Tilbage til arbejde efter arbejdsskade. Resultater fra et litteratur review Professor Ole Steen Mortensen
Kursus i Socialmedicin og rehabilitering
Den danske kontekst Danske og udenlandske forsøg Dansk og udenlandsk litteratur To danske hvidbøger - Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejdsmarkedet ved muskel- og skeletbesvær (2008) - Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde (2010)
IWH 7 Principles
Søgestrategien
Litteraturkondenseringen 86711 artikler omhandlede arbejdsskadede 10049 af disse omhandlede en intervention der i et eller omfang var arbejds(plads)relateret 7016 af disse havde et TTA relateret udfald På baggrund af titel og abstract gik 918 videre til fuldtekstlæsning 91 af disse indgik i litteraturgennemgangen
Kvalitetsvurderingen (26, ikke 28!!!!)
Evidensvurderingen
Arbejdsskade/ulykke eller ej Nationale variationer Sproglige variationer Systemiske variationer
Den danske rehabiliteringskontekst
Definitionen ad beskæftigelsesrettet rehabilitering i Dansk setup Et tværfagligt helhedsorienteret sagsforløb, mellem borger, gennemgående koordinerende sagsbehandler, rehabiliteringsteam og øvrige fagprofessionelle, hvor indsatser er indstillet ved et dialog-og koordineringsforum sammensat på tværs af myndigheder og forvaltninger. Formålet er at borgere med risiko for nedsat arbejdsevne, så vidt muligt får tilknytning til arbejdsmarkedet. Rehabilitering til arbejdsmarkedet baseres på den enkelte borgers samlede situation og deltagelse, bestående af en tværfaglig koordinering af indsatser indenfor beskæftigelse, social og sundhed med fokus på beskæftigelse eller uddannelse.
ICF
ICF
Litteraturgennemgangens temaer Multimodale interventioner Jobmodifikation TTA koordination Psykiske helbredsproblemer MSB Timing Strukturelle incitamenter Hurt or harm
Multimodale interventioner Sundhedsindsats Arbejdspladsindsats TTA-koordination
Jobmodifikation Tid Krav Organisering Det nye og vigtige i litteraturgennemgangen er det fokus, der rettes mod vigtigheden af præcise funktionsevnevurderinger og præcise beskrivelser af arbejdskrav/belastninger
TTA koordination Der er brug for koordinering af flerstrengede indsatser. Tilsyneladende opnås effekten af flerstrengede indsatser først, når de bliver tilstrækkeligt koordinerede TTA-koordinatoren skal kunne følge den arbejdsskadede i forhold til alle aktører Dette kræver særlige kompetencer, der næppe kan honoreres af hverken socialrådgivere eller sundhedsuddannede.
Arbejdsrettede indsatser ved psykiske helbredsproblemer Kognitiv adfærdsterapi kan tilsyneladende ikke stå alene, hvis sygefraværet skal reduceres. Arbejdspladsfokuseret kognitiv terapi eller at der sideløbende med KAT tilbydes et arbejdsrettet tilbud (multimodalt) Mindfulness baseret stress reduktion (MBSR) reduceret sygefravær og bedring af stress-symptomer Undgå debriefing (hvis debriefing indebærer ventilering af emotionelt materiale umiddelbart efter traumet), men tilbyd defusing og hav en fortløbende opfølgning af den psykiske tilstand. Debriefing kritiseres ikke, hvis det er en systematisk gennemgang i gruppe (læring og opbygning af team igen) og løbende opfølgning
Arbejdsrettede indsatser ved MSB Alt overvejende multidiciplinære indsatser Jobmodifikation TTA-koordination Helbredsindsatser Smertemestring
Timing Der skal iværksættes indsatser hurtigt - men ikke for hurtigt TTA processen må ikke skygge for behandlingsbehov Flere instanser har ofte en holdning til hvornår det er bedst forvirring, hurt or harm (?) og frygt for tilbagefald. Afhænger også af arbejdsgivers mulighed for opgavetilpasning OBS på mer-arbejde til kollegaer (potentiel nedgang i social støtte) Ved god koordination bør indsatser gennemføres parallelt og IKKE serielt
Den grå litteratur Anbefaler fokus på funktionsevnen, helst i ICF perspektiv Tydelig og tidlig arbejdspladskontakt Fokus på kommunikation mellem aktørerne Multimodal med kombination af klinik og arbejdspladsindsatser Deling af gode erfaringer, især for SMV Gøre arbejdsgivere opmærksomme på fordelene ved at TTA-processen Give arbejdsgivere økonomiske incitamenter for TTA støtte Sikre kvalificeret rådgivning af arbejdsgivere om den optimale TTA proces
Psykosociale faktorer - Tilføjelser sprang ikke ud af vores søgning, men fra håndplukkede artikler om TTA ved arbejdsskader
Psykosociale faktorer - individ-arbejde samspil Tiden fra før en sygemelding er med til at påvirke sygemeldtes tanker om TTA processen Personer der var tilfredse med deres arbejde inden ulykken (indflydelse, støtte og forebyggende tiltag fra arbejdsgiver), var mere motiverede for TTA og tilbøjelige til at være tilfredse med deres TTA proces. Villige til at udholde mere smerte for arbejdet i en TTA-proces Arbejdspladsens tolkning af arbejdsskaden som legitim kan sætte scenen og påvirke den interne støtte og om der opstår mistillid til skadelidte Der er behov for et hurtigt tillidsfuld samarbejde mellem ansat og arbejdsplads (værktøjer til at fjerne sig fra skylddialog)
Psykosociale faktorer - individ-arbejde samspil Produktionskrav og intern konkurrence kan vanskeliggøre arbejdspladsens interesse i TTA processen (hvordan håndteres produktionsnedsættelser?) Mindre modvillighed hvis kollegaer blev inddraget i jobmodifikationsplanlægningen
Psykosociale faktorer II. Individuelle faktorer Individuelle faktorer efter arbejdsskade der kan påvirke TTA: Smerteoplevelse Forventninger til funktionel kapacitet Forventninger til arbejdsplads (opgaver og fleksibilitet), ledelse og kollegaer Tanker om alvorligheden af tilstanden Frygt for tilbagefald (tilbage til det, der gjorde mig syg) -> Støtte til optimering af coping og håndtering (Kognitiv adfærdsterapi, inkl. arbejdspladsfokus)
Anbefalinger At der etableres en TTA-koordinator uddannelse At virksomhederne gennemgår arbejdsforhold og processer med henblik på beskrivelse af belastninger og krav. At virksomhederne understøtter mulighederne for jobmodifikation At der sikres tilstrækkelig ledelses og kollegial opbakning til TTA-processen At kolleger inddrages i TTA-processen At den ansatte medvirker aktivt i at finde løsninger for TTA At sundhedsvæsenet i højere grad tager stilling til hvilke typer belastninger, den ansattes bør skånes fra og hvilke type arbejdsopgaver, der kan foretages uden risiko for helbredsforværring. Større brug af ICF baserede funktionsevne beskrivelser
Husk altid at værne om den med færrest ressourcer
Også når de angribes af løver