Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Relaterede dokumenter
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 116 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt

personer under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205 Offentligt

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Teknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 461 Offentligt

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Sundhed i de sociale klasser

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Forsikring mod ledighed

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 115 Offentligt

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet

FREMSKRIVNINGSNOTAT. Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM -K/LINE - December

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Til Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 148 (Alm. del) af 4. december 2018 stillet efter ønske fra Leif Lahn Jensen (S)

Stadigt færre offentligt forsørgede

Analyse 10. oktober 2014

Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17

Flere unge bryder den sociale arv

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

FREMSKRIVNINGSNOTAT. Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM -K/LINE - December

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper. April 2017

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Efterlønsordningen i dag

Nulvækst rammer skævt

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 414 (Alm. del) af 22. juni stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Trivsel og social baggrund

Transkript:

Finansudvalget 17-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 383 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg. juni 18 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 18 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S) Spørgsmål Vil ministeren oplyse andelen på førtidspension på uddannelsesgrupper (grundskole, gymnasie, faglærte, kort videregående uddannelse, mellemlang videregående uddannelse, lang videregående uddannelse samt uoplyst) fordelt på 1-års alderstrin for årene 17,, og 8? Der ønskes således tal svarende til figur 4.3, jf. Finansministeriets rapport Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, juni 17, men yderligere opdelt på uddannelsesgrupper. Tallene bedes afrapporteret i både figur- og tabelform. Svar Erfaringsmæssigt stiger andelen af personer, der af helbredsårsager må forlade arbejdsmarkedet, med alderen. Det er dog vanskeligt at forudsige, hvordan den fremtidige andel af førtidspensionister vil udvikle sig, herunder hvordan fremtidige forhøjelser af den lovbestemte tilbagetrækningsalder vil påvirke tilgangen til førtidspension for årgange, som er tæt på pensionsalderen. Beregningsteknisk er det i Finansministeriets mellemfristede fremskrivning forudsat, at den historiske tendens til, at andelen på førtidspension stiger med alderen, fortsætter i takt med, at efterløns- og folkepensionsalderen forhøjes. Det sker ved at forlænge trenden i den såkaldte bestandsfrekvens. Der er ikke eksplicit indlagt forudsætninger om, at fremtidige stigninger i helbredstilstand og levetid reducerer tilgangen til førtidspension på de enkelte alderstrin. Derimod er der indregnet en effekt af stigende uddannelsesniveau, som isoleret set forudsættes at være forbundet med en generel reduktion i andelen på førtidspension. Endvidere indregnes i fremskrivningen virkninger af reformer. 1 I 17 ventes godt 16 pct. af alle de 64-årige at modtage førtidspension, jf. figur 1, som svarer til figur 4.3 i rapporten Det danske pensionssystem nu og i fremtiden (juni 17) opdateret til den seneste mellemfristede fremskrivning i Konvergensprogram 18 (maj 18). 1 Der er ikke gjort eksplicitte antagelser om, hvordan den generelle reduktion i den gennemsnitlige andel på førtidspension som følge af stigende uddannelsesniveau påvirker andelen på førtidspension inden for de enkelte uddannelsesgrupper. Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K T 33 92 33 33 E fm@fm.dk www.fm.dk

Side 2 af I 8, hvor folkepensionsalderen ventes at stige til 7½ år, er tendensen for førtidspension beregningsteknisk forlænget, så andelen af 74-årige på førtidspension er knap 24 pct. Der indregnet en effekt af, at personer under år fremover som udgangspunkt skal i ressourceforløb, som følger af førtidspensionsreformen fra 13, hvorfor andelen af førtidspensionister under år falder efter 17. Figur 1 Aldersbetinget førtidspensionsfrekvens 3 1 3 1 1 3 4 6 6 7 7 17 8 Anm.: Der er set bort fra ressourceforløb og jobafklaringsforløb. Folkepensionsalderen er 6 år i 17, 68 år i og ventes at blive 72 år i og 7½ år i 8 som følge af levetidsindekseringen. Kilde: Konvergensprogram 18 og egne beregninger. Fremskrivningen af befolkningens arbejdsmarkedssammensætning herunder andelen på førtidspension kan mekanisk opdeles på uddannelsesgrupper gennem en teknisk afstemning af arbejdsmarkedsfremskrivningen og uddannelsesprognosen. Metoden bag denne afstemning tager udgangspunkt i den senest kendte fordeling af uddannelse og arbejdsmarkedsstatus. Der er betydelig usikkerhed på de nedenfor viste uddannelsesopdelte førtidspensionsandele på langt sigt, som altså er beregnet ved en efterbehandling af Finansministeriets befolkningsregnskab. Andelen på førtidspension er i udgangspunktet i 17 højest for personer, der har grundskole mv. (folkeskole eller uoplyst) som højst fuldførte formelle uddannelsesniveau, mens andelen på førtidspension er lavest for personer med videregående uddannelse, jf. figur 2. De beregningstekniske principper indebærer, at denne tendens fortsætter fremover. Således er andelen af førtidspensionister i fx 8 fortsat er højst blandt grundskoleuddannede på alle alderstrin og lavest for personer med videregående uddannelse, jf. figur 3-. Den mekaniske tendensforlængelse betyder, at andelen af førtidspensionister frem mod pensionsalderen stiger for alle uddannelsesgrupper. Implicit forudsættes det, at andelen af førtidspensionister blandt de 74-årige i 8 er knap 38 pct. for grundskole mv., knap pct. for faglærte og mellem 13 og 21 pct. for personer med videregående uddannelse.

Side 3 af Figur 2 Aldersbetinget førtidspensionsfrekvens opdelt på uddannelsesgrupper, 17 Figur 3 Aldersbetinget førtidspensionsfrekvens opdelt på uddannelsesgrupper, 3 3 3 3 1 1 1 1 1 3 4 6 6 7 7 Grundskole mv. Gymnasial Faglært KVU MVU LVU 1 3 4 6 6 7 7 Grundskole mv. Gymnasial Faglært KVU MVU LVU Figur 4 Aldersbetinget førtidspensionsfrekvens opdelt på uddannelsesgrupper, Figur Aldersbetinget førtidspensionsfrekvens opdelt på uddannelsesgrupper, 8 3 3 3 3 1 1 1 1 1 3 4 6 6 7 7 Grundskole mv. Gymnasial Faglært KVU MVU LVU 1 3 4 6 6 7 7 Grundskole mv. Gymnasial Faglært KVU MVU LVU Anm.: Jævnfør anmærkning til figur 1. Grundskole mv. inkluderer personer, hvis højeste formelle uddannelse er folkeskole, samt personer med uoplyst uddannelsesniveau. Kilde: Konvergensprogram 18 og egne beregninger. Det bemærkes i denne sammenhæng, at gruppen af personer med videregående uddannelse som højst fuldførte uddannelsesniveau ventes at stige fremover, mens andelen med grundskole mv. ventes at falde fremover. Mens godt 38 pct. af personerne umiddelbart før pensionsalderen i 17 (64 år) har grundskole mv. som højst fuldførte uddannelse, ventes det, at andelen med grundskole mv. er faldet til godt 11 pct. af personerne umiddelbart før pensionsalderen i 8 (74 år). De aldersbetingede og uddannelsesopdelte førtidspensionsfrekvenser fra figur 2-4 fremgår også af tabel 1-4 i bilag. Med venlig hilsen Kristian Jensen Finansminister

Side 4 af Bilag Tabel 1 Aldersbetinget førtidspensionsfrekvens i procent opdelt på uddannelsesgrupper, 17 18 år 1 19 år 1 år 2 21 år 2 22 år 2 23 år 2 24 år 3 år 4 26 år 4 27 år 4 28 år 1 29 år 1 år 1 31 år 1 32 år 6 2 33 år 6 2 34 år 6 3 1 3 år 7 3 1 36 år 7 3 1 37 år 8 4 1 1 38 år 9 4 1 1 39 år 9 4 2 1 1 år 11 2 1 1 41 år 13 2 1 1 42 år 14 3 1 1 43 år 14 6 3 1 1 44 år 1 6 3 2 2 1 4 år 1 6 4 2 2 1 46 år 17 7 4 2 2 1 47 år 17 7 4 2 2 1 48 år 18 7 4 3 2 1 49 år 19 8 3 2 1 år 7 3 3 1 1 år 21 8 6 4 3 2 2 år 21 8 6 4 4 2

Side af Tabel 1 Aldersbetinget førtidspensionsfrekvens i procent opdelt på uddannelsesgrupper, 17 3 år 22 9 7 4 2 4 år 23 9 7 6 4 3 år 24 8 6 3 6 år 24 11 8 6 3 7 år 24 13 9 6 6 3 8 år 13 9 7 6 3 9 år 27 13 8 7 4 6 år 28 14 12 9 8 4 61 år 29 1 13 9 8 4 62 år 28 1 13 9 63 år 16 13 9 64 år 31 16 12 9 6 Anm.: Jævnfør anmærkning til figur 1 samt figur 2-4. Kilde: Konvergensprogram 18 og egne beregninger. Tabel 2 Aldersbetinget førtidspensionsfrekvens i procent opdelt på uddannelsesgrupper, 18 år 19 år 1 år 1 21 år 2 22 år 1 23 år 1 24 år 2 år 2 26 år 2 27 år 2 28 år 2 29 år 3 år 3 31 år 3 1 32 år 4 1 33 år 4 2 34 år 4 2

Side 6 af Tabel 2 Aldersbetinget førtidspensionsfrekvens i procent opdelt på uddannelsesgrupper, 3 år 4 2 1 36 år 4 2 1 37 år 4 2 1 38 år 4 2 1 39 år 4 2 1 år 7 4 2 1 1 41 år 2 1 1 42 år 11 3 2 1 43 år 11 6 3 2 2 1 44 år 12 6 4 2 2 1 4 år 12 7 4 3 2 1 46 år 13 7 4 3 2 1 47 år 14 7 3 2 2 48 år 1 8 3 3 2 49 år 16 8 3 3 2 år 17 9 6 4 3 2 1 år 18 9 6 4 4 2 2 år 19 7 4 4 2 3 år 7 4 2 4 år 21 11 8 3 år 22 11 9 6 3 6 år 23 13 9 6 6 3 7 år 23 14 7 6 3 8 år 24 1 7 7 4 9 år 26 1 11 8 7 4 6 år 26 16 13 9 8 61 år 28 17 14 9 9 62 år 29 17 14 6 63 år 32 19 1 11 6 64 år 32 19 1 11 11 6 6 år 28 16 12 11 7 66 år 17 12 12 6 67 år 31 19 17 12 13 7 Anm.: Jævnfør anmærkning til figur 1 samt figur 2-4. Kilde: Konvergensprogram 18 og egne beregninger.

Side 7 af Tabel 3 Aldersbetinget førtidspensionsfrekvens i procent opdelt på uddannelsesgrupper, 18 år 19 år 1 år 1 21 år 1 22 år 1 23 år 1 24 år 2 år 2 26 år 2 27 år 2 28 år 2 29 år 3 år 3 31 år 3 1 32 år 3 1 33 år 3 1 34 år 3 2 3 år 3 2 36 år 3 2 1 37 år 3 2 1 38 år 3 2 1 39 år 3 2 1 år 7 4 2 1 1 41 år 9 6 3 2 1 1 42 år 11 6 4 2 2 1 43 år 11 7 4 2 2 1 44 år 12 7 4 3 2 1 4 år 13 8 3 3 1 46 år 14 8 3 3 1 47 år 1 8 6 3 3 2 48 år 16 8 6 4 3 2 49 år 17 9 6 4 4 2 år 18 7 4 2 1 år 19 8 4 3 2 år 8 3 3 år 21 11 9 6 3

Side 8 af Tabel 3 Aldersbetinget førtidspensionsfrekvens i procent opdelt på uddannelsesgrupper, 4 år 21 12 9 7 6 4 år 22 13 7 6 4 6 år 24 14 11 8 7 4 7 år 16 12 8 7 8 år 26 16 12 9 8 9 år 28 17 13 9 6 6 år 29 18 1 11 9 6 61 år 31 19 16 11 7 62 år 32 19 16 12 11 8 63 år 34 21 17 13 12 8 64 år 3 22 17 13 12 9 6 år 32 23 18 13 12 9 66 år 33 19 14 13 9 67 år 3 26 1 14 68 år 34 26 22 1 1 11 69 år 33 27 23 16 17 12 7 år 34 26 24 16 18 11 71 år 34 17 19 Anm.: Jævnfør anmærkning til figur 1 samt figur 2-4. Kilde: Konvergensprogram 18 og egne beregninger.

Side 9 af Tabel 4 Aldersbetinget førtidspensionsfrekvens i procent opdelt på uddannelsesgrupper, 8 18 år 19 år 1 år 1 21 år 1 22 år 1 23 år 1 24 år 2 år 2 26 år 2 27 år 2 28 år 2 29 år 3 år 3 31 år 3 1 32 år 3 1 33 år 3 1 34 år 3 2 3 år 3 2 36 år 3 2 1 37 år 3 2 1 38 år 4 2 1 39 år 4 2 1 år 7 4 2 1 1 41 år 6 3 2 1 1 42 år 11 6 4 2 2 1 43 år 11 7 4 2 2 1 44 år 12 7 4 3 2 1 4 år 13 8 3 3 1 46 år 1 8 3 3 1 47 år 16 8 6 3 3 2 48 år 16 8 6 4 3 2 49 år 17 9 6 4 4 2 år 19 9 7 4 2 1 år 19 8 4 3 2 år 8 3 3 år 21 11 9 6 3

Side af Tabel 4 Aldersbetinget førtidspensionsfrekvens i procent opdelt på uddannelsesgrupper, 8 4 år 22 12 7 6 4 år 22 13 11 8 6 4 6 år 24 14 11 8 7 7 år 16 12 9 8 8 år 27 16 13 9 6 9 år 29 17 14 9 6 6 år 18 16 11 7 61 år 32 19 17 12 11 7 62 år 33 17 13 12 8 63 år 3 22 18 14 13 9 64 år 37 23 18 1 13 9 6 år 34 24 19 14 13 9 66 år 3 1 13 67 år 36 26 21 16 14 68 år 37 27 22 17 1 11 69 år 38 29 23 17 16 11 7 år 39 29 24 18 16 11 71 år 39 26 19 18 13 72 år 38 27 19 13 73 år 37 28 21 14 74 år 38 21 22 13 Anm.: Jævnfør anmærkning til figur 1 samt figur 2-4. Kilde: Konvergensprogram 18 og egne beregninger.