Handleplan for. læsning. Skovboskolen



Relaterede dokumenter
Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Handleplan for læsning Holmebækskolen

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Mål for læsning på Nørrebro Park Skole

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2

Læsehandlingsplan Langholt Skole

Fra august 2009 er der iværksat skole/hjemvejledere til at vejlede ressourcesvage to-sprogsfamilier i læsestøtte af deres barn.

Læsehandleplan 2011 / 2012

Handleplan for læsning Sparkær Skole

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole

Læse-skrivehandleplan

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE Indhold:

Gadstrup Skoles læsehandleplan

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Handleplan for læsning

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Læsehandleplan for Ellemarkskolen

LÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE

Ringsted Lilleskole Læsepolitik

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Handleplan for læsning Virring Skole

Hornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:

Allerslev Skoles læsepolitik

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i klasse

Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik

2012/2013. Læsehandleplan for Margretheskolen

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Mørke skole. Sådan arbejder vi med læsning: Læseundervisning

Mål og evalueringsplan for læsning på Asgårdskole.

Læsepolitik på Damagerskolen

Handleplan for læsning

Handleplan vedrørende skolens læsepolitik.

Lolland Kommunes læsestrategi

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Handleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018

Handleplan for. læsning. Stoholm skole. Lene Lausen & Laila Christensen

Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10

På Lynghedeskolen arbejder vi målrettet med læsning. Vi har fokus på såvel læsefærdighed, læseforståelse, læselyst som skrivelyst.

Læsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19. Formålet med læsehandleplanen. Status

Egtved Skoles læsepolitik

Skoleåret 2013/ Viborg Kommune

THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK

Status for sprog og læsning i indskolingen

Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

Evaluering af Turbodansk

Kompetencecenter på Sebber Skole

Skolens handleplan for sprog og læsning

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

Læsehandleplan for Nordregårdsskolen

LÆSETOGET 0.-3.årgang

Læsepolitik TRELLEBORG FRISKOLE

Årsplan for 2. klasse (dansk) 2011/2012. Trinmål for faget dansk efter 2. klasse. Det talte sprog

Handleplan for læsning

Læseindsats på Tjæreborg Skole 2011/2012

Skriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Funder-Kragelund Skoles læsepolitik

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Læsehandlingsplan. Formål

Læsepolitik for Christianshavns skole

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

Læseprofilen for Bislev skole

Ulbjerg SDI Handleplan for læsning

Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

+Læsehandleplan Sortedamskolen

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan Journal nr. KB/H-drev 1.udg Virksomhedsplan/Læsepolitik

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen

Skoleåret 2012/ Viborg Kommune

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

TESTHANDLEPLAN

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( kl)

Læsehandleplan for Nordregårdsskolen

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Vejledning og indsatser for arbejdet med ordblinde elever

Handleplan for læsning. Overlund Skole 2012 / 2013

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Handleplan for læsning

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017

Transkript:

Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1

Handleplan for læsning på Skovboskolen 10/11 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på alle klassetrin Udvikle den enkelte elevs læselyst gennem hele skoleforløbet Igangsætte tiltag, der sætter særligt fokus på læseforståelse Elevernes læsning skal først og fremmest være båret af lysten til at læse. Denne lyst kan være spontan, men den kan også udvikles, vedligeholdes og påvirkes af forskellige læsestrategier, som på forskellige måder kan lette læsningen. I læseplanen har vi derfor forsøgt at give et bud på, hvilke læsestrategier der med fordel kan introduceres til eleverne på de forskellige klassetrin og i de forskellige faser af skoleforløbet. Læsestrategierne understøtter læsningen på de enkelte klassetrin og kan således ses som væsentlige brikker i elevernes læseudvikling, hvad enten det er indskoling, mellemtrin eller udskoling. Læseplanen tager endvidere højde for kravene til læsning i Fælles mål samt i de målsætninger, der er formuleret i Køge kommunes handleplan for læsning. Læsestrategierne er dog ikke et mål i sig selv, men derimod et middel til bedre forståelse og i sidste ende større læselyst. 1.1. Om Skovboskolens læseplan Læseplanen er opdelt i skolens tre faser: Indskoling fra 0-3. klasse Mellemtrin fra 4.-6. klasse Udskoling fra 7.-9. klasse I læseplanen beskrives: fokuspunkter på hvert klassetrin/fase en oversigt over de læsetest og prøver, der finder sted på de enkelte klassetrin aktiviteter til det enkelte klassetrin oversigt over relevante materialer - 2

1.2. e Der er pt. 2 e på skolen (Indskolingen: Karna Frederiksen, Mellemtrinnet: Susanne Carstens, Udskolingen: Fælles). 1.3 Læseindsatsens 3 områder Den samlede læseindsats på Skovboskolen kan opdeles i 3 faser på alle klassetrin: den forebyggende undervisning (f.eks. den sprogstimulerende undervisning i børnehaveklassen) den foregribende undervisning (f.eks. læseundervisning på små hold i 1. klasse) den indgribende undervisning (f.eks. specialundervisning) 2. Læsning i indskolingen 2.1. Børnehaveklassen Forebyggende indsats Mål: Udvikle den fonologiske opmærksomhed og det funktionelle bogstavkendskab Målet nås gennem at arbejde med følgende fokuspunkter: Bogstavernes (lyd, udseende, håndfonemer og navn) Legeprægede aktiviteter, der fremmer den fonologiske bevidsthed (leg, rim, remser) Arbejde med at fremme elevens bevidsthed om sætninger, ord, stavelser, læseretning mv. Legelæsning Børneskrivning (historier, boganmeldelser mv.) Evaluering (se oversigt s. 10) Foregribende indsats Mål: Målet er at understøtte udvalgte børns læseudvikling med det formål, at de kan følge den normale læsefaglige udvikling i klassen uden særlig i støtte. Målet nås gennem at tilrettelægge opsamlende kursus til de elever, der på baggrund af børnehaveklasselærers og s vurdering, udvælges. 2.3. 1. klasse - 3

Forebyggende indsats Målet er, at eleverne: Lyderer/staver sig frem i deres læsning Afkoder bogstav-lyd (grafem- fonem) Genkender de mest almindelige ikke-lydrette ord (og, mig, dig, sig) Anvender stavelsesdeling Anvender de første læseanalogier (-e, -er, blødt d, vokalisk r) Læser lydrette ord Bruger forforståelsesstrategien hvem, hvad, hvor samt billedstøtte Skriver ord og sætninger lydret stavning etableres i løbet af 1.-2. klasse Får styrket læselysten hos den enkelte elev Genfortælle indholdet af det læste Målet nås gennem følgende fokuspunkter: Arbejde med omsætning af lyd til bogstav (fonem-grafemforbindelser) Funktionel bogstavtræning (f.eks. skelne mellem bil/pil og dem/med) Fonemanalyse og syntese på basisniveau Læsning af nemme forholdsvis lydrette tekster med mange gentagelser Undervisning i forforståelsesstrategi (hvem, hvad og hvor samt afkodning af billeder) Gentagelseslæsning, fælleslæsning, makkerlæsning, lektielæsning og oplæsning Daglig læsning med fokus på afkoding Stavelsestræning (opdeling i basisniveau, analyse/syntese) Undervisning i de almindelige ikke-lydrette ord (skrivning-ordskrivning, sætningsskrivning) Skrive meget lydbevarende Biblioteksbesøg Læsning af frilæsningsbøger Skrive på PC, evt. med inddragelse af CD-ord 7 Introducere små PC-programmer Foregribende indsats: Mål: Undgå den indgribende undervisning. Målet nås gennem følgende fokuspunkter, der tilpasses problemets omfang afhængigt af, om det er et individuelt eller et klasseproblem. Det kan f.eks. være: Individuelt tilrettelagt undervisning med udgangspunkt i klassens materialer. Læsetræning Klasseundervisning Sammensætning af hold, der undervises i en periode Intensive kurser af kortere varighed for udvalgte elever - 4

Disse tilbud kan varetages af f.eks. dansklærer, holdlærer eller. 2.4. 2. klasse Forebyggende indsats Målet er: at eleverne får automatiseret anvendelsen af det fonematiske princip at eleverne får opbygget kendskab, som gør, at man hurtigere kan identificere ord ved at gruppere bogstaverne i sproglige enheder (eks: konsonantklynger og endelser) at eleverne kan bruge enkelte læseforståelsesstrategier (Se oversigt over læseaktiviteter på de enkelte klassetrin s.8.) Målet nås gennem følgende fokuspunkter: Daglig læsning i læsebog, frilæsningsbøger mv. At eleverne skriver ord og historier At give eleverne kendskab til hyppige endelser Gentagen læsning Læseforståelsesstrategier Den foregribende indsats Mål: Forebygge den indgribende indsats, så behovet for denne minimeres og så mange børn som muligt kan følge den almindelige læsefaglige udvikling i klassen. Der tilbydes forskellige former for undervisning afhængigt af problemets omfang: Individuelt tilrettelagt undervisning med udgangspunkt i klassens materialer. Læsetræning Klasseundervisning Sammensætning af hold, der undervises i en periode Intensive kurser af kortere varighed for udvalgte elever Disse tilbud kan varetages af f.eks. dansklærer, holdlærer eller. 2.5. 3. klasse Forebyggende indsats: Fokuspunkter for arbejdet i 3. klasse er: Øget læsehastighed og øget automatisering Læseforståelse Faglig læsning - 5

Fortsat læselyst Se også oversigten over læseaktiviteter på de enkelte klassetrin s. 8. Foregribende indsats Mål: Forebygge den indgribende indsats ved at hjælpe usikre elever, så disse elever får deres læsesikkerhed øget. Der tilbydes forskellige former for undervisning afhængigt af problemets omfang: Individuelt tilrettelagt undervisning med udgangspunkt i klassens materialer. Læsetræning Særligt undervisningsforløb for hele klassen Sammensætning af hold, der undervises i en periode Intensive kurser af kortere varighed for udvalgte elever Disse tilbud kan varetages af f.eks. dansklærer, holdlærer eller. Indgribende indsats Individuelt tilpasset undervisning i specialcenteret på baggrund af indstilling og Specialcentermøde. Mulighed for kompenserende hjælpemidler (IT og IKT). 3. Læsning på mellemtrinnet (4.-6. klasse) Følgende fokuspunkter omfatter alle tre klassetrin på mellemtrinnet. De forskellige aktiviteter og kurser i Oversigt over læseaktiviteter på de enkelte klassetrin, s.8-9. Fokuspunkterne på mellemtrinnet er: Øget læsehastighed og øget automatisering Læseforståelse Faglig læsning Fortsat læselyst Foregribende indsats Mål: Forebygge den indgribende indsats ved at hjælpe usikre elever, så disse elever får deres læsesikkerhed øget. Der tilbydes forskellige former for undervisning afhængigt af problemets omfang: Individuelt tilrettelagt undervisning med udgangspunkt i klassens materialer. Læsetræning - 6

Særligt undervisningsforløb for hele klassen Sammensætning af hold, der undervises i en periode IT-læsning Intensive kurser af kortere varighed for udvalgte elever Disse tilbud kan varetages af f.eks. dansklærer, holdlærer eller. Indgribende indsats Individuelt tilpasset specialundervisning på baggrund af indstilling og Specialcentermøde. Mulighed for kompenserende hjælpemidler (IT og IKT). 4. Læsning i udskolingen Følgende fokuspunkter omfatter alle tre klassetrin i udskolingsforløbet. De forskellige aktiviteter og kurser. Se oversigt over læseaktiviteter på de enkelte klassetrin, s. 9. Fokuspunkterne i udskolingen er: Øget læsehastighed Læseforståelse Faglig læsning Fortsat læselyst IT-læsning Læseteknikker Foregribende indsats Mål: Forebygge den indgribende indsats ved at hjælpe usikre elever, så disse elever får deres læsesikkerhed øget evt. gennem brug af kompenserende hjælpemidler. Der kan tilbydes forskellige former for undervisning afhængigt af problemets omfang: Individuelt tilrettelagt undervisning med udgangspunkt i klassens materialer. Læsetræning Særligt undervisningsforløb for hele klassen Sammensætning af hold, der undervises i en periode Intensive kurser af kortere varighed for udvalgte elever Disse tilbud kan varetages af f.eks. dansklærer eller. Indgribende indsats Individuelt tilpasset undervisning i specialcenteret på baggrund af indstilling og Specialcentermøde. Mulighed for kompenserende hjælpemidler (IT og IKT). Afklaring af rammer og muligheder ved afgangsprøver. - 7

5. Oversigt over læseaktiviteter de enkelte klassetrin Oversigten viser, hvilke klassetrin de forskellige begreber introduceres på. Nye begreber nævnes således kun én gang, selv om der skal undervises i det på efterfølgende klassetrin. I arbejdet med læseforståelse og faglig læsning gælder det, at dansklærer er ansvarlig for at introducere de forskellige begreber. På sigt er faglærerne også ansvarlige for at implementere og anvende dem i egne fag. Klassetrin 1. halvår Hvem 2. halvår Hv em Børnehaveklassen Bogstavernes form, lyd og navn ( de 3 alfabeter) Håndfonemer Genkende og skrive store og små bogstaver. Børnehaveklasselærer Bogstavernes form, lyd og navn (de 3 alfabeter) Håndfonemer Genkende og skrive store og små bogstaver Legeskrive Niveauopdelt undervisning på tværs af klasser i x antal lektioner (April og maj) Børnehave- Klasselærer Nedeordning, Børnehavekl. og klassepædagog 1. klasse Læseindlæring (læsevejl. kan rådgive) Læseindlæring (læsevejl. kan rådgive) 2. klasse Powerlæsningsforløb (3 ugers læsekursus pr. klasse med Dingo web 3. klasse Powerlæsningsforløb (3 ugers læsekursus pr. klasse med Dingo-web) og Holdlærer og Holdlærer - 8 Fagligt læsekursus: (ordbetydningskort, svar/spørgsmål, læseformå) Litterært læsekursus (læseforståelse, fortælleansigt, personkort, handlingsbro, tankekort) Faglig læsning VØL-skema, ordbetydningskort, svar/spørgsmål Litterær læseforståelse: fortællingskort, opsamling på litterære begreber og og

(Personkort/personbeskrivelse, handlingsbro) 4. klasse Powerlæsningsforløb (læsekursus med fokus på hastighed) 5. klasse Powerlæsningsforløb (læsehastighed og læseformål) Faglig læsning VØSLE-skema, ordkendskab, spørgsmål/svar Litterær læseforståelse Fortællingskort, introduktion til berettermodel/komposition, fortæller, forfatterskab, personbeskrivelse indre og ydre Læsemaraton Læsning på mange måder med overnatning på skolen. Faglig læsning: Teksttyper og strukturer Læseforståelse: Huske- og notatteknik Litterær læsning: Fokus på genrelæsning, berettemodel/komposition og og evt. og 6. klasse Powerlæsningsforløb (Læsehastighed og læseteknikker) (5-5- 5 samt læseformål og Faglig læsning: skemaer, lister, diagrammer Litterær læsning: Fokus på genrelæsning, berettermodellen/komposition 7. klasse Læseformål, læseteknik. (skimming, 5-5-5) Skærmlæsning Faglig læsning, PUC?, ITundervisning 8. klasse Læse- og notatteknikker Powerlæsning IT-læsning Faglig læsning, PUC?, ITundervisning 9.klasse Læseteknikker Repetition - 9

6. Oversigt over evaluering på Skovboskolen Følgende principper ligger til grund for evaluering på Skovboskolen: Der indføres staveprøver på alle klassetrin undtagen 9. klassetrin, hvoraf de obligatoriske tages af, mens de øvrige tages af klasselærer Der indføres læseforståelses-test i 5. klasse (LÆS5) Klassens læseprøver evalueres på klassekonference, hvor klasselærer, og skolens ledelse deltager. (MI deltager for fase 1 og 2, PØ deltager i konferencer med fase 3) Det er kun elever i visse kategorier, der testes to gange i den samme prøve Læseprøvernes resultat forelægges skolens pædagogiske ledelse Der udarbejdes elevplaner en gang årligt for hver elev Klasselæreren formidler resultatet af læseprøverne til forældrene Nationale test på 2, 4., 6. og 8. årgang i læsning Klassetrin 1. halvår Hvornår Hvem 2. halvår Hvem Hvornår Børnehaveklas sen Test: 3 stk. fra Læseevalueringen samt KTI Klassekonference 1. klasse (Obl.) Efter bogstavgennemgang testes bogstavkendskab, skriv-ning af bogstav, stavning af lyd-rette ord) Materiale: Borstrøm/ IL-basis 2. klasse(obl.) Gentestning af OS64 for elever i kategorierne B2, B3 og C 3. klasse Gentestning af OS120 for elever i kategorierne B2, B3 og C Sep/Okt Okt., børnehavekl. lærer m.fl. Børnehavekl. og m.fl. Test: 2-3 stk fra Læseevalueri ngen Klassekonfere nce mhp. bl.a. afklaring af omgængere OS64 Staveprøve (Køgediktat 1) Dec. OS120 Staveprøve (Køgediktat 2) National test Dec. SL60 ST3 Børnehavekl. l., (KF) m.fl Børnehavekl. l., (KF) m.fl (KF) (KF) Klasselærer (KF) Marts April/maj Maj Maj Marts/april April - 10

4. klasse (Obl.) Gentestning af SL60 for elever i kategorierne E-F Dec. SL40 ST4 (SC) Maj 5. klasse Gentestning af SL40 for elever i kategorierne E-F National test Dec. LÆS5 6. klasse (Obl.) TL1 Okt. (SC) 7. klasse TL2 Okt./nov. (SC) 8. klasse (Obl.) TL3 Okt. (KF) ST5 ST6 Klasselærer (SC) Marts/april Maj Maj National test Marts/april ST7 Maj ST8 National test Der er sideløbende med disse tests og prøver behov for en løbende evaluering, f.eks. i form af logbøger, port folio og andre værktøjer. Det tilstræbes derfor, at den enkelte lærer overvejer, hvordan de obligatorisk tests kan kombineres med andre former for evaluering. Maj Marts/april 7. Forældresamarbejde Forældrene er en vigtig brik i børnenes vej gennem læseindlæringen. For at sikre at samarbejdet om læseindlæringen kan blive udviklet ønsker vi: Børnehaveklasselærerne afholder et forældremøde i juni måned med deltagelse af kommende dansklærer og evt., hvor budskabet bl.a. er læsning og læseforberedende aktiviteter. Forældremøde i 1. klasse: Folder om læsning uddeles, og deltager evt. i mødet. Tale om læsning på forældremøder samt i ugebreve mv. Tale om læsning og stavning på forældremøder Evt. besøg af på forældremøder i 1. klasse. 8. Oversigt over forslag til materialer til brug for læseaktiviteter Der findes meget litteratur og flere forskellige undervisningsmaterialer til brug for undervisning på de enkelte klassetrin og inden for de enkelte emner. Oversigten nedenfor er derfor kun ment som en hjælp. Fordelen ved at anvende nedenstående litteratur er dog, at der herved sikres en mere ensartet læsning i skoleforløbet. - 11

Klassetrin Materialer Børnehaveklasse Jørgen Marcussen: Håndfonemer (Video) www.dingo.gyldendal.dk (Lyde håndfonemer mv.) 1. klasse Den første læsning I (bogstavbog, læsebog og arbejdsbog) www.dingo.gyldendal.dk (Lyde håndfonemer mv.) 2. klasse Den første læsning II (bogstavbog og arbejdsbog) Ignora-bøgerne 3. klasse Borstrøm/ Klint Petersen: Den sikre læsning med opgaver i læseforståelse (1, 2 og 3) Læsedetektiven 1 (Vøl-skema, ordkendskabskort og spørgsmål/svar) 4. klasse Læsedetektiven 1 (Vøl-skema, ordkendskabskort og spørgsmål/svar) Omme bag klædeskabet (Litt. Læsning i 3. og 4. klasse) 5. klasse Læsedetektiven 2.s. 39 Læs med!, kap. 2, 4, (læseformål, husketeknik og læsehastighed) 6. klasse Læsedetektiven 2: Lister og diagrammer (s. 68 ff.) Læs med!, kap. 1 (læseteknikker) 7. klasse Læs på!, kap. 1 og 2 (læsehastighed og læseteknik) Læsedetektiven 3 8. klasse Læs på, kap. 3 og 4 (Læseforståelse og notatteknik) Læsedetektiven 3 9. klasse Repetition efter behov fra Læs på og Læsedetektiven 3-12