Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret). 2.2. Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud. 2.3. Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 1.1: Rantzausminde Børnehave 1.2: Uge 43-47 2016. Hver torsdag i FOKUS grupper. 1.3: 6 bestemte børn og en pædagog. 1.4: Mindfulness 1.5: 3-6 årige/børnehave 2.1: Målformuleringen er indenfor temaerne Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer og Krop og bevægelse. Målet er, at en bestemt gruppe børn skal blive bedre til at komme tæt på deres sanser og kropslige fornemmelser. De skal lære bevidst nærvær og at styrke deres opmærksomhed på nuet i og uden for dem selv (lære at være bedre til at mærke sig selv) via simple og korte mindfulness øvelser kombineret med bevægelse på en legende og kreativ måde. 2.2: Vi har arbejdet med trivselsvurderinger i programmet FOKUS og har vurderet, at børnene der nu er indplaceret i denne gruppe, kunne have behov for hjælp til at styrke deres koncentrationsevne og deres evne til selvregulering og øget opmærksomhed for herigennem at komme i personlig balance. Målet er, at øvelserne får en positiv virkning på børnene, så de får lettere ved at komme i balance og formår at berolige sig selv, når de oplever en svær følelse eller står overfor en udfordrende situation. Det vil på sigt styrke Side 1 af 7
dem i relationen og samspillet med de øvrige børn at de har opnået nye og positive handlemuligheder, så de mestre hverdagen endnu bedre. 2.3: Opleve større forståelse og accept af andres meninger og væremåde 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. 3.1: Alsidige personlige kompetencer Sociale kompetencer Krop og bevægelse 3.2: Den alsidige personlige udvikling styrkes ved arbejdet med mindfulness. Børnene opnår et trygt forhold til sig selv, når deres identitetsfølelse og selvfølelse bliver styrket De føler sig sikre og gode som de er. Dermed opnår de en bedre selvregulering, de lærer at mestre egne følelser, stress og styring i behov af deres opmærksomhed. De sanselige oplevelser skaber fordybelse, nærvær og øger den sociale bevidsthed. Sociale kompetencer: Børnene skal opleve, at vi skal være gode ved hinanden, være opmærksomme på hinanden. Krop og bevægelse: Mindfullness er ikke kun siddestillende træning. Det er en kombination af nærvær, samvær og bevægelse. Det er øvelser/lege/træning af samvær og nærvær som får krop og bevægelse, sociale aktiviteter og nærvær til at gå op i en højere enhed. Det øger børnenes kontakt med og forståelse af deres krop, følelser og tanker. Det handler om at kunne udtrykke sig og forstå andres kropssprog 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1: Vi lever i et forhastet samfund og mange børn oplever meget stress i deres hverdag. Side 2 af 7
4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet. 4.2. Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. Børnene skal være sociale og tilbringe meget tid i større fælleskaber, som ofte ikke byder ind til ro og eftertænksomhed. Dette forsøger vi at imødekomme ved at skabe et læringsmiljø i vores torsdags FOKUS grupper, hvor alle børn i deres respektive små grupper opnår nærvær, fordybelse i aktiviteter der er målrettet den enkelte. 4.2: Vi arbejder på kontekstniveau med at skabe en kontekst, hvor den læring og oplevelse vi gerne vil give til børnene kan finde sted. Torsdagsfokusgruppen skaber mulighed for at arbejde med specifikke mål for en særlig børnegruppe. Vi arbejder på aktørperspektiv ved, at børnene skal opnå flere og nye mestringsstrategier. Også individperspektiv er i spil, da vi forsøger at ændre på de psykiske forudsætninger i forhold til at øget opmærksomhed på sig selv. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. 5.1: At have Fokus grupper hver torsdag over en periode skaber mulighed for genkendelse. Børnene får en vis rutine i de forskellige lege (øvelser) og kan herefter i højere grad være med til at udvælge og udvikle de forskellige øvelser. De sociale kompetencer kommer også i høj grad i spil og udvikles, da det er den samme børnegruppe, som mødes hver torsdag. 5.2: Mindfulness inviterer børnene til via forøget selvopdagelse og selvforståelse at udvikle deres personlige muligheder. Det påvirker dem i en positiv retning, at de oplever at være tilstede i nuet og have mere overskud til bedre at mestre hverdagens udfordringer. Børn i den særlige fokusgruppe arbejder helt specifikt med særlige øvelser: *Fokus på sanserne. Her skabes opmærksomhed på kroppen. De sansemotoriske øvelser involverer alle sanser. Side 3 af 7
Der er helt konkret arbejdet med f.eks. at spise et æble i slowmotion og rette hele sin opmærksomhed på: hvordan smager æblet? hvordan føles det inde i munden? Osv *Åndedrætsøvelser som retter opmærksomheden indad og som kan hjælpe barnet til at opnå en indre ro og føle sig afslappet. Disse åndedrætsøvelser kan barnet bringe videre med i dagligdagen og bruge dem, når det oplever/føler sig irriteret, stresset eller urolig. Åndedrætsøvelserne kan laves som en historie, hvor barnet ligger ned og føler en sten på sin mave. Det kan være leg med sæbebobler eller at puste fjer. *Børneyoga/fysiske øvelser som henleder barnet til at blive opmærksom på egen krop. Gennem disse øvelser opnår barnet en bedre kropsbevidsthed. Dette er også en vigtig del af selvregulering. Børnene har bl.a. leget plant et træ. *Øvelser der øver selvregulering er bl.a. rosin øvelsen, hvor man sidder med en rosin på tungen og øver sig i at sidde længe uden at spise den. *Øvelser som retter og træner opmærksomheden er bl.a. tegnediktat, hvor koncentration og opmærksomhed bliver øvet gennem en kreativ leg, der ender ud i en fin tegning. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? Fokusgruppen er en lille gruppe på seks børn. Det giver øget mulighed for at arbejde med de sociale kompetencer, da der er god tid og mulighed for guidning i samværet 6.1: Forældrene er mundtligt orienteret om at deres børn er i denne FOKUS-gruppe. Via børneintra kan de følge med i, hvad der sker i denne gruppe. Her er både billeder og generel info. Samtidig følger pædagogen mundtlig op ved dagens afslutning omkring, hvad der har virket særlig godt og hvordan deres børn reagerer på at være med i gruppens aktiviteter. Der er mulighed for at gøre lignende tiltag i hjemmet. 6.2: Der dokumenteres med billeder. De produkter Side 4 af 7
som er resultatet af nogle af øvelserne hænges op på væggen. * Børnene har lavet nogle meget flotte malerier ved, at de fik maling påsmurt med pensel på fødderne (sansemotorisk øvelse) og herefter lavede de to og to (sociale kompetencer) flotte malerier med deres fødder som stempelpuder. Disse malerier hænger nu på væggen- og bliver ofte kommenteret. Børnene opfordres til at bruge åndedrætsøvelserne i hverdagen. Der har enkelte gange været gæster i Fokusgruppen. Her har de faste børn haft mulighed for at hjælpe gæsterne med øvelserne. Herved blev det synliggjort for børnene, at de allerede mestrer nogle af øvelserne. 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 7.1: Pædagogen guider og tager udgangspunkt i barnets nærmeste zone for udvikling, så det enkelte barn oplever at kunne mestre de aktiviteter og krav der stilles. Der arbejdes med gentagelse så børnene profilerer af genkendelighed. Vi italesætter hinandens reaktioner så børnene i højere grad oplever og får større forståelse og accept af andres meninger, væremåder og handlinger. 8.1: Vi har benyttet os af bogen Mindfulness for børn og unge teori og praktiske øvelser af Sabina Justesen Leoni, såvel som gode råd og praktiske ideer fra vores sparringspartnere på KIM møder. 9.1: Der er fokus på om børnene i fokusgruppen i højere grad mærker sig selv. Vi vil gerne se Side 5 af 7
9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på. 9.2. Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat 10.1. Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? Ses der en progression i børns læring i projektperioden? 10.2. Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? 10.3. Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? børnene bruge nogle af de metoder de har arbejdet med i fokusgruppen Vi ser efter tegn på, at børnene i højere grad formår at berolige sig selv, når de oplever en svær følelse eller står i en udfordrende situation. Vi ser efter tegn på børn, som opnår nye og positive handlemuligheder og at de har en større forståelse for de andre børn. Først og fremmest i gruppen og siden hen for andre børn i det hele taget. 9.2: Primært har Sabina, som pædagog i denne særlige fokusgruppe denne opgave. Pædagoger i hele huset observerer ovennævnte tegn. 9.3: Der dokumenteres på intra gennem nyhedsbreve til forældrene. Der arbejdes med aktionslæringsprogrammet 9.4: Der guides til brug af nogle af metoderne, når barnet står i en udfordrende situation. Positiv italelsættelse, når børnene selvstændigt gør brug af metoderne. 10.1: Jævnfør 9.3. Vi har løbende i perioden såvel som ved periodens afslutning observeret at flere børn har en bedre dag om torsdagen, hvor de er i denne gruppe, en dag hvor de er mere i balance og i færre konflikter. Vi ser at børnene profilerer af de meget målrettet og systematiske torsdags FOKUS grupper. 10.2: Bl.a. på intra og ved mundtlig overlevering til forældrene ved afhentning 10.3: De valgte aktiviteter fungerede i forhold til, at børnene opnåede en større forståelse for deres sanselige og kropslige fornemmelser. Side 6 af 7
Børnene lærte at slappe af og være til stede i nuet. Nogle af børnene har overført åndedrætsøvelserne til hverdagen i et sådan omfang, at pædagogen kan huske børnene på øvelserne, hvis der opstår en konflikt og dermed medvirke til en nemmere løsning. Billeddokumentation På børneintra er der et fotoalbum med dokumentation her: https://svendborg.inst.dk/photoalbums/details.aspx?location=ii.47&ctx=arch&s=favm odifiedat%2bdesc&id=27145&ret=%7e%2fphotoalbums%2flist.aspx%3flocation%3di I.47%26ctx%3darch%26s%3dFavModifiedAt%252bDESC%26pg%3d1%26pgSize%3d1 0 Side 7 af 7