Økonomisk politik for Ringsted Kommune for

Relaterede dokumenter
Økonomisk politik for Ringsted Kommune for

Økonomisk politik for Ringsted Kommune

Økonomisk politik for Ringsted Kommune januar 2019

Økonomisk politik for Ringsted Kommune for

Økonomisk politik for Ringsted Kommune for

Økonomisk politik for Ringsted Kommune for

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Greve Kommune

Faxe kommunes økonomiske politik

Økonomisk politik og budgetproces Stevns Kommune

Faxe kommunes økonomiske politik.

Økonomisk politik

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Ejendomme

Forankring: Den Økonomiske Politik udarbejdes af Økonomiudvalget og Byrådet.

Bilag A: Økonomisk politik

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Faxe Kommunes økonomiske politik

NOTAT. Økonomisk afdeling. Økonomisk Politik for Køge Kommune

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Ejendomme

19. november 2018 Temamøde for byrådet Power Point oplæg fra Økonomi blev præsenteret og kommenteret af byrådets medlemmer

Principper for økonomistyring. Del 1: Overordnede principper for økonomistyring

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget

Økonomisk strategi for Ballerup Kommune

Økonomisk politik Godkendt den 23. januar 2018

Budgetprocedure [Udkast]

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget

5. februar Målopfyldelse. Økonomisk politik

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Indstilling til 2. behandling af budget

Økonomisk politik Godkendt den 22. januar 2019

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb

Økonomisk politik for Aabenraa Kommune

Indstilling til 2. behandling af budget

Budgetprocedure

Budgetrevision 1 ultimo februar 2017 Samlet oversigt. Budgetrevision 1. Forventning til regnskab 2017, ultimo februar

Sbsys dagsorden preview

Budgetopfølgning 2/2012

Aktuel økonomi: - regnskab budgetlægning Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016

file:///h:/sbsys/sbsysnetdrift/temp/giol/dagsorden/preview.html

Generelle bemærkninger til regnskab 2015

Økonomisk politik for Stevns Kommune

Budgetvurdering - Budget

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår

Forskellige betragtninger på kommunens kassebeholdning. Center for Økonomi Løn og Indkøb. Fra: April 2018 NOTAT

Budgetstrategi

Økonomisk politik og budgetproces Stevns Kommune

Dragør Kommunes økonomiske politik

Økonomisk politik for Stevns Kommune

Økonomisk Strategi Politisk drøftelse

Udkast. Byrådets Økonomiske politik. April 2017

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Fordelingen af de 50 mio. kr. er indarbejdet i budgetrevision 2.

Bilag til Økonomiregulativ

Generelle bemærkninger

Budgetforslag Overslagsår Version 1 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 1.

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget

Byrådet har derfor med den økonomiske politik fastlagt mål for Slagelse Kommunes økonomiske styring.

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune

Forord. Den 25. august Borgmester Stén Knuth

Koncernrapport. Juli kvartal Pr Udarbejdet af Stab for Økonomi, IT og Digitalisering. Deadline 26. oktober 2018.

Temaer i nye regler for økonomistyring

Budgetproces for Budget (ØK)

Forslag til budget

Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts 2019

Udarbejdet af: Dato: Sagsnummer.: Ø Version nr.: 1

Økonomi- og aktivitetsopfølgning pr. november 2014

Generelle bemærkninger

Bilag 1 Tillægsbevillinger til budgetoverførsler fra 2015 til 2016 (baggrundsnotat)

Likviditeten. pr. 31. maj Opgørelse og prognose. Region Midtjylland

1. Konkretisering af budgetaftalens konsekvenser for finansiering af Investeringsplan2028 og andre aktiviteter i budgetperioden

Budgetforslag Overslagsår Version 2 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2.

Aktuel økonomi - regnskab budgetlægning udligningsreform - OK 18

Intro - BUL Økonomi. Anita Iversen. februar 2018 stevns kommune 1

Økonomiudvalget. Referat fra møde Torsdag den 4. september 2014 kl i F 6

at sikre en robust økonomi, som kan modstå varige tab på selskabsskatterne, og samtidig rumme mere tilfældige udsving i andre indtægter og udgifter.

Notat vedr. forventninger til ekstra deponering og likviditet

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 2. Forventning til regnskab 2018

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden

Intro - BUL Økonomi Budget 2019

Økonomisk politik og budgetproces Stevns Kommune

Budgetopfølgning 2 pr. 31. maj 2018

Økonomirapport for Pr. 31. juli 2018

Regnskab 2017 Budgetproces Handicaprådet d. 15. marts

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Ordbog i Økonomistyring

Indstilling til 2. behandling af budget

BUDGET Direktionens budgetforslag

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Strategi

Fokus i 1. budgetopfølgning er derfor på at korrigere budgettet for budgetfejl, ny lovgivning, væsentlige

Budget Kort gennemgang af:

Baggrund for den økonomiske politik og udmøntningen af denne

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 2. Forventning til regnskab 2019

Afsluttende tilretning af forslag til budget

Forslag til budget

Pixiudgave Regnskab 2016

BUDGET Direktionens budgetforslag

Transkript:

12.09.2016 23.02.2014 Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017

2

Indholdsfortegnelse ØKONOMISK POLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE FOR 2014-2017... 4 AD 1) OVERSKUD PÅ DEN ORDINÆRE DRIFT.... 4 AD 2) TEKNISK SERVICEUDGIFTSPULJE... 5 AD 3) NIVEAU FOR ANLÆGSRAMMEN... 5 AD 4) TEKNISK BUDGET... 6 AD 5) TILVEJEBRINGELSE AF ET ØKONOMISK RÅDERUM TIL SERVICEMÆSSIGE OMPRIORITERINGER... 7 AD 6) SKATTEUDSKRIVNING... 7 AD 7) ØKONOMIAFTALEN MELLEM KL OG REGERINGEN... 8 AD 8) KASSEBEHOLDNING OG DEN GENNEMSNITLIGE LIKVIDITET... 8 AD 9) GÆLDENS STØRRELSE... 8 AD 10) OPFØLGNING I RELATION TIL DEN ØKONOMISKE POLITIK... 9 BILAG - OVERFØRSELSREGLER... 10 ØKONOMISK POLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE... 4 AD 1) OVERSKUD PÅ DEN ORDINÆRE DRIFT... 4 AD 2) BUDGETOPFØLGNING... 5 AD 3) TEKNISK SERVICEUDGIFTSPULJE... 5 AD 4) NIVEAU FOR ANLÆGSRAMMEN... 5 AD 5) BYUDVIKLINGSFOND... 6 AD 6) TEKNISK BUDGET... 6 AD 7) TILVEJEBRINGELSE AF ET ØKONOMISK RÅDERUM TIL SERVICEMÆSSIGE OMPRIORITERINGER... 7 AD 8) SKATTEUDSKRIVNING... 7 AD 9) ØKONOMIAFTALEN MELLEM KL OG REGERINGEN... 8 AD 10) KASSEBEHOLDNING OG DEN GENNEMSNITLIGE LIKVIDITET... 8 AD 11) GÆLDENS STØRRELSE... 8 AD 12) OPFØLGNING I RELATION TIL DEN ØKONOMISKE POLITIK... 9 BILAG - OVERFØRSELSREGLER... 10 3

Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017 Den økonomiske politik skal sikre en konsolideret økonomi ved udgangen af 2017.og det er således vigtigt, at der i perioden 2014-2017 føres en stram økonomistyring med henblik på fastholdelse af likviditet og overholdelse af kassekreditreglen, samt at uforudsete og uundgåelige udgifter kan håndteres uden forringelse af likviditeten. På sigt vil en stram økonomistyring kombineret med eventuelt stigende indtægter, tilvejebringe et større råderum til service- og anlægs udgifteranlægsudgifter, vækstinitiativer eller ændringer i udskrivningsprocenterne. Den økonomiske politik definerer en række pejlemærker, som Byrådet kan styre efter. Den skal understøtte økonomistyringen - herunder konkretisering af målsætninger. Den økonomiske politik indeholder på denne baggrund følgende overordnede fokusområder med tilhørende målsætninger. 1. Overskud på den ordinære drift 2. Budgetopfølgning 2.3. Teknisk serviceudgiftspulje 3.4. Niveau for anlægsrammen 5. Byudviklingsfond 4.6. Budgetmodel 5.7. Tilvejebringelse af et økonomisk råderum til servicemæssige omprioriteringer 6.8. Skatteudskrivning 7.9. Økonomiaftalen mellem KL og regeringen 8.10. Kassebeholdningen og den gennemsnitlige likviditet 9.11. Gældens størrelse 10.12. Opfølgning i relation til den økonomiske politik Ad 1) Overskud på den ordinære drift Ringsted Kommune skal have et overskud på den ordinære drift, der kan finansiere anlæg, afdrag på lån, likviditetsopbygning, usikkerhed og herunder sikre en robusthed overfor økonomiske konjunkturudsving. Det er en forudsætning at målsætningen kan opfyldes via den almindelige drift, det vil sige uden yderligere besparelser. Budgetreserver kan benyttes til som buffer på driftsbevillinger med ekstraordinære uforudsete og uundgåelige merudgifter. F.eks. eksempelvis på lovbestemte områder, hvis der kommer en ny skimmelsvamp sag eller særligi år med særligt hård vejrlig. Herudover kan en budgetreserve benyttes til et-årige tillægsbevillinger til institutioner med meget store merforbrug. Således at der bliver tidsom hovedregel forventes reservepuljerne ikke anvendt og mulighed for de fornødne tilpasninger.uforbrugte puljer føres tilbage til kassebeholdningen ved årets udgang. Regnskabsmæssigt forventet overskud på den ordinære drift på 125120 mio. kr fra 2017. 4

Fra 2015Der afsættes 110en budgetreserve på 3 mio. kr. til anlæg, låneafdragelseekstraordinært udgiftspres og likviditetsopbygning. force majeure. Det er målsætningen, at der fra 2017 afsættes en budgetreservebudgetreserven på sigt kan øges til 10 mio. kr., hvilket kan indeholdes indenfor rammerne. når der er økonomisk råderum til finansiering af et overskud på 125 mio. puljen.kr. Ad 2) Budgetopfølgning Der foretages en tæt budgetopfølgning med henblik på at mindske risikoen for merforbrug og for at sikre et løbende overblik over kommunens økonomi. Som udgangspunkt bevilges der ikke kassefinansierede tillægsbevillinger Udvalg peger på kompenserende tiltag og/eller budgetomplaceringer indenfor egen ramme i tilfælde af merforbrug, som ikke kan håndteres indenfor overførselsadgangen De løbende budgetprognoser skal bygge på periodeopdelte disponeringer af budget Budgetprognoserne skal ramme inden for hhv. +/-5%, +/-2% og +/- 1% af det endelige regnskab såvel på de enkelte institutions- og udvalgsbevillinger som på det samlede resultat for de tre kvartalsopfølgninger korrigeret for uforudsigelige forhold. Ad 23) Teknisk serviceudgiftspulje Den økonomiske styring af kommunerne er fra regeringens side blevet stadig strammere med indførelse af lovbestemte sanktions mulighedersanktionsmuligheder og budgetlov. På den baggrund er det vigtigt at kommunen bevarer en vis fleksibilitet og manøvrerum i forhold til de fremtidige serviceudgiftsrammer, herunder bevarer muligheden for overførsler mellem budgetår. På ovenstående baggrund arbejdes der med en teknisk serviceudgiftspulje med følgende rammer og målsætninger. Der etableres en teknisk serviceudgiftspulje på budgetlovens maksimale størrelse (p.t. én procent af serviceudgiftsrammen eller godt 14 mio. kr.), der placeres under økonomiudvalget. Puljen er kassefinansieret Puljen kan kun benyttes teknisk til at håndtere overførsler mellem budgetår, herunder overholdelse af serviceudgiftsrammerne. Puljen kan ikke benyttes til eller finansiere andre formål. Puljen kan ikke i sig selv overføres mellem budgetår. Ad 34) Niveau for anlægsrammen Der skal sikres midler i budgettet til investeringer i anlæg, som kan udvikle kommunen. Størrelsen af anlægsinvesteringer skal fastsættes under hensyntagen til et realistisk ambitionsniveau og økonomi. 5

Ringsted Kommunes skattefinansierede anlægsbudget udgør 55-65 mio. kr. årligt i perioden 2015-2017. Hertil kommer byudviklingsprojekter. (køb og salg) FraFra og med 2017 udgør det skattefinansierede anlægsbudget 65 mio. kr. varigt. På sigt arbejdes der på at anlægsbudgettet udvides, op til landsgennemsnittet (ekskl. Københavns Kommune) med henblik på, at undgå et vedvarende efterslæb på vedligeholdelse samt mulighed for investeringer. Ad 5) Byudviklingsfond Alle indtægter og udgifter vedrørende køb og salg af arealer og ejendomme med henblik på videresalg er samlet i en Byudviklingsfond. Byudviklingsfondens aktuelle saldo forelægges hvert kvartal i forbindelse med budgetopfølgningen. Byudviklingsfonden kan maksimalt komme ned på -25 mio. kr. under forudsætning af, at der efterfølgende sker en genopbygning af kassen via salg af grunde og bygninger. Byudviklingsprojekter budgetlægges således, at der skabes klarhed og overblik over de enkelte projekter. Byudviklingsprojekter planlægges fleksibelt, det vil sige at byggemodningsinitiativer udskydes, hvis det viser sig at salgsindtægter ikke svarer til det forventede. Byudviklingsprojekter skal som minimum samlet set være økonomisk neutrale for Kommunen i politikperioden. Provenuet fra salg af byggegrunde kan medvirke til at nedbringe kommunens gæld via ekstraordinære afdrag, når indtægter fra salget af grunde har et omfang, hvor det er økonomisk hensigtsmæssigt. Ad 46) Teknisk budget I Ringsted Kommune har hidtil i forbindelse med denkommunes tekniske budgetlægning benyttet budgettering hvor budgetter fremskrives budgettet med pris og løn kombineret medlønudviklingen og der anvendes endvidere aktivitetsbudgettering og demografiregulering på visse områder. (områderne skoler, daginstitutioner og, hjemmeplejen) I dag og arbejdsmarkedsområdet. Derudover anvendes aktivitetsbaserede budgettildelingsmodeller for områderne,modeller til fordeling af budgetter ud til de enkelte institutioner under områderne skoler og dagtilbud samtog hjemmeplejen. Eventuelle forslag til Ændringer i budgetmodeller og bevillingsstruktur mv. under de enkelte fagområder skal forelægges og godkendes i Økonomiudvalget og Byrådet. inden de kan anvendes i budgetlægningen. Som udgangspunkt fastholdes de samme typer af budgettildelings modeller som er benyttet hidtil i 2015nuværende budgettildelingsmodeller. 6

Det overvejes om der med fordel kan anvendes aktivitetsbaseret budgetmodeller på flere områder end hidtil. Afhængig af valg af budgetlægningsmetode for 2016 justeres budgettildelings modellerne i forbindelse med budgetlægningen i 2016. Ad 57) Tilvejebringelse af et økonomisk råderum til servicemæssige omprioriteringer Ringsted Kommune må som følge af den generelle økonomiske situation i samfundet forvente, at der ikke bliver plads til servicemæssige forbedringer indenfor rammen af det nuværende driftsbudget. Rammebudgetteringen medfører endvidere, at det kan være vanskeligt at prioritere på tværs af rammerneaf det eksisterende driftsbudget. Som et svar på dette kan budgetteringen sammentænkes med, at derderfor tilvejebringes årligt et prioriteringsrum. Det vil give, som giver mulighed for at finansiere eventuelle ønsker om at omprioritere i de økonomiske rammer på serviceområder. Forslagene kan f.eks. omfatte effektiviseringer / kapacitetstilpasninger / omstruktureringer / investeringer med afledte effektiviseringer eller servicetilpasninger på områder hvor kommunen har et højere serviceniveau end andre sammenlignelige kommuner. Byrådet fastsætter, i forbindelse med vedtagelsen af budgetprocessen om der skal arbejdes med en, størrelsen på den årlige omprioriteringspulje samt omfang og fordelingsnøgle mellem udvalg. Alle effektiviseringsforslag mv. skal være konkrete, realiserbare og af varig driftsmæssig karakter. Alle fagudvalg anmodes om atkan udarbejde en liste med drifts- og anlægsønsker. Der er ingen grænse for ønskelistens omfang. Forslagene på ønskelisten skal være konkrete og med økonomi og personalekonsekvenser. Fra budget 2016 arbejdes der med en nulbasebudgettering, hvor der i budgetlægningen foretages en revurdering af hele budgettet, og alle serviceniveauer beskrives. I forbindelse med beslutningen om den konkrete metode for budgetlægningen for 2016 tages der stilling til hvorledes der kan tilvejebringes en omprioriteringspulje i 2016 og i de efterfølgende år. Ad 68) Skatteudskrivning På sigt kan en sænkning af skatteudskrivningen bidrage til at øge interessen for at flytte til Ringsted Kommune, hvilket vil medføre en forøgelse af skatteindtægterne. Det vil i givet fald give bedre muligheder for investeringer i service og anlæg til gavn for alle borgere i Ringsted Kommune. Skatteniveauet nedbringes, når det økonomiske råderum tillader det De skattefinansierede takster skal afspejle serviceniveauet. Takster skal, indenfor lovgivningens rammer, fremskrives med den samme pris- og lønfremskrivning, som anvendes på driftsudgifterne. 7

Ad 79) Økonomiaftalen mellem KL og regeringen Hvert år forhandles der mellem KL og regeringen om indgåelse af en aftale om kommunernes økonomi. Heri indgår blandt andet aftaler om væksten i serviceudgifterne, den kommunale skatteudskrivning og anlægsrammer mv. Disse aftaler indgås for kommunerne under ét. Den enkelte kommune kan afvige fra dele af aftalen på bestemte punkter, hvis lokale forhold taler herfor. Ringsted Kommune tager forhandlingsresultatet mellem KL og regeringen til efterretning og har som forudsætning i forbindelse med budgetvedtagelsen, at den årlige aftale om kommunernes økonomi overholdes. Ad 810) Kassebeholdning og den gennemsnitlige likviditet Ringsted Kommunes kassebeholdning skal som minimum have den nødvendige likviditet til at dække de løbende betalinger, jf. kassekreditreglerne for kommuner. Der bør også i kassebeholdningen være kapacitet til at fungere som stødpude overfor evt. statslige indgreb og/eller uforudsete udgifter I forbindelse med dispensationsansøgninger i forhold til lånebekendtgørelsen arbejder Indenrigsministeriet ud fra en antagelse om, at der skal etableres en ultimo likviditet på 3 procent af bruttodrifts- og anlægsudgifter, såfremt dispensationen skal imødekommes. Dette vil for Ringsted Kommune svare til en ultimo likviditet på ca. 80 mio. kr. og en gennemsnitlig kassebeholdning på ca. 230 mio. kr. Den årlige ændring af de likvide aktiver (kassevirkningen) må samlet set ikke være negativ i politikperiodenbudgetoverslagsperioden Ultimo kassebeholdningen skal ved udgangen af 2017, minimum være 0på 80 mio. kr. Den gennemsnitlige likviditetkassebeholdning skal ved udgangen af 2017 minimum være 120på 230 mio. kr. På lang sigt arbejdes der på, at ultimo likviditeten hvert år skal være på 3 procent af kommunens samlede bruttodrifts- og anlægsudgifter. Salg af kommunale ejendomme og grunde som ikke er reserveret til senere kommunale formål skal bidrage til likviditetsforbedringer. Ubrugte budgetreserver skal benyttes til likviditetsforbedringer. Overførselsregler til det efterfølgende budgetår fremgår af vedlagte bilag til politikken. Ad 911) Gældens størrelse Ringsted Kommune har lånefinansieret en del af tidligere anlægsinvesteringer for at sprede den økonomiske belastning over en årrække. Tidligere investeringer giver et godt afsæt til at øge væksten i kommunen, når der for alvor kommer gang i samfundsøkonomiensamfundsøkonomien igen. 8

Detailpolitikker fastlægges i forbindelse med kommunens kasse og regnskabsregulativ. Det drejer sig bl.a. om nærmere regler vedrørende finansiel håndtering og lånepolitik. De samlede årlige gældsafdrag udgør ca. 40 mio.kr Det indgår i budgetaftalen for 2016, at rammen til de årlige afdrag nedsættes over en årrække. Budgetreduceringen er brugt fuldt ud til at finansiere budgetaftale 2016: År Afdrag i mio. kr. 2016 40,0 2017 38,0 2018 36,5 2019 35,0 2020 31,5 2021 29,5 2022 28,5 2023 28,0 2024 27,0 Ved ekstraordinære indtægter kan disse bidrage til gældsreduktion Ved yderligere låneoptagelselånoptagelse forøges kommunens gældsafdrag, svarende til de aftalte afdrag i forbindelse med låneoptagelsenlånoptagelsen. Ligeledes skal det afsatte budget til renteudgifter forøges tilsvarende. Ad 1012) Opfølgning i relation til den økonomiske politik Det er vigtigt, at der systematisk og overskueligt følges op på, hvorledes det går med at opfylde målene i herværende politik. Byrådet skal løbende have en orientering om opfyldelsen af målsætningerne i den Økonomiske politik i forbindelse med budgetrapporterne og regnskabet. 9

Bilag - Overførselsregler Positive overførsler Overførselsadgangen fastsættes til 5% for daginstitutioner. I særlige tilfælde kan overførselsadgangen hæves til maksimalt 10% på baggrund af konkret ansøgning og til bestemte formål. For specialinstitutioner fastlægges overførselsreglerne jf. rammeaftalen. Den udgør pt. 5%. For øvrige institutioner fastlægges overførselsadgangen til 2%. I særlige tilfælde kan overførselsadgangen hæves til maksimalt 5% på baggrund af konkret ansøgning og til bestemte formål. Der differentieres i overførselsadgangen hvad angår daginstitutioner, idet der er tale om små institutioner kombineret med en meget stram budgetmodel, hvor der reguleres på månedsbasis afhængig af det faktiske børnetal. Der er ingen andre institutioner der har tilsvarende stramme budgetforudsætninger. Negative overførsler Merforbrug overføres som udgangspunkt fuldt ud. Afdragsordninger, for negative merforbrug, der overskrider overførselsreglerne, forhandles konkret. Udvalgsbevillinger Som udgangspunkt er der ikke overførselsadgang for udvalgsbevillinger. Der tages dog separat politisk stilling til evt. konkrete overførsler fra udvalgsbevillingen i forlængelse af regnskabsaflæggelsen via en samlet sag. I sagen indgår tillige en opgørelse af uforbrugte vedligeholdelsesmidler med henblik på en særskilt stillingtagen. Overførselsreglerne kan opsummeres jf. nedenstående tabel. Overførselsregler regnskab 2011 Mindreforbrug (overskud) Merforbrug (underskud) Udvalgsbevilling Ingen overførselsadgang* Ingen overførselsadgang* Institutionsbevilling daginstitutioner Institutionsbevilling - specialinstitutioner Institutionsbevilling øvrige institutioner Overskud kan overføres med op til 5% (i særlige tilfælde 10%) Overførselsregler jf. rammeaftale (pt. 5%) Overskud kan overføres med op til 2% (i særlige tilfælde 5%) Underskud må maksimalt udgøre 5% (men overføres fuldt ud ved overskridelse) Overførselsregler jf. rammeaftale (pt. 5%) Underskud må maksimalt udgøre 2% (men overføres fuldt ud ved overskridelse) * Overførsler af udvalgsbevillinger forelægges dog som en samlet sag i forlængelse af regnskabsafslutningen med henblik på drøftelse af eventuelle dispensationer. 10