Kendelse af 27. marts 2009 (J.nr. 2008-0016956) Tilladelse til at udøve skadesfrsikringsmægling meddelt efter frsikringsfrmidlingslvens 9, stk. 4. Frsikringsfrmidlingslvens 7, stk. 1, 9, stk. 2 g 9, stk. 4. (Lise Høgh, Anders Hjulmand g Steen Mejer) Ved skrivelse af 19. juni 2008 har K klaget ver, at Finanstilsynet ved skrivelse af 23. maj 2008 har afslået en ansøgning m tilladelse til at udøve skadesfrsikringsmægling efter frsikringsfrmidlingslvens 9, stk. 4. Sagens mstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 23. maj 2008 hedder det: Finanstilsynet har behandlet Deres ansøgning af 30. april 2008 vedrørende tilladelse til sm ansat i A A/S at udøve skadesfrsikringsmægling i medfør af 4, stk. 2, jf. 9, stk. 4 i lv m frsikringsfrmidling, jf. lvbekendtgørelse nr. 401 af 25. april 2007. Det fremgår af ansøgningen, at De er uddannet cand. jur. 1986 g at De fra 1986 til 2002 har været ansat i frsikringsbranchen. Fra den 1. august 2002 har De været ansat sm frsikringsmæglerassistent hs A A/S. Finanstilsynet kan ikke på det nuværende grundlag give Dem tilladelse sm skadesfrsikringsmægler i henhld til 7, stk. 1, nr. 2, jf. 9, stk. 2 i lv m frsikringsfrmidling. Baggrunden fr Finanstilsynets afslag er, at De ikke pfylder de krav til teretisk uddannelse, sm fremgår af bekendtgørelse nr. 825 af 3. juli 2007 m frsikringsfrmidleres uddannelse (uddannelsesbekendtgørelsen). Lv g bekendtgørelse kan ses på Finanstilsynets hjemmeside www.finanstilsynet.dk. De kan ikke få tilladelse, frdi De ikke pfylder kravet til teretisk uddannelse i 3, nr. 1, jf. 4 i uddannelsesbekendtgørelsen. Efter 3, nr. 1 g 4, stk. 1 i uddannelsesbekendtgørelsen skal enhver persn, der ønsker at blive skadesfrsikringsmægler, gennemføre et teretisk uddannelsesfrløb inden fr skadesfrsikringsmægling, der sikrer, at persnen kan tilrettelægge g gennemføre frsikringsmæglingen ved anvendelsen af en hensigtsmæssig arbejdsmetde g kan dkumentere, at besidde de videnelementer, der fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen, jf. 5, stk. 3 i uddannelsesbekendtgørelsen. De har rienteret Finanstilsynet m Deres ansættelse i B A/S. Det er Finanstilsynets pfattelse, at Deres tidligere ansættelse i frsikringsbranchen ikke kan erstatte den manglende teretiske uddannelse efter uddannelsesbekendtgørelsen. Fr så vidt angår Deres teretiske uddannelse finder Finanstilsynet ikke, at disse teretiske kmpetencer er tilstrækkelige til at pfylde de tereti-ske krav i uddannelsesbekendtgørelsen. Finanstilsynet kan dispensere fra de teretiske krav i uddannelsesbekendtgørelsen, hvis en ansøger har en anden teretisk uddannelse, der medfører, at kravene til de teretiske frsikringsmæglerkmpetencer anses pfyldt. Dette er ikke tilfældet i Deres sag. Finanstilsynet finder ikke i medfør af 9, stk. 4 i lv m frsikringsfrmidling grundlag fr at lade de fremsendte plysninger m Deres teretiske kmpetencer træde i stedet fr den i uddannelsesbekendtgørelsen fastsatte teretiske uddannelse. Baggrunden herfr er, at De ikke har fremvist bevis på andre teretiske kmpetencer, der kan træde i stedet fr den teretiske uddannelse sm frsikringsmægler. Den teretiske uddannelse sm frsikringsmægler varetages p.t. af Frsikringsakademiet, der har fastlagt et uddannelsesfrløb, der er i verensstemmelse med kravene i uddannelsesbekendtgørelsen. I klageskrivelsen af 19. juni 2008 har K anført: Baggrunden fr afslaget er, at jeg efter Finanstilsynets pfattelse ikke pfylder kravene til teretisk uddannelse, sm fremgår af Bekendtgørelse nr. 825 af 3. juli 2007 m frsikringsfrmidleres uddannelse (Uddannelsesbekendtgørelsen), samt at der ikke er grundlag fr at meddele dispensatin efter Lv m Frsikringsfrmidling 9 stk.4, idet jeg ikke har fremvist bevis på andre teretiske kmpetencer, der kan træde i stedet fr den teretiske uddannelse sm frsikringsmægler. Finanstilsynet har ikke bestridt, at jeg pfylder kravene til praktisk erfaring jfr. Lv m Frsikringsfrmidling 9 stk. 2.
Jeg skal derfr ved nærværende skrivelse anke den af Finanstilsynet trufne afgørelse, jfr. Lv m Frsikringsfrmidling 53, idet jeg mener at der på baggrund af min teretiske g praktiske baggrund bør gives tilladelse efter 9 stk. 4. Til brug fr Deres behandling af sagen vedlægger jeg: Ansøgning af 30. april 2008 bilagt Ansøgningsskema C Eksamensbevis [Universitet], Juridisk Fakultet Straffeattest Curriculum Vitae Arbejdsgivererklæring fra A A/S Finanstilsynets meddelelse af 23. maj Uddannelse g baggrund Jeg er uddannet cand. jur. i 1986 med kursusfag i bl.a. frsikringsret. Jeg har været ansat i frsikringsbranchen siden, g suppleret min teretiske uddannelse med diverse erstatnings- g frsikringsrelaterede kurser, jfr. vedlagte CV, ligesm jeg har fretaget selvstudium g gennemgået intern undervisning i frsikringsmæglerlvgivningen. At jeg ikke har gennemgået en generel frsikringsuddannelse på Frsikringsakademiet skyldes, at jeg har pnået en bred teretisk viden gennem min juridiske embedseksamen med diverse efteruddannelsesfrløb g en lang praktisk erfaring gennem min ansættelse i B, g at Frsikringsakademiet ikke har en uddannelse, der er rettet md de risici g frsikringsprdukter, sm jeg arbejder med g rådgiver m. Jeg har dg deltaget i de seminarer m.v. sm Frsikringsakademiet har afhldt m disse prdukter. Jeg har siden 1. juni 2002 været ansat på fuld tid i frsikringsmæglervirksmheden A A/S, sm Legal Advisr i A med ansvar fr rådgivning til A kunder m finansielle g prfessinelle risici g frsikringsprdukter, sm f.eks. direktinsg bestyrelsesansvar, prspektansvar, kriminalitetsfrsikringer/bbb, kntaminering, emplyment practices liability, prfessinelt ansvar m.v. A er et internatinalt netværk af specialister inden fr disse finansielle g prfessinelle erhverv g frsikringsprdukter. Jeg har igennem hele min ansættelse i A A/S arbejdet med alle de i bekendtgørelse nr. 825 m frsikringsmægleres uddannelse 4 stk. 1. litra 1)-8) nævnte pgaver, ligesm jeg har undervist kunder g klleger i de særlige ansvarsmråder g frsikringsprdukter. Jeg har endvidere både i B g i A arbejdet med udvikling af frsikrings-betingelser på mrådet, g deltaget i tværfaglige prjekter g frhandlinger med såvel frsikringsselskaber sm interesserganisatiner m udarbejdelse, frtlkning g anvendelse heraf. Mit arbejde i A fregår i dag under tilsyn fra såvel frsikringsmægler, Practice Leader fr A, C sm de øvrige frsikringsmæglere g kundechefer, der har det verrdnede ansvar fr de knkrete kunder, sm jeg rådgiver. Da det dg er meget ressurcekrævende fr A, at jeg nu efter flere år stadig skal arbejde under leders g kllegers tilsyn på trds af min lange praktiske erfaring, g da klienter i stigende mfang stiller krav til en specialiseret rådgivning, g fte i akutte sager, sm f.eks. større frsikringsskader, har jeg fundet det nødvendigt at søge m tilladelse til at udøve mæglervirksmhed sm ansat frsikringsmægler uden først at skulle gennemgå den tids- g ressurcekrævende uddannelse på Frsikringsakademiet. Anbringender Jeg anker meddelelsen, idet der ikke efter min pfattelse er fretaget en knkret vurdering af mine teretiske kmpetencer i henhld til Lv m Frsikringsfrmidling 9 stk. 4. Der er alene fretaget en undersøgelse af, hvrvidt jeg har gennemført den i Uddannelsesbekendt-gørelsen angivne uddannelse eller ej. Det er min pfattelse, at min eksamen sm cand. jur. med kursusfag i frsikringsret, suppleret med de relevante seminarer g kurser på Frsikringsakademiet g andre relevante uddannelsesinstitutiner, burde være tilstrækkelig dkumentatin fr, at jeg teretisk er klædt på til de arbejdspgaver, jeg udfører. Jeg har efter meddelelsen m afslaget bedt Finanstilsynet uddybe, hvilke beviser fr teretiske kmpetencer, Finanstilsynet måtte ønske fr at kunne give meddelelse efter 9 stk. 4. Finanstilsynet har hertil svaret at et sådant bevis kunne være en tilsvarende udenlandsk uddannelse. En sådan uddannelse bør efter min pfattelse danne grundlag fr en meddelelse efter 9 stk. 2 jfr. stk. 3 g ikke efter 4. På Finanstilsynets pfrdring har jeg endnu engang kntaktet Frsikringsakademiet med henblik på at få tilrettelagt et
knkret uddannelsesfrløb, der vil kunne kvalificere til en tilladelse med den teretiske baggrund, jeg har. Frsikringsakademiet kan dg frtsat ikke tilbyde andet uddannelsesfrløb end det, der er tilrettelagt efter Uddannelsesbekendt-gørelsen, g i henhld til hvilken der kan gives tilladelse efter 9 stk. 2. Et sådant kursusfrløb kan gennemføres på minimum 2 år g indehlder i øvrigt ikke undervisning i de frsikringsprdukter, sm jeg er specialist i, da disse ikke er mfattet af Uddannelsesbekendtgørelsen. Det synes ikke rimeligt, at der alene skulle kunne gives tilladelse til at udøve frsikringsmægling sm ansat i en frsikringsvirksmhed, hvis der er gennemført én specifik generel uddannelse på en navngivet privat uddannelsesinstitutin, i g med at branchen i dag efterspørger specialister med længerevarende uddannelser, herunder akademiske. Det synes heller ikke rimeligt, at persner med sådanne langvarige uddannelser skal supplere denne med den i Uddannelsesbekendtgørelsen nævnte uddannelse i fuldt mgang, herunder at jurister skal gennemføre mduler i juridiske discipliner, hvr hverken undervisere eller censrer er jurister. Jeg skal derfr indstille til Erhvervsankenævnet, at den af Finanstilsynet trufne afgørelse mstødes g at jeg meddeles tilladelse i medfør af 9 stk.4. I anledning af klagen har Finanstilsynet i skrivelse af 28. juli 2008 udtalt: Klager har i e-mail af 30. maj 2008 rettet henvendelse til Finanstilsynet fr nærmere uddybning af, hvilke beviser på andre teretiske kmpetencer Finanstilsynet mener, vil være relevante fr at kunne pfylde kravene til teretisk uddannelse efter 9, stk. 2, i lv m frsikringsfrmidling. I e-mail af 12. juni 2008 har Finanstilsynet tilkendegivet, at en dansk frsikringsmægleruddannelse kan erstattes af bevis fr en udenlandsk bestået frsikringsmægleruddannelse. 2. Retlig baggrund Flketinget vedtg i 1999 lv m frsikringsmæglervirksmhed, der med virkning fra 1. januar 2000 indførte regulering af et tidligere ureguleret erhverv g stillede herunder uddannelsesmæssige krav til erhvervets udøvere. Det følger af 4 i lv m frsikringsfrmidling, jf. lvbekendtgørelse nr. 401 af 25. april 2007, at virksmheder g ansatte, der udøver frsikringsmæglervirksmhed, skal have tilladelse hertil af Finanstilsynet. Tilladelsen skal sikre, at frsikringsmæglererhvervet udøves af virksmheder g ansatte, der ver fr Finanstilsynet kan dkumentere at leve p til de krav sm lven stiller, herunder bl.a. krav m egnethed g hæderlighed, uddannelse mv. Ifølge lvens 9, stk. 2, skal persner, sm søger m tilladelse sm frsikringsmægler besidde en teretisk uddannelse g praktisk kunnen m frsikringsmæglervirksmhed. Finanstilsynet har i bekendtgørelse nr. 825 af 3. juli 2007 m frsikringsfrmidleres uddannelse (uddannelsesbekendtgørelsen) fastsat nærmere krav til en frsikringsmæglers teretiske g praktiske kunnen. Finanstilsynet kan, jf. lvens 9, stk. 4, give tilladelse til persner, uanset m persnen pfylder uddannelseskravene i 9, stk. 1 g 2, samt regler fastsat i medfør heraf (uddannelsesbekendtgørelsen) Lvens 9, stk. 4 åbner, jf. bemærkningerne til bestemmelsen, mulighed fr at give tilladelse til en persn, sm har en anden teretisk g praktisk uddannelse, der bedømmes at kunne ligestilles med de krav, der er fastsat i medfør af 9, stk. 2. Finanstilsynets mulighed fr at give tilladelse i medfør af 9, stk. 4 sker efter en knkret vurdering af ansøgerens samlede frhld. Af bemærkningerne til 9, stk. 4 fremgår blandt andet følgende: Stk. 4 viderefører endvidere den gældende mulighed fr, at Finanstilsynet kan undtage fra de fastsatte krav til uddannelse. En persn kan få tilladelse, såfremt den pågældende har en anden teretisk g praktisk uddannelse, der bedømmes at kunne ligestilles med de krav, der i medfør af stk. 2 er fastsat. Finanstilsynets mulighed fr at give tilladelse til persner skal ske efter en knkret bedømmelse af persnens samlede frhld. Ved afgørelsen vil Finanstilsynet bl.a. lægge vægt på, m persnen vil kunne varetage sit hverv ver fr kunden på betryggende vis. I vurderingen vil blandt andet indgå, m ansøgeren ved langvarig ansættelse i flere frskellige frsikringsselskaber g frsikringsmæglervirksmheder eller i andre virksmheder, hvr ansøgeren har arbejdet med frsikring, har haft arbejdspgaver, sm ligger tæt p ad de arbejdspgaver, sm en frsikringsmægler varetager. Ansøgeren skal således have beskæftiget sig med direkte kundebetjening. Der vil desuden blive lagt vægt på, m ansøgeren har en uddannelsesmæssig baggrund, sm har givet denne en tilstrækkelig frsikringsmæssig viden g indsigt. I uddannelsen sm eksamineret erhvervsassurandør ligger eksempelvis en del mduler, sm er fælles med mdulerne på en egentlig uddannelse sm frsikringsmægler, g denne uddannelse kan derfr i det knkrete tilfælde give grundlag fr dispensatin, hvis de øvrige frudsætninger er pfyldt. Der kan gså være blive tale m dispensatin, hvis persnen har en anden teretisk g praktisk uddannelse, sm mdsvarer de krav, der stilles til frsikringsmægleres uddannelse. Det kunne være en advkat eller revisr, sm ønsker tilladelse til at udøve frsikringsmæglervirksmhed, g sm kan dkumentere, at den pågældende gennem
praktisk erfaring g relevant efteruddannelse må antages at være på et uddannelsesniveau, der kan sidestilles med det, der kræves efter frsikringsmægleruddannelsen. Finanstilsynet anlægger generelt en restriktiv praksis fr dispensatiner efter 9, stk. 4, idet lvgivers intentin m at styrke frsikringsmæglererhvervets uddannelsesmæssige kmpetencer tillægges betydelig vægt, ikke mindst af hensyn til beskyttelsen af kundens interesser. Finanstilsynet har således ikke siden den ændring af lv m frsikringsfrmidling, der blev gennemført med lv nr. 362 af 19. maj 2004, meddelt tilladelse sm frsikringsmægler i medfør af 9, stk. 4, til persner, der har en anden uddannelsesmæssig baggrund. Den stramme praksis har sm baggrund et ønske gså fra frsikringsmæglernes egne interesserganisatiner m at højne erhvervets uddannelsesniveau. 3. Finanstilsynets vurdering g bemærkninger til klagerens anbringender Finanstilsynet finder ikke, at klager pfylder betingelserne fr at få tilladelse sm frsikringsmægler hverken efter 9, stk. 2 eller efter reglen i 9, stk. 4. Finanstilsynet fasthlder derfr afslag på klagers ansøgning. 3.1. Tilladelse meddelt i henhld til 9, stk. 2 i lv m frsikringsfrmidling Det er Finanstilsynets praksis, at der ikke meddeles tilladelse til persner, der ansøger m tilladelse efter lvens 9, stk. 2, hvis persnen ikke kan fremlægge bevis fr bestået frsikringsmæglereksamen. 3.2. Tilladelse meddelt i henhld til 9, stk. 4 i lv m frsikringsfrmidling Fr at kmme i betragtning til en tilladelse meddelt i henhld til 9, stk. 4, frdrer det efter bemærkningerne til bestemmelsen, at man eksempelvis har en anden uddannelsesmæssig baggrund, sm har givet ansøger en tilstrækkelig teretisk frsikringsmæssig viden g indsigt. Klager har i sin klage til Erhvervsankenævnet gjrt gældende, at Finanstilsynet ikke har fretaget en knkret vurdering af klagers teretiske kmpetencer i henhld til lv m frsikringsfrmidling 9, stk. 4, men at der alene er fretaget en undersøgelse af, hvrvidt klager har gennemført den i uddannelsesbekendtgørelsen angivne uddannelse. Det er klagers pfattelse, at en uddannelse sm cand.jur. suppleret med relevante kurser kan træde i stedet fr frsikringsmægleruddannelsen. Finanstilsynet har i sin afgørelse af 23. maj 2008 taget knkret stilling til m klagers teretiske baggrund kan træde i stedet fr den teretiske uddannelse, der kræves efter uddannelsesbekendtgørelsen. Det fremgår af afgørelsen, at Finanstilsynet ikke finder grundlag fr at give tilladelse efter 9, stk. 4, når en ansøger, sm klager, mangler hele den teretiske uddannelse sm frsikringsmægler. Klager har i ansøgningen plyst at have bestået juridisk kandidateksamen med kursusfag i bl.a. frsikringsret, sm efter klagers pfattelse bør kunne træde i stedet fr frsikringsmægleruddannelsen. Klager har endvidere plyst at have været ansat i B A/S fra 1986-2002 sm henhldsvis skadesbehandler, advkatfuldmægtig g senir underwriter. I denne peride har klager deltaget i diverse efteruddannelseskurser m erstatning g frsikring, ligesm klager efter sin ansættelse i A A/S har fretaget selvstudium g gennemgået intern undervisning i lv m frsikringsfrmidling. Klager finder det ikke rimeligt, at persner med en lang uddannelse (f.eks. jurist) skal supplere en sådan uddannelse med den i uddannelsesbekendtgørelsen nævnte uddannelse i fuldt mfang, herunder at jurister skal gennemføre mduler i juridiske discipliner, hvr hverken undervisere eller censrer er jurister. Finanstilsynet skal hertil bemærke, at det er p til uddannelsesinstitutinen at vurdere den enkeltes teretiske kmpetencer i frhld til uddannelsesbekendtgørelsens krav m teretisk viden. F.eks. er det muligt, at en jurist kan få merit fr mduler, der vedrører juridiske frhld, jf. bilag 1 til uddannelsesbekendtgørelsen. Men det er netp ikke Finanstilsynet, men uddannelsesinstitutinen, der træffer denne afgørelse, da uddannelsesinstitutinen efter uddannelsesbekendtgørelsens 5, stk. 3, jf. 16, stk. 1 indestår fr at deltagere, der får bevis fr bestået frsikringsmæglereksamen besidder de krævede kmpetencer. Derfr pfrdrer Finanstilsynet altid ansøgere til at rette henvendelse til den udbydende uddannelsesinstitutin med henblik på en planlægning af et kursusfrløb til supplering med den nødvendige kmpetence. Finanstilsynet kan dispensere fra de teretiske krav i uddannelsesbekendtgørelsen, hvis klager har en anden teretisk uddannelse, der medfører, at kravene til de teretiske frsikringsmæglerkmpetencer anses fr pfyldte. Finanstilsynet finder ikke i den knkrete sag, at klagers frsikringsuddannelse, efteruddannelse g undervisning i lv m frsikringsfrmidling er tilstrækkelig til at kunne give dispensatin efter 9, stk. 4 i lv m frsikringsfrmidling. Det er Finanstilsynets pfattelse, at en uddannelse sm jurist ikke i sig selv kan ækvivalere de specifikke frsikringstekniske kmpetencer, der indehldes i uddannelsen sm frsikringsmægler. Det faktum, at klager har bestået et kursusfag i frsikringsret på [Universitet] ændrer ikke herved. Faget frsikringsret på den juridiske
kandidateksamen indehlder en gennemgang af reglerne m indgåelse g phør af frsikringsaftaler. Faget indehlder ikke de frsikringstekniske elementer, sm udgør den teretiske del af uddannelsen sm frsikringsmægler g sikrer ikke, at klager har teretisk viden m eller kan tilrettelægge g gennemføre frsikringsfrmidling i praksis. Finanstilsynet fasthlder derfr, at klagers teretiske kmpetencer ikke er tilstrækkelige til at pfylde de teretiske krav i uddannelsesbekendtgørelsen. Finanstilsynet bemærker samtidig, at klagers tidligere ansættelse i frsikringsbranchen ikke kan erstatte den manglende teretiske uddannelse efter uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen sm frsikringsmægler består såvel af en praktisk sm en teretisk del. De krav, der stilles til den teretiske uddannelse kan ikke erstattes af praktisk erfaring, men alene af anden relevant teretisk uddannelse. Hvis det var således, at praktisk erfaring m frsikringsmægling kunne erstatte den manglende teri, ville det betyde, at ingen ansøgere behøvede at dkumentere teretisk uddannelse, hvis ansøger blt havde været ansat i en længere peride i en frsikringsmæglervirksmhed. Derfr kan den af klagers arbejdsgiver udstedte erklæring m klagers praktiske kmpetencer, ikke erstatte den teretiske uddannelse. Finanstilsynet fasthlder denne vurdering. 3.3 Uddannelsesinstitutin Klager gør i sin klage gældende, at det ikke er rimeligt, at der alene kan gives tilladelse sm ansat frsikringsmægler, hvis ansøger har en generel uddannelse, sm alene udbydes på en privat navngiven uddannelsesinstitutin med et uddannelsesfrløb med en varighed på min. 2 år. Klager anfører, at Frsikringsakademiets uddannelsesfrløb ikke indehlder undervisning i de frsikringsprdukter, sm klager er specialist i g finder det derfr ikke relevant at kræve, at klager skal gennemgå en generel uddannelse. Finanstilsynet er pmærksmt på denne prblemstilling, men har ikke hjemmel til på dette grundlag at dispensere fra kravet m bestået frsikringsmægleruddannelse. Frsikringsmægleruddannelsen er en erhvervsrettet deltidsuddannelse, der kan udbydes af uddannelsesinstitutiner, der udbyder en uddannelse, der giver deltagerne de i uddannelsesbekendtgørelsen beskrevne kmpetencer inden fr livs-/g eller skadesfrsikringsmægling. Uddannelsesbekendtgørelsen fastsætter de nærmere krav til, hvilke kmpetencer en frsikringsmægler skal besidde efter endt uddannelsesfrløb. Uddannelsesbekendtgørelsen stiller ikke krav m, at uddannelsesfrløbet skal gennemføres på en specifik uddannelsesinstitutin. Det er således muligt at gennemføre uddannelsen på andre uddannelsesinstitutiner, der ønsker at udbyde uddannelsen. Bekendtgørelsen stiller heller ikke krav m, at der skal følges et uddannelsesfrløb med en varig på min. 2 år, når blt deltagere erhverver de krævede kmpetencer g afslutter uddannelsen med bevis fr bestået frsikringsmæglereksamen. Uddannelsesbekendtgørelsen er derfr ikke til hinder fr, at persn, der mener at besidde de kmpetencer, sm bekendtgørelsen stiller krav m, at en frsikringsmægler skal besidde, kan gå til eksamen uden at have fulgt et uddannelsesfrløb. Det er imidlertid p til den udbydende uddannelsesinstitutin, hvrdan uddannelsesfrløbet tilrettelægges. Fr tiden er en sådan mulighed ikke tilstede. I skrivelse af 27. august 2008 har K yderligere anført: Til begrundelserne fr afslag efter 9 stk. 4 har jeg flg. bemærkninger: Ad gennemførelse af den i uddannelsesbekendtgørelsen anførte uddannelse Til støtte fr afslag på meddelelse efter stk. 4 har Finanstilsynet gjrt gældende, at jeg mangler den teretiske uddannelse sm frsikringsmægler. Hertil skal jeg bemærke, at dette alene bør kunne begrunde et afslag efter 9 stk. 2, da der efter såvel rdlyden i sm frarbejderne til 9 stk.4 er mulighed fr at give tilladelse til persner, der har en anden uddannelse. Jeg har nteret mig, at Finanstilsynet ikke bestrider, at der alene kan pnås de i udannelsesbekendtgørelsen anførte kmpetencer på Frsikringsakademiet, g ej heller bestrider, at der alene kan gives adgang til eksamen, hvis eksaminanden har gennemført undervisningen. Således sm Frsikringsakademiet tilrettelægger undervisningen g frmulerer sine adgangskrav, vil en frsikringsmæglereksamen hurtigst kunne pnås på 2 år. Det tilføjes i øvrigt, at eksamenspgaver kun vedrører almene frsikringsprdukter, sm jeg sm specialist ikke beskæftiger mig med til daglig. Det kan endvidere tilføjes, at Frsikringsakademiet ikke i mit tilfælde har givet merit fr juridiske mduler, således sm af Finanstilsynet anført. Ad den aktuelle uddannelse Finanstilsynet har yderligere fremsat det anbringende, at den juridiske kandidateksamen ikke indehlder frsikringstekniske elementer.
Hertil skal jeg bemærke dels, at kursusfaget frsikringsret giver indsigt i visse generelle frsikringsprdukter g i frtlkning af frsikringsvilkår generelt g dels at uddannelsen generelt giver kandidaten indsigt i metder, hvrpå han eller hun kan tilegne sig kmpetencer g teretisk viden m tilrettelæggelse g gennemførelse af frsikringsfrmidling i praksis. Jeg skal endvidere uddybe, at den interne undervisning, jeg har mdtaget, herunder i Lv m Frsikringsfrmidling bl.a. er givet af klleger, der tillige underviser eller har undervist heri på Frsikringsakademiet. Ad tidligere meddelelser efter stk.4 Endelig har Finanstilsynet gjrt gældende, at der ikke siden lvændringen i 2004 har været meddelt tilladelse efter stk. 4, til persner, der ikke pfylder uddannelseskravet i stk. 2. Dette anbringende finder jeg ikke relevant. Det har næppe været lvgivers hensigt med en dispensatinsbestemmelse, at den alene skulle finde anvendelse på frhld, der i frvejen er mfattet af stk. 2. Finanstilsynet er tildelt en adgang til at give dispensatin til ansøgere, der netp ikke pfylder betingelserne i stk. 2. En tilladelse eller afvisning bør derfr meddeles i henhld til et knkret skøn. Af bemærkningerne til stk. 4 fremgår, at der skal lægges vægt på langvarig ansættelse i frsikringsbranchen. Jeg har sm nævnt været ansat i frsikringsbranchen i 22 år, heraf 6 år i A, g har i al den tid haft direkte kntakt med såvel kunder sm mæglere. Det anføres endvidere, at der kan være tale m dispensatin til advkater g revisrer. Jeg har sm tidligere anført arbejdet sm advkatfuldmægtig g kan tilføje, at jeg i den funktin har ført retssager m frsikringsfrhld g bistået med udarbejdelse af samarbejdsaftaler mellem frsikringsmæglere g frsikringsselskabet g med løsninger af knflikter mellem assurandører, frsikringsmæglere, frsikringsselskaber g disses kunder. Finanstilsynet begrunder den stramme praksis i et ønske m at højne erhvervets uddannelsesniveau. Hertil kan jeg anføre, at mæglerbranchen i stigende mfang netp ansætter specialister med akademisk baggrund. Dette sker sm følge af en stigende efterspørgsel herpå fra kundernes side. Det er derfr netp i kundernes g branchens interesse, at der kan gives tilladelse efter stk. 4 til specialister, så disse kan udøve frsikringsmægling uden at gennemgå uddannelse i generelle frsikringsprdukter eller skulle være underlagt tilsyn af andre frsikringsmæglere. Ankenævnet udtaler: I henhld til frsikringsfrmidlingslvens 7, stk. 1, nr. 2, er Finanstilsynets tilladelse til at udøve frsikringsmæglervirksmhed betinget af, at ansøger pfylder de fastsatte krav til teretisk uddannelse g praktisk kunnen vedrørende frsikringsmæglervirksmhed, jf. lvens 9, stk. 2. Af samme lvs 9, stk. 4, fremgår imidlertid, at Finanstilsynet kan give tilladelse til at være frsikringsmægler til persner, uanset at disse ikke pfylder betingelserne, herunder m teretisk uddannelse, i lvens 9, stk. 2. Af bemærkningerne til 9, stk. 4, (lvfrslag L 141 2003/2004) fremgår blandt andet: Stk. 4 viderefører endvidere den gældende mulighed fr, at Finanstilsynet kan undtage fra de fastsatte krav til uddannelse. En persn kan få tilladelse, såfremt den pågældende har en anden teretisk g praktisk uddannelse, der bedømmes at kunne ligestilles med de krav, der i medfør af stk. 2 er fastsat. Finanstilsynets mulighed fr at give tilladelse til persner skal ske efter en knkret bedømmelse af persnens samlede frhld. Ved afgørelsen vil Finanstilsynet bl.a. lægge vægt på, m persnen vil kunne varetage sit hverv ver fr kunden på betryggende vis. I vurderingen vil blandt andet indgå, m ansøgeren ved langvarig ansættelse i flere frskellige frsikringsselskaber g frsikringsmæglervirksmheder eller i andre virksmheder, hvr ansøgeren har arbejdet med frsikring, har haft arbejdspgaver, sm ligger tæt p ad de arbejdspgaver, sm en frsikringsmægler varetager. Ansøgeren skal således have beskæftiget sig med direkte kundebetjening. Der vil desuden blive lagt vægt på, m ansøgeren har en uddannelsesmæssig baggrund, sm har givet denne en tilstrækkelig frsikringsmæssig viden g indsigt. I uddannelsen sm eksamineret erhvervsassurandør ligger eksempelvis en del mduler, sm er fælles med mdulerne på en egentlig uddannelse sm frsikringsmægler, g denne uddannelse kan derfr i det knkrete tilfælde give grundlag fr dispensatin, hvis de øvrige frudsætninger er pfyldt. Der kan gså blive tale m dispensatin, hvis persnen har en anden teretisk g praktisk uddannelse, sm mdsvarer de krav, der stilles til frsikringsmægleres uddannelse. Det kunne være en advkat eller revisr, sm ønsker tilladelse til at udøve frsikringsmæglervirksmhed, g sm kan dkumentere, at den pågældende gennem praktisk erfaring g relevant efteruddannelse må antages at være på et uddannelsesniveau, der kan sidestilles med det, der kræves efter frsikringsmægleruddannelsen. Det er m K teretiske g praktiske baggrund blandt andet plyst, at hun er uddannet cand. jur., at hun fra 1986 til 2002 har været ansat i frsikringsbranchen, at hun har gennemført relevante kurser g seminarer på Frsikringsakademiet, g at hun fra 1. august 2002 har været ansat sm frsikringsmæglerassistent. Erhvervsankenævnet finder efter en knkret bedømmelse af K s samlede frhld, at disse kan ligestilles med de krav,
der er fastsat i medfør af lvens 9, stk. 2, g at hun derfr bør gives tilladelse til at være frsikringsmægler, jf. frsikringsfrmidlingslvens 9, stk. 4. Ankenævnet ændrer derfr Finanstilsynets afgørelse af 23. maj 2008. I ankenævnets afgørelse har F, G g H deltaget. H næstfrmand fr ankenævnet