Budgetnotat 2019 vers. 1 pr. 21. feb. 2018 fkadmin 190-2015-36289 1
Indhold 1 - Indledning... 1 2 Udgangspunkt for budget 2019-2022... 1 4 Forvaltningens arbejde med budgetforslag 2019-2022... 3 5 Forvaltningens ændringer af budgetrammer... 3 6 Omlægning af særtilskud Furesøaftalen... 4 7 Forslag til omprioriteringer som følge af temaanalyser mv.... 4 8 Aftale om Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet... 5 9 Indtægter fra skat, tilskud og udligning... 7 10 Reform af tilskuds- og udligningssystemet... 7 11 Befolkningsprognose... 7 12 Anlæg... 8 13 Byrådets seminarer og temadrøftelser... 9 14 Høringsproces... 9 15 - Nøgletal... 9 2
1 - Indledning I dette notat uddybes og præciseres væsentlige elementer i budgetprocessen og budgettidsplanen for budget 2019-2022. Notatet forelægges som supplement til den politiske budgettidsplan og vil løbende i budgetprocessen blive opdateret i forhold til ny viden samt løbende beslutninger. Notatet vil blive forelagt Økonomiudvalget og Byrådet i opdaterede versioner i juni 2018 (vers. 2) og i august 2018 (vers. 3) samt oktober 2018 (vers. 4). Der henvises også til Budget 2018-2021 på kommunens hjemmeside, hvor der kan findes yderligere information om de enkelte dele i budgettet. 2 Udgangspunkt for budget 2019-2022 Udgangspunktet for kommunens samlede budget i 2019 er det vedtagne budget 2018 for overslagsår 2019. Det fremgår af budget 2018, at der forventes et forbrug af opsparede midler på 35,6 mio. kr. i 2019 jf. tabel 1 nedenfor. Budget 2019 er dermed ikke i balance i en isoleret betragtning. Forbrug af opsparing i 2019 mere end modsvares af opbygning af kassebeholdningen i budgetoverslagsårene 2020-22. Forvaltningen skal frem mod sommerferien arbejde med budget 2019, og blandt andet revurdere indtægts- og udgiftsgrundlaget som følge af ændringer i budgetforudsætninger, ny viden, økonomiaftalen mellem Regeringen og KL samt den udmeldte statsgaranti for indtægter fra skat, tilskud og udligning. Endeligt indgår en reform af tilskuds- og udligningssystemet i statsgarantien for 2019. Alle disse usikkerheder kan påvirke budgetbalancen såvel positivt som negativt. Derfor vil forvaltningen administrativt i foråret 2018 udarbejde forslag, der kan skabe råderum. Forslagene skal tilvejebringe et råderum på minimum 5 mio. kr. Dette er allerede forudsat i budget 2019. Partierne bag konstitueringsaftalen har besluttet, at der derudover skal findes råderum til endnu bedre velfærdsløsninger. Forslagene skal også modsvare eventuelle forværringer af budgetbalancen i 2019, der kan opstå frem mod juni 2018. Som det fremgår af den politiske tidsplan for budget 2019, er der taget højde for denne proces. Økonomiudvalget og Byrådet drøfter forvaltningens forslag til råderum i maj 2018, og sagen forelægges efterfølgende i fagudvalgene, Økonomiudvalget og Byrådet i juni 2018. Budgettet 1. behandles i august 2018 og vedtages endeligt i Økonomiudvalget og Byrådet i oktober 2018, jf. den politiske tidsplan for budget 2019-22. 1
Tabel 1 Totalbudget 2019 Totalbudget 2019 Det skattefinansierede område: A. Driftsindtægter Tabel 1 nedenfor viser kommunens Totalbudget 2019, som det foreligger på nuværende tidspunkt. Budgetoverslagsår 2019 Skatter -2.776,5 Tilskud og udligning 162,9 Driftsindtægter - i alt -2.613,5 Driftsudgifter - i alt 2.507,4 Renter i alt netto 24,1 Resultat af ordinær driftsvirksomhed (- = overskud ) -82,1 D. Anlæg Anlægsudgifter 106,6 Anlægsindtægter -43,3 Anlægsudgifter i alt netto 63,3 Det skattefinansierede område i alt ( - = overskud) (A+B+C+D) -18,8 Det brugerfinansierede område i alt 4,6 F. Årets resultat i alt (- = overskud) (A+B+C+D+E) -14,2 G. Finansiering Låneoptagelse -32,3 Afdrag på lån 99,9 Øvrige finansforskydninger -17,9 Finansiering i alt 49,8 Ændring af likvide aktiver ( - = opsparing) (F+G) 35,6 3 Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Aftalen om kommunernes økonomi for 2019 forventes indgået mellem Regeringen og KL i juni 2018. Forvaltningen forventes at orientere Byrådet om hovedelementerne i aftalen og dens betydning for Furesø Kommune, forud for Byrådets møde den 27. juni 2018, hvor forvaltningen afholder en temadrøftelse for Byrådet, jf. afsnit 12. De økonomiske konsekvenser af aftalens indhold der har virkning allerede i 2018 vil indgå i budgetopfølgning II-2018. De økonomi- 2
ske konsekvenser, der har betydning for 2019, herunder pris- og lønfremskrivning (p/l), serviceramme, budgetgaranti, statsgaranti, DUT m.m. vil indgå i forvaltningens budgetforslag 2019-2022, som forelægges til Økonomiudvalgets og Byrådets 1. behandling af budget 2019-2022 henholdsvis d. 22. august og d. 29. august 2018. Hovedelementerne af økonomiaftalen vil ligeledes være beskrevet i dette afsnit i budgetnotatets version 3, som forelægges Økonomiudvalget og Byrådet ved budgettets 1. behandling. 4 Forvaltningens arbejde med budgetforslag 2019-2022 Med budget 2019 igangsætter forvaltningen en række temaanalyser og sektorforslag, hvis sigte er at tilvejebringe et råderum i 2019 på minimum 5 mio. kr. samt yderligere råderum til bedre velfærdsløsninger, som besluttet af partierne bag konstitueringsaftalen. Herudover arbejder forvaltningen i lighed med tidligere år løbende frem mod den politiske behandling af budgetforslag 2019-2022 med blandt andet: Opdatering af indtægter fra skat, tilskud og udligning jf. afsnit 9 Nye skøn for pris- og lønfremskrivning og KL s udmelding af den vejledende serviceramme Implementeringen af aftalen om kommunernes økonomi for 2019 (herunder DUT) Rammekorrektioner som fx demografi, ændringer af kontrakter og justeringer af budgettet som følge af regnskab 2017 og forventet regnskab 2018, udmøntning af budget 2018 m.m. Effekterne af finansloven for 2018 Virkningerne af tilskuds- og udligningsreformen 5 Forvaltningens ændringer af budgetrammer Forvaltningen vil som en integreret del af budgetforslag 2019-22 komme med forslag til eventuelle justeringer af udvalgenes rammer som følge af ændringer i de budgetforudsætninger, der lå til grund for budgetaftalen 2018. Ændringer af budgetrammerne kan skyldes flere forskellige forhold som fx Generel justering af budgetposter som følge af mer/mindreforbrug i regnskab 2017 eller forventet regnskab 2018 Ændringer i aktivitet eller enhedspriser, som er nødvendige for at opretholde det politisk vedtagne serviceniveau Andre budgetændringer (f.eks. mindre budgetfejl) Konsekvenser af politiske beslutninger for 2019 truffet af Byrådet efter budget 2018 blev vedtaget Ændringer i kontrakter eller kontraktlige forhold Ny lovgivning 3
Udgangspunktet for forvaltningens arbejde med rammekorrektioner er, at disse ikke skal give anledning til, at de samlede budgetrammer på udvalgsområderne skal øges. Eventuelle forslag til justeringer af budgetrammerne vil blive forelagt politisk i maj, juni og august 2018. 6 Omlægning af særtilskud Furesøaftalen I budget 2019 indarbejdes budgetoverslagsår 2022. Som det fremgår af notat, som er udsendt til Byrådet den 2. november 2017, og som er tilgængeligt på kommunens hjemmeside, indgår der i budgettet et årligt særtilskud til Furesø Kommune på 50 mio. kr. i 2007 priser, svarende til ca. 83 mio. kr. i 2021. Særtilskuddet erstattes fra 2022 og frem af et tilskud på 250 mio. kr. i 2011 priser, som skal udbetales til Furesø Kommune i perioden 2022-2040, ekskl. modregning af 25 % af provenuet ved låneomlægningen af Statslånet til et lån i KommuneKredit. Vilkårene for udbetalingen af tilskuddet er endnu ikke afklaret med Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvilket giver en budgetusikkerhed for 2022 og frem. Furesø Kommune vil efter sommerferien i 2018 indgå i en dialog med ministeriet om vilkårene for udbetalingen af tilskuddet. Forvaltningens udgangspunkt for dialogen med ministeriet vil være, at statstilskuddet i 2022 vil udgøre 40 mio. kr. mod de nuværende 85 mio. kr. altså en reduktion i tilskuddet på 45 mio. kr. Hertil kommer, at der i 2022 sker et bortfald af udbetaling af deponerede midler på 20 mio. kr. Med et forventet videreført overskud i 2021 på ca. 60 mio. kr. til de efterfølgende budgetår vil budgettet balancere i 2022 og frem, under forudsætning af et i øvrigt uændret indtægtsgrundlag i forhold til tilskud og udligning. Det forudsætter ligeledes, at drifts- og anlægsudgifterne er uændrede fra 2021 og frem. Under de ovenfor nævnte forudsætninger vil der i 2022 og frem kunne etableres budgetbalance, når de forventede ændringer i særtilskuddet træder i kraft i 2022. 7 Temaanalyser der skaber råderum Som følge af det toårige budgetforlig for 2017-2018 igangsatte forvaltningen en række budgetanalyser på udvalgte områder. Budgetanalyserne der blev gennemført i 2017 viste, at der er effektiviseringspotentialer på en række områder på tværs, men også på en række sektorområder. På baggrund heraf besluttede Byrådet i forbindelse med vedtagelsen af budget 2018, at der skal gennemføres en række temaanalyser, som skal frigøre et råderum på minimum 5 mio. kr. årligt i 2019 og frem. Partierne bag konstitueringsaftalen har besluttet, at der derudover skal findes råderum til endnu bedre velfærdsløsninger. Temaanalyserne er blandt andet analyser af: muligheden for etablering af rådgivningscafe på voksenspecialområdet muligheden for bedre sammenhæng i misbrugsbehandlingen sammenhæng og effektivisering i Vagtordninger sammenhæng mellem opgaver i Driftsgården, Vej & Park og Kommunale Ejendomme 4
sammenhæng mellem PPR, Børnefamilieområdet og Kompetenceenheden for Inkluderende Læringsfællesskaber (KIL) specialundervisningsområdet samt igangsættelse af inklusionstema fordelingsmodeller på dagtilbud- og skoleområdet behov for billige boformer for psykisk sårbare unge behov hos unge voksne uden ungdomsuddannelse Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse STU boligsociale samarbejder De foreløbige resultater af analyserne og forslag til øvrige sektorforslag, der kan skabe råderum til velfærd, vil blive drøftet på Byrådets seminar 2.-3. marts 2018. Resultatet af analyserne vil blive forelagt relevante fagudvalg i juni 2018, og drøftes samlet på Byrådets temadrøftelse den 27. juni 2018. 8 Aftale om Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet Den 27. oktober 2016 indgik KL og regeringen en aftale om moderniserings- og effektiviseringsprogrammet for 2017. Aftalen er en opfølgning på økonomiaftalen for 2017. Her blev KL og regeringen enige om at afskaffe et såkaldt omprioriteringsbidrag samtidig med, at der i stedet oprettes et moderniserings- og effektiviseringsprogram (MEP). De økonomiske konsekvenser af afskaffelsen af omprioriteringsbidraget indgik i vedtaget budget 2017-2020, idet der i beregningen af indtægterne for 2017 og overslagsår var taget højde for, at kommunernes bidrag til omprioritering ikke indgår i opgørelsen af statstilskuddet til kommunerne. Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet forventes at frigøre 1 mia. kr. i kommunerne hvert år i perioden 2017-2020. Dette svarer til 7,1 mio. kr. årligt i Furesø Kommune. Af aftalen fremgår yderligere, at halvdelen af provenuet anvendes til en bred prioritering i den offentlige sektor, hvilket betyder, at bloktilskuddet til kommunerne i 2017-2020 årligt er nedjusteret med 0,5 mia. kr. på landsplan, svarende til 3,5 mio. kr. i Furesø Kommune. Det betyder, at vedtaget budget 2017-2020 er justeret i forhold til de økonomiske konsekvenser af aftalen, såvel på kommunens indtægts- som udgiftsside i 2017 og frem. Nedjusteringen indgår derfor automatisk i budget 2019-2022. For at frigøre Furesø Kommunes andel af de ressourcer, der er forudsat i aftalen har Furesø Kommune igangsat en række initiativer som er vist i tabellen nedenfor. 5
For at tilvejebringe effektiviseringer, som i fuldt omfang modsvarer den årlige bloktilskudsnedsættelse på 3,5 mio. kr. i 2017-2020, skal Furesø Kommune i 2019 have realiseret effektiviseringer på i alt 10,5 mio. kr. som kan henføres til initiativer i moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. Initiativerne i oversigten giver ved en fuld implementering et potentiale på over 12 mio. kr. samlet set. Furesø Kommune har derfor bidraget i fuldt omfang til intentionerne i moderniserings- og effektiviseringsprogrammet i forhold til omprioriteringen i den samlede offentlige sektor (svarende til nedjusteringen af bloktilskuddet). 6
9 Indtægter fra skat, tilskud og udligning Indtægterne fra skat, tilskud og udligning i 2019 tager udgangspunkt i budgetoverslagsår 2019 i vedtaget budget 2018-2021. Budget 2019 beror på nuværende tidspunkt på kommunens eget skøn for folketal (jf. afsnit 9) samt udskrivningsgrundlag i 2019, samt KL s skøn for Hovedstadsområdet og hele landet og de deraf afledte forudsætninger for statens bloktilskud til kommunerne for 2019. Prognosen dækker de senest kendte tal pr september 2017. I marts 2018 udarbejder KL opdaterede skøn for den forventede statsgaranti for 2019, som sammen med forvaltningens skøn for udskrivningsgrundlag samt befolkningsprognosen for 2018 vil udgøre grundlaget for en opdateret vurdering af kommunens indtægter for 2019-2022. I juni 2018 indgår Regeringen og KL aftale om kommunernes økonomi. Økonomi- og Indenrigsministeriet vil efterfølgende melde de statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb ud til kommunerne. Efterfølgende udarbejder KL en opdateret tilskudsmodel for budgetoverslagsårene 2020-2022. Dette vil ligge til grund for kommunens indtægter fra skat, tilskud- og udligning i forvaltningens forslag til budget 2019-2022, som forelægges til 1. behandling 22. august 2018 i Økonomiudvalget. Forvaltningen vil herefter frem mod den endelige budgetvedtagelse vurdere mulighederne for valg mellem statsgaranti og selvbudgettering, blandt andet med udgangspunkt i Finansministeriets økonomiske redegørelse, som offentliggøres ultimo august 2018, samt befolkningsudviklingen i Furesø Kommune frem til september 2018. Indstilling om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering vil blive forelagt Økonomiudvalget og Byrådet ved 2. behandlingen af budget 2019-2022. 10 Reform af tilskuds- og udligningssystemet Primo 2018 fremlægger Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg forslag til en reform af tilskuds- og udligningssystemet, der vil få fordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne. Reformen vil få virkning for den udmeldte statsgaranti for 2019. De økonomiske konsekvenser af reformen kendes ikke på nuværende tidspunkt og kan påvirke Furesø Kommunes budget i såvel positiv som negativ retning. Økonomiudvalget er orienteret herom, i et særskilt notat. 11 Befolkningsprognose Forvaltningen udarbejder sammen med firmaet Cowi kommunens befolkningsprognose for 2018-2030 primo marts 2018. Befolkningsprognosen forelægges Økonomiudvalget og Byrådet i marts 2018, og danner udgangspunkt for flere dele af budget 2019-2022. Tabel 2 nedenfor viser befolkningsprognosen for 2017 samt de budgetforudsætninger, der er indarbejdet i vedtaget budget 2018-21. Tallene vil blive opdateret i budgetnotatets version 2, når befolkningsprognosen for 2018 er godkendt politisk i marts 2018. 7
Tabel 2: Befolkningsprognoser og budgetforudsætninger 2018-22 2018 2019 2020 2021 2022 Befolkningsprognose 2017 (pr. marts 2017) 40.934 41.228 41.738 42.450 42.817 Budgetforudsætning i vedtaget budget 2018-21 (2018 = statsgaranti) 41.043 41.228 41.738 42.450 Faktisk befolkningstal 1. januar 2018 40.914 Når den nye befolkningsprognose foreligger, vil forvaltningen udarbejde et nyt skøn for kommunens indtægtsside for 2019-2022, jf. afsnit 9 om indtægter. På udgiftssiden giver den nye prognose anledning til at regulere de budgetområder, hvor udgiftspresset kan henføres til udviklingen i antal borgere og deres demografiske sammensætning. 12 Anlæg I forhold til anlægsbudgettet tages udgangspunkt i det allerede vedtagne anlægsbudget 2018-21. I Totalbudgettet forelægges forslag til den samlede anlægsramme for 2019-2022. Det skal i den forbindelse bemærkes, at anlægsrammen og anlægsoversigten, der forelægges sammen med forvaltningens budgetforslag 2019-2022 vil blive prioriteret i forhold til den økonomiske balance, der måtte være på det tidspunkt i budgetprocessen, hvor blandt andet kommunens indtægtsside, befolkningsgrundlag, aftale om kommunernes økonomi for 2019 m.m. er kendt. Anlægsforslagene drøftes politisk i forbindelse med behandlingen af forvaltningens budgetforslag. Økonomiudvalget behandler dermed forslag til det samlede anlægsprogram ved 1. behandlingen af budgettet d. 22. august 2018. Tabel 3 nedenfor viser de samlede anlægsudgifter for perioden 2018-2021, som indgår i vedtaget budget 2018 samt budgetoverslagsår 2022. Tabel 3 Anlægsudgifter i 2018-2022 ANLÆGSPROGRAM 2018-2022 i 1.000 kr. Budget 2018 Budget 2019 Budget 2020 Budget 2021 Budget 2022 Det skattefinansierede område: Anlægsudgifter - i alt Anlægsindtægter - i alt Anlægsudgifter - netto Det brugerfinansierede område: Anlægsudgifter Brugerfinansieret området netto U 107.429 106.603 69.079 39.250 33.250 I -30.000-43.317-22.500-5.000-5.000 N 77.429 63.286 46.579 34.250 28.250 N 8.000 4.000 0 0 0 Tabel 3 viser, at Furesø Kommune i perioden 2018-2022 gennemfører investeringer for knap 356 mio. kr. brutto. Herudover budgetteres med indtægter fra salg af grunde og ejendomme primært i forbindelse med udviklingen af Flyvestationen og gennemgangen af kommunens ejendomsportefølje. Det bør endvidere bemærkes, at der forventes overført knap 80 mio. kr. i 8
uforbrugte anlægsmidler fra 2017 til 2018. Det samlede investeringsomfang forventes derfor at udgøre næsten 440 mio. kr. Investeringsomfanget svarer til, at der bliver investeret ca. 11.000 kr. pr borger i perioden 2018-22 i kommunens veje, natur og bygninger på særligt daginstitutionsområdet. Forvaltningen har i udgangspunktet for budgetår 2022 udelukkende fremskrevet de budgetpuljer, der i forvejen ligger i anlægsprogrammet for 2018-2021. Disse mere eller mindre faste puljer udgør samlet set over 30 mio. kr. i 2022. Der er på nuværende tidspunkt ikke opført nye anlægsprojekter i 2022. Forvaltningen vil frem mod Økonomiudvalgets behandling af de foreløbige budgetrammer for 2019-2022 i juni 2018, udarbejde et oplæg til en drøftelse af en prioritering af de faste puljer og varige anlægsbevillinger. 13 Byrådets seminarer og temadrøftelser Der er på nuværende tidspunkt fastlagt et seminar for det nye Byråd, som afholdes den 2.-3. marts 2018. Der er herudover planlagt en temadrøftelse forud for Byrådsmødet den 27. juni 2018, hvor Byrådet orienteres om forvaltningens arbejde med budget 2019-2022, Økonomiaftalen mellem Staten og KL, samt temaanalyserne som forvaltningen udarbejder i foråret 2018. Herudover afholdes eventuelt et budgetseminar den 31. aug.-1. sep. 2018, hvor formålet er, at Byrådet med udgangspunkt i forvaltningens budgetforslag 2019-2022 (som behandles i Økonomiudvalget den 22. august og i Byrådet d. 29. august 2018) vurderer behovet for tilpasninger af budgettet og muligheden for nye initiativer. Forvaltningen udarbejder oplæg til drøftelserne. 14 Høringsproces Som nævnt i afsnit 2 kan forudsætningerne i budget 2019 ændre sig, således at det vil være nødvendigt at gennemføre budgettilpasninger og at revurdere budgettet. I den forbindelse vil relevante høringsparter blive inddraget i processen. Omfanget heraf vil blive vurderet i juni 2018. Høringsperioden varer fra den 3. september til den 23. september 2018. HovedMed drøfter budgettet med Økonomiudvalget forud for Økonomiudvalgets 1. behandling af budgetforslaget den 22. august 2018. 15 - Nøgletal Forvaltningen anvender i bred udstrækning - og på alle udgiftsområder - nøgletal. Anvendelsen af nøgletal har forskellige formål. Blandt andet bruges disse i forhold til at måle resultater internt i kommunen, samt effektiviteten i forhold til andre kommuner. Nøgletal anvendes ligeledes til at understøtte arbejdet med omstillingsplaner og budgetanalyser. Nøgletal bruges derfor i bred forstand som baggrundsmateriale for udarbejdelsen af forvaltningens forslag til budgettet. Nøgletal bruges yderligere til at dokumentere såvel udgifts- som serviceniveau i den politiske afrapportering i fagudvalg-, Økonomiudvalg og Byrådet. Relevante 9
nøgletal vil indgå i de temaanalyser, der forelægges udvalgene i juni 2018 og indgå i det samlede materiale på Byrådets budgetseminar den 31. august 2018. Det skal bemærkes, at KL i forbindelse med den årlige KØF-konference i januar måned har udarbejdet en samling af nøgletal i publikationen Brug Nøgletal i Styringen. Disse nøgletal kan findes på KL s hjemmeside. Nedenstående link giver adgang til Furesø Kommunes ECO nøgletal. http://www.furesoe.dk/kommunen/oekonomi/econoegletal På hjemmesiden er der ligeledes link til andre sider med Nøgletal, bl.a. noegletal.dk samt Statistikbanken.dk. 10