Gør tanke til handling VIA University College Aktionslæring som tilgang til forandringsprocesser i pædagogisk arbejde Jeanette Svendsen jesv@via.dk 1
Jeg vil sige noget om Kort introduktion til FoU-projektet: Deltagelseskultur på Havredal Praktiske Uddannelser Aktionsforskning som forskningstilgang i få overskifter Aktionslæring som metode, der åbner og skaber rum for deltagelse og ny videnskabelse (lokalt) Hvad er aktionslæring? introduktion til et par modeller Design af det konkrete projekt på Havredal - Fra lokal til almen vidensudvikling i projektet 2
Deltagelseskultur på Havredal 3
Aktionsforskning som f forskningstilgang - En videnskabelig forskningstilgang, der skaber viden gennem forandring af verden i et aktivt og demokratisk samspil mellem forskere og de mennesker - Et joint-venture mellem forsker (teori) og felt (praksis) - Deltagerne, i det felt der undersøges, er således med til at identificere forskningsfeltet og myndige medskabere af viden. Og de kollektive, fælles erfaringer, som forsker og deltagere gør sig, er grundlaget for ny erkendelse, læring og 4 viden.
Aktionslæring som metode 5
Hvad er aktionslæring? Aktionslæring handler om systematisk og bevidst arbejde med at udvikle og lære i praksis. Aktionslæring er altså en metode eller arbejdsform, som kan facilitere mange forskellige typer kvalitetsudvikling fx udvikling af deltagelseskultur.. Vi lærer (L) af og gennem aktioner (A) dvs. handlinger, eksperimenter, projekter eller konkrete problemstillinger der er relateret til vores daglige arbejde 6
Hvad er aktionslæring? Brændstoffet for læring (L) er aktioner (A), som deltagerne frivilligt tager ejerskab for I AL lægges stor vægt på: nysgerrig undersøgelse sideløbende refleksioner over læring i rammesatte og forpligtende fællesskaber, der fungerer over tid med støtte fra eksterne sparringspartnere/forskere 7
VIA-modellen: Aktion (A) og læring (L) = de to strenge i aktionslæringens DNA 8
KLEO-modellen + den didaktiske aktionslæringsmodel Formulering af problem Valg af aktioner Gennemførelse af aktioner og observationer Den didaktiske samtale Bearbejdning af erfaringer 9
Aktionslæringsforløbet på Havredal Dialogmøde præsentation og dialog om undringer og viden fra spejlingsfasen 10
Input og dialog om resultater fra spejlingsfasen Hvordan så vi, at deltagelseskulturen blev fortolket og forhandlet? Hvad undrede medarbejderne sig over hvad ville de gerne arbejde med? 11
Aktionslæringsforløbet på Havredal Dialogmøde præsentation og dialog om undringer og viden fra spejlingsfasen Kick-offmøde formulering af problem og valg af aktioner 12
Kick-off-møde - valg af problem 13
To afdelinger, to forløb, to problemstillinger Have og Anlæg På hvilke måder bliver elevernes deltagelsesmuligheder udfoldet og udfordret i en proces, hvor årshjulet: designes og fremstilles; hvor årshjulets potentialer som visuelt støtte og læringsredskab afprøves og hvor årshjulet (til sidst) indgår som en integreret del af elevernes hverdagspraksis på Havredal Heste og Ridning Hvordan kan vi på en skole som Havredal udvikle elevernes kompetencer i forhold til planlægge, rammesætte og afholde møder, der understøtter og skaber rum for deltagelse? 14
Aktionslæringsforløbet på Havredal Dialogmøde præsentation og dialog om undringer og viden fra spejlingsfasen Gennemførelse af aktioner, observationer og refleksionsmød er 15 Kick-offmøde formulering af problem og valg af aktioner
Refleksionsmøder to parallelle spor Refleksionsmøde med eleverne Sparrings- og refleksionsmøde med tovholdere og leder 16
Aktionslæring efter VIAmodellen Hvilke tegn, spor eller aftryk på deltagelse bliver synlige i projekterne 17
Hvordan udspørger man undersøgende? 18
Hvordan udspørger man undersøgende? et værktøj Karl Tomms spørgsmålstyper: 19
Dato Lokalt/ Udvidet Indhold 29. november Udvidet 1. sparrings-session med Julie og John Hvilke tegn, spor eller aftryk på deltagelse bliver synlige i projekterne Ansvarlig: Gruppekonsulent Samtalekonsulent Frederikke og Hanne Primo december Lokalt Projektsparring ud fra refleksions-model John og Julie 31. januar Udvidet 2. sparrings-session med Mette og John. Hvilke tegn, spor eller aftryk på deltagelse bliver synlige i projekterne Jeanette og Poul Erik 7. februar Lokalt Projektsparring ud fra refleksions-model Mette, John (Poul Erik) 14. marts Udvidet 3. sparrings-session med Mette og John. Hvilke tegn, spor eller aftryk på deltagelse bliver synlige i projekterne?? Lokalt Projektsparring ud fra refleksions-model Mette, John (Poul Erik) 25. april Udvidet 4. sparrings-session med Mette og John. Hvilke tegn, spor eller aftryk på deltagelse bliver synlige i projekterne John og Mette (Poul Erik) John og Mette (Poul Erik) Frederikke/Hanne/Jeanette (Frederikke/Hanne/Jeanette) 29. maj Udvidet Fremlæggelse af resultater og refleksioner over projekt: Deltagelseskultur på Havredal 20
Aktionslæringsprocessen på Havredal - samlet 21
Aktionslæringsforløbet på Havredal Bearbejdning og implementering med henblik på nye undringer Dialogmøde præsentation og dialog om undringer og viden fra spejlingsfasen Gennemførelse af aktioner, observationer og refleksionsmø-der lokalt og med os som sparringspartnere 22 Kick-offmøde formulering af problem og valg af aktioner
Formidlingsdag på Havredal Tre forskellige formidlingsprocesser målrettet målgrupperne: For eleverne For medarbejdere i projekterne For alle ansatte Fokus på at anerkendes deres deltagelse og på den udvikling vi i fællesskab havde skabt på trods Anerkendelse af medarbejderes arbejdsindsats og læringsudbytte Fokus på AL som metode i deres fremtidige praksis Præsentation af ny forsknings-viden Sofa-interview og en profilering og anerkendelse af bestemte medarbejdere som ressourcepersoner og first-movers 23
Implementering og nye undringer Hvordan skaber man en læringskultur? & Kan man overhovedet bruge kollegers erfaringer andre steder i organisationen? 24
Eksemplets magt Hvordan projekterne på Havredal bidrager til ny viden i et større perspektiv.. vs. Deltag! som det selvfølgeligt imperativ vs. Vægring mod at deltage..