Fra Individorienterede strategier til kombinerede strategier inden for Folkesundheden



Relaterede dokumenter
SoL Sundhed og Lokalsamfund Bornholm

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord

Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab

Supersetting-tilgangen

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhed og Lokalsamfund Møde Nordea Fonden NordKraft, Aalborg 7. september 2011 Bent Egberg Mikkelsen

Indledning Principper for forebyggelse Sund livsstil Forebyggelsespotentiale Rygning Alkohol Kost Bevægelse Kronisk sygdom Anbefalinger til

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Hvordan har du det? 2017

Fire livsstilsvaner. Forebyggelsesstrategier. Årsagsnet for kronisk sygdom. Symposium for Svend Juul Århus

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

NOTAT. Allerød Kommune

Sundhedsprofil for Gladsaxe Kommune 20. august 2014

Tingbjerg Changing Diabetes

Hvordan bruges resultaterne i Sundhedsprofilen?

Steno Diabetes Center Copenhagen Sundhedsfremme. SoL over Håndværkerfestivalen

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Alkohol Hvad virker?

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Hvad ved vi om forebyggelse i Det Nære Sundhedsvæsen?

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Sundhedskompetence (Health Literacy) og Diabetes

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Den Nationale Sundhedsprofil

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hvordan sikrer vi mere lighed i sundhed?

Det handler om din sundhed

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter

Kommunernes mulighed for strukturelle sundhedsfremmende indsatser i dagtilbud. Fra sundhedspolitik til resultater i dagtilbud Fødevarestyrelsen

Fysiske arbejdskrav og fitness

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland?

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Sociale relationer, helbred og aldring

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Om folkesundhed at være en sund by og prioritere sundhed

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Sundhedsprofil. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

Forslag til folketingsbeslutning om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre folkesundheden

Tre paradokser i den danske folkesundhed

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Forord. Borgmester Torben Hansen

Hvorfor dør de mindst syge?

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom


OPUS Skolemadsprojekt

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Sundhedsfremme på virksomheder.

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014

Udfordringer på forebyggelsesområdet

Sundhedspolitik

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

HEPRO resultater i internationalt perspektiv. 15. januar 2009 Østfold ille eller ille bra 1

Social ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed

Transkript:

Fra Individorienterede strategier til kombinerede strategier inden for Folkesundheden Tiltrædelsesforelæsning adj. Professor Charlotte Glümer Aalborg Universitet februar 2015 1

Hvorfor sundhedsfremme og forebyggelse? 25 BMI 30 blandt mænd 1978-2000 BMI 30 blandt kvinder 1978-2000 25 20 20 15 15 10 10 5 5 0 1978 1983 1987 1991 2000 0 1978 1983 1987 1991 2000 30 år 40 år 50 år 60 år 30 år 40 år 50 år 60 år Nordahl H et al 2008: Rapport: Udvikling i risikofaktorer for hjerte-karsygdomme i Vestegnskommunerne 1978-2006 2

Diabetes prævalens i Inter99 12 Men % % 12 Women 10 10 8 8 6 6 4 4 2 2 0 30 35 40 45 50 55 60Age 0 30 35 40 45 50 55 60Age SDM KDM Glümer C et al, Diabetes Care 2003 3 SDM KDM

Årsagsmodel til udvikling af kronisk sygdom 4 Sundhedsprofilerne Region Hovedstaden

Effekt af multifaktorielle interventioner Beskeden effekt på rygning, fysisk aktivitet og mad Nogen effekt på blodtryk og kolesterol Ingen effekt på udvikling i hjertesygdomme Ebrahim S et al. Multiple Risk factor intervention for primary prevention of Coronary Heart disease, Cochrane 2006 5

Inter99 Ændring af sundhedsadfærd nedsætte incidensen af hjertesygdom og diabetes Randomiseret klinisk forsøg Tilgang baseret på adfærdsteorier Gentagne tilbud 6

Inter99 Livsstilssamtale Helbredsundersøgelse 7 Kost- motions og rygestophold 13.000 blev inviteret 48.000 i en kontrolgruppe 6784 kom ved baseline Fem-årig intervention 2 ud af 3 var i høj risiko 3 ud af 4 sagde ja til støtte 7 ud af 10 kom igen ved opfølgning

Gavnlig effekt på livsstil efter 5 år Rygning Alkohol rusdrikkeri Mad Mættet fedt Frugt og grønt Bevægelse O d d s ra t io 1,2 Change in physical activty from s baseline (min/week) 1 0,8 0,6 20 0,5 18 160,45 14 0,4 12 100,35 8 0,3 6 4 20 10 0-10 Men High intesity intervention gr. A Control gr. C -1 0 1 2 3 4 5 6 0,4 2-20 Year 0,2 0 Intervention Control -30 Baseline 1-year 3-years 5-years 0 0 1 2 3 4 5 6-40 -50-60 Year Intervention Men Group A Group A vs Group C: p< 0.0001 Control Baseline Year 1 Year 3 Year 5 Year 5 Group C 8

Fortsat gavnlig effekt efter 10 år Fortsat gavnlig effekt Rygning Fysisk aktivitet Kost Alkohol Sandsynlighed for at være røgfri Sophie Bauman. Unpublishedresults(onearticlesubmittedand oneacceptedfor publication). Febr 2015 9

Inter99 hovedresultater på sygdomme og død Det virkede ikke efter på primære endepunkter efter 10 år HR for IHD: 1,03 (0,95-1,13) HR for død: 1,00 (0,91-1,09) Jørgensen T et al. BMJ 2014; 348 :g3617 Stemmer fortsat overvens med andre studier Cochrane, General health checks in adults, 2012 10 Hvorfor virker disse typer studier ikke på populationsniveau? Udeblivelse er et problem Selektion, de mest syge kortest uddannede kommer ikke Få gennemfører

Lever op til sundhedsstyrelsens anbefalinger 16 % i Region H Mere end 1 million lever ikke op til alle fire anbefalinger Hyppigst blandt: Kvinder Lang uddannelse I beskæftigelse 11

Motivation til adfærdsændring 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Rygestop Spise sundere Mere Fysisk aktiv Tabe sig Nedsætte alkohol forbrug Sundhedsprofil, Region Hovedstaden, 2013 12

Valg af adfærd er kompleks Bil Tobak Fødevarer Byplanlægning Sundhedspolitik Transport og byplanspolitik Fysiske omgivelser Skatter og afgifter Cykelstier Grønne områder Arbejdspladser Skoler sportsfaciliteter Hjemmet Grønthandler Fastfood- restaurant Tankstation Socialt miljø Supermarked Restaurant Jævnaldrende Venner Familie Kiosk Individuelle faktorer Færdigheder Industri og andre interessenter Politisk miljø Sociodemografi Biologiske faktorer Præferencer Medicinalindustri Patientorganisation Nationale anbefalinger og kampagner Hyldemeter Valgmuligheder Mængde Kvalitet Pris 13

Sundhed som valg? WHO (Ottawa charter 1986) Det sunde valg skal være det lette valg Hvad har vi egentlig gang i??? 14 Det usunde valg er det lette valg?

Forebyggelsesstrategier Befolkningsorienterede strategier Massekampagner Fortæl befolkningen, hvad der er rigtigt Initiativ og ansvar: Borgeren Strukturel strategi Sundhedsfremmende rammer/regulering ( Gøre de sunde valg til de nemme valg ) Initiativ og ansvar: Det politisk administrative system Individorienteret strategi Højrisikostrategi: Indsats over for individer med kendte risikofaktorer Initiativ og ansvar: Borgeren 15

Strukturel forebyggelse - Manglende accept fra befolkningen? 16 Lykke M et al. Scandinavian Journal of Public Health 2014

Udviklingen i rygning 2007-2013 30 Blandt 25-79 årige i Region Hovedstaden 25 20 15 10 5 24 21 16 0 2007 2010 2013 17

Ændringer i den absolutte ulighed, aldersstandardiserede prævalenser % 2007 2010 2013 35 30 33 30 25 20 25 27 25 20 23 procentpoint 15 17 15 19 procentpoint 10 5 12 10 8 6 0 Grundskole og gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort/mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse 18 Unpublished Data: Hansen BH, 2014

Ændring i relativ ulighed for dagligrygning OR 6 5 4,9 4 3,8 3,9 3 2 2,1 1,6 2,9 2007 2010 1 1 0 Lang videreg. Udd Kort/mellemlang videreg. Udd Erhvervsfaglig udd Grundskole/gymnasial 19 Unpublished Data: Hansen BH, 2014

Ændring i relativ ulighed for dagligrygning 6 5 5,2 4 3,9 3,9 2007 3 2,9 2010 2013 2 2 1,6 1 1 0 Lang videreg. Udd Kort/mellemlang videreg. Udd Erhvervsfaglig udd Grundskole/gymnasial 20 Unpublished Data: Hansen BH, 2014

Sunde rammer i lokalmiljøet hvordan hænger det sammen med borgernes adfærd? Geo-kodning af deltagernes adresser Nye typerafdata Netværksanalyser kørerpolygoner Koncentration: antal Afstand til nærmeste 21

Hvordankanman identificererfastfoodrestauranteri Danmark? Observationer i lokalmiljøet tidskrævende Centrale register CVR Smiley register Vi har undersøgt brugen af begge registre CVR; evt. Ejerens adresse Smiley; hyppige fysiske besøg på adressen 22 Smiley register Inddelt via branche koder Automatisk identificering ved hjælp af navne

Feltvalidering Design 250x250m gridnet 100 celler tilfældigt udvalgt 25 cellertilfældigtudvalgti byområder 23

Feltvalidering Food 1 Setting 2 Name Food Setting 24 Position

Resultater - feltvalidering Findes alle restauranter? 417 restauranter blev identificeret og kodet 394 blev fundet i Smiley register sv.t 92% Position nøjagtighed= 15m Virker vores navne identifikation: 186 fastfood restauranter blev identificeret Sensitivity: 152/186: 82% Positiv prediktive værdi: 92% Registeret kan anvendes 25 Toft U et al. Scandinavian Journal of Public health 2011

Sammenhænge mellem faktorer i nærmiljøet og adfærd Storgaard RL et al, Scandjour of Pub Health 2013 Djurhuus S et al, Front Public Health 2014; + IntJ Environ Res Public Health 2014 26 Unpublished, Glümer C et al

Kombinerede sundhedsfremme strategier SoL-Bornholm Sundhed og Lokalsamfund 27

Bornholm Lovgivning Massemedier Regeringen Lokalsamfund Tilgængelighed Pris Industrien arbejdspladser Fritidsliv Normer Børnehaven Fællesskaber Børneinstitutioner SFO Familien Supermarkeder Skoler Idrætshaller Motivation Præferencer Viden Handlekompetence ADFÆRD Self-efficacy 28

Det nye Kombination af de tre primære forebyggelsesstrategier i et lokalsamfundsprojekt Kombinerer styrkerne i aktionsforskning med styrkerne i det kontrollerede evalueringsdesign Supermarkeder som arena Medierne som en interventionsarm Implementering af gode erfaringer i kontrol kommune 29

Hvad vil vi opnå Formål: At fremme bornholmske børnefamiliers sundhed gennem påvirkning af deres indkøbs-, spise-og bevægelsesvaner. Målgruppe: Familier med børn fra 3-8 år Hypotese: en flerstrengetog helhedspræget interventionsindsats med bredt ejerskab i lokalsamfundet sikrer stor ansvarlighed, engagement og handlekraft blandt såvel professionelle deltagere som målgruppen 30

Interventioner - lokalområder 31

SoLinterventionsdesign 2 2 32

Development of interventions... a balance between...... What the target groups brings up... What is already going on and the local priorities... What is known from other studies 33

Ownership: Local community, civil society & municipality Action Ownership: Researcherteam and project organization Time 34

Aktionsforskning Kick-off fremtidsværksteder med lærer Workshops - supemarkeder Børnenes perspektiv 35

Butikkerne Tiltag: Frugt og grønt på A-pladser Fuldkornsgavl Måltidskoncepter/inspiration Slikfri kasse Prisreduktion Undervisning, medarbejdere Konkurrencer Supermarkedet som pædagogisk rum 36

Multi-komponent interventioner Supermarkeder Børnehaver og skoler Spis mere fisk Trolling TV2 Bornholm Medierne Rytterknægten 37

Fokus på fuldkorn og madpakker 38 Bornholms Tidende

Synlighed er vigtigt! 39 Skaber fælles identitet

Kendskab til SoL Telefon interviews tilfældig stikprøve blandt borgere på Bornholm og i Odsherred, baseline (n=136), follow-up(140) Kort interview tilfældig stikprøve blandt kunder i de tre lokalområder på Bornholm 80 45 70 40 35 60 30 50 25 40 20 30 15 Control, Odsherred Intervention, Control, Odsherred Bornholm Intervention, Bornholm Intervention, local communities 20 10 10 5 40 0 Baseline Baseline Follow-up Follow-up Unpublished Reinbach H et al. 2015

Timeline and status 2012 2013 2014 2015 Baseline Intervention Effekt Spredning Kontrol Intervention Spredning Lokalgrupper i alle tre byer SoL principper er en del af sundhedspolitikken på Bornholm Forskerne er fortsat en del af processen 41

Tak til. Alle på FCFS Sektionen for sundhedsfremme og forebyggelse Tidligere kolleger på Steno diabetes center Kollegaer på HST -AAU Samarbejdspartnere Steno sundhedsfremme center Plan AAU Regioner, SIF Knut Borch Johnsen Torben Jørgensen 42