i alt 52 %) mener, at de nyuddannedes kompetencer i meget høj grad eller i høj grad lever op til arbejdspladsernes behov. Derudover mener 44 %, at de nyuddannedes kompetencer i nogen grad lever op til arbejdspladsernes behov, mens i alt 5 % vurderer, at de nyuddannedes kompetencer i mindre grad eller slet ikke lever op til behovet. De uddannelsesspecifikke kompetencers vigtighed og niveau Størstedelen af aftagerne vurderer, at de 7 udvalgte kompetencer fra studieordningen enten i meget høj grad eller i høj grad er vigtige for, at nyuddannede pædagoger kan løse deres arbejdsopgaver. Samtidig vurderer størstedelen af aftagerne, at de nyuddannedes niveau enten er højt eller middel inden for de samme 7 kompetencer fra studieordningen. Overordnet set er det på den baggrund vurderingen, at der er en forholdsvis god sammenhæng mellem vigtigheden af kompetencerne og de nyuddannedes niveau om end aftagerne generelt vurderer vigtigheden af kompetencerne lidt højere end niveauet. De øvrige kompetencers vigtighed og niveau Hovedparten af aftagerne vurderer alle de 10 øvrige kompetencer som enten i meget høj grad eller i høj grad vigtige for, at nyuddannede pædagoger kan løse deres arbejdsopgaver. Samtidig vurderer størstedelen af aftagerne, at de nyuddannedes niveau enten er højt eller middel inden for de samme 10 kompetencer. På den baggrund er det vurderingen, at der er en forholdsvis god sammenhæng mellem vigtigheden af kompetencerne og de nyuddannedes niveau, selvom aftagerne gennemgående vurderer vigtigheden af kompetencerne lidt højere end niveauet. De vigtigste kompetencer i dag og om fem år Aftagerne vurderer, at de vigtigste grundlæggende kompetencer for nyuddannede pædagoger i dag er relationelle kompetencer. Aftagerne skønner desuden, at også om fem år er der især et særligt behov for, at pædagoger har relationelle kompetencer. Praksis ved ansættelse af nyuddannede Godt halvdelen af aftagerne vurderer, at der er behov for at iværksætte aktiviteter for at integrere nyuddannede pædagoger på deres arbejdsplads. De hyppigst benyttede aktiviteter ved ansættelse af nyuddannede pædagoger er en statussamtale inden for de første tre måneder samt løbende feedback. Behov for efter- og videreuddannelse 90 % af aftagerne vurderer, at en eller flere af deres medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse. Aftagerne vurderer primært, at de pågældende medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse inden for det pædagogiske område. 5/21
3. Kort om aftagerne i undersøgelsen Undersøgelsen er baseret på svar fra 125 aftagere, som tilsammen er nærmeste ledere for 210 nyuddannede pædagoger, der er dimitteret fra UCSJ i perioden efterår/vinter 2014 efterår/vinter 2016. De 125 aftagere er primært ansat på kommunale arbejdspladser. Figur 1: Hvor er du ansat? (n=125) 9% 1% 3% 3% Statslig arbejdsplads Regional arbejdsplads Kommunal arbejdsplads Privat arbejdsplads Fag- eller interesseorganisation Andet 84% Som det fremgår af figur 1, er størstedelen af aftagerne i undersøgelsen ansat på kommunale arbejdspladser (84 %). Derudover er 9 % ansat på private arbejdspladser, 6 % er ligeligt fordelt på regionale arbejdspladser og andet, mens den sidste ene procent er ansat i fag- eller interesseorganisationer. Aftagerne i undersøgelsen arbejder desuden primært inden for daginstitutionsområdet, jf. figur 2. Figur 2: Inden for hvilket arbejdsområde er du ansat? (n=125) 20% 1% 5% 52% 22% Daginstitutionsområdet Socialpædagogiske område Andet Skole- og fritidsområdet Social- og specialpædagogiske område Figur 2 viser, at lidt over halvdelen af aftagerne er ansat inden for daginstitutionsområdet (52 %), mens 22 % er ansat inden for skole- og fritidsområdet og 20 % er ansat inden for det social- og specialpædagogiske område. Derudover er en mindre andel (5 %) ansat inden for det socialpædagogiske område, og 1 % angiver at arbejde med andet. 6/21
4. Overordnet relevans af de nyuddannedes kompetencer Et af aftagerundersøgelsens væsentligste formål er at undersøge, i hvilken grad aftagerne vurderer, at de nyuddannedes kompetencer er relevante. Aftagerne er i spørgeskemaet blev bedt om at vurdere, i hvilken grad de nyuddannedes kompetencer overordnet lever op til arbejdspladsens behov. Figur 3: I hvilken grad lever den/de nyuddannedes kompetencer overordnet set op til arbejdspladsens behov? (n=123) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 7% 45% 44% 4% 1% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Som det vises i figur 3, vurderer lidt over halvdelen af aftagerne (52 %), at de nyuddannede pædagogers kompetencer i meget høj grad eller i høj grad lever op til arbejdspladsernes behov. Derudover ses det, at 44 % af aftagerne vurderer, at de nyuddannedes kompetencer i nogen grad lever op til arbejdspladsernes behov, mens i alt 5 % vurderer, at de nyuddannedes kompetencer i mindre grad eller slet ikke lever op til behovet. I figur 4 nedenfor er aftagernes vurdering af, i hvilken grad de nyuddannedes kompetencer lever op til arbejdspladsens behov opdelt på aftagernes arbejdsområde Figur 4: I hvilken grad lever den/de nyuddannedes kompetencer overordnet set op til arbejdspladsens behov? Opdelt på de tre største arbejdsområder 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Daginstitutionsområdet (n=64) 10% 34% 48% 8% Skole- og fritidsområdet (n=26) 4% 73% 23% Social- og specialpædagogiske område (n=25) 52% 44% 4% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Som det fremgår af figuren ovenfor, er der forholdsvis store forskelle på besvarelserne af spørgsmålet om, i hvilken grad de nyuddannedes kompetencer overordnet set op til arbejdspladsens behov afhængigt af aftagernes arbejdsområder, idet ansatte inden for skole- og fritidsområdet har den mest positive vurdering sammenlignet med de to øvrige arbejdsområder. Forskellen er statistisk signifikant (Kruskal Wallis, p-værdi 0,045). 7/21
5. Kompetencer - vigtighed og de nyuddannedes niveau Et centralt tema i undersøgelsen knyttet til relevansen af de nyuddannedes kompetencer er at undersøge aftagernes vurdering af de nyuddannedes kompetencer set i forhold til vigtighed og niveau. Såfremt der er overensstemmelse mellem vurderingen af vigtighed og niveau, er det en god indikation på, at de nyuddannede har opnået relevante kompetencer gennem deres uddannelse. Aftagerne er i spørgeskemaet blevet bedt om at vurdere henholdsvis vigtigheden af en række uddannelsesspecifikke kompetencer fra pædagoguddannelsens studieordning og niveauet inden for disse kompetencer. 1 Aftagernes svar fremgår af tabel 1 nedenfor. Tabel 1: I hvilken grad vurderer du, at nedenstående faglige kompetencer er vigtige for, at nyuddannede pædagoger kan løse deres arbejdsopgaver? / Hvordan vurderer du den/de nyuddannedes niveau i forhold til nedenstående faglige kompetencer? a) I meget høj I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke grad b) Meget højt Højt Middel Lavt Meget lavt 1. a) Vigtighed 39% 40% 19% 3% (n=119) b) Niveau 9% 43% 43% 5% 1% 2. a) Vigtighed 32% 43% 22% 3% (n=119) b) Niveau 4% 48% 41% 7% 3. a) Vigtighed 37% 41% 19% 3% (n=119) b) Niveau 10% 47% 39% 3% 4. a) Vigtighed 29% 41% 24% 6% (n=119) b) Niveau 8% 33% 46% 11% 3% 5. a) Vigtighed 45% 40% 13% 3% (n=119) b) Niveau 15% 40% 34% 10% 6. a) Vigtighed 47% 40% 13% 1% (n=119) b) Niveau 16% 50% 25% 8% 1% 7. a) Vigtighed 22% 43% 29% 6% (n=119) b) Niveau 8% 37% 37% 16% 3% 1. Agerer selvstændigt med klarhed over eget ansvarsområde i det pædagogiske arbejde 2. Identificerer selvstændigt relevante indsatser ift. brugernes behov for udvikling, læring, trivsel og/eller omsorg 3. Indgår i udviklingsunderstøttende relationer med brugerne afstemt efter brugernes behov og særlige problemstillinger 4. Dokumenterer, evaluerer og justerer pædagogiske indsatser ift. brugerne eller ift. den pædagogiske praksis 5. Indgår i samarbejde med brugere og pårørende på et etisk forsvarligt grundlag 6. Samarbejder med kollegaer og andre fagpersoner i planlægning og koordinering af opgaver 7. Forstår de organisatoriske, institutionelle og ledelsesmæssige rammer for det pædagogiske arbejde og kan agere i forhold til det Det fremgår af tabel 2, at størstedelen af aftagerne vurderer, at de 7 kompetencer fra studieordningen enten i meget høj grad eller i høj grad er vigtige for, at nyuddannede pædagoger kan 1 Uddannelsen har selv udvalgt de uddannelsesspecifikke kompetencer fra studieordningen. 8/21
løse deres arbejdsopgaver. Derudover fremgår det, at størstedelen af aftagerne vurderer, at de nyuddannedes niveau enten er højt eller middel inden for de 7 kompetencer. Dette indikerer overordnet set, at der er en forholdsvis god sammenhæng mellem vigtigheden af kompetencerne og de nyuddannedes niveau om end aftagerne generelt vurderer vigtigheden af kompetencerne lidt højere end niveauet. Ses der nærmere på vurderingen af de enkelte kompetencer i tabellen fremgår det, at den kompetence som aftagerne vurderer vigtigst for nyuddannede pædagoger er evnen til at samarbejde med kollegaer og andre fagpersoner i planlægning og koordinering af opgaver (6), idet i alt 87 % af aftagerne vurderer, at kompetencen i meget høj grad eller i høj grad er vigtig. Det er samtidigt den kompetence, hvor niveauet hos de nyuddannede pædagoger vurderes højest, idet i alt 66 % af aftagerne mener, at niveauet er meget højt eller højt. Her er der med andre ord tale om en god overensstemmelse mellem vurderingen af kompetencernes vigtighed og kompetenceniveauet hos de nyuddannede. Endelig fremgår det af tabellen, at kompetencen med den laveste vigtighed er, at de nyuddannede forstår de organisatoriske, institutionelle og ledelsesmæssige rammer for det pædagogiske arbejde og kan agere i forhold til det (7), hvor i alt 65 % af aftagerne vurderer vigtigheden til i meget høj grad eller i høj grad. Samtidig fremgår det, at det også er den kompetence, hvor niveauet ligger lavest hos de nyuddannede, ifølge aftagerne, idet i alt 19 % af aftagerne vurderer, at niveauet er under middel. Igen er der således tale om en meget klar overensstemmelse mellem kompetencernes vigtighed og kompetenceniveauet hos de nyuddannede pædagoger. Aftagerne har også vurderet vigtigheden af en række øvrige kompetencer og de nyuddannedes niveau inden for disse. De øvrige kompetencer er formuleret med afsæt i input til undersøgelsen fra uddannelsesrepræsentanter og aftagerrepræsentanter, jf. bilag 1. I tabel 2 ses sammenhængen mellem de øvrige kompetencers vigtighed og de nyuddannedes niveau. 9/21
Tabel 2: I hvilken grad vurderer du, at nedenstående øvrige kompetencer er vigtige for, at nyuddannede pædagoger kan løse deres arbejdsopgaver? / Hvordan vurderer du den/de nyuddannedes niveau i forhold til nedenstående øvrige kompetencer? a) I meget høj I høj grad I nogen I mindre Slet ikke grad grad grad b) Meget højt Højt Middel Lavt Meget lavt Ansvarlighed a) Vigtighed 66% 27% 7% b) Niveau (n=116) Samarbejdsevner a) Vigtighed b) Niveau (n=116) Evne til at arbejde a) Vigtighed på tværs af fag og professioner b) Niveau (n=114) Selvstændighed a) Vigtighed b) Niveau (n=116) Faglig nysgerrighed a) Vigtighed b) Niveau (n=116) Udviklings- og omstillingsparathed (n=116) a) Vigtighed b) Niveau (n=115) Kritisk refleksion a) Vigtighed b) Niveau (n=115) Evne til at anvende a) Vigtighed erhvervede teorier i praksis b) Niveau (n=115) It-kompetencer a) Vigtighed b) Niveau (n=114) Formidlingskompetencer a) Vigtighed b) Niveau (n=115) 25% 50% 22% 2% 1% 61% 33% 5% 2% 22% 50% 27% 1% 35% 42% 17% 4% 2% 12% 35% 41% 11% 54% 35% 9% 3% 12% 32% 50% 5% 1% 52% 39% 9% 20% 41% 37% 1% 1% 59% 30% 10% 1% 19% 44% 35% 3% 53% 36% 8% 3% 14% 29% 48% 9% 1% 34% 50% 13% 3% 10% 26% 57% 8% 19% 50% 28% 3% 18% 57% 22% 4% 31% 49% 16% 4% 9% 23% 59% 9% 1% Det fremgår af tabellen, at flertallet af aftagerne vurderer alle de 10 øvrige kompetencer som enten i meget høj grad eller i høj grad vigtige for, at nyuddannede pædagoger kan løse deres arbejdsopgaver. Derudover fremgår det, at størstedelen af aftagerne vurderer, at de nyuddannedes niveau enten er højt eller middel inden for de samme 10 kompetencer. Det er på den baggrund vurderingen, at der er en forholdsvis god sammenhæng mellem vigtigheden af kompetencerne og de nyuddannedes niveau, selvom aftagerne gennemgående vurderer vigtigheden af kompetencerne lidt højere end niveauet. Når der ses nærmere på vurderingen af de enkelte kompetencer i tabellen, fremgår det, at de vigtigste kompetencer for nyuddannede pædagoger, ifølge aftagerne, er samarbejdsevner og ansvarlighed, idet i alt mellem 93-94 % af aftagerne mener, at disse kompetencer i meget høj grad eller i høj grad er vigtige. Samtidig vurderer aftagerne, at niveauet hos de nyuddannede pædagoger er højest i forhold til samarbejdsevner, ansvarlighed og It, hvor i alt mellem 72-75 % 10/21
vurderer, at de nyuddannedes niveau er meget højt eller højt. Her er der således tale om en god overensstemmelse mellem kompetencernes vigtighed og kompetenceniveauet hos de nyuddannede. Endelig er den kompetence, der vægtes lavest med hensyn til vigtighed, at de nyuddannede har It-kompetencer, hvor i alt 69 % mener, at kompetencen i meget høj grad eller i høj grad er vigtig. Samtidig er de kompetencer, hvor niveauet vurderes lavest hos de nyuddannede formidlingskompetencer og evnen til at anvende erhvervede teorier i praksis, idet i alt mellem 32-36 % af aftagerne vurderer niveauet til meget højt eller højt. Her er der med andre ord ingen overensstemmelse mellem kompetencernes vigtighed og kompetenceniveauet hos de nyuddannede pædagoger. En nærmere analyse viser, at der er statistisk signifikante forskelle på aftagernes vurderinger af de nyuddannedes niveau afhængigt af deres arbejdsområde, jf. figur 5 nedenfor. Figur 5: Hvordan vurderer du den/de nyuddannedes niveau i forhold til nedenstående øvrige kompetencer? Opdelt på de tre største arbejdsområder 5,00 4,00 3,00 4,25 4,17 4,00 3,97 3,65 3,70 3,96 3,36 3,33 3,79 3,48 3,13 3,85 3,67 3,70 4,00 3,50 3,82 3,48 3,47 3,52 3,33 3,26 3,00 3,83 4,02 3,70 3,41 3,26 2,91 2,00 1,00 a b c d e f g h i j Daginstitution (60-61) Skole- og fritidsområdet (23-24) Social- og specialpæd. område (22-23) Lodret akse: 5) Meget højt, 4) Højt, 3) Middel, 2) Lavt, 1) Meget lavt Vandret akse: a) Ansvarlighed b) Samarbejdsevner c) Evne til at arbejde på tværs af fag og professioner d) Selvstændighed e) Faglig nysgerrighed f) Udviklings- og omstillingsparathed g) Kritisk refleksion h) Evne til at anvende erhvervede teorier i praksis i) It-kompetencer j) Formidlings-kompetencer Sammenligningen mellem besvarelserne fra aftagerne fra de tre største arbejdsområder viser, at det social- og specialpædagogiske områdes vurderinger gennemgående ligger lavest af de tre arbejdsområder med få mindre undtagelser. Der er tale om statistisk signifikante forskelle mellem de tre arbejdsområders vurderinger i underspørgsmål c, d og h (Kruskal Wallis, p-værdi hhv. 0,004, 0,024 og 0,042). 11/21
6. De vigtigste kompetencer i dag og om 5 år Et andet centralt tema i undersøgelsen er aftagernes vurdering af, hvilke grundlæggende kompetencer der er de vigtigste for pædagoger såvel i dag som om fem år. En belysning af dette tema bidrager med viden til sikring af, at uddannelsen afspejler arbejdsmarkedets behov både nu og i den nærmeste fremtid. Figur 6: Hvilke kompetencer vurderer du, er de vigtigste for pædagoger? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Praktiske handlekompetencer (n=115) 15% 29% 30% 27% Teoretiske kompetencer (n=115) 6% 22% 28% 44% Relationelle kompetencer (n=116) 72% 21% 5% 2% Personlige kompetencer (n=114) 16% 33% 33% 19% Vigtigste 2. vigtigste 3. vigtigste 4. vigtigste Figur 6 ovenfor illustrerer tydeligt, at størstedelen af aftagerne (72 %) angiver, at relationelle kompetencer er de vigtigste for pædagoger sammenlignet med praktiske handlekompetencer, teoretiske kompetencer og personlige kompetencer. Samtidig fremgår det af figuren, at aftagerne vurderer, at teoretiske kompetencer er den mindst vigtige af disse grundlæggende kompetencer, idet henholdsvis 28 % og 44 % vurderer, at det er den 3. vigtigste og 4. vigtigste kompetence. Til dette spørgsmål har 26 af aftagerne i undersøgelsen kommenteret og uddybet, hvilke kompetencer de vurderer, der er de vigtigste for pædagoger. Sammenfattende har aftagerne svaret, at det er væsentligt, at pædagoger kan danne relationer, være inkluderende og empatiske, samt at de skal anerkende borgeren. Videre har flere af aftagerne svaret, at alle fire kompetencer er vigtige for pædagoger. Nogle af aftagerne har bemærket, at det er vigtigt, at de nyuddannede har et godt teoretisk fundament samt at de skal være personligt stærke og robuste. Derudover har aftagerne bemærket, at pædagoger bør have samarbejdskompetencer og være selvreflekterende. En nærmere analyse viser, at der også er statistisk signifikante forskelle på aftagernes vurderinger af, hvilke grundlæggende kompetencer der er de vigtigste afhængigt af deres arbejdsområde, jf. figur 7. 12/21
Figur 7: Hvilke kompetencer vurderer du, er de vigtigste for pædagoger? Opdelt på de tre største arbejdsområder 1 Praktiske Teoretiske Relationelle Personlige 1,23 1,50 1,61 2 3 2,33 2,65 2,78 2,97 3,26 2,35 2,58 2,69 3,33 4 Daginstitution (59-61) Skole- og fritidsområdet (24) Social- og specialpæd. område (23) Lodret akse = 1., 2., 3. og 4. prioritet I forhold til relationelle kompetencer er der en statistisk signifikant forskel på aftagernes prioritering afhængigt af hvilke af de tre største arbejdsområder, de er ansat indenfor, idet aftagere indenfor daginstitutionsområdet prioriterer denne kompetence højere end aftagere fra de to andre arbejdsområder (Kruskal Wallis Test, p-værdi 0,034). I figur 8 nedenfor ses aftagernes besvarelse på spørgsmålet om, hvilke grundlæggende kompetencer der særligt er behov for, at pædagoger har om fem år. Der tegner sig et billede, der er forholdsvis ens i forhold til aftagernes vurderinger af, hvilke kompetencer der er de vigtigste i dag. Figur 8: Hvilke kompetencer vurderer du, at der særligt er behov for, at pædagoger har om 5 år? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Praktiske handlekompetencer (n=115) 54% 46% Teoretiske kompetencer (n=115) 70% 30% Relationelle kompetencer (n=115) 89% 11% Personlige kompetencer (n=115) 74% 26% Andet (n=115) 22% 78% Valgt Ikke valgt Som det fremgår af figur 8, vurderer størstedelen af aftagerne (89 %), at der særligt er behov for, at pædagoger om 5 år har relationelle kompetencer. Derudover ses det, at aftagerne vægter de praktiske handlekompetencer lavest i forhold til behovet om 5 år, idet kun 54 % har valgt disse kompetencer. 13/21
Aftagerne har i dette spørgsmål haft mulighed for at uddybe deres besvarelser i forhold til hvilke kompetencer, der særligt er behov for, at pædagoger har om 5 år. Her har ti af aftagerne i forhold til de praktiske handlekompetencer svaret, at det særligt er relevant, at pædagoger om 5 år kan handle hurtigt, praktisk, selvstændigt og selvledende. Derudover har de bemærket, at pædagoger skal arbejde med flere praktiske opgaver, at de skal have evnerne til at organisere, agere og styre større børnegrupper samt at de skal kunne indgå som ligeværdige kollegaer, med det samme efter ansættelse. I forhold til de teoretiske kompetencer har 11 af aftagerne sammenfattende bemærket, at pædagoger skal kunne omsætte teori til praksis, at de skal kunne opsøge viden og arbejde validt samt at de skal have en god teoretisk tilgang. Aftagerne har desuden bemærket, at de skal kunne reflektere over egen praksis, og endelig at de skal kende til pædagogiske metoder, målsætninger og dokumentation. 11 aftagere har i forhold til de relationelle kompetencer sammenfattende svaret, at pædagoger skal være autentiske, at de skal kunne definere og udvise sociale spilleregler samt at de skal have en etisk indsigt i samspil mellem mennesker. Derudover har aftagerne svaret, at pædagoger bør have fokus på deres egen identitet og faglighed samt at de skal kunne arbejde tværprofessionelt. Endelig i forhold til de personlige kompetencer har 13 af aftagerne sammenfattende uddybet, at pædagoger skal være psykisk robuste, nysgerrige, havde drivkraft og energi. Derudover bør de, ifølge aftagerne være fleksible, innovative og omstillingsparate. Desuden bør pædagoger have et godt overblik, gode samarbejds- og refleksionsevner samt kunne se kritisk på egen praksis. Derudover har en enkelt aftager bemærket, at det forventes, at pædagoger er parate til og har et dybtfølt ønske om at deltage i børnenes og familiernes liv, inden for de rammer som daginstitutionen danner. Som det fremgår af figur 8 har aftagerne også haft mulighed for at svare Andet på spørgsmålet og selv tilføje kompetencer, som de vurderer, der særligt er behov for, at pædagoger har om 5 år. Denne mulighed har 24 af aftagerne (22 %) valgt at benytte sig af. Sammenfattende har de svaret, at pædagoger bør være anerkendende, sociale, nysgerrige, psykiske robuste og fleksible. Desuden skal de, ifølge aftagerne, have viden og kompetencer inden for klasseledelse, it-egenskaber, didaktik, kommunikation, visionær kreativitet og de skal kunne reflektere i et metaperspektiv. Derudover mener flere af aftagerne, at det er vigtigt, at pædagoger er omstillingsparate om 5 år. 14/21
7. Aftagernes praksis ved ansættelse af nyuddannede Et særligt tema i undersøgelsen er aftagernes praksis ved ansættelse af nyuddannede. Belysningen af dette tema giver viden til brug for pædagoguddannelsen ved forberedelse og forventningsafstemning med de studerende ift. indtrædelse på arbejdsmarkedet. Figur 9 nedenfor viser aftagernes besvarelse på spørgsmålet om, hvilke aktiviteter arbejdspladsen sætter i gang ved ansættelse af nyuddannede pædagoger. Figur 9: Hvilke af følgende aktiviteter iværksætter din arbejdsplads ved ansættelse af nyuddannede pædagoger? 0% 20% 40% 60% 80% 100% En introdag / et introforløb inden for de første par måneder, hvor den nyuddannede bliver introduceret til arbejdspladsen og nye kollegaer (n=115) En mentorordning hvor den nyuddannede bliver tilknyttet en kollega fra arbejdspladsen, som har ansvaret for, at den nyuddannede bliver godt integreret (n=115) 46% 49% 54% 51% Løbende feedback til den nyuddannede (n=115) 69% 31% En statussamtale med den nyuddannede inden for de første tre måneder (n=115) 77% 23% Ingen af de nævnte aktiviteter (n=115) 4% 97% Andet (n=115) 10% 90% Valgt Ikke valgt Ifølge figur 9 iværksætter aftagerne en række forskellige aktiviteter for at integrere de nyuddannede på arbejdspladserne. Den aktivitet som flest aftagere benytter sig af, er en statussamtale inden for de første tre måneder (77 %), mens den aktivitet som færrest af aftagerne gør brug af, er en introdag eller et introforløb (46 %). 12 af aftagerne (10 %) har, som det fremgår af figuren, valgt at svare andet, og derefter uddybet deres svar. Opsummerende har aftagerne her svaret, at de bruger sidemandsoplæring i form af undervisningstimer sammen med erfarne skolepædagoger, at de bruger en psykolog til at coache de nyuddannede samt at de arbejder med teamdiamanten og giver psykologsamtaler for udvikling af nye pædagoger, efter den enkeltes behov. Aftagerne er også blevet bedt om at svare på, om de generelt vurderer, at der er behov for at iværksætte aktiviteter for at integrere nyuddannede pædagoger på deres arbejdsplads. Svarene fremgår af figur 10. 15/21
Figur 10: Vurderer du, at der generelt er behov for at iværksætte aktiviteter for at integrere nyuddannede pædagoger på din arbejdsplads? (n=101) 48% 52% Ja Nej Som vist i figur 10, vurderer lidt over halvdelen af aftagerne (52 %), at der er behov for at iværksætte aktiviteter for, at de nyuddannede bliver integreret på arbejdspladsen. Til dette spørgsmål har aftagerne haft mulighed for at kommentere og uddybe deres besvarelse. Denne mulighed har 26 af aftagerne i undersøgelsen benyttet sig af. Sammenfattende fremgår det af de kvalitative svar, at nogle af aftagerne mener, at de nyuddannede pædagoger ikke er indstillet på, hvad der kræves af dem, når de bliver ansat, hvilket også er grunden til, at aftagerne har fokus på at iværksætte aktiviteter for at integrere den nyuddannede. Derudover fremgår det, at nogle af aftagerne mener, at det at strukturere en god velkomst for de nyuddannede, er en forudsætning for trivsel og udvikling af deres kompetencer. Desuden nævner flere aftagere, at vigtigheden af at iværksætte aktiviteter, afhænger af den enkelte nyuddannede, og at det derfor varierer fra person til person, hvor mange aktiviteter der iværksættes ved ansættelsen. Derudover fremgår det af de kvalitative kommentarer, at flere af de aftagere som svarer, at de ikke iværksætter nogen specifikke aktiviteter for at integrere nyuddannede bemærker, at de har en øget opmærksomhed på de nyuddannede, herunder den manglende erfaring og de eventuelt manglende kompetencer. Afslutningsvis nævner flere af aftagerne, at de nyuddannede har behov for at lære at samarbejde og at indgå i et fællesskab. Ligesom nogle af aftagerne nævner, at de nyuddannede mangler viden om kulturintegration og daglig praksis med magtanvendelser samt kompetencer i forhold til at arbejde med mennesker, der er socialt udfordrede. 16/21
8. Aftagernes behov for efter- og videreuddannelse Det sidste tema i undersøgelsen er aftagernes vurdering af behovet for efter- og videreuddannelse. Dette tema kan dels give en indikation af, på hvilke områder uddannelsen evt. bør styrke undervisningen og dels en indikation af, hvilke typer efter- og videreuddannelse UCSJ, som institution, bør prioritere at udbyde. Det skal bemærkes, at i spørgeskemaet blev aftagerne informeret om, at spørgsmålene under dette tema både vedrører nyuddannede og erfarne pædagoger. Figur 11 viser aftagernes besvarelse af spørgsmålet om, hvorvidt deres medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse. Figur 11: Vurderer du, at en eller flere af dine medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse? (n=108) 10% Ja 90% Nej Som det ses af figur 11, vurderer langt størstedelen af aftagerne (90 %), at en eller flere af deres medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse. Aftagerne er i den forlængelse blevet spurgt om, på hvilke områder de vurderer, at de pågældende medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse. Besvarelserne fremgår af figur 12. Figur 12: På hvilke områder vurderer du, at de pågældende medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse? Spørgsmålet stilles kun til de 97, der svarede ja i figur 11. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Det pædagogiske område (n=97) 95% 5% Leder- og teamudviklingsområdet (n=97) 12% 88% Forvaltnings- og styringsområdet (n=97) 4% 96% Andet (n=97) 8% 92% Valgt Ikke valgt Som det fremgår af figur 12, vurderer næsten alle aftagerne (95 %), at de pågældende medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse inden for det pædagogiske område. En mindre andel af aftagerne vurderer, at de pågældende medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse inden for leder- og teamudviklingsområdet (12 %) og forvaltnings- og styringsområdet (4 %). 17/21
I dette spørgsmål havde aftagerne også mulighed for at svare Andet og selv uddybe. Dette har otte af aftagerne (8 %) valgt at benytte sig af, og her anført, at de pågældende medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse inden for kommunikationsområdet, it-området samt inden for klasseledelse, konflikthåndtering og didaktik. Endelig er aftagerne i relation til efter- og videreuddannelsestemaet blevet spurgt om, hvilke typer efter- og videreuddannelse de vurderer, kan være relevante for de pågældende medarbejdere. I figur 13 ses aftagernes besvarelse. Figur 13: Hvilke typer efter- og videreuddannelse vurderer du kan være relevante for de pågældende medarbejdere at tage? Spørgsmålet stilles kun til de 97, der svarede ja i figur 11. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Fagspecifikke kurser (n=97) 59% 41% Moduler på en diplomuddannelse (n=97) 52% 49% Særligt tilrettelagt forløb til bestemte målgrupper (n=97) 81% 19% En hel diplomuddannelse (n=97) 7% Valgt 93% Ikke valgt Som figur 13 viser, vurderer 81 % af aftagerne, at særligt tilrettelagte forløb til bestemte målgrupper kan være relevante for de pågældende medarbejdere. Derudover viser figuren, at 59 % af aftagerne mener, at fagspecifikke kurser kan være relevante, mens lidt over halvdelen (52 %) mener, at moduler på en diplomuddannelse kan være relevante. Samtidig vurderer kun 7 % af aftagerne, at en hel diplomuddannelse vil være relevant for de pågældende medarbejdere. 18/21
9. Øvrige kommentarer I undersøgelsen har aftagerne haft mulighed for at komme med øvrige kommentarer til det, der måtte ligge dem på sinde, hvilket 13 af aftagerne har valgt at benytte sig af. Nedenfor er de øvrige kommentarer sammenfattet og opdelt i temaer. Uddannelse Fire af aftagerne har bemærket, at der generelt er behov for, at pædagoger videreuddanner sig. Denne videreuddannelse kan ifølge tre af aftagerne være i form af moduler på en diplomuddannelse. En anden aftager har pointeret, at de på vedkommendes arbejdsplads har meget uddannelse igennem det kommunale, idet de er med i forskellige udviklingsprojekter, hvor pædagoger bliver fagligt opdateret og klædt på. Forventninger på arbejdspladsen En aftager har kommenteret, at de nyuddannede pædagoger ofte ikke ved, hvad der forventes af dem, samt at de til tider er fraværende og har svært ved at være på en arbejdsplads. En anden aftager har udtrykt, at nyuddannede skal have respekt for virksomheden, og som lønmodtager, kunne forstå individets betydning for fællesskabet. Pædagoguddannelsen En aftager har bemærket, at det er frustrerende, at uddannelsen ændres hele tiden, da det som vejleder kan det være rigtig svært at følge med. En anden aftager har svaret, at pædagoguddannelsen bliver nødt til at stramme op og revurdere flere kriterier for de studerende sådan, at der er en klar forventning til, hvad den studerende skal kunne. Endvidere har den samme aftager bemærket, at det er vedkommendes opfattelse, at mange af de studerende kommer fra skolen til praktikkerne med en meget begrænset teoretisk baggrund. Aftageren har samtidig kommenteret, at pædagoguddannelsen skal være mere lyttende over for praktikinstitutionerne, efter de studerende har været i et praktikforløb, idet en studerende der ikke består sit praktikforløb, ikke bør kunne fortsætte studiet. De nyuddannedes niveau To aftagere har påpeget, at det generelt varierer meget, hvordan den enkelte nyuddannede klarer arbejdet. En aftager har udtrykt, at det kræver forskellige kompetencer at være pædagog, afhængig af om man arbejder med vuggestuebørn, børnehavebørn eller børn i et fritidshjem. Derudover har en aftager pointeret, at det er vigtigt, at den nyuddannede medarbejder får lov til at være ny og finde sig selv i det pædagogiske arbejde, mens det samtidig er vigtigt, at den viden der tilegnes gennem uddannelsen er bred og relevant. Pædagogernes kompetencer En aftager har bemærket, at en nyuddannet pædagog bør være bekræftende, følgende og altid tale til og med børnene. 19/21
Bilag 1: Metode og datagrundlag Udarbejdelse af undersøgelsen Aftagerundersøgelsen for pædagoguddannelsen er en del UCSJ s samlede aftagerundersøgelse for alle institutionens grunduddannelser. UCSJ s samlede aftagerundersøgelse er udarbejdet i samarbejde mellem UCSJ s kvalitetsafdeling og repræsentanter for UCSJ s grunduddannelser og aftagere. Kvalitetsafdelingen, der har det overordnede ansvar for aftagerundersøgelsen, inviterede tidligt i undersøgelsens udviklingsproces uddannelsesrepræsentanter og aftagerrepræsentanter til at deltage i et udviklingsmøde om undersøgelsen. Udviklingsmødet var meget konstruktivt og resulterede i en række ideer til temaer og spørgsmål i aftagerundersøgelsen. Med afsæt i drøftelserne på udviklingsmødet er der udarbejdet et fælles spørgeskema med en række obligatoriske spørgsmål til alle uddannelsernes aftagere. Desuden er der i spørgeskemaet mulighed for, at de enkelte uddannelser kan tilføje temaer og spørgsmål, såfremt de har behov for viden om forhold, som ikke berøres af de obligatoriske og tværgående spørgsmål. Pædagoguddannelsen har foretaget en enkelt tilføjelse til spørgeskemaet i form af et baggrundsspørgsmål. Udover uddannelsernes og aftagernes inddragelse i udviklingen af spørgeskemaet, er skemaet blevet kvalificeret gennem høring af UCSJ s direktion, centerchefer og EVU-områdechefer. Der til kommer en gennemførelse af en pilottest af spørgeskemaet blandt aftagere af nyuddannede fra UCSJ s uddannelser. Pilottesten er gennemført ved, at i alt 8 aftagere via personlige telefoninterview, har givet deres feedback på spørgeskemaet efter selv at have besvaret det. Pilottesten medførte mindre ændringer i spørgeskemaet. Målgruppe og indsamling af kontaktoplysninger Målgruppen for UCSJ s samlede aftagerunderundersøgelse er aftagere, hvor en aftager er defineret som en person, der er den nærmeste leder for en eller flere nyuddannede, der er dimitteret fra UCSJ inden for de seneste to år. Årsagen til den forholdsvis snævre definition er et ønske om, at undersøgelsen skal afspejle vurderinger fra aftagere, som har et indgående kendskab til de nyuddannede og at aftagerne med stor sandsynlighed kan erindre, hvilke kompetencer de nyuddannede havde, da de startede på arbejdspladsen. Der er gjort brug af primært to forskellige tilgange til indsamling af kontaktoplysninger på aftagere med henblik på at få en så bred dækning af aftagerfeltet som muligt. Dels er der indsamlet kontaktoplysninger via en mindre dimittendundersøgelse (1474 ud af 3491 besvarede undersøgelsen), hvor oplysninger om dimittendernes ansættelsessted er anvendt til at identificere e-mailadresser på lederne de pågældende ansættelsessteder. Dels er uddannelsernes eksisterende kontaktoplysninger på aftagere fra eksempelvis praktiksamarbejder indsamlet. Derudover er aftagerne, der har besvaret spørgeskemaet til aftagerundersøgelsen, blevet bedt om at oplyse e-mailadresser på eventuelle kollegaer, der er nærmeste leder for én eller flere nyuddannede fra UCSJ. 2 2 Læs mere om bl.a. metode og gennemførelse af undersøgelsen i konceptet for aftagerundersøgelsen på UCSJ s hjemmeside www.ucsj.dk under Kvalitet i UCSJ. 20/21
Datagrundlag Som det fremgår af tabel 1 blev 602 potentielle aftagere identificeret og inviteret til at deltage i aftagerundersøgelsen for pædagoguddannelsen, og af dem svarede 125, at de var nærmeste ledere for minimum én nyuddannet, der er dimitteret fra UCSJ inden for de seneste to år. Derudover fremgår det af tabellen, at de 125 aftagere i undersøgelsen sammenlagt er nærmeste ledere for 210 nyuddannede pædagoger, der er dimitteret i perioden efterår/vinter 2014 efterår/vinter 2016. Dette ud af et samlet antal dimittender på 1142 i perioden 1. januar 2015-19. december 2016. 3 Tabel 1: Oversigt over datagrundlag Antal invitationer Antal besvarelser Antal nyuddannede som aftagerne er nærmeste leder for Antal dimittender udsendt (har ansat min. én nyuddannet) 602 125 210 1142 Vurdering af datagrundlag Kvalitet vurderer, at antallet af besvarelser i undersøgelsen er tilfredsstillende. Dette skal ses i lyset af antallet af identificerede potentielle aftagere og den udfordrende opgave det er at indkredse aftagere, der er afgrænset til nærmeste ledere for nyuddannede, der er dimitteret fra UCSJ inden for de seneste to år. I sammenhæng med sidstnævnte skal det fremhæves, at også dimittendernes beskæftigelsesgrad har betydning for antallet af besvarelser og for andelen af UCSJ s samledes antal nyuddannede pædagoger, som undersøgelsen omhandler. F.eks. har dimittendledigheden blandt pædagoger fra UCSJ de seneste år været ca. 8 %. 4 Selvom et større antal aftagere har deltaget i undersøgelsen og antallet af besvarelser vurderes tilfredsstillende, er det en mindre andel (ca. 18 %) af UCSJ s samlede antal nyuddannede pædagoger, som undersøgelsen omhandler. Der bør derfor i forbindelse med læsningen af undersøgelsens resultater tages forbehold for den manglende repræsentativitet blandt aftagerne. 3 De to perioder for angivelse af henholdsvis nærmeste leder for nyuddannede og antal dimittender fra UCSJ er ikke identiske, men tilsvarende. 4 http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/statistik-og-analyser/faerdiguddannede/nyuddannedesbeskaeftigelse. Dimittendledigheden dækker perioden 2013-2011. 21/21