Sårbarhed hos unge dag 2

Sårbarhed hos unge dag 2 Kursus i Aakirkebyhallerne på Bornholm, kl. 9.00-16.00 4. og 5. marts 2013 v. psykolog Charlotte Diamant Charlotte Diamant PsykiatriFonden

Program for i dag Hvordan kan vi som fagpersoner støtte sårbare unge Løse ender fra i går Hvad indebærer vores rolle i forhold til den unge Den støttende samtale - Afdækning, teknikker, redskaber og masser af øvelser

Formiddagsprogram - støtte 9.00-9.20 Hvad optager jer fra gårsdagens program? 9.20-9.50 Workshop om læreren/vejlederens rolle 9.50-10.00 Pause 10.00-10. 45 Hvad ser vi hos de hos unge? 10.45 12.00 Stress case arbejde

Eftermiddagsprogram - støtte 12.00-12.45 Frokost 13.45-14.30 Angst workshop 14.30-14.45 Pause 14.45-15.15 Depressions workshop 15.15-15.45 Selvskade workshop 15.45-16.00 Tak for denne gang

Hvad optager jer fra i går? Refleksion i små grupper 10 min. opsamling i plenum

Lærerens/vejlederens rolle 1. Hvilken rolle har læreren ift. elever, som mistrives? 2. Hvor går grænsen for, hvad læreren bør involvere sig i? 3. Hvilke barrierer mener du, der kan være hvad gør rollen svær? - diskuter i dobbeltcirkler 3 min. pr. spørgsmål. 4. Gå sammen i mindre grupper. Hver grupper diskuterer et af de tre spørgsmål, skriver konklusionerne ned på en flip-over og fremlægger dem for de to andre grupper. 30 min.

Afdækning i samtalen

Grundbegreber i samtalen - Mod til at tale om det svære - Forståelse for den unges udfordringer - Undlad at irettesætte - Tålmodighed - Containende funktion - Det vikarierende håb - Tydelig og konkret kommunikation

Hvorfor er grundig afdækning vigtig? Afdækningen skal kvalificere processen ift.: Hvilken type problematik, der er tale om Sværhedsgrad/omfang Hvem der skal involveres Hvad næste skridt er Der skabes et overblik for begge parter Adskillelse af person og problem Prioritering af udfordringer/problemer Afdækningen skaber en fælles forståelse.

Hvilke risici indebærer utilstrækkelig afdækning? Vi tror, at vi ved, hvad det handler om - uden at gøre det Vi taler forbi hinanden Den unge føler sig misforstået Vores råd bliver ukvalificerede Vi forcerer processen Den unge er ikke erkendelsesmæssigt samme sted endnu Den unge lukker døre Kontakten glipper.

Adskille person og problem Ofte taler vi om problemer som internaliserede som noget inde i personen. At eksternalisere problemerne at tale om dem som noget udefrakommende og adskilt fra personen kan gøre det lettere at tale om og styrke troen på forandring. Formål At den unges person ikke problematiseres At problemet mister grebet om den unge At skabe handlemuligheder At synliggøre ressourcer At problemet bliver mindre sårbart at tale om.

Eksternaliserende spørgsmål Eksternalisering er en metode, hvor vi adskiller person og problem: Personen er ikke problemet, problemet er problemet. Læreren kan sprogligt skille person og problem ad: Hvornår tager uroen magten? Hvornår lykkes det for dig at vinde over uroen? Hvornår kom tristheden ind i dit liv? Hvordan mærkes tristheden, har den en farve eller en smag?

Antropologen Spørgsmål om forskelle og ligheder på tværs af kontekster: I hvilke situationer optræder problemet oftest? Er der sammenhænge, hvor det slet ikke optræder? Er der tidspunkter på døgnet, hvor det ikke fylder? Spørgsmål om relationer: Hvem taler du mest med i klassen? Hvilken lærer føler du dig tættest på? Er der nogen i din familie, du er særlig knyttet til?

Antropologen Spørgsmål om adfærd og effekten af adfærd i social sammenhæng: Hvordan reagerer din mor, når du flipper ud? Hvad gør din mor, når din far opfører sig sådan? Hvad sagde din veninde til dine selvmordstanker? Hvilken indflydelse havde din kommentar på stemningen i klassen?

Antropologen Spørgsmål til følelser, holdninger og værdier i feltet: Hvem er ud over dig mest påvirket af problemet? Hvad er din vens holdning? Var der nogen, som blev ked af det, du sagde? Blev din lærer vred, da du kastede papirerne fra dig? Hvad synes din far, I skal gøre? Hvad synes din mor om dit forhold til din kæreste?

PAUSE

Rollespil med fokus på afdækning Hver gruppe fordeler følgende roller: En ung En støtteperson To observatører

Øvelse: Den unge Forberedelse Læs din rolle igennem og forbered dig på den Vejledning Prøv at sætte dig ind i rollen som den unge tænk evt. på en elev, du kender fra skolen Prøv at tænke i den unges udfordringer/problematikker, ressourcer og netværk Prøv undervejs i rollespillet at være opmærksom på, hvilke spørgsmål der virker positivt på dig og hvilke der evt. virker negativt

Øvelse: Støttepersonen Forberedelse Læs din rolle igennem Orientér dig i spørgsmålstyperne Vejledning Du skal interviewe den unge i 20 min. med fokus på afdækning af ressourcer, udfordringer/problematikker og netværk Du må kun anvende afdækkende og udforskende spørgsmål undgå at finde løsninger og komme med gode råd Formuler åbne spørgsmål undgå ledende spørgsmål Husk at opsummere løbende, hvad I har talt om Du kan bruge observatørerne som sparringspartnere i timeouts undervejs

Inspiration til rollespil - støtteperson Vær det positive spejl med fokus på håndtering af krav Sæt ord på det personen formår (fremmøde/opgaver) Vær det vikarierende håb ( erfaringen siger mig... ) Anerkend følelserne (sænk intensiteten) Appellér til de kognitive funktioner ( hvad tænker du... ) Skab struktur i hverdagen (vær konkret/detaljeret) Graduér i forventningerne til personen selv Giv plads til afmatningen uden at give efter for den.

Øvelse: Observatør 1 Forberedelse Orientér dig i spørgsmålstyperne Vejledning Du skal være opmærksom på, hvilke spørgsmål støttepersonen bruger, og hvilken effekt de har i samtalen Undervejs skal du fungere som sparringspartner for støttepersonen i forbindelse med timeouts Efter samtalen skal du interviewe støttepersonen i 5 min. med henblik på at afdække dennes oplevelse af samtalen brug afdækkende og udforskende spørgsmål

Øvelse: Observatør 2 Forberedelse Orientér dig i spørgsmålstyperne Vejledning Undervejs i samtalen skal du notere/tegne den unges: Ressourcer Udfordringer/problematikker Netværkskort Efter samtalen skal du interviewe den unge i 5 min. med henblik på at afdække dennes oplevelse af samtalen brug afdækkende og udforskende spørgsmål

Opsamling på rollespil Hvad fungerede godt? Hvad var svært?

FROKOST

Teknikker/metoder i samtalen

Læreren/vejlederens personlige At skabe en god kontakt Alle unge har brug for følgende: Empatisk, inddragende, respektfuld Nærværende, indlevende, varm Anerkendende Oprigtigt interesseret Nysgerrig Positivt accepterende egenskaber Mål: at skabe en alliance (et trygt sted at vende tilbage til)

Individuel støtte Samtaleteknikker: Afdækkende spørgsmål: Spørg ind til den andens historie og lad historien folde sig ud. Spørgsmål vedrørende omfang, hvor lang tid har det stået på, hvem er involveret etc. Anerkendende spørgsmål: Stil spørgsmål, som har en anerkendende effekt og som også får den anden til at se situationen i nyt perspektiv. F.eks.: Hvordan klarede du togturen den anden dag, på trods af angsten?. Gradsspørgsmål: Spørgsmål der sætter angsten og de forskellige situationer i perspektiv: På en skala fra 1-10, hvor svært var det den dag, I skulle fremlægge? Var det mere eller mindre end det plejer? Hvad kunne årsagen være?. Undtagelsesspørgsmål: Støtte i at se succeserne: Har du oplevet situationer, hvor angsten ikke fyldte så meget?. Brobygning: Til forældre og evt. professionelle

Hvad hjælper/hvad hjælper ikke? Ikke-hjælp: At blive frustreret/irriteret Du må bare tage dig sammen kommunikation At bagatellisere problemet Beskytte eleven ved at lade ham/hende undgå situationer, der er knyttet til problemet Hjælp: Alliér dig med eleven mod problemet og ikke med problemet Et rummeligt og aftabuiserende miljø Anerkende mod og ikke kun succeser Fokus på alternative historier Langsigtede planer er urealistiske, lav her-og-nu planer for at undgå nederlag.

Angstens onde cirkel - intro til øvelse Angstens onde cirkel beskriver, hvordan man kan opleve angst og den psykologiske dynamik der ligger bag angsten. Angst kan eksempelvis opleves/aktiveres i forbindelse med forskellige typer af opgaver og krav, eller i forbindelse med sociale sammenhænge Modellens dynamik Eksamenssammenhænge (udløsende begivenhed) kan fremkalde tanker om, at man ikke kan klare det (tanker), måske kan man mærke det rent fysisk som ondt i maven (kropslige reaktioner), som kan give en ubehagelig følelse (følelse) og måske sidder man helt stille eller går og håber, at andre ikke ser en eller kontakter en direkte (undvigelsesadfærd).

Oplevelse af angst - øvelse Tænk på en situation, hvor du blev bange - interview hinanden to og to, 10 minutter hver Hvordan ville du beskrive din oplevelse af angst i de forskellige punkter? Prøv at beskrive din egen måde at opleve det på? Hvad udløser angsten? Følelser? Tanker? Handlinger? 20 min. Opsamling i plenum

Angstens onde cirkel Udløsende begivenhed Tanker Undvigelsesadfærd Kropslige reaktioner Følelser

Angstens onde cirkel Fremlæggelse i skolen Kæledyrs død Skulle et nyt sted hen Udløsende begivenhed Tanker Hvad nu, hvis Katastrofetanker Angsten for angsten Undvigelsesadfærd Kropslige reaktioner Ryster, sveder, hyperventilerer, ondt i maven, rastløs mm. Følelser Bange Urolig Ked af det Ude af sig selv

Eksamensangstens onde cirkel Når du næste gang møder det farlige Gentagen erfaring Tanker Jeg klarer det ikke! Jeg er dum! Handling med henblik på sikkerhed Kropslige reaktioner Ryster, sveder, hyperventilerer, ondt i maven mm. Opmærksomhed Følelser Bange Urolig Ked af det Ude af sig selv

Angstens gode cirkel Gentagen erfaring Tanker Handling - Realistisk i forhold til opgaven Kropslige reaktioner Opmærksomhed Følelser

At bruge sine omgivelser til at bryde angstens onde cirkel At gå hjem og øve sig/konfrontere angsten fra et sikkert udgangspunkt Den unge som ekspert på egen angst Omgivelser som hjælp og støtte Omgivelser der ved noget om situationen, krav og forventninger, muligheder for hjælp.

Hvordan påvirker det den unge? Flere hjælpsomme spørgsmål I hvilke situationer mærker du det tydeligst? Hvornår oplevede du det sidste gang? Hvilke tanker kommer du til at tænke? Hvordan kan du mærke det i kroppen? Hvordan vil du beskrive følelsen? Hvad gør du? Hvilken betydning har angsten for dit liv?

Hvad gør den unge som hjælper? Hvilke handlinger plejer at hjælpe dig, når du oplever angsten forstyrrer? Er der situationer, hvor angsten ikke er til stede? Hvornår oplevede du sidst en situation, hvor angsten ikke påvirkede dig? Er der nogen der kender til dine udfordringer? Hvem kan hjælpe dig? Hvem plejer du at tale med om det? Hvad skal andre gøre? Hvordan kan de se, at du har brug for dem? Hvordan vil du inddrage dine forældre, lærere eller andre? Hvem skal du tale med? Hvad vil du gøre før situationen opstår?

Når der arbejdes ud fra den unges perspektiv er det vigtigt, at vi lader den unge være ekspert på sit eget liv At vi er nysgerrige overfor problemets indflydelse på den unges liv og deres relationer til andre uden at konkludere på deres vegne vi parkerer vores forforståelser At vi bruger de unges egne ord for det de oplever frem for at kategorisere eller diagnosticere vi også lytter efter de alternative historier ( what else is there ) At vi også er nysgerrige overfor at høre om, der hvor noget lykkedes vi har tid til at lytte vi lytter anerkendende til problemet, men arbejder hen imod løsninger.

PAUSE

Vægtskålen

Sense of coherence (Antonovsky) Delagtighed giver meningsfuldhed Forudsigelighed giver begribelighed Belastningsbalance giver håndterbarhed Følelse af sammenhæng

Følelsesmæssig hæmning - en risikofaktor i forbindelse med stress Følelsesmæssig fortrængning og vanskeligheder ved at identificere og verbalisere følelser antages at øge sygdomsrisiko ved stress, pga.: Manglende evne mht. at opfatte og forstå negative følelsesmæssige stress-signaler hæmmer motivationen og muligheden for at ændre adfærd Det psykiske arbejde med at undertrykke følelser slider psykofysiologisk på systemet, f.eks. gennem stresshormonelle reaktioner.

Første skridt er accept! Voldsomme følelser fylder det hele Kæmp ikke imod Giv dem plads, så giver de dig ro

At udtrykke følelser Undersøgelser tyder på, at evnen og muligheden for at udtrykke negative følelser i forbindelse med negative begivenheder kan have positiv indflydelse på helbredstilstanden Undersøgelser har f.eks. vist, at personer, der skriver essays om traumatiske begivenheder, udviser forbedret immunfunktion, har færre sygedage, har færre lægebesøg Astmapatienter har efter et sådant forsøg vist sig at have forbedret lungefunktion sammenlignet med kontrolgruppen. (Zachariae, 2009)

Følelsesmæssig kompetence Evne til at identificere følelser - Hvilke følelser oplever jeg? Evne til at fortolke og forstå følelser - Hvorfor har jeg disse følelser? Evne til at udtrykke følelser - Evne til at sætte ord på følelser og udtrykke dem på en passende måde overfor andre Åbenhed i omgivelserne - Villighed i omgivelserne til at lytte, forstå og tale om vores følelser.

Samtale om den unges situation Læg problemet uden for eleven; Tomheden der gør det svært at Læg din viden frem; Man kan have det sådan at. Fortæl i stedet for at spørg Giv den unge tid ( Hvalen ) Giv den unge et sprog

Strategier til at øge ressourcer Dine redskaber i samtalen: Sæt ord på ressourcerne (både indre og ydre) Dyrk de små sejre (arbejd med succeskriterier) Støt personen i at række ud efter hjælp (hvem er der i netværket) Få afdækket hvad der virker for den enkelte Støt personen i at opsøge glade/gode/rare situationer/mennesker Hjælp personen til at sætte ord på sine følelser og dele dem med (enkelte) andre Undersøg hvad personen slapper af ved: lytte til musik, afspænding eller andet?.

Samtalen om social støtte Hvem kan du dybest set regne med vil lytte til dig, når du har brug for det? Hvem kan du dybest set regne med vil hjælpe dig i en krisesituation, selvom det vil være besværligt for dem? Hvem føler du dybest set er til at stole på, når du har brug for hjælp? Sammen med hvem, kan du fuldstændig være dig selv? Hvem føler du virkelig værdsætter dig som den person du er, på godt og ondt? Hvem kan du dybest set regne med vil støtte og trøste dig, når du er oprevet over noget? Hvem kan dybest set du regne med, uanset hvad du har gjort? Hvem kan du stole på vil være fuldstændig ærlige overfor dig, når det gælder?.

Hvad sker der i mig? - øvelse Sæt jer sammen 2 og 2 og diskutér på hvilken måde, du reagerer i mødet med en ung, som er sårbar: Hvad er på spil for dig i kontakten? Hvilke følelser og tanker trigges i kontakten? Hvordan påvirker det din adfærd? Hvordan påvirker din adfærd personen? Hvornår er kontakten mellem jer bedst? Hvordan kan du bruge succes-situationerne og dagens input i forhold til personen? 10 min.

Tid til refleksion to og to: Fortæl din sidemand: - Hvad har jeg taget med mig fra i dag? - Hvad vil jeg gøre anderledes fremover eller gøre mere af, som allerede virker? Opsamling i plenum

Tak for opmærksomheden!