NOVEMBER 2007 ENDELIG VERSION

NOVEMBER 2007 ENDELIG VERSION PROJEKT SCENARIO 2015

Finansforbundet November 2007 Tekst: Analyse og Politik/Kompetence/Kommunikation Layout: Kommunikation

FORORD Udarbejdelse af fremtidsscenarier er ikke noget nyt i Finansforbundet. Det har allerede været gjort to gange tidligere. Det, der imidlertid adskiller denne rapport fra de tidligere scenarier, er dens tilblivelse og den metodiske tilgang. Ved at sammenlægge flere forskellige projektforslag, som alle havde til formål at kunne sige noget om fremtiden, blev det besluttet, at gennemføre et scenario 2015 projekt for at give et bud på fremtiden. Scenario 2015 er blevet gennemført som et projekt, hvor ansatte i Finansforbundet selv har udført skrivearbejdet på tværs af afdelingerne. Til støtte af det metodiske er der blevet tilknyttet en fremtidsforsker (Anne Marie Dahl Futuria). Den viden, som er fremkommet under arbejdet, er på denne måde indarbejdet i Finansforbundet og kan anvendes fremadrettet uden brug af eksterne konsulenter. Den metodiske tilgang, der er valgt, adskiller sig også fra tidligere scenarier i Finansforbundets regi. I denne rapport har udgangspunktet været de trends, som er relevante for den finansielle sektor. I fremtidsforskningen bruges betegnelsen megatrends. Disse megatrends er kombineret i tre forskellige baggrundsscenarier. De hovedtendenser, der er uddraget fra baggrundsscenarierne, danner så et fokusscenario, som er det Finansforbundet arbejder efter. Dette fokusscenario vil løbende blive holdt op imod den faktuelle udvikling, for at vurdere om der er behov for at justere det. 3

.

INDHOLD Indledning til scenario 2015...6 Metode...8 Fremtidens finansielle arbejdsplads fire fremtidsscenarier...10 Fokusscenariet Min store verden...12 Den Store verden (baggrundssenarie)...16 Den Nære Verden (baggrundssenarie)...19 Min Verden (baggrundssenarie)...21 Overordnede rammer for udviklingen...24 Resume...25 Den demografiske udvikling 2006-2015...27 Globalisering i den finansielle sektor...34 Perspektiver for EU- og international regulering...40 Den teknologiske udvikling...44 Individualiseringen...50 Rekrutteringen til den finansielle sektor...57 5

INDLEDNING TIL SCENARIO 2015 Tænk hvis vi kunne se ind i fremtiden. Tænk hvilke muligheder det ville give os. Vi ville da være forberedt på de krav, som fremtidens finansielle medarbejder ville stille til os og samtidig være klar til at takle de udfordringer, som hele tiden opstår i takt med, at sektoren udvikler sig. En præcis forudsigelse af fremtiden er imidlertid ønsketænkning i en verden kendetegnet ved fortsat globalisering og stigende forandringshastighed. Det er her at fremtidsforskningen kommer ind i billedet. Fremtidsforskningen forsøger ikke direkte at forudsige fremtiden, men arbejder ud fra de overordnede udviklingstendenser, og vurderer både de usandsynlige og sandsynlige udviklinger og konsekvenser. Formålet er at få en idé om fremtiden eller forberede sig på den. Det er på denne måde projektet Scenario 2015 har sin berettigelse. Målet med projektet Scenario 2015 er at forberede Finansforbundet på fremtiden. Ved at skabe billeder for fremtiden, får Finansforbundet et værktøj til at styrke arbejdet med udviklingen af fremtidige strategier, og derigennem gøre organisationen mere omstillingsparat. Imidlertid er fremtiden ikke givet på forhånd vi har i en vis udstrækning mulighed for selv at forme den. For at danne en ramme til brug for scenarierne er der udarbejdet en række analyser, som beskriver den forventede udvikling indenfor nogle centrale megatrends. I denne ramme tages der udgangspunkt i en fortsat globalisering, en øget teknologisk udvikling, den demografiske udvikling samt at samfundsøkonomien fortsat vil være positiv frem til 2015. RAPPORTENS OPBYGNING Rapporten består overordnet af to dele: Fire fremtidsscenarier: Den første del af rapporten er primært et arbejdsværktøj, der skal gøre Finansforbundet bedre til at håndtere fremtidige udfordringer. Der er blevet opsat tre baggrundsscenarier for fremtiden, der er lige sandsynlige/usandsynlige, samt et fokusscenario der kombinerer disse tre scenarioer til et bud på, hvordan Finansforbundet tror verden vil se ud i 2015. Fokusscenarioet og de tre baggrundsscenarioer udgør samtidigt et værktøj, som forskellige dele af Finansforbundet (politiske ansvarsområder, kredsene etc.) kan spille deres strategi op mod. Formålet er at motivere læseren til at forholde sig kritisk til fremtiden, og derigennem blive bedre til at håndtere fremtidige udfordringer. I scenarierne lægges der vægt på de megatrends, som driver udviklingen i samfundet samt dynamikken i den finansielle sektor mellem virksomheder, kunder og medarbejdere. De overordnede rammer for udviklingen: Rapportens anden del indeholder en mere objektiv beskrivelse af emner, hvor der allerede nu er en retning på udviklingen. Disse beskrivelser giver derfor en mulighed for at komme med et mere håndfast bud på, hvordan verden ser ud i 2015. Det gælder emner som demografi, EU regulering, globalisering, teknologi, individualisering og den fremtidige rekruttering til den finansielle sektor. Alle sammen hovedtendenser som kommer til at udstikke rammerne for udviklingen, og som derfor også sætter rammerne for beskrivelsen af fokusscenariet i den første del af rapporten. Kapitlet har titlen De overordnede rammer for udviklingen. 6

Af disse analyser fremgår det, at den finansielle verden, som følge af globaliseringen, presses af markedskræfterne til at udnytte og opkvalificere teknologien og medarbejderresurserne for at optimere de økonomiske resultater. Dette sker samtidigt med, at den demografiske udvikling og udviklingen i EU har indflydelse på rammevilkårene for den finansielle sektor i Danmark. Det vurderes, at der vil ske ændringer i den måde kunderne agerer på, idet individualiseringen til stadighed bliver en vigtigere udviklingstrend i befolkningen. Rekrutteringsmønstret vil samtidigt ændre sig pga. den demografiske udvikling og et generelt højere uddannelsesniveau. De to dele af rapporten kan læses uafhængigt af hinanden, idet de indeholder to forskellige tilgange til arbejdet med fremtiden. Ønsker læseren eksempelvis et konkret overblik over de demografiske udfordringer, som Finansforbundet vil stå overfor i 2015, er dette placeret i rapportens anden del. Hvis formålet imidlertid er at arbejde med fremtidige målsætninger og behov, vil det opsatte fokusscenario i rapportens første del være et værktøj til at understøtte denne proces. De tre baggrundsscenarier, som også er placeret i rapportens første del, kan anvendes på samme måde som fokusscenariet. Dette er grundigere beskrevet i det efterfølgende metodeafsnit. I det følgende vil der være en metodebeskrivelse efterfulgt af rapportens første del med fremtidsscenarierne og den anden del der sætter de overordnede rammer for udviklingen. 7

METODE Dette afsnit indeholder en introduktion til den metodiske tilgang til scenarioarbejdet. Afsnittet omhandler således først og fremmest en beskrivelse af den metode, som er anvendt i rapportens første del. Formålet med fremtidsforskningen er i princippet at tage på udflugt i fremtiden, for at vi derigennem kan blive kloge på, hvordan vi skal agere i nutiden. Fru Jensens bud på fremtiden kan reelt være lige så godt som en hver andens, men fremtidsforskningen giver os en række værktøjer som hjælper os med at arbejde struktureret med fremtiden, hvilket er med til at kvalificere vores bud. Der findes flere forskellige tilgange til arbejdet med fremtiden. Den scenariotilgang, som denne rapport bygger på, holder fremtiden åben og folder dens udfordringer, muligheder og trusler ud, for på denne måde at skabe en ramme for fremtiden. En ramme der så kan bruges til at diskutere fremtidige udfordringer ud fra, og som kan være med til at gøre os mere bevidste om de valg, som vi skal træffe. Det er samtidigt en ramme, indenfor hvilken at alle antagelser sker på et helt ukendt grundlag, idet ingen med fuldstændig sikkerhed kan sige noget om, hvordan verden ser ud i 2015. Nedenstående figur viser tankegangen bag scenariotilgangen. Som det fremgår, befinder vi os i dag i nutiden, og tegner herudfra tre forskellige fremtidsscenarier. De tre scenarier tjener først og fremmest det formål, at udspænde det mulige sandsynlige udfaldsrum inden for hvilket det fremtidige samfund befinder sig. Scenarierne skal være realistiske og meningsfylde, og vi skal have god grund til at tro, at fremtiden ligger inden for dette fremtidsrum. Ingen vil formentligt tilslutte sig et af de tre scenarier 100 pct., hvilket imidlertid heller ikke er formålet. De tre scenarier udgør hvert et yderpunkt i en trekant, og ved at komme godt ud i hjørnerne sikrer vi os, at fremtiden sandsynligvis vil ligge inden for rammerne af de tre scenarier. Det er således ikke sandsynligt, at ét af baggrundsscenarierne bliver til virkelighed i sin rene form, men at fremtiden vil være opbygget af elementer fra de forskellige scenarier. Det centrale bliver derfor, hvordan de opstillede baggrundsscenarier kombineres i beskrivelsen af fremtiden i et I fremtiden I dag Scenarie 1 Fremtidsrum Scenarie 2 Scenarie 3 8

fokusscenario. Fokusscenariet er projektets bedste bud på de rammer, som kommer til at udgøre fremtiden. Fokusscenariet kan og skal imidlertid ikke betragtes som en sandhed, men som et kvalificeret bud på fremtiden. Fokusscenariet skal samtidigt udgøre et redskab til at sætte rammerne for diskussionen af de udfordringer, som Finansforbundet står over for i fremtiden. Rapportens fire scenarier præsenteres i form af en historiefortælling, der beskriver, hvordan verden ser ud i 2015. Formålet med at bruge denne tilgang er, at læseren formår at løsrive sig fra, hvordan verdenen ser ud lige nu, og tør tage på tur i fremtiden. Den valgte metode er anderledes end den tilgang, hvor der kun udarbejdes ét scenario fra start, som så kaldes et drømme- eller ønskescenario. Årsagen til, at der i rapporten ikke kun præsenteres ét scenario, er, at dette alt for let vil ligne et facit, hvorfor den efterfølgende proces kan få karakter af passiv tilpasning til en antaget fremtid. Udgangspunktet er netop, at fremtiden er ukendt, til diskussion og i en vis udstrækning påvirkelig. DET VIDERE ARBEJDE MED SCENARIERNE Som nævnt, er scenarierne tænkt som et arbejdsværktøj i Finansforbundets fremadrettede arbejde. Således er det tanken, at især de politiske ansvarsområder vil bruge scenarierne (evt. bare fokusscenariet) i deres arbejde med målsætninger og fremtidige udfordringer. Her er det afgørende at have for øje, at man har at gøre med fremtiden, og at Finansforbundet derfor har mulighed for, til en vis grad, at påvirke og præge udviklingen. Fremtiden er ikke givet på forhånd! Eksempelvis kan det vise sig, at der er stor forskel på den ønskelige og den sandsynlige udvikling. På denne måde er scenarierne med til at anskueliggøre et problem, der kræver en strategisk afklaring. I en sådan situation må man overveje mulighederne for at påvirke udviklingen fra det sandsynlige til det ønskelige. Under alle omstændigheder bliver sådanne beslutninger lettere, når man på forhånd har gjort sig klart, hvad man forventer af fremtiden. Der er flere mulige måder, hvormed der kan arbejdes videre med scenarierne. Eksempelvis vil det være naturligt, at de politiske ansvarsområder tager fat i fokusscenariet, samt evt. de tre baggrundsscenarier for at sammenligne deres nuværende strategi med dem. Hvis fremtiden ser ud som beskrevet, holder vores strategi så? Bør den have en anden form? Er der elementer, vi ikke har taget højde for? Hvilke udfordringer vil vi stå overfor i 2015? Denne anvendelse af scenerierne vil kunne styrke processen med at tænke nyt og fremadrettet. Helt afgørende er det imidlertid, at læseren af rapporten samt de personer som skal arbejde videre med scenarierne tør give slip og bevæge sig ind i fremtiden. Det er i denne forbindelse vigtigt at holde sig for øje, at det ikke handler om at afgøre, om scenarierne er rigtige eller forkerte, eller om man kan lide dem eller ej. Scenarierne tjener alene som værktøj til at udfordre tankegange og strategier. For at få mest muligt ud af dette værktøj, er det vigtigt at se det som et arbejdsredskab. 9

FREMTIDENS FINAN- SIELLE ARBEJDSPLADS FIRE FREMTIDSSCENARIER Dette kapitel indeholder de tre baggrundsscenarier samt fokusscenariet. Fokusscenariet præsenteres først, men er som nævnt et produkt af arbejdet med de tre baggrundsscenarier. Nedenstående figur viser sammenhængen mellem baggrundsscenarierne og fokusscenariet. Baggrundsscenarierne sætter rammerne, og fokusscenariet er efterfølgende fremkommet ved at udvælge de dele af baggrundsscenarierne, som arbejdsgruppen har set som styrende for udviklingen frem mod 2015. De tre baggrundsscenarier har titlerne; Den store verden, Den nære verden og Min verden. Den store verden er kendetegnet ved, at globaliseringen i 2015 er den absolut styrende kraft. Globaliseringen driver verdenen, og profitmaksimering er i centrum. I kontrast til denne verden står det andet scenarie med titlen Den nære verden. Globaliseringen er også en dominerende faktor i Den nære verden, men som en form for modtendens til globaliseringen tilvælges det nære og fællesskabet. Verden føles mere usikker, og vi ser derfor indad og fokuserer på de nære relationer. I det tredje scenario Min verden er individualiseringen i centrum. Jeg vælger selv, hvad jeg vil, og handler ud fra, hvad jeg har lyst til. Fokusscenariet er fremkommet i dette krydsfelt, og har fået titlen Min store verden. En verden, der er kendetegnet ved at globaliseringen er dominerende, samtidigt med at individualiseringen er styrende på mange områder. I udviklingsprocessen har det naturligvis været fristende at indgå det åbenlyse kompromis: et fokusscenario med lidt af det hele. Det er forsøgt undgået, da kompromiser også kan have tendens til at blive tandløse og miste evnen til at provokere og stille spørgsmål. Fokusscenariet skal netop udfordre tankegangen om fremtiden og ikke være en skråsikker prognose, men et kvalificeret bud på fremtiden. Alle scenarierne er præcenteret ved brug af story- Den nære verden I dag Den store verden 2015 Min verden 10

tellings teknikken. Vi står i 2015, og ser på verden omkring os. Grundstenen i scenarierne er, at de alle giver svarene på en række spørgsmål. Hvordan ser verden ud? Hvad karakteriserer den finansielle sektor? Hvordan ser kunden ud? Hvordan ser den finansielle arbejdsplads ud? Hvilke kompetencer er centrale? Hvilke udfordringer er der omkring arbejdsvilkår? Hvad kræver medlemmerne af fagforeningerne? Hvad er den politiske dagsorden? For bedre at forstå metodikken, omkring hvordan baggrundsscenarierne er opbygget, er der i det følgende listet en række regler, som har sat rammerne for udarbejdelsen af de tre baggrundsscenarier. Scenarierne skal være forskellige fra nutiden. En fremskrivning er nutiden er ikke sandsynlig og ikke inspirerende. Scenarier skal helst være lige sandsynlige. Et scenarie, der er mindre sandsynligt end de andre, ignoreres. Scenarier skal have en klar profil, så man tydeligt kan se forskel på de forskellige scenarier. Scenarierne må derfor ikke ligge for tæt op ad hinanden, men det betyder også at udviklingen somme tider kan virke usandsynlig eller (for) fantasifuld. Jo mere skræddersyede scenarierne er, jo bedre fungerer de. De opstillede scenarier opfylder ovenstående krav. Scenarierne skal derfor kunne fungere som et effektivt arbejdsredskab i arbejdet med at gøre Finansforbundet klar på de udfordringer, som fremtiden vil bringe. Scenarier skal være sandsynlige. Hvis et scenario opfattes som ren science fiktion, kan det muligvis være underholdende, men inspirerer ikke til fornuftige beslutninger. Scenarier skal være argumenterede - de skal rumme en forklaring på, hvorfor udviklingen går, som den gør. Scenarier skal være internt konsistente. Scenarier må ikke rumme elementer, der strider mod hinanden. 11

FOKUSSCENARIET MIN STORE VERDEN Finansforbundet agerer i 2015 i en sektor, der har udviklet sig hastigt de seneste ti år. De klart stærkeste strømninger i tiden har været globalisering, individualisering og samspillet mellem disse. Den hastige teknologiske udvikling har været en væsentlig faktor i nedbrydningen af afstand i tid og rum, så hele verden er blevet tilgængelig. Konsekvensen er først og fremmest et uendeligt antal valgmuligheder for den enkelte hvorfor kun gøre det ene, når man nu kan gøre både det andet, det fjerde og det syvende? Dette enorme valgudbud har medført, at der konstant stilles spørgsmål til identitet, livsstil, sociale sammenhænge og fællesskaber. I løbet af de seneste mange år er verden kommet tættere på danskerne. Den teknologiske udvikling og Internettets udbredelse siden midten af 1990 erne har givet den enkelte dansker adgang til alverdens informationer, varer og ydelser. I den virtuelle verden ordner man en masse dagligdags gøremål, ligesom der skabes kontakter og indgås fællesskaber. Man har med andre ord langsomt bevæget sig fra at mødes på torvet til at mødes på nettet. Samtidig er det blevet økonomisk muligt for langt flere mennesker at bevæge sig fysisk rundt i verden. Stadig billigere og nemmere flytrafik har gjort, at sommerferien ligeså godt kan gå til Sydafrika som til Skagen. De kraftige strømninger af globalisering og individualisering har efterladt mange mennesker i et dilemma, hvor glæden over de mange valgmuligheder støder sammen med følelsen af, at tingene engang imellem går lige stærkt nok. Man er med andre ord passager på globaliseringsvognen som man selv har købt billet til men står nu uden mulighed for at stå af eller bremse. Derfor opstår der en afgørende dobbelthed omkring globaliseringen og individualiseringen. Det er på den ene side noget, man gerne vil, og til en vis grad selv har valgt, mens der på den anden side er kræfter, der buldrer af sted, uden at man kan gøre hverken fra eller til. TURBULENTE SEGMENTER I den finansielle sektor er man også påvirket af disse tendenser. Tidligere tiders nogenlunde faste og veldefinerede kundesegmenter er nemlig afløst af midlertidige tilhørsforhold, der primært varierer efter livsfase. Gruppen af ældre kunder er større end tidligere, men har ikke længere de fællestræk, der omkring årtusindskiftet karakteriserede folkepensionister. Mange af nutidens seniorer er særdeles aktive, krævende og friske mennesker, der nyder livet og har råd til det. De unge ældre er bare ét eksempel på et segment, der har ændret sig så markant, at det er blevet særdeles vanskeligt at sætte mennesker i bestemte kasser. Det gælder også rent geografisk, hvor flere og flere periodevis er bosat i udlandet, og så vender hjem igen for måske at bo i fødebyen et stykke tid. Derfor har medarbejderne indenfor den finansielle sektor måttet opgradere deres kvalifikationer. Viden om livsstil og ikke bare økonomiske og finansielle forhold er blevet en nødvendighed for at kunne give den individuelle rådgivning og coaching, der efterspørges. Samtidig er kunderne velorienterede og krævende, så kvaliteten i rådgivningen er alfa og omega for bankerne. Hvis kunden ikke føler, at rådgivningen er tilrettelagt præcis efter hans behov, fin- 12

der han blot en anden bank, der bedre kan honorere kravene. Kunden vælger således både på produktets pris og kvalitet samt selve oplevelsen af formidlingen. I forhold til erhvervskundesegmentet er der også sket ændringer. Store globale virksomheder afsøger i højere grad de internationale markeder for lånemuligheder, hvilket har sat en række af de større danske finansielle virksomheder under pres. Imidlertid har flere virksomheder samtidigt formået at styrke deres egen position på det europæiske marked. De typiske små og mellemstore virksomheder holder dog fast i deres danske pengeinstitut, men konkurrencen fra det globale marked rykker også på dette marked tættere på. Kravene til erhvervsrådgivningen er derfor konstant stigende. Trods centralisering og konsolidering i den finansielle sektor er der som følge af globaliseringen og kundernes krav til pengeinstitutterne mange af forskellige banker at vælge imellem. Den globale konkurrence har imidlertid medført, at stadig flere produkter indholdsmæssigt er ensartet, idet markedet er gennemsigtigt, og populære produkter hurtigt bliver kopieret. Flere udenlandske pengeinstitutter har etableret sig i Danmark, så det er blevet uhyre vanskeligt at hive afgørende konkurrencefordele i land på de rent økonomiske sider af sagen som eksempelvis renter. Pengeinstitutternes IT-infrastruktur er afgørende for virksomhedernes drift. IT-platformen fylder meget i den finansielle verden og er fundamentet for prisstrukturen på produkterne. De udbudte varer fremstår imidlertid ensartet overfor kunden, der selv søger information via nettet, eller som bliver guidet af en rådgiver. Der findes pengeinstitutter, som sælger ITplatforme til andre finansieringsinstitutter foruden at de driver bank. Disse back office funktioner møder kunderne imidlertid ikke, de møder derimod det visuelle udtryk på hjemmesiden og kunderådgiveren i filialen. Det er pengeinstitutternes brand og ikke dens ITplatform, der er blevet afgørende for at differentiere sig fra konkurrenterne. Derfor indgås der i stigende grad partnerskaber med andre virksomheder, som passer til pengeinstitutternes profil. Det betyder, at kunden kan få sine penge forrentet indenfor eksempelvis investeringer i økologisk produktion og som bonus få rabat på et gourmetophold på en fransk vingård. På samme måde findes der samarbejdsaftaler med eksklusive designerbrands, specialrejsebureauer med safari, trekking og regnskovsferier på programmet eller bilfabrikanter i alle klasser. Og så findes der også en kundegruppe, der bare vil have ordnet deres bankforretninger. Dem er der selvfølgelig også en løsning til. Hver kunde kræver sin egen skræddersyede løsning og flere og flere bevæger sig væk fra deres forankring i lokale fællesskaber hen imod de løsninger, som tilfredsstiller deres individuelle behov. SKRÆDDERSYET RÅDGIVNING 24 TIMER I DØGNET Kravet om skræddersyet rådgivning 24 timer i døgnet har betydet anderledes arbejdsvilkår for de bankansatte. Lukkeloven eksisterer ikke længere, så indenfor en lang række brancher har man måttet indstille sig 13

på udvidede åbningstider. Det gælder også i den finansielle sektor, hvor kunderne forventer adgang til rådgivning og service 24 timer i døgnet. En væsentlig del af kundekontakten foregår elektronisk i virtuelle banker, men der er stadig et behov for personlig kundekontakt. Det efterkommes både i traditionelle filialer, men også i form af besøg hjemme hos kunden, hvor der er bedre tid og ro til at gennemgå kundens situation og ønsker til en individuel løsning. Stadigvæk flere opgaver er henlagt til større Call centre eller netværk af hjemmearbejdspladser, som primært tager sig af henvendelser via forskellige online mobiltjenester eller Internet. De individuelle krav handler ikke kun om indhold, men også om måden, banken møder kunden på. Uanset hvilket område medarbejderen arbejder indenfor, har udviklingen betydet, at en konstant opkvalificering af IT-kompetencerne er nødvendig. Selvom den fysiske kundekontakt stadig eksisterer, kan ingen sige sig fri for at anvende teknologi som et absolut nødvendigt arbejdsredskab. På samme måde er de sproglige krav skærpet i takt med markedets globalisering. Engelsk er blevet koncernsproget i en række internationale danske banker, ligesom koncernsproget også er engelsk i de udenlandske banker, der har etableret sig i Danmark. Kundekontakten foregår imidlertid fortsat på dansk. FINANSFORBUNDET MED EN INTERNATIONAL VINKEL Store ændringer i medlemmernes hverdag har i 2015 også betydet, at Finansforbundet ser anderledes ud. Forbundet eksisterer stadig, men det har gennemgået flere strategiændringer for at efterkomme medlemmernes behov. Samme krav til omstillingsparathed og fleksibilitet, der er hverdag for forbundets medlemmer, har naturligvis også ramt Finansforbundets organisation. Medlemmerne er ikke bange for ledighed, men manglen på kvalificeret arbejdskraft presser dem til at yde mere samtidigt med, at de kan stille større krav til deres arbejdsplads. Det er lettere at skifte job efter eget ønske, hvilket der også kan være behov for, når jobfunktioner nedlægges og nye opstår. Hver enkelt medarbejder måles via elektronisk afrapportering, og kravet om konstant at skabe målbar værdi samt et stigende omfang af provisionslønninger er blevet væsentlige stressfaktorer i sektoren Behovet for individuel rådgivning af medlemmerne er blevet større og spænder over en bredere vifte af emner som opkvalificering, kurser indenfor livsstilsemner og håndtering af lønudsving og provisionsløn. Definitionen på hvad der er et fagligt kursus, og hvad der er et personligt udviklende kursus er blevet uklar for de medlemmer, som varetager kunderelaterede arbejdsfunktioner. For fag- og interesseorganisationer som Finansforbundet er det blevet en nødvendighed at være til stede i de politiske fora, hvor beslutningerne tages. 14

EU er blot et af mange områder, hvor Finansforbundet har fået en mere international vinkel. De udenlandske pengeinstitutters indtog på det danske marked, og danske medarbejdere, der i perioder arbejder i udlandet, har fremmet et grundlæggende internationalt syn på arbejdsmiljø, løn og ansættelsesforhold. Det har også slået igennem på overenskomstområdet. Globaliseringen af den finansielle sektor og mange medlemmers individualiserede forhold har bevirket, at standartoverenskomsten er blevet ændret til en rammebaseret overenskomst. Det internationale perspektiv er også til stede i forbundets kommunikation til medlemmerne. Blandt medlemmerne orienterer man sig nemlig internationalt, men man stiller på samme måde som bankkunderne også krav om individuelle og skræddersyede løsninger også fra sit fagforbund. 15

DEN STORE VERDEN BAGGRUNDSSCENARIE Vi skriver 2015, og vi lever i Den Store Verden. Den globalisering, vi så tage sin begyndelse i slutningen af det sidste årtusinde, er nu for alvor slået igennem. Informationsspredningen har gjort hele verden mere nærværende og tilstede i vores hverdag. Gradvist er vi blevet mere uafhængige af hinanden, og som konsekvens heraf har stedet mistet sin afgørende betydning. Teknologien gør det nemlig muligt at være konstant online via mobiltelefonen, der er en bærbar betalings- og kommunikationsstation. Mennesker deler deres viden globalt og har mulighed for at plukke fra alle verdens hylder, når de vælger informationer og produkter. Der er således via informationsteknologien adgang til varer og tjenesteydelser fra hele verden, ligesom prisgennemsigtigheden har gjort det enkelt for forbrugeren at vælge. Som en konsekvens af denne udvikling er konkurrencen blevet skarp, international og den afgørende faktor er pris. Effektivitet og profitmaksimering er derfor blevet nøgleord, hvis man vil overleve i denne verden. Det har betydet, at produktionen er blevet rationaliseret og centraliseret, så varerne produceres der, hvor omkostningerne er mindst. Outsourcing, af alt andet end kerneopgaverne, er normen. Den vestlige verden og Danmark i særdeleshed - lever nu primært af innovation og udvikling. Markedet dominerer, da virksomhederne er blevet multinationale, og forandringsparathed er en af de vigtigste konkurrenceparametre. Der tjenes penge på omkostningsstyring, stordriftsfordele og ikke mindst erhvervskunder. DEN VERDENSOMSPÆNDENDE FINANSIELLE SEKTOR Det samme gør sig gældende i den finansielle sektor. Udviklingen har betydet, at stadig større internationale pengeinstitutter og forsikringsselskaber dukker op. Forskellige typer af kapitalfonde har for alvor gjort deres indtog i den finansielle verden, hvormed arbejdsgiver- og aktionærrollen har forandret udseende. Den forstærkede globalisering af ejerskabet til den finansielle sektor betyder også, at IT-infrastrukturen er global indenfor koncernerne. Denne platform danner grundlaget for en specialisering af produktet og den ekspertise, der er en nødvendighed for at kunne klare konkurrencen. Sektorens produkter tilbydes til hele verden, og konkurrencen er dermed global. Det er ikke usædvanligt, at man som kunde køber sin bilforsikring eller optager lån hos den billigste udbyder på markedet. En udbyder, som meget vel kan ligge på den anden side af jorden. Det omfattende internationale produktcertificeringssystem med globale standarder sikrer, at man får den vare, man betaler for. Kunderne er således kun tro mod pris og kvalitet, og shopper derfor rundt mellem de mange tilbud alt efter behov. Kulturforskelle udviskes ved at megen service formidles på det lokale sprog, selvom produktet udarbejdes i en anden sprog- og kulturkreds. HIGH PERFORMANCE-MEDARBEJDEREN I Den Store Verden er fusioner og opkøb i rationalitetens navn en del af dagligdagen. Det betyder blandt andet, at måden vi arbejder på, med hvem, 16

for hvem og hvor i verden, konstant skifter. Udstationeringer og perioder med arbejde i udlandet er en naturlig arbejdsform. Det stiller en række krav til medarbejderne. I en flygtig og omskiftelig verden er der konstant krav til medarbejderne om at vise resultater og high performance. Højere uddannelser, konstant efteruddannelse og kompetenceudvikling er en nødvendighed for at kunne være opdateret indenfor sit fagområde. Omstillingsparathed er en kernekompetence, som medarbejderen skal have. Det fagområde, den enkelte arbejder med, kan nemlig meget vel være opkøbt og flyttet til udlandet i morgen. Samtidig forventer kunder fra hele verden rådgivning, når de har brug for det, hvilket betyder, at servicering af kunder fra andre tidszoner påvirker arbejdstiderne, som igen har indflydelse på privatlivet. Det er nogle af de mange faktorer, der medvirker til, at grænsen mellem arbejdsliv og privatliv bliver mere flydende. Globaliseringen og teknologien pumper udviklingen af sted. Alle, der vil have økonomisk succes, satser på at kunne deltage for at få del i de store økonomiske gevinster, der skabes. Storbyen er centrum for udviklingen, selvom teknologien giver mulighed for at bo mindre urbane steder. Det er i storbyen, at mulighederne er for succes og en livsstil, der matcher jobbets hektiske og rationelle puls. Her kan de mange forskellige kulturer, der mikses i den internationale verden også lettere finde sig til rette. Den trafikale situation og forureningen afskrækker ikke dem, som lever i den store verden. Alle tror på, at disse problemer nok skal blive løst ved hjælp af den teknologiske udvikling. For de medarbejdere, der kan følge med og leve op til kravene indenfor deres fagområde, er mulighederne store. Hele verden er deres arbejdsplads, og arbejder de hårdt, belønnes de også tilsvarende. Den konstante innovation bevirker, at de hele tiden udvikler sig og aldrig gror fast. Men det er ikke alle, der befinder sig vel i Den Store Verden. Både ledere og medarbejdere oplever, at de har et stort pres hvilende på deres skuldre. Begge grupper føler sig udsat for en konstant sortering, fordi der kun er plads til dem, der leverer varen og er villige til at følge med, når funktionerne flyttes eller centraliseres for at opnå de bedste konkurrencefordele. Mange følger med, men mere af tvang end af lyst. For alternativet er, at man risikerer at ryge ud af den attraktive del af arbejdsmarkedet og dermed bliver afskåret fra at følge med udviklingen. Det kan så få den konsekvens, at man hurtigt mister sin status som ekspert. Mange af disse medarbejdere mener ikke, at der er plads til dem, der sætter pris på ro, tryghed og forudsigelighed. For begge typer af medarbejdere gælder det, at stressmanagement er i fokus. Også her er der vindere og tabere. De medarbejdere, der kan styre og bruge deres stress positivt, er vinderne, mens de medarbejdere, der ikke kan, bliver taberne. Livsstilssygdomme rammer de fleste på et eller andet tidspunkt, og årsagerne er oftest udefrakommende pres. Den menneskelige trang til at være en del af et fællesskab er under pres, da omskifteligheden konstant stiller krav til den enkelte om at agere individuelt. Der bliver derfor konstant etableret ad hoc fællesskaber på arbejdspladserne og privat. Singlekulturen vokser. 17

DEN PROFESSIONELLE TILLIDVALGTE De tillidsvalgte har rigeligt at se til. De skal varetage medlemmers vidt forskellige interesser og ikke mindst forskellige vilkår er en stor udfordring. De tillidsvalgtes kulturforståelse bliver udfordret og er et afgørende element i deres arbejde, som ikke altid kun er begrænset til et land og én virksomhedskultur. Mange af de finansielle virksomheder har filialer i flere lande og kan godt have flere forskellige virksomheds koncepter, der er tilpasset den målgruppe de ønsker at nå. fagforening. En hovedopgave for fagbevægelsen er også, at påvirke de politiske beslutningstagere, så Danmark foruden at være et attraktivt land for de store multinationale selskaber også har gode forhold for medarbejderne. Finansforbundets rolle er ikke forsvundet i 2015, men den har dog ændret sig markant. Der er to dominerende grupper af medlemmer; De succesfulde medlemmer, som ønsker støtte til deres karriere, og de medlemmer der ønsker støtte til at neddrosle arbejdspresset. De overordnede globale rammer for den finansielle sektor aftales gennem den globale fagforeningssammenslutning UNI, hvilket påvirker aftaler, som indgås med de store dominerende internationale koncerner. Mere og mere aftales indenfor den enkelte globale koncern, og det betyder, at en detaljeret fælles national overenskomst ikke længere giver mening. Koncernaftalerne er suppleret med landeaftaler, der tager hensyn til lokale forskelle på lønområdet, sociale forhold og kultur. For eksempel arbejdes der efter en realligeløn, hvor aflønningen reguleret i forhold til købekraften lokalt, da der stadig er forskel på leveomkostninger i Indien og Tyskland. Som en konsekvens af udviklingen står Finansforbundet overfor at skulle forholde sig til behovet for en langt mere specialiseret rådgivning og individuelle tilbud for at kunne varetage specialisternes interesser. Det tværnationale samarbejde i blandt andet UNI er blevet kraftigt forøget, og evnen til at kunne agere internationalt er afgørende for en 18

DEN NÆRE VERDEN BAGGRUNDSSCENARIE Vi skriver 2015, og vi lever i Den Nære Verden. Globaliseringen har kørt på fuld kraft i en årrække, men flere og flere har valgt det hektiske liv fra. Verden omkring os opfattes som usikker og farlig, og man vælger derfor det nære frem for det globale. Teknologien giver nemlig mulighed for at nå hele verden uanset hvor man befinder sig fysisk. Side om side med globaliseringen og teknologiens fremmarch har flere og flere derfor valgt det overskuelige nære samfund. Her er der mulighed for at leve et sundt liv, hvor stress vælges fra, og det nære fællesskab vælges til. Der er sket en opblomstring af livet i mindre provinsbyer og lokalområder i storbyer, der kombinerer værdier som nærhed, fælles aktiviteter og en tryg base i den globale verden. Takket være teknologien kan man bosætte sig i afgrænsede lokalsamfund og samtidig have adgang til de fleste af den globale verdens muligheder. Verden kommer til os gennem en konstant opkobling til Internettet, som altid er tilgængeligt via mobile lommecomputere. Det er dog også blevet klart for de fleste, at teknologien ikke kan tilfredsstille alle behov. Lokalsamfundet og den nære, personlige kontakt er en vigtig del af livet for en stadig større gruppe mennesker. Derfor har man set et stigende tilvalg af harmoniske og nære fællesskaber, hvor man interesserer sig mere for naboen og bankrådgiverens liv end for fremmede berømtheder. Der er nemlig en grundlæggende tro på, at basale traditionelle værdier fortsat er vigtige. De store forandringer, der sker udenfor i verden, virker mere skræmmende end dragende. I stedet for at tage stilling til fjerne krige eller globale miljøspørgsmål er det mere interessant at engagere sig i placeringen af de lokale vindmøller. Kunderne føler sig fremmedgjort overfor store internationale pengeinstitutter og deres tilbud. Selvom man har indsigt i den internationale verden, leves det sociale liv sammen med dem, man bor i nærheden af, og det er her, værdifællesskabet findes. Det ses også i den finansielle sektoren. Lige fra Nørrebro til Himmelev og Nordre Lilleby har kunderne en forventning om, at banken kender dem og deres livsvilkår. DEN NÆRE FINANSIELLE SEKTOR Den lokale filial med medarbejdere fra nærområdet er fortsat i fremgang. De store fusioner på det finansielle område har skabt grundlag for at udvikle nærbankkonceptet. Væk er de helt små andelskasser, mens det går rigtig godt for banker med lokalkendskab. Der findes en del regionale pengeinstitutter, hvor konceptet er baseret på kendskabet til den nære verden og de nære værdier. De storfusionerede pengeinstitutter har længe tabt markedsandele til regionale og lokale pengeinstitutter, som har en teknologisk platform, der kan konkurrere med de største. For at komme ind på dette attraktive og voksende marked, hvor kunderne gerne betaler lidt mere for en personlig og lokal rådgivning, har en af de store pengeinstitutter opkøbt en regionalbank. På denne måde kan den samme bankkoncern betjene de store erhvervsvirksomheder under ét navn og ud fra et andet koncept betjene kunder i lokalområderne. For at styrke den lokale forankring, er der sågar set forsøg på at etablere franchise-banker i lokalområderne. 19

MEDARBEJDEREN FORANKRET I LOKALSAM- FUNDET Ansatte i den lokale pengeinstitutter har betydning for lokalsamfundet. Banken sponsorerer måske det lokale fodboldhold og er sit sociale ansvar bevidst gennem engagement i lokalt kultur- og idrætsliv. I fritiden indgår ledere og bankmedarbejderne også i et fællesskab, som er geografisk afgrænset og baseret på værdier og en livsstil, der er følelsesmæssigt og ikke rationelt funderet. De ansatte har ikke arbejde med hjem, men arbejdsrollen er altid til stede, når han eller hun er i Brugsen eller i grundejerforeningen. I arbejdet er empati altafgørende og evnen til at sammenligne mange produkter er af mindre betydning. Kunden eftersørger nemlig ikke nødvendigvis den billigste løsning, men vil gerne betale lidt ekstra, hvis det føles som det rigtige både for medarbejderen og kunden. Kundens krav til bankrådgiveren er at vedkommen skal kunne rådgive om stort set alt og derfor være generalist. Det er disse forhold som skaber det livslange kundeforhold til pengeinstitutterne. DE TILLIDSVALGTE LEVER I LOKALMILJØET i pengeinstitutterne forstår, at de er med til at sikre udviklingen i deres område, hvilket har været med til at skabe de store overskud gennem en årrække. Den tillidsvalgte anser sig mere som talsmand for sine kollegaer end en faglig repræsentant, der skal kæmpe for rettighederne. Til forskel for de store pengeinstitutter er arbejdsmiljøproblemer med stress og højt sygefravær minimale. Problemer løses i dialog med ledelsen, mens de store spørgsmål om arbejdsmiljø, arbejdstid etc. løses på forbundsniveau. FINANSFORBUNDET SPILLER STADIG EN AFGØ- RENDE ROLLE Finansforbundets udfordring er at tilfredsstille medlemmerne, der vil have faste standardoverenskomster, som giver tryghed og gode vilkår. Der er behov for kurser, hjælp til virksomhedsoverenskomster og lokale arrangementer i nærområdet. Selvom der er sket sammenlægninger i den finansielle verden, er den største vækst stadigvæk i det lokale. Her er vinderne de veldrevne banker, der satser på nærværende kvalitetsrådgivning og socialt ansvar som grundlag for en sund økonomisk udvikling. Den tillidsvalgte er præget af, at han/hun bor og lever i lokalmiljøet. Han/hun har status, fordi han/hun er bankansat og talsmand for sine kollegaer. pengeinstituttet er den finansielle krumtap i lokalsamfundet og sætter en ære i at skabe værdi i lokalsamfundet. Den tillidsvalgtes loyalitet ligger således både i pengeinstituttets virke og i arbejdet for kollegaers løn og arbejdsvilkår. Alle medarbejdere 20