Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Relaterede dokumenter
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Vorgod-Barde SFO Kernehuset i Ringkøbing Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune. SFO Hyttefadet. SFO Hyttefadet Gytjevej Hvide Sande

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse.

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Vemmelev skolefritidsordning. Skolevej Vemmelev sfo Mobil

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Indholdsfortegnelse. Forord

INFORMATIONSMØDE PÅ TRØRØDSKOLEN DEN 27. NOVEMBER 2017 KL

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for. SFO Fristedet. Bildsøvej Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold.

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

- Børn og unges udvikling og læring - Fællesskaber - Sundhedsfremme og tidlig indsats - Forældre - Sammenhæng og udsyn

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse SFO Indsæt billede og navn på SFO og skole

Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.

Mål- og indholdsbeskrivelse. for folkeskolens skolefritidsordninger

ALLE BØRN HAR RET TIL ET GODT LIV

Hvem er vi? Ca elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål- og indholdsbeskrivelse. SFO Nymarken Østre Allé Slagelse

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018

Mål og indholdsbeskrivelse Lintrup Børnecenter

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen

Principper for skolehjemsamarbejdet

Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Nymarken Østre Allé Slagelse Tlf

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO

Velkommen til forældremøde på Avedøre Skole

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:

Velkommen til Hyllehøjskolen

Vi er her for børnenes skyld!

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag.

Velkommen til Kernehuset

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK

Det brede læringsbånd

AUGUSTENBORG SKOLE FORÆLDRE- ORIENTERING. Forældre til elever i kommende børnehaveklasser.

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Hvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven. September 2017

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Mål og indholdsbeskrivelse for Kirke Såby SFO udarbejdet april Beskrivelse Formål Praksis. Børnene lærer en god vane med lyst til at lære.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Mål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Fusions- og udviklingsforløb

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. Børneuniverset Kibæk SFO. August 2014 Børn og Unge 1

Kropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Brande, 2012 november

Tillæg til folderen MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR FOLKESKOLENS SKOLEFRITIDSORDNING. Bøgeskovskolens SFO

Tillæg til folderen MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR FOLKESKOLENS SKOLEFRITIDSORDNINGER

Ny SFO model. 1.2 Kommissorium

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFH Guldminen Eggeslevmagle skole Skolevej Skælskør

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Børne- og familiepolitikken

Mål og indholdsbeskrivelse

Usserød Skoles værdiregelsæt

Mål- og indholdsbeskrivelse. Dronninggårdskolens SFO/SFK

Velkommen til Kratbjergskolen INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART

Transkript:

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for: Fjelstervang Helheds SFO, Børnenes Allé. Bekendtgørelsen 1 Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse i henhold til bekendtgørelse nr. 550 af 18.6.09 2 Hvilke SFO er er udvidede SFO er, altså optager børn allerede fra det fyldte 3 år? Hvilke SFO er har tilknyttet en juniorklub? 3 Antal SFO er. Klassetrin Alderstrin Tidlig overgang Styrelsesvedtægten Fakta Når nedenstående spørgsmål er besvaret, er SFO ens Mål- og indholdsbeskrivelse lavet. Derefter behandles den af SFO ens interessenter på skolen. (se nederst) Offentliggøres på skolens hjemmeside, hvor der er lavet direkte adgang til SFO. Give borgerne mulighed for at få indblik i kommunens prioriteringer og serviceniveau i forhold til SFO er. Fremme SFO ernes inddragelse i opfyldelsen af folkeskolens formål. 1 SFO er en udvidet SFO. 5 SFO er har tilknyttet en juniorklub. Der er i alt 18 skoler, der har en SFO. Alle SFO erne omfatter bh.kl.-3. kl. Der er efter dispensation mulighed for at fortsætte efter 3. kl. Styrelsesvedtægten kan ses her: http://www.rksk.dk/styrelsesvedtægt-8190.aspx 4 Lovgivning og politikker der er vedtaget. Overordnede rammer 1. Børne- og ungepolitik. 2. Folkeskolens formål 3. Fælles børne- og ungesyn 4. Harmoniseringsrapporten 5. Udepædagogik. 6. Kulturarvspædagogik 1. Børne- og ungepolitik Målet er at skabe rammerne for udvikling af børns og unges trivsel og kompetencer Det sker ved en tidlig og forebyggende indsats, og dermed dannes grundlaget for et godt børne- og ungeliv. Børne- og ungepolitikken bygger på, at ansvaret for den enkelte er forældrenes. Kan findes på: http://www.rksk.dk/børne--og-ungepolitik- 8124.aspx

2. Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 3. Fælles børne- og ungesyn De ansatte i kommunen, der arbejder med børn og unge, gør meget for, at børnene oplever helhed i deres opvækst. Vi har samlet informationen i et kompendium om Fælles børne- og ungesyn. 4. Harmoniseringsrapporten Vilkårene og rammerne for SFO erne havde været meget forskellige i de gamle kommuner; men i 2008 godkendte Byrådet en rapport om harmonisering af SFO-området. Efterfølgende er der arbejdet meget med at implementere harmoniseringen. Rapporten vil senere blive lagt på kommunens hjemmeside. 5. Udepædagogik Udepædagogik er pædagogiske arbejdsformer, hvor aktiviteterne regelmæssigt foregår uden for skolens/institutionens mure. Udepædagogik er en pædagogisk arbejdsmetode, hvor aktiviteterne udendørs integreres i de almindelige læringsaktiviteter i skolen/institutionen. I 2009 vedtog Byrådet en udepædagogisk politik. Denne politik vil senere blive lagt på kommunens hjemmeside. 6. Kulturarvspædagogik Kulturarvspædagogik er en samlende betegnelse for kulturmiljøpolitik, kunstpædagogik, museumspædagogik og arkivpædagogik. Kulturarvspædagogik handler om at lære om kulturarven. Kulturarv er en fælles betegnelse, der kort kan defineres som: Overleverede traditioner, værdier, genstande, bygninger, myter, stednavne, o.l., som vi bevidst eller ubevidst overtager fra tidligere generationer. Det er en slags fælles kollektiv historie. I 2009 vedtog Byrådet en politik for kulturarvspædagogik.

Denne politik vil senere blive lagt på kommunens hjemmeside. 4 Samspillet mellem skole og SFO vedr. Stk. 2 Pædagogiske aktiviteter og skolens undervisning. SFOen er en afdeling af skolen, og derfor taler vi dagligt sammen om relevant information angående børnenes trivsel. PersonaleIntraen bruges til information og kommunikation til alle ansatte. SFOens personale bruges til understøttende undervisning og til vikardækning på skolen, når det er muligt. ago 4 Stk. 2 SFO hjem samarbejdet. Fjelstervang Helhed har 4 fælles pædagogiske aftener og en fælles pædagogisk dag om året, hvor al personale er samlet. Her har vi bla. fokus på Ringkøbing-Skjern kommunes børne- og familiepolitik og på vores egen Børnenes Alle s Helhedens fælles værdigrundlag, trivsel, læring og børneperspektiv. Vi arbejder med den anerkendende pædagogiske tilgang, KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende, Pædagogik). Målet er at lærere og pædagoger har samme forståelse og tilgang til børns læring, trivsel og børneperspektiv, set i relation til RKSK s børne-unge politik. Der er oprettet Helhedsledelse i 2014. Skolelederen er den øverste ansvarlige leder for skolen, børnehave og SFOen. Hvem er lederteamet på Fjelstervang skole/sfo: skoleleder, børnehaveleder og SFO leder. Lederteamet skal arbejde ud fra Naturens Riges visioner. Lederteamet holder møde hver uge og efter behov. En gang om året mødes teamet en hel dag, hvor der arbejdes med fælles værdier og den årlige pædagogiske dag forberedes. Vi tilstræber en god daglig kontakt med forældrene og vil gerne i dialog om løsninger, hvis et barn har særlige udfordringer. I afhentningssituationer bestræber vi os på, at fortælle de gode historier om børnene. SFOen har sit eget forældremøde en gang årligt i august måned af hensyn til de nye forældre. Forældresamtaler: 0. klasses forældre får tilbudt en 3 måneders samtale. Ud over det kan der altid aftales tid til en samtale, hvis

forældrene eller SFOen skønner, der er behov for det. I foråret tilbydes der i samarbejde med skolen, mulighed for samtaler til alle SFOen forældre om børnenes trivsel SFOens forældreråd er et bindeled mellem fællesbestyrelsen og SFOen. Forældrene kan bidrage med nye vinkler og ideer til at højne kvaliteten i hverdagen. Forældrerådet består af: SFO-leder, 3 forældrevalgte og en repræsentant fra fællesbestyrelsen. Der er 4 årlige møder. Forældrerådet og SFO-lederen kan inviteres til møde hos fællesbestyrelsen, når det er relevant. SFOen sender nyhedsbreve ud efter behov. Billeder fra SFOens hverdag kan ses på ForældreIntra. Der er udarbejdet forventninger til forældrene, som kan findes på SkoleIntra. For at kunne bruge personalets tid sammen med børnene fuldt ud og støtte dem i deres udvikling, har vi følgende forventninger til forældrene: At børnene altid har sportssko til hallen, skiftetøj, regntøj/gummistøvler med. At tilmeldinger til ferie og ture ud af huset er bindende og afleveres til tiden. At børnene, så vidt det er muligt, holder ferie med forældrene. At forældrene kontakter os, hvis der er noget, de er i tvivl om, undrer sig over, er utilfredse/tilfredse med, eller hvis de har gode idéer eller forslag til SFOen. 4 Stk. 3. Lektiestøtte/lektiecafé. Herunder beskrivelse af omfanget af lektielæsning i SFO en. 4 Stk. 3. Krop, bevægelse og sundhed. (stk. 3) Der er ingen lektiecafe eller lektiestøtte i SFOen kun, hvis der er et særligt behov for ekstra hjælp, kan det aftales i samarbejde med skolen og forældre. SFOen er har været certificeret til idræt-, leg og bevægelses SFO siden 2010. SFOen er siden bliver re-certificeret hvert år ved DGI. Bevægelsespolitikkens formål: Alsidighed, spontanitet, fællesskab og nysgerrighed Vision: At børnene bliver tilpasudfordret og begejstrede i leg og bevægelse. Så de får lyst og mod til selv at igangsætte leg og bevægelse. At vi ser glæden og de røde kinder At fastholde børnene i de tilvalgte aktiviteter Værdigrundlag: Fællesskab og glæde ved leg og bevægelse. Mål og indsatser: Fri leg og bevægelse i hverdagen. Fællesplanlgte dage/uger i løbet af

året, kan ses på årskalender på intra. Tilbud om frivillig morgen motion 1 gang om ugen på skiftende dage fra mandag til torsdag. Målgruppe: Alle børn og voksne i SFOen. Succeskriterier: At børnene selv kan tage initiativ til at starte en leg/bevægelse. At personalet har gejsten og motivation for leg og bevægelse. At sikre opdatering og udvikling af vores bevægelsespolitik med re-certificering ved DGI årligt. At der ved re-certificering hvert år udpeges en ny tovholder i personalegruppen. Organisatoriske rammer og ressourcer: Fast punkt på personalemødet. Økonomisk råderum til uddannelse og materialer. Der planlægges inden for de rammer og ressourcer der er til rådighed økonomisk og personalemæssigt. Hallen kan benyttes når skoledagen er omme, og skolens udendørs arealer står til rådighed hver dag. Udeforsamlingshuset, stadion og FDF grund kan benyttes i hverdagen. SFOen er indrettet i to plan med trapper. Der er indrettet 2 puderum hvor den ene har et klatter væg og et andet rum er indrettet med et kuglerums-bassin. Pædagogisk bestræbelser er at motiver børn til fysisk aktivitet og havde fokus på børnenes bevægelsesglæde. Evaluering/dokumentation: Evaluering sammen med børnene efter leg/bevægelses aktiviteterne. Til evaluering og undersøgelse af egen praksis, bruges KRAP modeller (Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende, pædagogik) og PLC (Professionelle Lærings Cirkel) Evaluering med forældre til forældremødet i september og løbene i forældrerådet. Forankring og opfølgning: Årsplan for leg/bevægelsesdage/uger. Opfølgning/uddannelse til personalet fra DGI. Gennemgang og opfølgning på vores leg og bevægelsespolitik årligt. SFOens bevægelses tovholder rolle skal sikre at få udført opfølgning af bevægelsespolitikken og at få information ud til forældre og børn, i samarbejde med det øvrige personale. Tovholderen kan være med til at motivere og inspirere personalegruppen.

Samarbejdspartnere: Børn, forældre, idrætsforeninger, FDF, skole, børnehaven, DGI, lokalsamfundet og personalet i Helheden. Kostpolitik: SFOen har ingen kost politik.vi bestemmer ikke hvad børnene har med i madpakken, men vi spiser madpakker sammen med børnene, når de kommer fra skole. Der er mulighed for at få medbragt mad varmet i microovn. Hver morgen tilbydes børnene morgenmad fra kl. 6.15 til 7.30. Det består af havregryn, cornflakes og havre fras, vi tilstræber at mælken er økologisk. 4 Stk. 4. Balance mellem voksenstyrede aktiviteter og børns frie valg. Hverdagen er styret af barnets eget valg i et trygt og kreativt miljø med frihed til at udtrykke sig. Vi giver mulighed for, at børnene kan være selvforvaltende og initiativtagende i eget liv, samt at de har lov til at være forskellige. Hverdagen er en kombination af både frie og strukturerede aktiviteter, som børnene selv kan vælge at være med til. Det er personalet, der danner rammerne for aktiviteterne, som børnene fylder ud gennem deres leg og fantasi. Børnene inddrages i nogle af beslutningsprocesserne, når det er relevant. De voksne har fokus på det enkelte barns styrker/svage sider og støtte dets udvikling. Vi prioriterer at have børnene med i det praktiske arbejde i hverdagen, som f.eks. at bage, vaske op, pudse vinduer og rydde op ude og inde. 4 Stk. 5. Overgange Fjelstervang Helhed - Børnenes Allé har udarbejdet en årsplan for overgangen mellem børnehave og skole/sfo. SFOen og skolen deltager på børnehavens forældremøde i oktober måned, hvor de fortæller om skoleparathed og andre praktiske ting ved skole- og SFO-start. Helheden koordinerer datoer og gennemgår årsoversigten i starten af skoleåret. Her planlægges der besøgsdage og andre fælles arrangementer. De nye børn får en skoleven ved skole/sfo start. De nye børn inviteres på to besøgseftermiddage i SFOen inden skole start. SFOen og børnehaven besøger med jævne mellemrum hinanden og har fælles feriepasning, når det er relevant. Ved den sidste besøgsdag inden SFO-start, får barnet sin garderobeplads.

4 Stk. 6. Hvordan arbejder SFO en målrettet til gavn for børn med særlige behov? 4 Stk. 6. Hvordan varetages de yngre børns behov? 5 Her indsættes evt. mål vedtaget af kommunalbestyrelsen 6 Hvordan evalueres mål og indholdsbeskrivelser for SFO? I juni afholdes der et overleveringsmøde mellem skole/sfo, børnehave og forældre. Årsoversigten udleveres ved første arrangement på skolen vedrørende skolestart/indskrivning. SFO og skole samarbejder om en tidlig indsats for det enkelte barn. Målet er at barnet får den hjælp, det har brug for hurtigst muligt. SFOens personale arbejder med den anerkendende tilgang til børnene og bruger KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende, Pædagogik) og PLC (Pædagogisk, Læring, Cirkel) til at forstå og se barnets ressourcer. Information og dialog med forældre og samarbejdspartner er et vigtigt redskab i hverdagen, for at kunne igangsætte bæredygtige, og positive forandringer. Dette gør vi i samarbejde med hinanden så, der bliver sat overkommelige mål der kan lykkes. Vi samarbejder med skolens personale, interne og eksterne AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel), og med BUT (Børne-Unge Tjenesten). SFOen starter op med 0. klasse og her er der særlig fokus på de nye børn i starten. SFOens nye morgenbørn følges over i skolen de første par uger, hvor der er overlevering. Ligeledes hentes de fra skole og over i SFOen. Der er daglig kontakt med klasse læren i de yngste klasser. Personalet i SFOen, forældrerådet og fællesbestyrelsen vil evaluere og revidere målog indholdsbeskrivelsen hvert år. Evalueringsmodellen kan være KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende, Pædagogik) modellen. Særlige kendetegn for den enkelte SFO 6. Specielt for hver enkelt SFO Er det en special SFO? Er der fokus på specielle områder? Andet? SFOen er certificeret til idræt, leg og bevægelses SFO ved DGI. SFOen har skærmfri zone, hvilket vil sige, at det ikke er tilladt at benytte pc, tablet eller telefon. I helheden har vi en fællesbestyrelse, hvor et forældrevalgt bestyrelsesmedlem er bindeled mellem bestyrelsen og forældrerådet i SFOen. Der afholdes hvert år flere faste aktiviteter som f.eks. Film-maraton, temauger, ud i det blå og juleindkøbstur.

SFOen samarbejder med lokal samfundet og Fjelstervang Idrætsforening. SFOen er et være lege og lærested med en forankring i en fritidspædagogisk tænkning, som overordnet handler om, at give børnene trygge og stabile rammer, som kan være med til at lærer børnene at mester hverdagen og hverdag relationer med ansvar, medbestemmelse og frivillig deltagelse. 7. Personalegruppen Forældreråd Fællesbestyrelsen MiB er behandlet i Dato: den 11. Januar 2019 Dato: den 31. Januar 2019 Dato: den 22. Januar 2019 Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune har den 18. maj 2010 besluttet at uddelegere fastsættelse af mål- og indholdsbeskrivelsen for den enkelte skolefritidsordning til den berørte skolebestyrelse på baggrund af nærværende skabelon. Skolebestyrelsen skal hvert forår revidere mål- og indholdsbeskrivelsen med virkning fra 1. august i det efterfølgende skoleår. Når ovenstående er udfyldt og behandlet, opfylder mål- og indholdsbeskrivelsen bekendtgørelse nr. 550 af 18.06.09.