SKOLEUDVIKLINGSPLANEN 2015 ØREBROSKOLEN Indhold Indledning... 2 Forhold som resultaterne i kvalitetsrapport giver anledning til at have fokus på... 3 Status:... 3 Mål hvilke ændringer vil vi gerne se.... 3 Tiltag hvordan kommer vi derhen... 3 Tegn... 3 Evaluering... 4 Indsatsområde for Ørebroskolen Alles læring og trivsel på kanten af det vi gør... 5 Sammenhæng... 5 Mål... 5 Tiltag... 5 Tegn:... 6 Evaluering:... 6 Ørebroskolens arbejde med temaerne i Folkeskolereformen... 7 Skolefritidsordning Eleverne trives i en sammenhængende skoledag.... 7 Understøttende undervisning (USU). Børns og unges læring er styrende for skoledagens tilrettelæggelse og indhold... 7 Evaluering og fagligt løft... 7 Læring gennem brug af IT... 8 Skolens åbning mod det omgivende samfund natur, kultur og erhverv... 8 Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere... 8 Skolebestyrelsens bemærkninger til skoleudviklingsplanen... 9 Skolelederens bemærkning... 9
Indledning Ørebroskolen er en skole i lokalsamfundet Kettrup - Gøttrup. Skolen har et tæt samarbejde med de lokale foreninger. Der er også et godt samarbejde med Han Herred Ungdomsskole, som ligger i skoledistriktet. Skolen deltager aktivt i arbejdet med udvikling af landdistrikter. Skolebestyrelsen har været initiativtager til at få arbejdet sat i gang. Ørebroskolen består af en børnehavedel med 44 børn (febr.15), en SFO med 44 børn (febr. 15) og en skoledel med 109 elever fordelt på 0. 6. klassetrin. Vi har i dette skoleår været udfordret på at skulle implementere den nye skolereform og den nye lov om arbejdstid for lærere. Det har været og er fortsat en spændende udfordring, som vi hele tiden evaluerer på. I reformen er der tre centrale mål Alle elever skaludfordres, så de bliver så dygtige de kan Betydningen af den sociale arv skal mindskes i forhold til faglige resultater Elevernes trivsel skal styrkes Vi arbejder hele tiden med at løse den opgave, vi står i mere kvalificeret. Der sker løbende evaluering i forhold til de nye tiltag, der er lavet i forbindelse med reformen. En proces, der også fortsætter ind i næste skoleår. Vi har i dette skoleår arbejdet med at få implementeret rullende skolestart, hvilket betyder at eleverne begynder i skolen, når de er fyldt 6 år, hvis de vurderes skoleparat. Hvis nogle børn vurderes skoleparat før de er fyldt 6 år, er der også mulighed for ind rulning. Der er med rullende skolestart stor fokus på det enkelte barns skoleparathed. Der sker en grundig vurdering og god overlevering før barnet sendes i skole. Målet med dette er, at vi helst skulle undgå at børnene får begyndt i skolen, før de er klar til det og dermed også undervisningsparate. Det skulle på sigt gerne betyde, at de får et større udbytte af undervisningen, så de bliver så dygtige, de kan. Arbejdet med rullende skolestart kræver et meget tæt samarbejde mellem børnehavedel og skoledel, mellem lærer og pædagog. Det at implementere rullende skolestart er en lang og udfordrende proces, som vi kun lige er begyndt på. Derfor vil dette arbejde også videreudvikles og være et stort fokus og indsatsområde i skoleåret 15 16. Desuden har vi valgt at sætte fokus på målstyrret undervisning med synlige læringsmål for de enkelte elever. Dette område danner grundlaget for vores arbejde med ALLES LÆRING OG TRIVSEL- på kanten af det vi gør 2
Forhold som resultaterne i kvalitetsrapport giver anledning til at have fokus på Status: Ørebroskolens faglige status i dansk og matematik har for de fleste klassers vedkommende ligget som landsgennemsnittet, men vi har set en positiv udvikling, så de nu ligger lidt over landsgennemsnittet i den samlede vurdering. I matematik havde vi sidste år ingen elever med dårlige resultater. Dette kan vi se, når vi ser på de beskyttede testresultater, men når vi ser på progressionerne i kvalitetsrapporten, er de meget forskellig. Nogle steder er der stor positiv progression og andre steder stor negativ. Progressionen er imellem forskellige klasser og hermed meget forskellige elevgrupper. Vi er en lille skole, hvilket betyder, at en elev på nogle årgange kan dække over helt op til 10 %. Det giver en stor statistisk usikkerhed. Vi har nogle klasser, hvor vi inkluderer elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Disse elever kan let komme til at udgøre en forholdsvis stor procentdel på årgangen. Selv om vi generelt ser en positiv udvikling for resultaterne i både matematik og dansk, kan vi også se, at vi ikke har så mange elever, der hører til gruppen allerdygtigste elever. Vi vil generelt have fokus på, hvordan vi bruger resultaterne fra de nationale test mere konstruktivt Mål hvilke ændringer vil vi gerne se. Vi ønsker at fastholde en positiv progression, men have opmærksomhed på klassernes forskellige sammensætning. Vi ønsker at få flere elever, der hører til i gruppen allerdygtigste. Det gælder både for dansk og matematik. Tiltag hvordan kommer vi derhen Vi vil have fokus på at bruge de erfaringer, der er gjort i klasser med gode resultater. Det er vigtigt, at der er gode muligheder for faglig sparring, som kan ske i teamene og faglærerne imellem. Som en lille skole vil vi gerne kunne indgår i fagteams sammen med andre skoler, da det giver yderligere mulighed for faglig sparring. Vi vil have fokus på at bruge testresultaterne konstruktivt i arbejdet med målfastsættelse for de enkelte elever. Ledelsen og faglige vejledere skal være aktivt med i opfølgningen på både de frivillige og obligatoriske nationale test. Det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde et årshjul for, hvornår der holdes opfølgende samtaler. Vores udviklingsarbejde med fokus på målstyrret undervisning skulle også gerne kunne ses på resultaterne af de nationale test. Tegn Det vil kunne aflæses i testresultaterne, men det er vigtigt at være opmærksom på de statistiske usikkerheder, der ligger i resultaterne. Ligesom det må forventes at det er en proces, der forløber over tid. 3
Evaluering Evalueringer vil ske ved de samtaler, der skal være som opfølgning på testene, hvor de enkelte klassers resultater gennemgås. De aftaler og fokuspunkter, der laves på den baggrund, vil løbende blive evalueret på teammøder. 4
Indsatsområde for Ørebroskolen Alles læring og trivsel på kanten af det vi gør Sammenhæng Skolereformen udfordrer os i forhold til den enkelte elevs læring. Alle børn skal blive så dygtige, de kan. Hvordan gør vi vore elever dygtigere? Så de også bryder den sociale arv. Vores område er et område med børn fra familier med lave socioøkonomisk tal. Mange har ikke rollemodeller at leve op til. Ambitionsniveauet er for en del ikke højt, hverken hos forældre eller børn. Forskningen viser, at hvis der er tydelige og klare læringsmål for den enkelte elev, så når de længere. Det er vores begrundelse for at sætte fokus på dette. Vi har i nogle klasser arbejdet med mål formuleret i børnesprog, som også har hængt synligt i klassen. Vi har formuleret mål for den enkelte elev, men det er oftest blevet lærerens formulering, og eleverne har ikke selv følt ejerskab til disse mål. For alt for få elever har målene været en drivkraft og noget de selv ønskede at opnå. Vores elevplaner er tilsvarende ofte blevet statiske på den måde, at vi skrev i dem to gange om året, men ellers blev de brugt meget lidt. Det var mere en skal opgave end et godt og brugbart værktøj i forhold til den løbende evaluering. Lærerne har oplevet det som et brugbart værktøj og en rigtig god forberedelse til skolehjemsamtalerne, men ikke et dynamisk værktøj i hverdagen og arbejdet med den enkelte elevs læring. Vi ønsker at de individuelle mål er en del af elevplanen og den løbende evaluering. Når der gøres status i elevplanen skal det også være ud fra opnåede individuelle mål. Hvad har jeg lært, hvad er mine mål og hvordan når jeg disse mål. Mål At eleven i samarbejde med lærer/ pædagogen kan sætte individuelle læringsmål, som eleven forstår, kan arbejde efter og evaluere på. Vi ønsker at de individuelle mål er en del af elevplanen og den løbende evaluering. Når der gøres status i elevplanen skal det også være ud fra opnåede individuelle mål. Hvad har jeg lært, hvad er mine mål og hvordan når jeg disse mål. Tiltag Der skal i de enkelte teams arbejdes med, hvilke grundlæggende kundskaber og færdigheder den enkelte elev skal have lært. Det er vigtigt, at der udvælges fokusområder, så det er enkelt for både lærere og elever. Der skal arbejdes med, hvordan vi får fastsat læringsmålene, får involveret eleverne og lavet feedback og feedforward. 5
Der er brug for værktøjer og redskaber, som kan bruges, når der skal fastsættes individuelle mål. Vi forudser, at den store udfordring bliver at finde tid, for vi tænker, det kan tage meget lang tid Der skal skaffes rum og tid til at kunne lave samtaler med de enkelte elever. Derfor har vi valgt at hele personalegruppen deltager i 2 kursusdage med Ugeskemarevolutionen, som byder på værktøjer og svar på de ting, vi efterlyser. De to kursusdage følges tæt op på teamets møder, hvor de enkelte teams aftaler, hvordan de vil arbejde videre med indholdet fra kurset. Tegn: Vi bruger elementer og værktøjer fra ugeskemarevolutionen. Elever og forældre kender læringsmålene og er aktive i både fastsættelsen og opfølgning på målene. Vi ser aktive elever, der tager ansvar for egen læring. Elevplanerne er dynamiske redskaber, som både elever, forældre og lærere arbejder aktivt med. Elevernes testresultater forbedres. De enkelte teams har didaktiske overvejelser i forhold til den enkelte elevs læring sat på dagsordenen til teammøderne. Evaluering: Vi definerer delmål, der skal evalueres på, fx skal hver medarbejder inden efterårsferien have prøvet mindst et forløb, hvor der er arbejdet med synlige læringsmål. Ved teammøde en gang, hver måned evalueres på hvordan vi arbejder os frem mod målet. Det samme sker ved hvert andet møde i skoleteamet. Eleverne laver evaluering af egen indsats løbende. Testresultaterne fra de nationale test vil også være evalueringsredskab. 6
Ørebroskolens arbejde med temaerne i Folkeskolereformen Skolefritidsordning Eleverne trives i en sammenhængende skoledag. På Ørebroskolen har vi et meget tæt samarbejde mellem børnehave, fritidsdel og skole (Regnbuen og skolen). Pædagoger fra Regnbuen deltager i understøttende undervisning og lektiecafé. Det er det samme værdigrundlag vi arbejder ud fra, og vi har den samme pædagogiske tilgang. De aktiviteter, der planlægges i SFO er i sammenhæng med de aktiviteter, der foregår i skolen. SFO aktiviteterne skrives ind i skolens ugeplan på skoleintra. Der deltager pædagoger i det ugentlige teammøde i Engen (vores aldersblandede indskolingsklasse), og en gang om måneden deltager en pædagog i 3. 4. klasses teammøde. Dette sker for at skabe sammenhæng og fælles indsats overfor eleverne. Førskolegruppen Spiren tilstræber at have en ugentlig aktivitet sammen med den yngste gruppe Rødderne i Engen. Derved kender børnehaveklasselederen eleverne godt, og de kender hende og de børn, de kommer i gruppe med. Den rullende skolestart betyder, at der er meget fokus på det enkelte barns skolestart. Et barns skoleparathed vurderes i fællesskab mellem førskolegruppens pædagog og skolens børnehaveklasseleder. Når barnet er skoleparat og skal rulle ind i skolen deltager førskolegruppens pædagog i teammødet i Engen og overleverer barnet, så skolestarten kan blive så god som muligt for det enkelte barn. Vi har indtil nu oplevet, det meget positivt og givtigt for både de elever, der ruller ind, og de voksne der er tilknyttet Engen. Forældrene har også følt sig tryg ved deres børns skolestart. Understøttende undervisning (USU). Børns og unges læring er styrende for skoledagens tilrettelæggelse og indhold Vi har valgt at lægge den største del af USU, som et bånd, der udgør en halv time, hver dag lige efter elevernes pause kl. 10. Ørebroskolen lægger stor vægt på musik og bevægelse, så derfor begynder dette bånd altid med fælles morgensang for hele skolen. Herefter har eleverne forskellige aktiviteter, hvor de arbejder med elementer fra både den fagopdelte undervisning (læsebånd, tabelbånd, løbebånd, naturfagligt bånd, kreativitet mm..) og fra de tværfaglige emner (trivsel, sundhed mm). Der er lavet en årsplan for båndet, så det tænkes ind i den samlede årsplan fx løbebånd som træning hen mod skolernes motionsdag. Vi lægger vægt på, at der kommer så megen bevægelse, som muligt ind i dette bånd. 3 dage om ugen er der lektiecafé for 0. 3. klasse og 4 dage om ugen for 4. 6. klasse. Vi evaluerer løbende på både USU bånd og lektiecafé. Evaluering og fagligt løft Tidligere har vi systematisk lavet gruppetest i form af læseprøver (OS, SL og TL prøver). Disse test tages ikke længere på samme systematiske vis, da vi mener de nationale test udgør en stor del af denne evaluering nu. Vi tager individuelle test i det omfang, vi finder det givtigt. Ligesom der fortsat tages Staveprøver som gruppetest, da dette ikke er med i de nationale test. Det samme gælder for matematik, men her tages fortsat nogle MAT gruppeprøver, da der kun er nationale 7
test på 3. og 6. klassetrin. Vi vil fremadrettet have mere fokus på de nationale test og opfølgning på disse. Dette skal ske i et samarbejde mellem faglige vejledere, klasseteam og ledelse. Vores fokus på at arbejde med synlige lærings mål og inddragelse af eleverne i målsætningen skulle gerne resultere i bedre evaluering og et fagligt løft for eleverne. Læring gennem brug af IT I dette skoleår har to lærere deltaget i uddannelsen til IT didaktiske vejledere. Vi har endnu ikke fået beskrevet, hvordan disse skal bruges i forhold til at understøtte elevernes læring gennem IT. Fra næste skoleår har vi valgt at indkøbe Chromebooks til alle elever fra 3. kl. og op. I indskolingsklassen Engen indkøbes et klassesæt af Chromebooks og et antal Ipads. Vi oplever et stadigt større behov for at eleverne har adgang til computer. Vi har flere digitale læringsplatforme, som kun kan bruges med tilfredsstillende udbytte, hvis man er sikker på altid at kunne have en device til rådighed. Vi er godt på vej med at integrere IT i fagene og forventer, at dette bliver endnu mere, når alle elever har deres egen device. Det er vigtigt at personalets kompetencer tilsvarende opgraderes. Så det skal vi give plads og rum til i planlægningen af næste skoleår. Skolens åbning mod det omgivende samfund natur, kultur og erhverv Det er et område vi fortsat arbejder på at videreudvikle, hvilket der også er fokus på i forbindelse med skole- og landdistriksudviklingsprojektet, men vi er godt på vej. Skolens lokaler bruges til at danne ramme om forskellige lokale aktiviteter (madklubber, filtehold, volleyball mm.). Skolen afholder i forbindelse med Spil Danskdagen i oktober et åbent arrangement for hele lokalområdet. Vi har i dette skoleår haft et tæt samarbejde med Han Herred Ungdomsskole, som ligger i vores skoledistrikt. Eleverne fra 0. 3. klasse har været på besøg på Ungdomsskolen, hvor deres elever har stået for aktiviteter. Et godt og givtigt projekt for begge parter. Vi har god kontakt til det lokale foreningsliv og kan inddrage dem, når det er relevant fx har nogle af eleverne i forbindelse med et emneforløb været på besøg på rideskolen. Vi anvender også virksomhedsbesøg (fx landbrug, transportfirma), når det indgår i en sammenhæng med de emner, der arbejdes med i skolen. Det samme gælder inddragelsen af lokalbefolkningen som gæstelærere. Vi har et tæt samarbejde med Jammerbugt Kulturskole, som både har billedskole og musikskole på skolen. Institutionen har gennem mange år haft det grønne flag, hvilket vi agter at fortsætte med. Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere De to IT didaktiske vejledere, vi har fået uddannet vil være væsentlige nøglepersoner ved implementering af brugen af Chromebooks. På sigt vil vi gerne have uddannet en matematikvejleder. Vi har en læsevejleder, men vil gerne have uddannet en mere. Vi finder det vigtigt at medarbejderne får mulighed for at deltage i kompetenceløft på forskellig vis også via kurser på CFU. Desuden har vi fokus på det kompetenceløft, der ligger i udviklingen af teamsamarbejdet, så det bliver et sted, hvor der sker læring og udvikling. 8
Skolebestyrelsens bemærkninger til skoleudviklingsplanen Vi er som skolebestyrelse glade for den udvikling, der sker på Ørebroskolen og bakker op om den udviklingsplan, som er beskrevet her. I skolereformen får de nationale test en stor vægt. Vi vil ikke undlade at kommentere, at vi finder, at test kan være gode hjælpemidler, men vi synes også at dansk og matematik kun er hjælpemidler i livet. Testene er ikke et mål i sig selv. Der er andre værdier, som er langt vigtigere. Dem arbejder vi også meget med på skolen. Her tænker vi bla. trivsel, godt forældresamarbejde, engageret elevråd og lign. Trivsel og inklusion er vigtige områder for os, som fortsat skal have stor prioritet og ikke må tilsidesættes pga. høj vægtning af det faglige løft. Vi har et godt samarbejde med både ledelse og øvrige medarbejder. Det har meget stor værdi for os som bestyrelse. Skolelederens bemærkning Siden november måned har skoleleder Helle Gjerlev Møller været sygemeldt. Jeg (Dorte Elmholdt Smidt) er konstitueret i stilling. Det er et spændende og udfordrende arbejde. Jeg synes, vi er godt på vej med at implementere den nye skolereform, men må hele tiden evaluere og justere i forhold til arbejdet med reformen, hvilket vi også gør. Vi ønsker med vores indsatsområde, hvor vi har fokus på målstyrret undervisning, at kvalificere vores undervisning og give eleverne et fagligt løft. Jeg ved ikke hvor længe, jeg skal være konstitueret, men vil arbejde målrettet med de forhold, vi har beskrevet i skoleudviklingsplanen, mens jeg er konstitueret. 9