Arbejdsmiljøkonference

Relaterede dokumenter
Fakta og bud pa a rsager og udvikling af sygefraværet i det offentlige

Merete Labriola DEFACTUM, Region Midtjylland Aarhus universitet, Institut for Folkesundhed

Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola.

Sygefravær og Psykisk arbejdsmiljø? Merete Labriola, Ph.D, seniorforsker, lektor DEFACTUM & Institut for folkesundhed Århus Universitet.

Workshop. Merete Labriola, Ph.D, seniorforsker, DEFACTUM Lektor, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet.

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?

Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse

Sygefravær og Arbejdsfastholdelse. v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefravær & Trivsel 2015

Sygefraværet rasler ned er vi blevet mindre syge?

v.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

SYGE- FRAVÆRS- POLITIK

- god dialog ved sygefravær

Politisk mål at nedbringe sygefraværet med 20% frem mod 2015 og forblive på det niveau på sigt (fra 5,1% til 4,1%) Formål

Interventionsforskning på lænderyg for arbejdsfastholdelse

TRIO-samarbejde om trivsel og sygefravær Søde sager eller syrlige drops?

Politik for forebyggelse og håndtering af sygefravær

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017.

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET

Fra fravær til nærvær - Personalepolitiske principper for at nedbringe sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær

DE SYGE VOKSNE Et ekspertperspektiv på rehabiliteringsforløb på tværs af sektorer for syge voksne Merete Labriola DEFACTUM, Region Midt Jylland,

Fraværspolitik. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Evaluering af forsøg med samtaler under sygefravær

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

Sygefraværspolitik for Koncern HR

gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med.

FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK. Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet

Notat AARHUS UNIVERSITET. Modtagere: Medarbejdere og ledere i AU Uddannelse. Forebyggelse og håndtering af sygefravær i AU Uddannelse

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Lokal fraværspolitik for Politik og Analyse

Projektgruppe for Forskning i Sygefravær, Arbejdsophør og Tilbagevenden til arbejde Nye forskningsresultater

SKAT, jeg kommer ikke i dag!

Retningslinjer for sygefravær

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

Revideret sept (Udarbejdet 1. gang i 2007)

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

- Kirsten Winther Jørgensen, universitetsdirektør, CBS

Hvordan tager arbejdspladsen bedst hånd om medarbejdere, der oplever psykisk mistrivsel?

Workshop Evidence on Return to Work Policy and Practice from the perspective of the workplace

NOTAT. Redegørelsesskema for den lokale indsats for at sænke sygefraværet og øge medarbejdernes gennemsnitlige arbejdstid på ældreområdet

Arbejdsmiljø og sygefravær

SYGEFRAVÆR EN FÆLLES UDFORDRING

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Sygefravær og trivsel 2015

Resultater af sygefraværsforskning Merete Labriola, Thomas Lund, Karl Bang Christensen DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Faktaark: Ledelseskvalitet

April Sygefraværspolitik

stress politik delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af stress

Glostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune

Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress

Hjælp fra Løn & Personale. Gennemgang af arbejdspladsens sygefraværsstatistik.

5,6 5,5 5,4 5,3 5,2 5,1 4,9 5 4,8 4,7 4,6 4,5 4,4 4,3 4,2 5,21 5,09 4,91

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER.

Syge- og omsorgspolitik for Dagtilbuddet

Arbejdsmiljø, livsstil og fravær. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28.

LIFE. En målrettet indsats. September Willis Towers Watson. All rights reserved.

Skabelon for fastholdelsesplan

Hjælp til syge medarbejdere

EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK

Nedbringelse af sygefravær i Drift.

Arbejdsmiljøstrategi i 2018

Betydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø i forebyggelsen af sygefravær

Status på projektet for Personale Politisk Udvalg

Sygefravær - hvilken rolle har arbejdsmiljøgruppen? Workshop 2, C

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Nogle medarbejdere er mere syge end andre

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN

MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE

Sygefravær Viborg Kommune

Lavt sygefravær hvad skal der til? Status, initiativer og mål

Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

KRYDS JER FREM TIL ET OVERBLIK OVER JERES FRAVÆRSINDSATS

Raskmeldtes tilbagevenden til arbejde efter langtidssygemelding

LEA. det er ikke et pigenavn, men et testværktøj. Morgenmøde 10. Februar 2017 v/organisationspsykolog Tina Aaen Geest.

Sygefraværspolitik. Kalundborg Kommune har fokus på indsatsområder, der skal forebygge og fremme sundhed og trivsel.

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

Fasen efter raskmelding

Opfølgning over for skoler med ekstraordinært stort vikartilskudsforbrug

2. Afdækning af årsager og initiativer til nedbringelse af sygefraværet på de respektive direktørområder

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Efter udarbejdelse af måltal og handlingsplanen er opgaven for lederen at:

Transkript:

Arbejdsmiljøkonference Aalborg Universitet - d. 26. okt. 2017 Af Anne Sophie Hensgen, BIGGER VISION - www.biggervision.dk

Anne Sophie Hensgen Gøre det let for ledere og medarbejdere i et respektfuldt samarbejde at stille fuldt hold på arbejdspladsen hver gang til gavn for driften, medarbejdere og kunder 2

Ålborg universitet den 26. oktober 2017 Hvad siger den forskning om sygefravær? Merete Labriola, Ph.D, seniorforsker, lektor DEFACTUM & Institut for folkesundhed Århus Universitet.

Har indsatserne så påvirket sygefraværet? Gennemsnitlige antal sygedage pr år 2015 8,53

På kortsigt lille stigning Sygefraværet på grund af egen sygdom er steget fra 8,09 i 2013 8,53 i 2015 Stigningen ses både hos mænd og kvinder Danmarks statistik 2016

På lang sigt - fald i sygefraværet

Sygefraværet pr. ansat fordelt pa udvalgte kommunale overenskomstomra der (2015) Kilde: KRL s sygefraværsstatistik

Labriola M, Lund T, Christensen KB Resultater af sygefraværsforskning 2003-2007

Med mere Når mænd og kvinder er sygemeldte er de lige længe sygemeldte, men kvinder bliver oftere sygemeldt end mænd. Hvem har det rigtige sygefravær? bare tænk på mænd og kvinder i trafikken Stein Atle Lie evalueringsportalen.no/

Relativ risiko for langtidssygefravær (8+ uger) alt efter uddannelseslængde 4 3 2 1 0 Lang videregående udd. 4+ år Mellemlang videregående udd. 3-4 år Kort videregående udd.<3 år Faglært Ingen/ufaglært

Relativ risiko for langtidssygefravær (8+ uger) fordelt på alder 2 1 0 19-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60+ år

Sygefraværsdage pr. År pr. Ansat Norge og Finland havde det højeste antal sygefraværsdage Norge: kvinder = 9,5, mænd = 8,0 Finland: kvinder = 9,5, mænd = 6,2 Danmark og Sverige havde det laveste antal sygefraværsdage Danmark: kvinder = 6,8, mænd = 5,3 Sverige: kvinder = 7,1, mænd = 4,8 Sickness Absence in the Nordic Countries 2015

% af sygemeldte i den uge undersøgelsen foregik Kilde: Sickness Absence in the Nordic Countries 2015

Andel af ansatte med og uden sygefravær Kilde: Sickness Absence in the Nordic Countries 2015

Men... Dagligt går lige så mange syge på arbejde, som der er personer der har meldt sig syge:

Sygefravær og sygenærvær, selvrapporteret Sygefravær: Hvor mange gange har du sygemeldt dig de sidste 12 måneder? [ingen, 1 gang, 2-3 gange, 4-5 gange, 6-10 gange, >10 gange] Sygenærvær: Hvor mange gange inden for de sidste 12 måneder er du gået på arbejde, selvom du med rimelighed kunne have meldt dig syg? [ingen, 1 gang, 2-3 gange, 4-5 gange, 6-10 gange, >10 gange]

Sygefravær og sygenærvær Antal gange med sygefravær og sygenærvær de sidste 12 mdr. Sygenærvær Sygefravær >10 gange 6-10 gange 4-5 gange 2-3 gange 1 gang 0 gange >10 gange 6-10 gange 4-5 gange 2-3 gange 1 gang 0 gange 0 10 20 30 40 Procent 0 10 20 30 40 Procent

20/80!

0!

Er sygefraværet for højt? JA for nogle grupper Nej generelt går rigtig mange på arbejde hele året uden sygefravær Og lige så mange som er sygemeldte er sygenærværende 0 dage i sygefravær er urealistisk

Hvad er årsager til sygefravær?

Prævalens af udvalgte sygdomme i Danmark blandt mænd og kvinder. A rligt gennemsnit for 2010-2012 Sygdomsbyrden 2015

Ledelse har haft øget fokus fx ledelsestyper

Ledelse og sygefravær Lav evidens for direkte effekt Ledelse Sygefravær

Ledelse og sygefravær Meget mere evidens der sandsynliggør en indirekte effekt Vilkårene for at udføre god ledelse skal naturligvis være til stede Ledelse Helbred Trivsel Sygefravær

Ledelseskvalitet I hvor høj grad ens nærmeste leder: tilgodeser den enkelte medarbejders udviklingsmuligheder prioriterer medarbejdernes tilfredshed i jobbet er god til at planlægge arbejdet er god til at løse konflikter

Bøj/vrid af ryg Tunge løft Træs/skub Fysisk aktivitet i arbejdet Interaktion mellem tilfredshed med ledelsen og fysisk arbejdsmiljø Høj tilfredshed Gennemsnit Lav tilfredshed Høj tilfredshed Gennemsnit Lav tilfredshed Høj tilfredshed Gennemsnit Lav tilfredshed Høj tilfredshed Gennemsnit Lav tilfredshed 0 50 100 150 200 250 Procent Labriola, Christensen, Lund, Nielsen & Diderichsen. JOEM 2006;48:923-929.

Hvis man ikke vil sine medarbejdere, så ved medarbejderne det godt!

Hvor meget betyder livsstil og arbejdsmiljø for fraværet? Christensen KB, Labriola M, Lund T, Kivimäki M. Explaining the social gradient in long-term sickness absence: a prospective study of Danish employees. J Epidemiol Community Health. 2008 Feb;62(2):181-3.

Model I justeret for alder, familie status Model II justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer model III justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer og arbejdsmiljø

Model I justeret for alder, familie status Model II justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer model III justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer og arbejdsmiljø

Model I justeret for alder, familie status Model II justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer model III justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer og arbejdsmiljø

At være en social ansvarlig virksomhed kan være en udfordring!

Virksomhedsansvar i forhold til sygemeldte medarbejdere Ida Seing et al. Return to work or job transition? Employer dilemmas in taking social responsibility for return to work in local workplace practice. Disability and rehabilitation 2015; 37(19) 1464-5165

Virksomhedsansvar i forhold til sygemeldte medarbejdere Ida Seing et al. Return to work or job transition? Employer dilemmas in taking social responsibility for return to work in local workplace practice. Disability and rehabilitation 2015; 37(19) 1464-5165

Der er behov for yderligere opmærksomhed På de organisatoriske vilkår for arbejdsgiverne, så det er muligt for dem, at tage socialt ansvar for sygemeldte medarbejdere i balance med bundlinje og produktivitet krav!

Men sidst!! Alle har et ansvar for trivsel på arbejdspladsen Men lederne har det største!

Sygefravær og tilbagevenden til arbejde Lederne er centrale! Lederne er kulturbærere! Lederne sætter dagorden og skaber mening! Lederne initierer og informerer! Lederne tager den nødvendige samtale! Lederne tager ansvar! Lederne sikrer gode arbejdsvilkår Kilde: Mere MOST mindre fravær Ny inspiration til ledere om sygefravær og trivsel Region Syddanmark, juni 2016

Tilbagevenden til arbejde efter sygefravær?

Jetha A. et al. Return-to-Work Within a Complex and Dynamic Organizational Work Disability System. J Occup Rehabil nov. 2015

Tiltag på forskellige niveauer Før sygefravær Under sygefravær Efter sygefravær Individ Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Organisationen Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Kontakt TTA overvejelser Registrering af sygefravær Kontakt til sygemeldte TTA tiltag Modificeret arbejde Nye job funktioner Justering i forhold til kollegaer Justering af produktionen Systemet Overenskomster Arbejdstilsynet Samarbejde med kommunen Sundhedsvæsnet Dagpengesystemet Opfølgning ift. offentlige ydelser hvis nødvendigt Inspireret af Gensby el al. A Classification of Components of Workplace Disability Management Programs: Results from a Systematic Review. J Occu Reh. 2013

Tiltag på forskellige niveauer Før sygefravær Under sygefravær Efter sygefravær Individ Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Organisationen Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Kontakt TTA overvejelser Registrering af sygefravær Kontakt til sygemeldte TTA tiltag Modificeret arbejde Nye job funktioner Justering i forhold til kollegaer Justering af produktionen Systemet Overenskomster Arbejdstilsynet Samarbejde med kommunen Sundhedsvæsnet Dagpengesystemet Opfølgning ift. offentlige ydelser hvis nødvendigt Inspireret af Gensby el al. A Classification of Components of Workplace Disability Management Programs: Results from a Systematic Review. J Occu Reh. 2013

Tiltag på forskellige niveauer Før sygefravær Under sygefravær Efter sygefravær Individ Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Organisationen Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Kontakt TTA overvejelser Registrering af sygefravær Kontakt til sygemeldte TTA tiltag Modificeret arbejde Nye job funktioner Justering i forhold til kollegaer Justering af produktionen Systemet Overenskomster Arbejdstilsynet Samarbejde med kommunen Sundhedsvæsnet Dagpengesystemet Opfølgning ift. offentlige ydelser hvis nødvendigt Inspireret af Gensby el al. A Classification of Components of Workplace Disability Management Programs: Results from a Systematic Review. J Occu Reh. 2013

- Tag fastholdelse alvorligt: Den tilbagevendte skal følges Briand et al., 2007

Hvad så i praksis når arbejdspladsen arbejder med sygefravær? 48

Negative konsekvenser af sygefravær Kolleger skal løbe stærkere (nå flere opgaver) Planlægning af arbejdsopgaver bliver vanskelig og påvirker driften negativt (meget brandslukning) Leder overtager sygemeldte arbejdsopgaver (ekstra arbejdsbyrde og stress) Trivsel og arbejdsglæde kommer under pres på arbejdspladsen Giver virksomheden dårligt ry det udfordrer rekruttering Leder og medarbejder bruger tid og negativ energi på at drøfte sygefravær (ledergruppe, SU og personalemøder) Betaler lønkroner uden at få produktivitet ud af det (dårlig bundlinje) Muligheder for efteruddannelse forringes (svært at finde tid og penge) Produktivitetsnedgang (forsinkelser) Kunder / borgere får dårligere service (lavere kvalitet) Lavere kundetilfredshed??? 49

Følg energien sæt ord på hvad vi ønsker 50

Hvad er god håndtering af sygefravær? 51

Balance og mange hensyn ved sygefravær Kolleger Den enkelte Driften 52

Sygefravær er IKKE en privatsag! Sygdom er personligt og handler om, hvad vi fejler Sygefravær er et fælles anliggende og har konsekvenser for flere end den syge 53

Ansættelseskontrakt 54

Forebyggelse af sygefravær Tæt ledelsesmæssigt fokus 100% afgørende med afsæt i arbejdspladsens værdier (løbende kompetenceudvikling og introduktion af nye ledere) Inddrag medarbejdere i indsatsen (IGLO og De 6 guldkorn ) Ha styr på sygefraværstallene sæt hurtigt og målrettet ind Vælg konkrete værktøjer og brug dem. Vær præcis om, hvordan arbejdspladsen arbejder med sygefravær og hvem der gør hvad hvornår. Gennemsigtighed giver forudsigelighed, der giver tryghed og arbejdsro (Gå på to ben: forebyggelse og håndtering af sygefravær samtidigt) Samme systematik i samtaler om sygefravær forskellige og personafhængige løsninger (tidlig indsats, midlertidig fleksibilitet og stærk dokumentation!) Tålmodighed og dialog det tager tid at ændre kulturen! HUSK: De medarbejdere, der kommer på arbejde! 55

Fra 15 til 8 sygefraværsdage i gennemsnit Hvad gjorde de anderledes Dykkede ned i tallene gik fra formodning til fakta Systematisk og målrettet indsats Insisterede på at være i dialog Engagement i MED-udvalget Helle Fønss Bach, vicecenterleder, Socialt Rehabiliteringscenter, Esbjerg Kommune 56

18 sygemeldte hver dag 380 sygeplejersker, læger, psykologer, socialrådgivere, fysioterapeuter, sekretærer mf. Gjorde alt det rigtige og havde de rigtige sygefraværsværktøjer.men højt sygefravær 5,6% (14,6 dage) - langt fra måltal på 4,3% (12,0 dage) 58

Samarbejde ml. leder tillidsrepræsentant arbejdsmiljørepræsentant om fuldt hold Respektfuld dialog respekt for forskellige kasketter 59

Organisation Ledelse 1. Afklare ledelsesdeltagelse i sygefraværssamtaler 2. Forebyg sygefravær som følge af muskelskeletbelastning (uddannelse af nyansatte) Individ Gruppe 60

Organisation Ledelse 1. Afklare ledelsesdeltagelse i sygefraværssamtaler 1. Afdelingsledelsen sikrer, at samtlige funktionsledere arbejder systematisk med 1-5-15-modellen 2. Forebyg sygefravær som følge af muskelskeletbelastning (uddannelse af nyansatte) Individ 2. Helhedsorienteret tilgang i vikarløsninger ved sygdom Gruppe 1. 61

Organisation Ledelse 1. Afklare ledelsesdeltagelse i sygefraværssamtaler 1. Afdelingsledelsen sikrer, at samtlige funktionsledere arbejder systematisk med 1-5-15-modellen 2. Forebyg sygefravær som følge af muskelskeletbelastning (uddannelse af nyansatte) Individ 2. Helhedsorienteret tilgang i vikarløsninger ved sygdom Gruppe 1. Præcisering af rammer og vilkår ved barns 1. sygedag 2. Præcisering af skal-opgaver og kan-opgaver ved (kort og langt) sygefravær 62

Organisation Ledelse 1. Afklare ledelsesdeltagelse i sygefraværssamtaler 1. Afdelingsledelsen sikrer, at samtlige funktionsledere arbejder systematisk med 1-5-15-modellen 2. Forebyg sygefravær som følge af muskelskeletbelastning (uddannelse af nyansatte) Individ 2. Helhedsorienteret tilgang i vikarløsninger ved sygdom Gruppe 1. Ansatte forpligter sig til at kontakte deres funktionsleder, hvis der er forhold, der øger risici for fremtidigt sygefravær 2. Hjælp på tværs af afsnit ved fast vagt 1. Præcisering af rammer og vilkår ved barns 1. sygedag 2. Præcisering af skal-opgaver og kan-opgaver ved (kort og langt) sygefravær 63

Prioriterede indsatsen efter energi Resultat: 4 ekstra medarbejdere på arbejde hver dag 64

Dialog i fredstid