Respirationstræning med flere anvendelsesmuligheder
Respirationsbehandling på en enkel, effektiv og målbar måde Et system, flere muligheder Pep/Rmt er en nem og veldokumenteret metode til respirationstræning som afhængig af målene med behandlingen kan implementeres under klinisk supervision eller i hjemmet. Produktet består af en maske eller et mundstykke, som er monteret på en ventil der adskiller inspirationsflow og eksspirationsflow. Dernæst monteres én eller to modstande på ventilen, afhængig af den planlagte træningstype. Pep/Rmt har flere anvendelsesmuligheder. Produktet kan bruges til åndedrætstræning med eksspiratorisk / inspiratorisk modstand, også kaldet: PEP (Positive Expiratory Pressure; positivt eksspiratorisk tryk). IMT tidligere RMT (Inspiratory Muscle Training; inspiratorisk muskeltræning). IR-PEP (Inspiratory Resistance; inspiratorisk modstand Positive Expiratory Pressure; positivt eksspiratorisk tryk) kombinationer af modstand ved eksspiration og inspiration. HiPEP (High Pressure PEP) forceret eksspiration mod en eksspiratorisk modstand. PEP til normalisering af reduceret lungevolumen. PEP kan bruges til at normalisere reduceret lungevolumen, som kan opstå som følge af immobilisering, anæstesi/operation og neurologiske sygdomme. PEP til normalisering af øget lungevolumen. PEP kan bruges til at reducere excessiv funktionel residualkapacitet, f.eks. i svære stadier eller ved forværring af obstruktiv lungesygdom. Alle de ovennævnte behandlinger kan udføres med en maske eller et mundstykke. 2
Den modstand, som Pep/Rmt-produktet skaber under eksspirationen, medfører en øget funktionel residualkapacitet og tidalvolumen. Dette nedsætter risikoen for postoperative komplikationer for patienter, som gennemgår thorax- eller abdominaloperation. Monika Fagevik Olsén, PhD, lektor Få det bedste ud af Pep/Rmt Inspiratorisk muskeltræning. IMT kan bruges til styrke- og udholdenhedstræning af inspirationsmuskulaturen hos patientgrupper med nedsat muskelfunktion, f.eks. ved kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og diverse neurologiske sygdomme. Det bruges også til at nedsætte risikoen for postoperative lungekomplikationer hos patienter som gennemgår hjerteoperation, og til sportsfolk for at øge deres præstation. Fjernelse af sekret ved hjælp af PEP og HiPEP. PEP kan bruges ved øget sekret i luftvejene, f.eks. ved cystisk fibrose og KOL samt ved infektion hos personer med flere svære funktionsnedsættelser. HiPEP er en metode til fjernelse af sekret fra luftvejene ved hjælp af forceret eksspiration mod en eksspiratorisk modstand indtil residualvolumen. Ved enhver introduktion af nye behandlingsmetoder er der mulighed for fejl. For at undgå disse bør nedenstående procedurer følges: Hvis der anvendes maske, skal den slutte helt tæt om ansigtet for at undgå luftlækage. Hvis der anvendes mundstykke, skal læberne slutte tæt omkring dette. For at opnå den bedste effekt, ud over måling af trykket i systemet, skal patientens åndedrætsbevægelser observeres, så patienten bruger den rigtige teknik, og den ønskede effekt med hensyn til lungevolumen opnås. Hvis patienten har brug for ekstra ilt under behandlingen, kan ilt tilsluttes til ventilens inspirationsstuds ved hjælp af T-mellemstykket (som hører til manometeret). Trykket i systemet måles med et manometer, som er tilsluttet ventilen med et T-mellemstykke. På de næste sider ser vi nærmere på overvejelser vedrørende korrekt anvendelse af Pep/Rmt inden for fire behandlingsområder. 3
PEP til normalisering af reduceret lungevolumen Vejledning vedrørende modstand: Spædbørn Voksne Instruktion Mange patientkategorier lider af nedsat lungevolumen, f.eks. postoperative patienter, som har gennemgået thorax- eller abdominaloperation, immobiliserede patienter og patienter med diverse neurologiske læsioner/sygdomme. Eksspirationsmodstand øger tidalvolumen samt den funktionelle residualkapacitet. Ved sygdomme, hvor patienten producerer en stor mængde sekret i luftvejene, bruges PEP i kombination med kraftig udånding for at tømme luftvejene for sekret. Vælg den modstand på ventilens eksspirationsside, hvormed patienten ubesværet kan trække vejret i 2 minutter eller 10 15 respirationer i 3 sessioner med et eksspirationstryk på ca. 10 15 cm vand. Da øget flow medfører øget tryk, men ofte også nedsat lungevolumen, foretrækkes det at patienten koncentrerer sig om at blive fortrolig med teknikken snarere end det opnåede tryk på manometeret. Som vejledning bruges en modstand på 1,5 2,0 mm til teenagere. Modstanden øges derefter gradvist for unge mennesker og voksne, idet modstanden testes individuelt og justeres, hvis symptomerne ændrer sig. Inspiration: Bed patienten om at trække vejret gennem masken/ mundstykket ved den sædvanlige respirationsfrekvens, men med dybere åndedrag. Eksspiration: Bed patienten om at ånde ud med en let aktiveret men ikke forceret eksspiration. Det er vigtigt at patienten giver efter for modstanden og gør det muligt for kroppen at ændre sin funktionelle residualkapacitet i henhold til de nye betingelser. Klinikeren bør derfor ikke rette for meget ved teknikken. I stedet skal patienten instrueres i ikke at ånde ud for kraftigt eller for længe, da lungevolumen vil blive formindsket. For at normalisere åndedrætsrytmen under PEP kan der anvendes en ekstra inspirations modstand, som kaldes IR-PEP. Vejledningen for denne modstand er 4 6 mm. Ved en øget mængde sekret bruges PEP i sessioner, hvorimellem der foretages kraftig udånding/hoste. Der veksles mellem PEP, hvile og kraftig udånding/hoste, indtil patienten føler at luftvejene er fri for sekret, er for træt til at fortsætte behandlingen eller har brugt en rimelig mængde tid på behandlingen. Ved akutte tilstande, f.eks. efter en operation, skal PEP-behandlingen udføres hyppigt, helst hver/hver anden time. Ved kroniske tilstande skal træningen udføres 2 3 gange om dagen. 4
5 5
PEP til normalisering af øget lungevolumen Vejledning vedrørende modstand: Instruktion Øget funktionel residualkapacitet er et stort problem for patienter med obstruktiv lungesygdom i svære stadier eller ved forværringer. En modstand med en relativ stor diameter kan kontrollere flowhastigheden under eksspiration. Dette muliggører en roligere eksspiration og et mere effektivt vejrtrækningsarbejde, og det positive tryk kan forhindre at ustabile luftveje kollapser. Hvis et af symptomerne er øget produktion af sekret, kan PEP kombineret med kraftig udånding også bruges som behandling til fjernelse af sekret. Inspiration: Bed patienten om at ånde roligt ind. Eksspiration: Bed patienten om at ånde roligt ud mod modstanden og forsøge at puste lidt mere ud end ved en sædvanlig udånding. I tilfælde af hyperkapni og hypoxi skal PEPbehandlingen udføres hyppigt, helst hver/ hver anden time. Ved kroniske tilstande skal træningen udføres 2 3 gange om dagen med et personligt Pep/Rmt sæt. Ved en øget mængde sekret bruges PEP i sessioner, hvorimellem der foretages kraftig udånding/hoste. Der veksles mellem PEP, hvile og kraftig udånding/hoste, indtil patienten føler at luftvejene er fri for sekret, er for træt til at fortsætte behandlingen eller har brugt en rimelig mængde tid på behandlingen. Monter modstanden på eksspirationssiden (3,5 6 mm), så patienten kan trække vejret med mindre dyspnø under hvile. 6
Inspiratorisk muskeltræning Vejledning vedrørende modstand: Instruktion Styrken og udholdenheden af inspirationsmuskulaturen kan være påvirket ved mange forskellige typer af læsioner og sygdomme. Under inspirationstræning monteres der en modstand på ventilen på inspirationssiden af Pep/Rmt sættet. Regelmæssig træning kan øge styrken og udholdenheden af inspirationsmuskulaturen og lette vejrtrækningsarbejdet. Følgende er et eksempel på, hvordan træningen kan foregå: Monter en modstand på ventilens inspirationsside. Begynd med en relativ stor modstandsdiameter og lad patienten øve sig med systemet i 2 minutter. Hvis patienten kan trække vejret ubesværet, øges modstanden ved at skifte til næste modstand med en mindre diameter. Inspiration: Tag dybe, langsomme og jævne indåndinger. Eksspiration: Ånd ud på normal vis. Patientens åndedrætssituation er bestemmende for træningsplanen. Træningen kan udføres løbende i op til 20 minutter ad gangen eller inddeles i kortere sessioner flere gange om dagen. Jo længere træningssessionen varer, jo lavere modstand skal der bruges. I tilfælde af udtalt parese i diafragma er der risiko for muskeltræthed. Det er derfor vigtigt at monitorere vejrtrækningsmønstret og anstrengelsesniveauet, især når træningen planlægges. Inspirationsmodstanden skal justeres jævnligt under træningen, ca. hver anden uge i begyndelsen og herefter med gradvist stigende intervaller. Ved at kombinere dette med en eksspirationsmodstand (5,0 6,0 mm) bliver det nemmere for patienten at opnå et mere normalt vejrtrækningsmønster. 7
Fjernelse af sekret med PEP... og HiPEP Vejledning vedrørende modstand: Ved sygdomme og tilstande der medfører sekret i luftvejene, kan PEP bruges i serier hvor der veksles mellem vejrtrækningskontrol og kraftig udånding, se side 3 og 4. Børn, unge og voksne med flere svære funktionsnedsættelser kan have svært ved at slippe af med den øgede mængde slim, som kan dannes i forbindelse med en luftvejsinfektion. Når disse typer af patienter begynder at træne med PEP, er det vigtigt at lade dem blive fortrolige med masken og træningen langsomt. Det kan hjælpe kun at bruge masken i begyndelsen. Når patienten accepterer at få påsat masken så den slutter helt tæt, kan ventilen monteres og derefter modstanden. For børn i denne gruppe kan 10 respirationer være utilstrækkeligt til at øge lungevolumen og således fjerne slimen. Lad i stedet barnet trække vejret i 1 minut, hvilket kan gentages 3 gange under hver session. Når denne rutine er på plads, kan tiden øges til 2 minutter x 3 pr. behandlingssession. Det eksspiratoriske tryk skal være ca. 10 15 cm vand. Ved sygdomme med hypersekretion i de små luftveje kan HiPEP bruges til at fjerne sekretet fra de mere perifere dele af luftvejene. Det øgede positive eksspirationstryk kontrollerer flowet under hele eksspirationen, hvilket gør det lige svært for alle dele af lungerne at tømme sig. Det betyder at luftvejene, som ellers ville have lukket sig under den sidste del af eksspirationen, kan holdes åbne i længere tid. Ved hjælp af dette eksspirationsflow fra de små luftveje, kan sekret udtømmes fra mindre luftveje end hvad der ellers ville være muligt. Monter den modstand der giver den største eksspiratoriske volumen ved forceret eksspiration gennem masken/ mundstykket, på eksspirationssiden af ventilen. Dette kan måles ved at montere PEP-masken til et spirometer. Hvis der ikke er noget spirometer, kan den slimlyd, som patienten frembringer ved forceret eksspiration gennem modstande af forskellige størrelser bruges. Den modstand som skaber den højeste slimlyd ved slutningen af eksspirationen, bruges i behandlingen. HiPEP kombineres med standard-pep med henblik på at øge den funktionelle residualkapacitet. Efter en session med PEP-vejrtrækning udføres der 2 3 HiPEP-manøvrer med et par respirationer i hvile uden modstand mellem hver. 8
Instruktion Inspiration: Bed patienten om at trække vejret gennem masken/mundstykket ved den sædvanlige respirationsfrekvens, men med lidt dybere åndedrag. Eksspiration: Foretag forceret eksspiration gennem modstanden. Skift mellem PEP, hvile, HiPEP og kraftig udånding/hoste, indtil patienten føler, at luftvejene er fri for sekret, er for træt til at fortsætte behandlingen eller har brugt en rimelig mængde tid på behandlingen. Det høje tryk under eksspiration betyder, at patienten pludselig kan føle, at der er en prop i øret. For at undgå dette kan patienten begynde eksspirationen med en lavere lungevolumen end total lungekapacitet. Det er dog vigtigt, at patienten ikke påbegynder eksspirationen ned i PEP-apparatet for sent, da der ikke vil være nok luft tilbage i lungerne til at opfylde formålet med denne metode. At eksspirere mod en modstand er et meget nyttigt redskab, som anvendes inden for forskellige åndedrætsbehandlinger. Om behandlingen lykkes, afhænger af viden om det fysiologiske mål hvorpå de forskellige behandlinger er baseret Louise Lannefors, Fysioterapeut 9
Produktsortiment Pep/Rmt sæt maske/mundstykke, ventil og modstande 71100 Pep/Rmt sæt med maske til spædbørn 71101 Pep/Rmt sæt med maske til børn 71102 Pep/Rmt sæt med maske til unge 71103 Pep/Rmt sæt med maske til voksne 71104 Pep/Rmt sæt med maske til voksne, stor 71108 Pep/Rmt sæt med mundstykker Tilbehør 71109 Mundstykke, 3 stk. 71110 Maske til spædbørn 71111 Maske til børn 71112 Maske til unge 71113 Maske til voksne 71114 Maske til voksne, stor 71118 Tracheostomi adapter 71119 Pep/Rmt ventil 71120 Sæt med 8 modstande 71121 Modstand 1,5 mm, sort, 5 stk. 71121B Modstand 1,5 mm, sort, 100 stk. 71122 Modstand 2 mm, hvid, 5 stk. 71122B Modstand 2 mm, hvid, 100 stk. 71123 Modstand 2,5 mm, gul, 5 stk. 71123B Modstand 2,5 mm, gul, 100 stk. 71124 Modstand 3 mm, blå, 5 stk. 71124B Modstand 3 mm, blå, 100 stk. 71125 Modstand 3,5 mm, grøn, 5 stk. 71125B Modstand 3,5 mm, grøn, 100 stk. 71126 Modstand 4 mm, orange, 5 stk. 71126B Modstand 4 mm, orange, 100 stk. 71127 Modstand 5 mm, brun, 5 stk. 71127B Modstand 5 mm, brun, 100 stk. 71128 Modstand 6 mm, violet, 5 stk. 71128B Modstand 6 mm, violet, 100 stk. 71130 Pep/Rmt manometer -100 til +150 cm H 2 0 71131 Pep/Rmt manometer -30 til +30 cm H 2 0 71132 T-mellemstykke til manometer 71133 Reserveglas til manometer 10
Referencer: PEP til normalisering af reduceret lungevolumen Fagevik Olsén M, Hahn I, Nordgren S, Lönroth H, Lundholm K. Randomized controlled trial of prophylactic chest physiotherapy in major abdominal surgery. Br J Surg 1997;84:1535-8. Fagevik Olsén M, Larsson M. Breathing exercises with PEP- what happens to the breathing pattern during a session? Nordisk Fysioterapi 2005;9:195-200. Frischkneckt Christensen E, Nedergaard T, Dahl R. Long term treatment of chronic bronchitis with positive expiratory pressure mask and chest physiotherapy. Chest 1990;97(3):645-50. Ricksten SE, Bengtsson A, Soderberg C, Thorden M, Kvist H. Effects of periodic positive airway pressure by mask on postoperative pulmonary function. Chest 1986;89(6):774-81. PEP til normalisering af øget lungevolumen Herala M, Stålenheim G, Boman G. Effects if positive expiratory pressure (PEP), continuous positive airway pressure (CPAP) and hyperventilation in COPD patients with chronic hypercapnea. Upsala J Med Sci 1995;100:223-32. Inspiratorisk muskeltræning Geddes EL, Reid WD, Crowe J, O Brien K, Brooks D. Inspiratory muscle training in adults with chronic obstructive pulmonary disease: A systematic review. Respiratory Medicine 2005;99:1440-58. Sheel AW, Reid WD, Townson AF, Ayas NT, Konnyu KJ. Spinal Cord Rehabilitation Evidence Research Team. Effects of exercise training and inspiratory muscle training in spinal cord injury: a systematic review. J Spinal Cord Med. 2008;31(5):500-8. Hulzebos EH, Helders PJ, Favié NJ, De Bie RA, Brutel de la Riviere A, Van Meeteren NL. Preoperative intensive inspiratory muscle training to prevent postoperative pulmonary complications in high-risk patients undergoing CABG surgery: a randomized clinical trial. JAMA 2006;296(15):1851-7. Fjernelse af sekret ved hjælp af PEP og HiPEP Elkins MR, Jones A, van der Schans C. Positive expiratory pressure physiotherapy for airway clearance in people with cystic fibrosis. Cochrane Database Syst Rev 2006 Apr 19;(2):CD003147. Oberwaldner B, Evans JC, Zach MS. Forced expirations against a variable resistance: A new chest physiotherapy method in cystic fibrosis. Pediatr Pulmonol 1986;2:358-67. Lagerkvist A-L, Sten G, Westerberg B, Ericsson-Sagsjö A, Bjure J. Positive expiratory pressure (PEP) treatment in children with multiple severe disabilities. Acta Paediatr 2005;94:538-42. 11
Wellspect HealthCare tilbyder omfattende hjælp og uddannelse til vores produkter. Vi er stolte af at tilbyde enkle kvalitetsprodukter, som er gennemtestede og nemme at anvende. Tøv ikke med at kontakte os hvis du har spørgsmål vedrørende Pep/Rmt systemet. Vi hjælper dig meget gerne. 2014 Wellspect HealthCare, a DENTSPLY International Company. All rights reserved. 77963-DK-1411 Pep/Rmt is the trademark of Wellspect HealthCare Wellspect HealthCare, Roskildevej 163, 1. t.h., 2620 Albertslund. Telefon 4362 4332. Fax 4371 7865. info.dk@wellspect.com www.wellspect.dk