Budgetnotat vers. 2 pr. 17. maj fkadmin

Transkript

1 Budgetnotat 2019 vers. 2 pr. 17. maj 2018 fkadmin

2 Indhold 1 - Indledning Udgangspunkt for budget Forvaltningens arbejde med budgetforslag Forvaltningens ændringer af budgetrammer Omlægning af særtilskud Furesøaftalen Forslag til omprioriteringer og udvidelser Aftale om Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet Indtægter fra skat, tilskud og udligning Reform af tilskuds- og udligningssystemet Befolkningsprognose Anlæg Byrådets seminarer og temadrøftelser Høringsproces Nøgletal...3 2

3 1 - Indledning I dette notat uddybes og præciseres væsentlige elementer i budgetprocessen og budgettidsplanen for budget Notatet forelægges som supplement til sag om rammer for budget og bliver løbende i budgetprocessen opdateret i forhold til ny viden samt løbende beslutninger. Notatet blev forelagt Økonomiudvalget og Byrådet i februar 2018 og forelægges nu i en opdateret version 2. Notatet vil igen blive forelagt i august 2018 (vers. 3) samt oktober 2018 (vers. 4). 2 Udgangspunkt for budget Udgangspunktet for kommunens samlede budget i 2019 er det vedtagne budget 2018 for overslagsår 2019, hvor der var budgetteret med et forbrug af de opsparede midler på 35,6 mio. kr. i Forvaltningen har blandt andet siden februar 2018 indarbejdet budgetoverslagsår 2022 i Totalbudgettet. Derudover er de seneste skøn for indtægter fra skat, tilskud- og udligning, forslag til effektiviseringer og besparelser samt et revurderet anlægsprogram ligeledes indarbejdet. Det samlede Totalbudget viser på nuværende tidspunkt et forbrug af de opsparede midler på 54,9 mio. kr. i 2019, og dermed en forværring på knap 20 mio. kr. siden vedtagelsen af budget Samlet set er der en budgetforværring i perioden i forhold til vurderingen i februar Dette kan dog i fuldt omfang forklares ved det tab der er, som følge af at indvandreres uddannelsesoplysninger er opdaterede af Danmarks Statistik, og indgår i de nye skøn for kommunens tilskuds- og udligningsbeløb. Dette giver et årligt tab på 25 mio. kr. svarende til et tab på over 100 mio. kr. i hele budgetperioden. Det samlede forbrug af de opsparede midler forventes på nuværende tidspunkt at udgøre 90 mio. kr. i Det skal i den forbindelse bemærkes, at der heri indgår et råderum på årligt 15 mio. kr. til udmøntningen af nye initiativer i Byrådets netop vedtagne arbejdsprogram for Det foreløbige Totalbudget er vist i tabel 1 nedenfor. Forvaltningen arbejder frem mod sommerferien videre med budget 2019, og revurderer blandt andet indtægts- og udgiftsgrundlaget som følge af ændringer i budgetforudsætninger, ny viden, økonomiaftalen mellem Regeringen og KL samt den udmeldte statsgaranti for indtægter fra skat, tilskud og udligning. Ligesom arbejdet med at kvalitetssikre forslag til råderum samt effektiviseringer fortsætter i fagudvalg, Økonomiudvalg og Byrådet i juni 2018, jf. den politiske tidsplan for budget

4 Tabel 1 nedenfor viser kommunens Totalbudget , som det foreligger på nuværende tidspunkt. Tabel 1 Totalbudget TOTALBUDGET 2019 Mio. kr. / netto (- = indtægt + = udgift) Budget forslag 2019 Budgetoverslag 2020 Budgetoverslag 2021 Budgetoverslag 2022 Det skattefinansierede område: A. Driftsindtægter Skatter , , , ,5 Tilskud og udligning 188,7 210,9 253,5 317,7 Driftsindtægter - i alt , , , ,8 B. Driftsudgifter Driftsudgifter 2.503, , , ,0 Nye besparelser og effektiviseringer sfa. indtægtssiden -20,0-20,0-20,0-20,0 Råderum til opfyldelse af intentioner i arbejdsprogram -15,0-15,0-15,0-15,0 "Udvidelser" som disponeres af Byrådet til arbejdsprogram 15,0 15,0 15,0 15,0 Øvrige budgetkorrektioner 10,0 10,0 10,0 10,0 Pris- og lønstigninger vedr. knt ,4 130,9 194,7 Driftsudgifter - i alt 2.488, , , ,7 C. Renter Renteudgifter 31,9 31,6 31,1 31,1 Renteindtægter -7,8-7,7-7,6-7,6 Renter i alt netto 24,1 23,9 23,5 23,5 Resultat af ordinær driftsvirksomhed (- = overskud ) -81,8-101,0-103,5-79,6 D. Anlæg Anlægsudgifter 92,3 69,1 39,3 31,9 Anlægsindtægter (salg) -43,3-22,5-5,0-5,0 Anlægsudgifter i alt netto 49,0 46,6 34,3 26,9 Det skattefinansierede område i alt ( - = overskud) (A+B+C+D) -32,9-54,4-69,3-52,7 E. Det brugerfinansierede område Driftsudgifter 45,2 45,2 45,2 44,1 Driftsindtægter -44,4-44,4-44,4-43,5 Anlæg 4,0 0,0 0,0 0,0 Det brugerfinansierede område i alt 4,8 0,8 0,8 0,6 F. Årets resultat i alt (- = overskud) (A+B+C+D+E) -28,0-53,6-68,5-52,1 G. Finansiering Låneoptagelse -22,3-16,9-16,9-16,9 Afdrag på lån 99,9 102,4 104,3 104,3 Øvrige finansforskydninger 5,3-21,4-21,4-6,4 Finansiering i alt 82,9 64,1 66,0 81,0 Ændring af likvide aktiver (- = opsparing) 54,9 10,5-2,5 28,9 2

5 3 Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Aftalen om kommunernes økonomi for 2019 forventes indgået mellem Regeringen og KL i juni Forvaltningen forventes at orientere Byrådet om hovedelementerne i aftalen og dens betydning for Furesø Kommune, forud for Byrådets møde den 27. juni 2018, hvor forvaltningen afholder en temadrøftelse for Byrådet, jf. afsnit 12. De økonomiske konsekvenser af aftalens indhold der har virkning allerede i 2018 vil indgå i budgetopfølgning II De økonomiske konsekvenser, der har betydning for 2019, herunder pris- og lønfremskrivning, serviceramme, budgetgaranti, statsgaranti, DUT m.m. vil indgå i forvaltningens budgetforslag , som forelægges til Økonomiudvalgets og Byrådets 1. behandling af budget henholdsvis d. 22. august og d. 29. august Hovedelementerne af økonomiaftalen vil ligeledes være beskrevet i dette afsnit i budgetnotatets version 3, som forelægges Økonomiudvalget og Byrådet ved budgettets 1. behandling. 4 Forvaltningens arbejde med budgetforslag Med budget 2019 igangsætter forvaltningen blandt andet en proces, der tilvejebringer 15 mio. kr. i 2019 og frem til finansieringen af nye prioriteringer i Byrådets arbejdsprogram. Herudover arbejder forvaltningen i lighed med tidligere år løbende frem mod den politiske behandling af budgetforslag med blandt andet: Opdatering af indtægter fra skat, tilskud og udligning jf. afsnit 9 Nye skøn for P/L og KL s udmelding af den vejledende serviceramme Implementeringen af aftalen om kommunernes økonomi for 2019 (herunder DUT) Rammekorrektioner som fx demografi, ændringer af kontrakter og justeringer af budgettet som følge af regnskab 2017 og forventet regnskab 2018, udmøntning af budget 2018 m.m. Forslag der skaber råderum til prioriteringer i arbejdsprogrammet Effektiviseringer der bidrager til budgetbalance Revideret anlægsprogram 5 Forvaltningens ændringer af budgetrammer Forvaltningen har som en integreret del af budgetforslag udarbejdet en række forslag til justeringer af udvalgenes rammer, som følge af ændringer i de budgetforudsætninger, der lå til grund for budgetaftalen Ændringer af budgetrammerne kan skyldes flere forskellige forhold som fx Generel justering af budgetposter som følge af mer/mindreforbrug i regnskab 2017 eller forventet regnskab 2018 Ændringer i aktivitet eller enhedspriser som er nødvendige for at opretholde det politisk vedtagne serviceniveau Andre budgetændringer (f.eks. mindre budgetfejl) 3

6 Konsekvenser af politiske beslutninger for 2019 truffet af Byrådet efter budget 2018 blev vedtaget Ændringer i kontrakter eller kontraktlige forhold Ny lovgivning Udgangspunktet for forvaltningens arbejde med rammekorrektioner er, at disse skal tilvejebringe forslag til omprioriteringer der skaber et råderum på 15 mio. kr. i 2019 og frem til udmøntningen af Byrådets arbejdsprogram. Samtidigt er der indarbejdet effektiviseringsforslag på driften på i alt 25 mio. kr. Disse forslag bidrager til en neutralisering af tab på 25 mio. kr. årligt som følge af opdatering af indvandreres uddannelsesoplysninger i udligningen. Samtidigt skal disse forslag bidrage til en samlet langsigtet budgetbalance frem mod 2022 jf. afsnit 7 nedenfor. 6 Omlægning af særtilskud Furesøaftalen I budget 2019 er budgetoverslagsår 2022 indarbejdet. Som det fremgår af notat, som er udsendt til Byrådet den 2. november 2017, indgår der i budgettet et årligt særtilskud til Furesø Kommune på 50 mio. kr. i 2007 priser, svarende til ca. 83 mio. kr. i Særtilskuddet erstattes fra 2022 og frem af et tilskud på 250 mio. kr. i 2011 priser, som skal udbetales til Furesø Kommune i perioden , ekskl. modregning af 25 % af besparelsen som følge af låneomlægning af statslån til lån i kommunekredit. Vilkårene for udbetalingen af tilskuddet er endnu ikke afklaret med Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvilket giver en budgetusikkerhed for 2022 og frem. Furesø Kommune vil i efteråret 2018 indgå i en dialog med ministeriet om vilkårene for udbetalingen af tilskuddet. Udgangspunktet for dialogen med ministeriet vil være, at statstilskuddet i 2022 vil udgøre 37 mio. kr. mod de nuværende 85 mio. kr. altså en reduktion i tilskuddet på 48 mio. kr. Hertil kommer, at der i 2022 sker et bortfald af udbetaling af deponerede midler på 20 mio. kr. Disse økonomiske konsekvenser indgår i Totalbudget som vist i tabel 1 ovenfor, samt kommunens indtægtsprognose jf. afsnit 9. 7 Forslag til omprioriteringer og udvidelser I vedtaget budget 2018, er det for budgetoverslagsårene forudsat, at der skal tilvejebringes et årligt råderum på 5 mio. kr. i hvert af årene Det betyder, at forvaltningen i udgangspunktet skal udarbejde forslag til effektiviseringer svarende til 5 mio. kr. i Samtidigt har Byrådet vedtaget et arbejdsprogram for , hvoraf det fremgår at det i arbejdsprogrammet ikke er taget konkret stilling til udmøntning, prioritering og finansiering af arbejdsprogrammets initiativer. 4

7 Af arbejdsprogrammet fremgår endvidere, at der i 2018 skal udarbejdes en samlet vurdering af mulighederne for at skabe større råderum i budgettet. Forvaltningen har på baggrund heraf udarbejdet forslag til effektiviseringer svarende til yderligere 15 mio. kr. i 2019 og frem, som skaber dette råderum. Omvendt afsættes en pulje på et tilsvarende beløb i 2019 og frem til nye initiativer der kan realisere intentionerne i arbejdsprogrammet. Det fremgår endvidere af arbejdsprogrammet, at der skal udarbejdes en plan for kommunens økonomi i de kommende år, som sikrer at budgettet er i balance. Behovet herfor skal ses i lyset af en omlægning af statstilskuddet i 2022, ændringer i udligningssystemet og de demografiske udfordringer. På baggrund heraf har forvaltningen udarbejdet forslag til effektiviseringer svarende til 20 mio. kr. i 2019 og frem. Der er derfor samlet set udarbejdet forslag til effektiviseringer svarende til 40 mio. kr., som er indarbejdet i Totalbudget jf. tabel 1 ovenfor. Omvendt er der ligeledes indarbejdet en pulje til udvidelser svarende til 15 mio. kr. i 2019 og frem. Dette fremgår ligeledes af tabel 2 nedenfor. 8 Aftale om Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet Den 27. oktober 2016 indgik KL og regeringen en aftale om moderniserings- og effektiviseringsprogrammet for Aftalen er en opfølgning på økonomiaftalen for Her blev KL og regeringen enige om at afskaffe omprioriteringsbidraget samtidig med, at der i stedet oprettes et moderniserings- og effektiviseringsprogram (MEP). De økonomiske konsekvenser af afskaffelsen af omprioriteringsbidraget indgik i vedtaget budget , idet der i beregningen af indtægterne for 2017 og overslagsår var taget højde for, at kommunernes bidrag til omprioritering ikke indgår i opgørelsen af statstilskuddet til kommunerne. Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet forventes at frigøre 1 mia. kr. i kommunerne hvert år i perioden Dette svarer til 7,1 mio. kr. årligt i Furesø Kommune. 5

8 Af aftalen fremgår yderligere, at halvdelen af provenuet anvendes til en bred prioritering i den offentlige sektor, hvilket betyder, at bloktilskuddet til kommunerne i årligt er nedjusteret med 0,5 mia. kr. på landsplan, svarende til 3,5 mio. kr. i Furesø Kommune. Det betyder, at vedtaget budget er justeret i forhold til de økonomiske konsekvenser af aftalen, såvel på kommunens indtægts- som udgiftssiden i 2017 og frem. Nedjusteringen indgår derfor automatisk i budget For at frigøre Furesø Kommunes andel af de ressourcer, der er forudsat i aftalen har Furesø Kommune igangsat en række initiativer som er vist i tabellen nedenfor. 6

9 For at tilvejebringe effektiviseringer, som i fuldt omfang modsvarer den årlige bloktilskudsnedsættelse på 3,5 mio. kr. i , skal Furesø Kommune i 2019 have realiseret effektiviseringer på i alt 10,5 mio. kr. som kan henføres til initiativer i moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. Initiativerne i oversigten giver ved en fuld implementering et potentiale på over 12 mio. kr. samlet set. Furesø Kommune har derfor bidraget i fuldt omfang til intentionerne i moderniserings- og effektiviseringsprogrammet i forhold til omprioriteringen i den samlede offentlige sektor (svarende til nedjusteringen af bloktilskuddet). 7

10 9 Indtægter fra skat, tilskud og udligning Indtægterne fra skat, tilskud og udligning i 2019 tager udgangspunkt i budgetoverslagsår 2019 i vedtaget budget Budget beror på nuværende tidspunkt på det befolkningstal der kommer til at indgå i statsgarantien for 2019 samt kommunens eget skøn for folketal (jf. afsnit 9) i Udskrivningsgrundlaget og alle øvrige parametre der indgår i beregningen af kommunens tilskuds- og udligningsbeløb beror på KL s tilskudsmodel fra april 2018, og dermed KL s skøn for statsgarantien for Endeligt er det modsat forudsætningen for 2019 i vedtaget budget 2018 antaget at finansieringstilskuddet videreføres i 2019, svarende til et tilskud på 10,6 mio. kr. i Samlet set nedjusteres kommunens indtægter fra skat, tilskud- og udligning med 19,4 mio. kr. i 2019 stigende til knap 60 mio. kr. i 2021 og frem. Hovedforklaringen på dette er, at en opdatering af indvandreres uddannelsesoplysninger i Danmarks Statistik påvirker beregningen af kommunernes udgiftsbehov og dermed Furesø Kommunes bidrag til lands- og hovedstadsudligning, som stiger med 25,4 mio. kr. årligt. I juni 2018 indgår Regeringen og KL aftale om kommunernes økonomi. Økonomi- og Indenrigsministeriet vil efterfølgende melde de statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb ud til kommunerne. Efterfølgende udarbejder KL en opdateret tilskudsmodel for budgetoverslagsårene Dette vil ligge til grund for kommunens indtægter fra skat, tilskud- og udligning i forvaltningens forslag til budget , som forelægges til 1. behandling 22. august 2018 i Økonomiudvalget. Forvaltningen vil herefter frem mod den endelige budgetvedtagelse vurdere mulighederne for valg mellem statsgaranti og selvbudgettering, blandt andet med udgangspunkt i Finansministeriets økonomiske redegørelse, som offentliggøres ultimo august 2018, samt befolkningsudviklingen i Furesø Kommune frem til september Indstilling om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering vil blive forelagt Økonomiudvalget og Byrådet ved 2. behandlingen af budget Tabel 3 nedenfor viser kommunens indtægtsprognose for budget , som ligeledes indgår i Totalbudget

11 Budgetoversigt VB 2018 BF2019 Ændring VB 2018 BF2019 Ændring VB 2018 BF2019 Ændring VB 2018 BF2019 Ændring Tilskud og udligning i alt Skatter I alt Tilskud og udligning Udligning Landsudligning Hovedstadsudligning Gevinst ved selvbudgettering Overudligning Selskabsskat Statstilskud Almindeligt Betinget Betinget, anlæg Udlændinge Tilskud Tilsvar Særlige tilskud til kommuner med øk-vansk. Tilsvar Tilskud på daginstitutionsområdet Ældreområdet, generelt løft Ældreområdet, styrket kvalitet Tilskud til styrket likviditet Akutfunktioner i hjemmesygeplejen Tilskud sfa refusionsreform Udviklingsbidrag til regionerne Særlige tilskud til kommuner med øk-vansk.l. Særtilskud, Furesøaftalen Komp. fra skattepuljen (2015) Komp. fra skattepuljen (2016) Komp. fra skattepuljen (2017) Beskæftigelsestilskud Skatter Personskatter Forskudsbeløb Forskudsbeløb sfa. selvbudgettering Selskabsskat Anden skat på visse indkomster Andel af bruttosk. efter pgf. 48 i kildesk.loven Kommunens andel af skat af dødsboer Grundskatter Beregnet provenu Pulje til mulige omvurderinger Nedsættelse ad dækningsafgift (2017) Nedsættelse ad dækningsafgift (2018) Dækningsafgift af offentlige ejd. grundværdi Dækningsafgift af offentlige ejd.forskelsbeløb Dækningsafgift af forretningsejd. forskelsbeløb

12 10 Reform af tilskuds- og udligningssystemet I februar 2018 fremlagde Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg forslag til en reform af tilskuds- og udligningssystemet. Forvaltningen har vurderet de økonomiske konsekvenser heraf, og orienteret Byrådet herom. I forlængelse heraf har Et samlet Byråd rejst en kritik af indholdet i rapporten samt Finansieringsudvalgets forslag. Regeringen har efterfølgende ikke opnået flertal for en politisk aftale om en reform og justeringer af udligningssystemet. Det betyder imidlertid, at der træder en opdatering af indvandreres uddannelsesoplysninger i kraft. Denne opdatering betyder, at Furesø Kommunes beregnede udgiftsbehov bliver mindre i statsgarantien for Kommunens bidrag til lands- og hovedstadsudligningen stiger med 25,4 mio. kr. årligt som følge heraf. Et samlet Byråd har i forlængelse heraf kritiseret validiteten i den undersøgelse, som ligger til grund for selve opdateringen af indvandreres uddannelsesoplysninger. På nuværende tidspunkt ser det imidlertid ud til, at den automatiske opdatering af data vil indgå i statsgarantien for Det nye datagrundlag indgår derfor ligeledes i de udligningsbeløb der ligger til grund for budget Befolkningsprognose Forvaltningen udarbejder sammen med firmaet Cowi kommunens befolkningsprognose for primo marts Befolkningsprognosen er forelagt Økonomiudvalget og Byrådet i marts 2018, og danner udgangspunkt for flere dele af budget Tabel 2 nedenfor viser befolkningsprognosen for 2018 samt de budgetforudsætninger, der er indarbejdet i vedtaget budget Tallene vil blive opdateret i budgetnotatets version 2, når befolkningsprognosen for 2018 er godkendt politisk i marts Tabel 2: Befolkningsprognoser og budgetforudsætninger Befolkningsprognose 2018 (pr. marts 2018) Budgetforudsætning i vedtaget budget (2018 = statsgaranti) Statsgaranti Budgetforudsætning i budgetforslag (2019 = statsgaranti) Ændring Befolkningstallene indgår i indtægtsprognosen jf. afsnit 9, samt i Totalbudgettet jf. tabel 1 ovenfor. Befolkningstallet er opjusteret i 2019 med 147 borgere, hvilket alt andet lige giver et større beregnet udgiftsbehov og dermed lavere bidrag til lands- og hovedstadsudligningen svarende ti 7,0 mio. kr. Det omvendte er tilfældet i årene På udgiftssiden giver den nye prognose anledning til at regulere de budgetområder, hvor udgiftspresset kan henføres til udviklingen i antal borgere og deres demografiske 1

13 sammensætning. Dette indgår i forvaltningens forslag til omprioriteringer og effektiviseringer jf. afsnit 7 ovenfor. 12 Anlæg I forhold til anlægsbudgettet tages udgangspunkt i det allerede vedtagne anlægsbudget I Totalbudgettet forelægges forslag til den samlede anlægsramme for Det skal i den forbindelse bemærkes, at anlægsrammen og anlægsoversigten der forelægges sammen med forvaltningens budgetforslag vil blive prioriteret i forhold til den økonomiske balance, der måtte være på det tidspunkt i budgetprocessen, hvor blandt andet kommunens indtægtsside, befolkningsgrundlag, aftale om kommunernes økonomi for 2019 m.m. er endeligt kendt. Anlægsforslagene drøftes politisk i forbindelse med behandlingen af forvaltningens budgetforslag. Økonomiudvalget behandler dermed forslag til det samlede anlægsprogram ved 1. behandlingen af budgettet d. 22. august Tabel 4 nedenfor viser de samlede anlægsudgifter for perioden som på nuværende tidspunkt i budgetprocessen indgår i Totalbudget Tabel 4 Anlægsudgifter i TOTALBUDGET 2019 Budget forslag 2019 Budgetoverslag 2020 Budgetoverslag 2021 Budgetoverslag 2022 D. Anlæg Anlægsudgifter 92,3 69,1 39,3 31,9 Anlægsindtægter (salg) -43,3-22,5-5,0-5,0 Anlægsudgifter i alt netto 49,0 46,6 34,3 26,9 Den samlede anlægsramme for 2019, er fastholdt på det niveau, der er vedtaget i budget 2018, bortset fra korrektioner svarende til -14,3 mio. kr., idet Byrådet tidligere på året har besluttet at fremrykke midler vedr. PCB renovering og Farum Hovedgade frem Byrådets seminarer og temadrøftelser Der er afholdt et seminar for det nye Byråd den marts Der er herudover planlagt en temadrøftelse forud for Byrådsmødet den 27. juni 2018, hvor Byrådet orienteres om forvaltningens arbejde med budget og Økonomiaftalen mellem Staten og KL. Herudover afholdes et budgetseminar den 31. august 1. september 2018 hvor formålet er, at Byrådet med udgangspunkt i forvaltningens budgetforslag (som behandles i Økonomiudvalget den 22. august 2018) vurderer behovet for yderligere omprioriteringer af budgettet og muligheden for nye initiativer i relation til det politiske arbejdsprogram. Forvaltningen udarbejder oplæg til drøftelserne. 2

14 14 Høringsproces Som nævnt i afsnit 2 kan forudsætningerne i budget 2019 ændre sig, således at det vil være nødvendigt at gennemføre budgettilpasninger og revurdere budgettet. I den forbindelse vil relevante høringsparter blive inddraget i processen. Omfanget heraf vil blive vurderet i juni Høringsprocessen varer fra september Den 13. september 2018 afholdes borgermøde. HovedMed drøfter budgettet med Økonomiudvalget forud for Økonomiudvalgets 1. behandling af budgetforslaget den 22. august Nøgletal Forvaltningen anvender i bred udstrækning - og på alle udgiftsområder - nøgletal. Anvendelsen af nøgletal har forskellige formål. Blandt andet bruges disse i forhold til at måle resultater internt i kommunen, samt effektiviteten i forhold til andre kommuner (fx på beskæftigelsesområdet). Nøgletal anvendes ligeledes til at understøtte arbejdet med omstillingsplaner og budgetanalyser. Nøgletal bruges derfor i bred forstand som baggrundsmateriale for udarbejdelsen af forvaltningens forslag til budgettet. Nøgletal bruges yderligere til at dokumentere såvel udgiftssom serviceniveau i den politiske afrapportering i Fagudvalg-, Økonomiudvalg og Byrådet. Relevante nøgletal vil indgå i det samlede materiale på Byrådets budgetseminar den 31. august Det skal bemærkes, at KL i forbindelse med den årlige KØF-konference i januar måned har udarbejdet en samling af nøgletal i publikationen Brug Nøgletal i Styringen. Disse nøgletal kan findes på KL s hjemmeside. Nedenstående link giver adgang til Furesø Kommunes ECO nøgletal. På hjemmesiden er der ligeledes link til andre sider med Nøgletal, bl.a. noegletal.dk samt Statistikbanken.dk. 3