Dilemmaer og debat. Rehabiliteringsbegrebet Aarhus Universitet og DEFACTUM, Region Midtjylland. Rehabiliteringsbegrebet 2018

Relaterede dokumenter
En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

Rehabilitering dansk definition:

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang

Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker

Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

gladsaxe.dk Handicappolitik

Plan for det psykosociale område

Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Rehabilitering i Odense Kommune

ICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike

Rehabilitering i DK status og perspektiver Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 11. juni 2015

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

Handicapbegrebet i dag

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Recovery og rehabilitering:

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

På vej mod en rehabiliterende beskæftigelsesindsats?

ICF International Klassifikation af Funktionsevne

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Kropsbårne hjælpemidler

Kropsbårne hjælpemidler

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Om handicapforståelser og rehabilitering

Next exit.. Fremtidens rehabiliterende tilbud

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren

VELKOMMEN TIL SESSION 3

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

Rehabilitering på ældreområdet

Hvordan kan det være, at man kan være syg uden at have en sygdom og hvordan kan det være, at man kan have en sygdom uden at være syg?

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Forebyggende hjemmebesøg

Hvad er rehabilitering? Hvilke centrale karakteristika kendetegner den gode indsats? Hvordan står det til i Danmark?

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen?

Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune

Teknologiunderstøttet rehabilitering til den akutte, komplekse og skrøbelige borger

ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

Idealet. Virkeligheden

Målsætningsarbejde i praksis

VITSI Rehabiliterings Center For Muskelsvind RCFM

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Ældre, værdighed og rehabilitering

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

Indkøb. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

TEMA. Rehabilitering. Rehabilitering baseret på den bio-psyko-sociale model tager udgangspunkt i patientens sygdom, funktionsevne og kontekst

Artikler

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge

Merudgifter. Efter Servicelovens 100. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

ICF-CY. International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version

Funktionsevnemetoden

Rehabilitering håb, selvbestemmelse og selvforståelse lvbestemmelse og

Aktiv anvendelse af PRO data ved udredning af patienter med lænderygsmerter

Kirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d.

Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik

ICF fordele og ulemper i en tværfaglig kommunal kontekst

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Støtte til borgere med funktionsnedsættelse og hjemmeboende børn efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

Anretning af mad. Efter servicelovens 83, 83 a, 84 og 88. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Tilberedning og anretning af mad

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

Gladsaxe Kommunes Handicappolitik Social- og Sundhedsforvaltningen Psykiatri-Social og Handicapafdelingen 18. august

Indledning. Disse borgere har en psykosocial funktionsnedsættelse/handicap

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune

Myndighedsafdelingen. Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet. Serviceinformation

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:

Eddie Göttsch. Centerleder Center for Psykosocial Udvikling Slagelse

Arbejdsrettet rehabilitering

Transkript:

Dilemmaer og debat Claus Vinther Nielsen Professor Thomas Maribo Forskningsleder Aarhus Universitet og DEFACTUM, Region Midtjylland

I fremtiden vil der være øget behov og fokus på rehabilitering nationalt og internationalt fordi: Levealderen vil stige også for personer med kroniske lidelser. Flere Skrøbelige ældre (demens og nedsat mobilitet) Flere overlever svær sygdom med nedsat funktionsevne Ændret demografi sætter velfærd under pres længere tid på arbejdsmarkedet (og arbejdsrettet rehabilitering) Forventning om et aktivt, uafhængigt liv med høj livskvalitet White Book on Physical and Rehabilitation Medicine (PRM) in Europe. Chapter 11. Eur J Phys Rehabil Med 2018

Paradigmeskift Fra fokus på sygdom og død til ønske om deltagelse (og funktionsevne) Fra biomedicinsk (sygdomsorienteret) tankegang til biopsykosocial (helhedsorienteret) tankegang et samarbeidende perspektiv OG hele brugerens livssituation

International enighed om Udfordringer løses ikke kun biomedicinsk (you can t just look through the biomedical lense) Fokus på funktionsevne Fysisk/mentalt, i hjemmet og i samfundet Fokus på funktionsevne i sammenhæng med Sygdom hhv. sociale hændelser Konteksten - personlige og omgivelsesmæssige faktorer

Europa/vestlig verden Essentielle områder i rehabilitering: Functioning Disability Rehabilitation (WHOdefinitionen)

ICF - En cirkulær interaktionsmodel Funktionsevne Helbredstilstand/Sundhedstilstand Kroppens funktioner og anatomi Funktionsnedsættelse Aktiviteter Deltagelse Kontekstuelle faktorer Omgivelsesfaktorer Personlige faktorer

Diagnose Funktionsnedsættelse (impairment) FunktionsEVNEnedsættelse (Disability) Kontekst

Internationalt I ICD-11 er funktionsevne indlejret - 52 functioning enteties https://icd.who.int/browse11/l-m/en kodning af funktionsevne If you can t code you can t count. What can t be counted doesn t count!

Rehabiliteringsdefinition Er der brug for en justering?

TO DANSKE DEFINITIONER; WHO Rehabilitering kan defineres som en række indsatser, der støtter det enkelte menneske, som har eller er i risiko for at få nedsat funktionsevne, i at opnå og vedligeholde bedst mulig funktionsevne, herunder at fungere i samspil med det omgivende samfund Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse.

TO DANSKE DEFINITIONER; HVIDBOGEN Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og [borgerens] beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats

Norge Definition fra 1998 Revideret i 2017/2018 «Den nye definisjonen representerer [] ikke noen visjonær endring av rehabiliteringstjenestene som dens forgjenger gjorde.» (Per Solvang, under udarbejdelse 2018)

Hvad har vi brug for? Udfordringer med Hvidbogens definition (50 17 08) WHO-definitionen (94 11 10) Skal rehabiliteringsdefinition revideres? (64 75 81) En revideret definition skal omfatte (96 06 86)

ICF-elearning på dansk https://www.icf-elearning.com/ icf-elearning.com

31-10-2018 Dilemmaer og debat Claus Vinther Nielsen Thomas Maribo Professor Forskningsleder Aarhus Universitet og DEFACTUM, Region Midtjylland I fremtiden vil der være øget behov og fokus på rehabilitering nationalt og internationalt fordi: Levealderen vil stige også for personer med kroniske lidelser. Flere Skrøbelige ældre (demens og nedsat mobilitet) Flere overlever svær sygdom med nedsat funktionsevne Ændret demografi sætter velfærd under pres længere tid på arbejdsmarkedet (og arbejdsrettet rehabilitering) Forventning om et aktivt, uafhængigt liv med høj livskvalitet White Book on Physical and Rehabilitation Medicine (PRM) in Europe. Chapter 11. Eur J Phys Rehabil Med 2018 Paradigmeskift Fra fokus på sygdom og død til ønske om deltagelse (og funktionsevne) Fra biomedicinsk (sygdomsorienteret) tankegang til biopsykosocial (helhedsorienteret) tankegang et samarbeidende perspektiv OG hele brugerens livssituation International enighed om Udfordringer løses ikke kun biomedicinsk (you can t just look through the biomedical lense) Fokus på funktionsevne Fysisk/mentalt, i hjemmet og i samfundet Fokus på funktionsevne i sammenhæng med Sygdom hhv. sociale hændelser Konteksten - personlige og omgivelsesmæssige faktorer Europa/vestlig verden Essentielle områder i rehabilitering: Functioning Disability Rehabilitation (WHOdefinitionen) ICF - En cirkulær interaktionsmodel Funktionsevne Kroppens funktioner og anatomi Funktionsnedsættelse Helbredstilstand/Sundhedstilstand Omgivelsesfaktorer Aktiviteter Deltagelse Personlige faktorer Kontekstuelle faktorer 1

31-10-2018 Funktionsnedsættelse (impairment) Diagnose FunktionsEVNEnedsættelse (Disability) Kontekst Internationalt I ICD-11 er funktionsevne indlejret - 52 functioning enteties https://icd.who.int/browse11/l-m/en kodning af funktionsevne If you can t code you can t count. What can t be counted doesn t count! Rehabiliteringsdefinition Er der brug for en justering? TO DANSKE DEFINITIONER; WHO Rehabilitering kan defineres som en række indsatser, der støtter det enkelte menneske, som har eller er i risiko for at få nedsat funktionsevne, i at opnå og vedligeholde bedst mulig funktionsevne, herunder at fungere i samspil med det omgivende samfund Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse. TO DANSKE DEFINITIONER; HVIDBOGEN Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og [borgerens] beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats Norge Definition fra 1998 Revideret i 2017/2018 «Den nye definisjonen representerer [] ikke noen visjonær endring av rehabiliteringstjenestene som dens forgjenger gjorde.» (Per Solvang, under udarbejdelse 2018) 2

31-10-2018 Hvad har vi brug for? Udfordringer med Hvidbogens definition (50 17 08) WHO-definitionen (94 11 10) Skal rehabiliteringsdefinition revideres? (64 75 81) En revideret definition skal omfatte (96 06 86) ICF-elearning på dansk https://www.icf-elearning.com/ icf-elearning.com 3