Referat fra Centerledermøde 2011

Referat fra Centerledermøde 2011 D. 3.-5. maj i Ilulissat Tirsdag d. 3. maj Velkomsttale ved Ove Karl Berthelsen (se bilag 01). Gennemgang af Centerledermødets program ved Anne Vagner (se bilag 02). Præsentation af de overordnede linjer for Piareersarfiit ved Anne Vagner (se bilag 03). Bemærkning fra Ulla vedr. karakterer for FA. Man skal huske på at FA eleverne har haft undervisning i fagene én gang før, endvidere har flere været på efterskoleophold. Derfor er disse karakterer højere end AEU. Susanne tilføjede at det er motivationen og målrettetheden, der er afgørende for hvor langt de enkelte elever når. Præsentation af Piareersarfiit i Kommune Kujalleq (KK) af Josef Petersen (se bilag 04). Hver by har en arbejdsmarkedschef og leder af Piareersarfiit. Dog har Nanortalik én leder for begge afdelinger. Der er telefonmøde hver onsdag formiddag mellem lederne af PIA og AMK. Realkompetencevurderingsprojekt (RKV) er også i gang. Der har ligeledes også været noget undervisning i engelsk med henblik på arbejde i råstofområdet Avgo spurgte ind til hvad man forstod ved en produktionsskole i Narsaq og Nanortalik? Svar: Nanortalik laver bl.a. fangsthytter, Narsaq har også lavet hytter, men det har været rygehytter. Man er i gang med at etablere de fysiske rammer i samarbejde med lokale håndværksmestre for ikke at blive konkurrenceforvridende. Flere uafklarede ting, der endnu diskuteres i ledergruppen. Kommentar fra Signe i IIN; ATI flyttes fra Maniitsoq til Inuili i august 2011 Præsentation af Piareersarfiit i Kommuneqarfik Sermersooq (KS) af Flemming Enequist (se bilag 05). Vigtigt med tidlig vejledning om uddannelsesretninger og afklaring vedr. kurser og uddannelse. Der er lavet en allokeringsaftale med råstofskolen hvor der i Piareersarfiit i Sermersooq bliver arbejdet direkte med at vejledning folk til uddannelse indenfor råstofområdet. Det er en aftale lavet mellem Kommuneqarfik Sermersooq og Råstofskolen. 1

Muligvis vil Piareersarfiit overtage nogle af folkeskolen Qorsussuaqs lokaler, når skolen lukker. Præsentation af Piareersarfiit i Qeqqata Kommunia af Vibeke Møller Jensen (se bilag 06). Piareersarfiit hører under uddannelsesområdet i Qeqqata Kommunia. Vibeke understregede at der er vigtigt med en helhedsorienteret indsats Præsentation af Piareersarfiit i Qaasuitsup Kommunia (QK) af Thora Siegstad (se bilag 07). Piareersarfiit hørte tidligere under BKU (børn, unge og kultur). Men fra 2011 hører det nu under erhverv, råstof og turisme. Bea Mølgaard Lennert er ansat som koordinator for Piareersarfiit i Qaasuitsup Kommunia pr. 1. maj 2011. Oplæg omkring serviceaftalerne og økonomi af Anne Vagner (se bilag 08). Anne præsenterede hvor vi er i dag, og pointerede at hvad der skal laves de kommende dage er mere fremadrettet. Fleming efterlyste flere penge til Piareersarfiit og betegner det som en investering og ikke en udgift, da pengene kommer igen. Anne kunne konstatere at hun med sit udspil blot kan flytte pengene rundt i indenfor den nuværende ramme på finansloven. Signe spurgte hvad planerne er med Piorsaavik for KS. Midlerne tages fra arbejdsmarkedskontoen. Piorsaavik skal høre under Piareersarfik og på den led kan man få del i midlerne fra uddannelsesplanen. Thora påpegede at man skal være opmærksom på hvorledes man bedst kan fordele midlerne. Det kan være svært at følge op på tiltag og ønsker. Avgo understregede at midler på arbejdsmarkedsområdet og uddannelsesområdet er adskilt i QK og det gør det svært at lave en ordentlig indsats. Anne pointerede at det er godt med visioner og mål, men vi må også være realistiske og se på her og nu og hvad vi kan gøre på den korte bane. Oplæg omkring de unge direkte fra folkeskolen af Susanne Møller (se bilag 09). Vi kan ikke yde mere end vi får midler til. PIA Nuuk kan tage imod ca. 25 % af de unge der henvender sig, der er ikke ressourcer til flere. Stort samarbejde med mange instanser i PIA Nuuk. De unge har lidt en knæk i folkeskolen. Vi skal derfor IKKE gøre det samme som i folkeskolen, men tænke nyt. Der er hårdt at sidde ude på centrene og vejlede de unge og lave en handlingsplan, for til sidst at bede den unge om at ansøge og så håbe for vedkommende at der er plads. Der er også mangel på praktikpladser udover ressourcerne på PIA-centrene. God erfaring med bl.a. Moqqu og dramahøjskoler, men der er brug for flere midler til at køre disse projekter. 2

Timi asimi er frugten af et samarbejde med Kim Godtfredsen. Der er til dette også tilknyttet nogle mentorer. Projektet starter op til august og regner med at optage 15 elever, der efterfølgende kan starte på AEU eller andet til årsskiftet. Oplæg omkring den Regionale Udviklingsstrategi og dens relation til Piareersarfiit af Trine Søgaard (se bilag 10). Ønske fra salen om, at få noget af vide om hvorledes det går med at sende unge mennesker til specielt Aalborg. Trine vil følge op på spørgsmålet! Der er mange forskellige tiltag der diskuteres og mange er i er første omgang blot på tegnebrættet. Især med indsatsen for de unge der kommer direkte fra folkeskolen. Prøveforberedende undervisning i fritidsundervisningsregi? Kan det være en mulighed blev der spurgt til fra salen? Signe (IIN) uddybede at der er ca. 850 elever i en årgang. Disse bliver fordelt på; efterskole (250 i DK + 140 i GRL) (det skal dog bemærkes at der er tale om overvejende unge direkte fra Folkeskolen, men ikke alle, man skal være under 18 år for at komme på efterskole), uddannelse (15 % af en årgang), udlands sprogophold (Eks. USA) (ca. 60-80) Piareersarfiit (xx) og resten (ca. 30 %) til ingenting. Gruppearbejde - De kommunale ønsker for Piareersarfiit (se bilag 11). Susanne foreslog at man i gruppearbejdet tænker ind, hvorfra man udover selvstyret og kommunen, kan skaffe midler til Piareersarfiit. Qeqqata Kommunia og Kommune Kujalleqs fremlæggelse (se bilag 12). Tidlig indsats er vigtigt tiltag og indbefatter bl.a. gravide. Kommuneqarfik Sermersooqs fremlæggelse (se bilag 13). Driftstilskud til aktiviteter vedr. ikke revalidering. Aktiveringstilbud er 100 % kommunale og har ikke noget meget eks. servicekontrakt at gøre. Vigtigt at PIA kan arbejde med disse og søge midler andetsteds til dette. Qaasuitsup Kommunias fremlæggelse (se bilag 14). Anne Vagner runder af og siger tak for i dag. Susanne kunne fortælle at en af grundene til at der er så mange der skal opkvalificeres bogligt er, at behovet for den ikke-boglige opkvalificering ikke var så stor som man havde regnet med. Signe spurgte ind til, om det er et problem at skaffe kvalificerede lærere? Kurt i Nanortalik mangler ansatte og Josef én engelsklærer, derudover var der enkelte andre centerledere der markerer at de mangler undervisere. Ulla pointerede at det har været stort ønske at komme væk fra at ansætte faglærere, det bygger på STI-systemet, hvor man kun kunne ansætte faglærere 3

og i dag er behovet noget helt andet. I dag kan man kombinationsansætte, men der bør være mulighed for at ansætte efter andre overenskomster. Susanne uddybede at det er kommunens ansvar at ansætte og til hvilken løn dette sker til. Kombinationsansatte kan ansættes i folkeskolen og derefter fristilles 100% til at arbejde i Piareersarfiit. Avgo kommenterede at det er forskelligt fra kommune til kommune, nogle har lettere ved at ansætte folk end andre. Eksempler på at folkeskoleledere har afslået at kombinationsansætte. Måske pga. deres egen mangel på uddannede ansatte. Claus kunne fortælle, at mht. kombinationsansatte lærere så udspringer det af en grænsedragningsaftale mellem fagforeningerne. Claus kom med uddybende eksempel på en lærer der er ansat på folkeskolen, men kun har været på PIA de sidste tre 3 år. Det forudsætter dog alle involverede parter (PIA, det ansatte lærer og folkeskolen) er enige om betingelserne. Det er dyrere at kombi-ansætte, da det kræver nogle tillæg per time + årligt tillæg, og det kræver at man har et godt samarbejde med skolelederen! Trine spurgte hvem der kan løse det? Ifølge Claus er det fagforeningerne der skal genforhandle nogle aftaler. ISN kan ikke blande sig i diskussionen understreger Anne. Simon fortalte at Selvstyrets forhandlingsafdeling forhandler med de forskellige fagforeninger, mens kommunerne som arbejdsgivere kan melde til KANUKOKA hvad de ønsker at der forhandles om. KANUKOKA har været opmærksomme på de forskellige udfordringer, der eksisterer i dag bl.a. tillæggene. Der er aftaler om grænsedragninger mellem fagforeningerne og organisationerne, så det er noget kun de kan ændre! Maria påpegede at mht. økonomi og satser, så er det noget der stammer fra 1979, og som kan være svært at fortolke reglerne som de ser ud i dag. Der var en del diskussion frem og tilbage omkring reglerne for satser og tillæg og lign. Simon lovede at få printet reglerne og dele dem ud inden konferencen sluttede. Onsdag d. 4. maj Pilotprojekt i Itilleq (se bilag 15). Jimmy Hymøller og Palle Lennert fremlagde deres erfaringer med pilotprojektet i Itilleq og de fremtidige planer. Projektet smitter af på især børnene, der bliver motiverede af at se de voksne sidder og laver lektier om aftenen. Maria kunne fortælle at de i Ikerasak har fået midler til et sådant projekt, dette er dog gjort uden at inddrage Piareersarfik i Uummannaq. Det samme gælder Niaqornaarsuk, hvor Piareersarfik i Aasiaat ikke er inddraget. Palle gjorde i den forbindelse opmærksom på, at det er første gang at de forsøger at sætte sådanne projekter i gang, og at de derfor også vil komme til 4

at lave fodfejl, eksempelvis i forhold til hvem der skal informeres, hvornår, hvordan og af hvem, særligt her i starten. Det er også en lærerproces for dem, hvor de vil lære af de fejl der bliver begået, så det bliver bedre fremadrettet. Palle understregede desuden at det vigtigste er at de lokale skoler er forberedte og har gode lærerkræfter med overskud til denne store opgave. Arbejdsgangene i kommunerne har Jimmy og Palle ikke taget så meget med i deres betragtninger og derfor ikke været så fokuserede på at inddrage de forskellige Piareersarfiit. Det har indtil videre været folkeskolen og bygden der er udgangspunktet for projektet. Lisa spurgte ind til finansieringen af projekterne? Jimmy lavede budget med undervisningsmaterialer, Palles transport og ophold (dagpenge og lign.) og det ekstra arbejde udover Jimmy og Palles alm. løn. Ansøgt penge hos Selvstyret og har nu flere ansøgninger til fonde ud og venter svar på disse. Marias oplevelse ift. Ikerasak har været at de (Jimmy og Palle) har kørt for sig selv og det har givet hende følelsen af at man har igangsat det hele ovenfra og det føles ikke rigtigt. Jimmy understreger at for at det skal være en succes, så skal projektet været funderet i lokalsamfundet. Og udgangspunktet er som sagt de lokale ressourcer. Det er efterfølgende blevet besluttet at Palle og Jimmy ikke involvere sig yderligere i udviklingen af et bygdeprojekt i Ikerasak. I forhold til Niaqornaarsuk, vil der fremadrettede arbejde blive koordineret med Piareersarfik Kangaatsiaq og Bea Mølgaard Lennert samt evt. Piareersarfik Aasiaat. Lisa og Helga efterlyste lidt koordinering med andre projekter og andre institutioner for at sikre en bred forankring. Palle og Jimmy understregede endnu en gang at alt afhænger af de lokale ressourcer og man kan lave flere forskellige tilgange til et sådant projekt. Nye initiativer under Piareersarfik i Uummannaq (se bilag 16). I 2009 blev Maria ansat i Piareersarfik Uummannaq og hun konstaterede hurtigt at flere var 2. eller 3. gangs ansøgere til Piareersarfik. Unge der ikke var blevet optaget i første omgang. Fik derfor inspiration fra Piorsaavik i Nuuk til at gøre noget for disse unge mennesker. Fik tildelt 10 kvoter til projektet. Et stort samarbejde mellem mange aktører i Uummannaq og med Nuuk for at se hvorledes projektet kører i Nuuk. Fik overdraget en bygning og en faglærer. De startede 5 drenge og 5 piger. Fokus på håndværk for drengene og husholdning for pigerne. Har derudover også ønske om et køkkenhold, men det er endnu ikke blevet realiseret. Har nu fået ansat 2 faglærere. Og fået tildelt 350.000,- til ansættelserne. Udgangspunkt for optag var genansøgere til Piareersarfik og det krævede for enkelte elever lidt overtalelse. 5

Eleverne vælger ét enkelt bogligt fag udover de praktiske fag. Derudover skal drengene tage et kørekort og i disse dage i fuld gang med dette. Næste skridt for disse unge mennesker er så i samarbejde med socialkontoret at få udarbejdet nogle handlingsplaner. Maria viste eksempler på forskellige ting og sager de unge mennesker har lavet, se bilag 16. Oplæg af Ib Goldbach om unge der går i stå (se bilag 17). Gruppearbejde om Gruppen der aldrig kommer i gang Det blev pointeret at det er vigtigt at komme i gang tidligt. Man skal have fat i forældrene, så de kan støtte de unge. Inviter de unge over og besøg Piareersarfiit og introducer dem til deres muligheder. Og inviter dem også på besøg til uddannelsesinstitutionerne, så de får en bedre forståelse for det at læse videre. Kan blive dyrt i rejseomkostninger, men i længden kan pengene være givet godt ud. Fra 7. klasse og op er der mangel på faste lærere. Tilsyneladende mange timelærere og vikarer. Forklar om konsekvenserne bag det at man IKKE tager en uddannelse og vigtigheden af at følge med og lave sine lektier. Brug ny teknologi og evt. mentor-ordninger. Virksomhedsbesøg kan også være en god ide blev der foreslået fra salen, eller man kunne inviter erhvervslivet ind på skolerne, for at give eleverne en forestilling om hvad virksomhederne kræver af deres ansatte. Evt. en erhvervsmesse for skoleeleverne så de allerede i 7-8.klasse får en ide om hvad der kræves i erhvervslivet. Der er en del familier der flytter rundt i landet og her kan man måske bruge folkeregisteret og sikre at personer bliver fulgt rundt i landet. Gruppearbejde om Hvorledes vi kan mindske frafaldet Forskellige erfaringer i gruppen. Hovedlinjerne er; Der bør være flere vejledere. En kontinuerlig rådgivning overfor de unge helt fra starten af uddannelsen. Tættere samarbejde med folkeskolen omkring vejledning. Kollegier og skolehjem har brug for yderligere ressourcer, der kan følge og støtte de unge. Kan være hjælp for de unge, så de får retning og forståelse for deres liv. Ib var inde på at eleverne får bedre respekt hvis de selv laver reglerne. Det er der god erfaring for bl.a. i Maniitsoq. Samtaler omkring hvorfor man ikke møder op til tiden eller til timerne. Lærerne bør få opkvalificeret deres kompetencer. I Aasiaat har man bl.a. en madmorordning og en mormorordning, der giver rådgivning om indkøb og madlavning og mormorordning giver mulighed for at få passet sit barn, hvis det har en sygedag. Hjemve problematikken er også vigtig at have in mente. Måske der kan etableres nogle besøgsvenner eller sørge for at de unges gives ordentlige 6

tilbud om at komme i gang med lokale fritidsaktiviteter. Det er jo netop det der sker på efterskoler og højskoler! IIN har fået lavet en stor frafaldundersøgelse blandt GU-elever, og den viser at den første hjemve er et symptom på noget andet. GU erne nævnte i undersøgelsen at det er de sociale relationer, der er vigtige. Både mellem eleverne og mellem eleverne og underviserne. I Narsaq har de lavet et forsøg, hvor man med mobil og sms udviser interesse for de unge mennesker og motiverer dem til at møde op. Gruppearbejde om Hvad stiller vi op med drengene Drenge har en masse uro i kroppen, de har brug for mere motion i skemaet. De har brug for at afreagere eksempelvis i en gymnastiksal eller et motionscenter. Det kan gøres videnskabeligt, hvor man måler og vejer og bruger det i undervisningen. Case-undervisning og brug af rollespil kan være med til at åbne op for drengenes følelser og det at tale åbent om dette. Konkurrence tiltaler drengene og kunne bruges mere i undervisningen. Mere valgfrihed i undervisningen, så drengene i højere grad er med til at vælge hvad der interesserer dem. Forsøg at putte mere ikke-bogligt ind i undervisningen. En holdningsændring ind i forhold til opdragelsen af drenge. Mødrene skal i højere grad sætter grænser for deres sønner. Og drengene skal lære også at lave noget af det mere kedelige husarbejde. Det er pigerne i højere grad opdraget til! Få drengene over i andre end de traditionelle erhverv. Få dem over i kvindefag, selv det er svært at lokke med lønnen. Men de kan til gengæld næsten sikres job, da de i høj grad efterlyses. Gruppearbejde om Hvordan organiserer vi det kommunale samarbejde og realiserer vores mål for Piareersarfiit? (Bilag 18). Gruppen fra Qeqqata Kommunia og Kommune Kujalleq fremlægger (se bilag 19) Gruppen fra Kommuneqarfik Sermersooq fremlægger (se bilag 20) Gruppen fra Qaasuitsup Kommunia fremlægger (se bilag 21) Anne Vagner rundede af og sagde tak for i dag. 7

Torsdag d. 5. maj Oplæg af Ib Goldbach om faglæreropkvalificeringskursus (se bilag 22). Ib spurgte ud i salen om der var stemning for om deltagerne skulle have eksamensbevis eller blot kursusbevis. Susanne nævnte at en eksamen måske kunne betyde at der var mulighed for at give en højere løn. Ib giver ret i det er lettere at ansøge om tillæg med et eksamensbevis. Eksamen betyder at man kan dumpe og det betyder vel også en studieordning og censorer påpegede Ulla, et kursusbevis er måske nok. Ib overvejer eksamen over Skype i fremtiden, så behøver eksamen ikke koste så meget som i dag. Ib mente at det optimale må en videooptagelse af selve eksaminationen over Skype. Og at karakteren bliver bestået/ikke-bestået. Ulla spurgte til planerne for HHX, HTX og GU undervisere? Måske man kan køre parallelt eller sammen med andre uddannelser omkring pædagogikum! Ib informerede at der ikke kommer til at ske noget med disse uddannelser de næste 2 års tid. Men det er ret sikkert at det bliver et pædagogikum (PG) i universitetsregi. Desuden vil PG i dette regi være meget danskfokuserede, mens Ibs oplæg er orienteret mod grønlandsk-sprogede. Avgo har haft 3-4 ansatte på faglærerkurset og de var meget tilfredse, men vil dog også gerne have en reel eksamen. Anne understregede at økonomien skal undersøges, da der ikke er midler udover de afsatte. Eksamen kræver en studieordning understregede Ib. Susanne foreslog en form for føl-ordning for deltagerne. Mener at det kan være svært for lærerne at få overblik i starten. Vigtigt at få struktur på forløbet, dette kunne bygges ind i undervisningen af lærerne. Ulla pointerede at vi også skal fokusere på de der allerede er ansat. Hun har eksempelvis haft en engelsklærer, der ikke har været på kursus i 4 år! Savner at vi kan få lov at være med på Inerisaaviks kurser. Anne er fuldstændig enig og har møde med Inerisaavik omkring dette i løbet af maj måned. Ib understregede at Inerisaavik kører med en folkeskole pædagogik. Ulla pointerede dog at vi er et lille land og derfor også må være økonomiske og udnytte de ressourcer landet har. Susanne påpegede også at pædagogikken kan Ib give, men det faglige løft kan fås af Inerisaavik. Og det burde kunne kombineres, da det faglige niveau i Inerisaavik er højt. 8

Til sidst ville Ib høre om der er stemning for at noget sættes i gang i efteråret. I så fald ønsker Maria og Avgo at få et par stykker til kursus. Ib melder ud på et senere tidspunkt. Som udgangspunkt skal der være minimum 8 deltagere på et hold og helst flere. Peter forespurgte om de forskellige undervisningsmoduler kan lægges i perioder, hvor der ikke er undervisning? Men det er forskelligt fra PIA til PIA hvornår der er undervisning. Tidspunkter kunne dog være december, januar, juni og august. Der blev ligeledes efterspurgt et referat eller lign. fra disse kurser. Her kommenterede Anne at en art studieordning burde kunne dække dette, et egentligt referat kan man ikke forvente. Oplæg af Janus Chemnitz Kleist om It-reg. Og SkabLet (se bilag 23). Scannere: vi er ved at teste hvilke typer af scannere der er mest optimale. Der er indkøbt 5 der er testet, men de har vist sig ikke at være optimale til større steder. Susanne: har forespurgt Poul Ingwartsen om mulighed for at scanne direkte til it-reg, Janus vil følge op på sagen Ulla: hvornår kommer der konkret til at ske noget i forhold til it-reg? Svar: centerbegrebet ligger i dag i testversionen og der vil forhåbentlig ske en del snart Claus: Der er behov for også at kunne oprette klasser på AEU1 og 2. - Det vil ISN kikke på. Susanne: PKU modulet har mange af de efterspurgte funktioner. Svar: ISN undersøger mulighederne for at kunne overføre de funktionaliteter til de andre sider Der efterspørges mulighed for at kunne få læseadgang til kursusmodulet (PKU). Ulla efterspurgte mulighed for at sammenlægge Winformatic og it-reg. Svar: I øjeblikket er hovedfokus at få oprettet de efterspurgte funktionaliteter i it-reg, men herefter er planen at få koblet winformatic og it-reg sammen. Claus efterspurgte mulighed for også at sammenkøre it-reg og folkeskolens registreringssystem TEA Svar: Vi ved endnu ikke fra ISN om det er teknisk muligt at sammenkøre itreg og TEA, men vi undersøger sagen Signe: under IKT-strategien undersøger man hvilke muligheder og begrænsninger som registerlovgivningen giver. Det blev pointeret at ville være hensigtsmæssigt, hvis informationerne fra folkeskolen i forhold til afgangsklasserne kan køres ind i it-reg. 9

Svar: Dette er i øjeblikket kun en mulighed i de kommuner hvor PIA og folkeskolen forvaltningsmæssigt ligger sammen. I forhold til skriveworkshop bliver det gjort opmærksom på at der er behov for at få afklaret og lagt en meget klar linje i forhold til det lovgivningsmæssige og etiske om hvad man må skrive i en handlingsplan. Der afholdes en skriveworkshop i efteråret samme med PIA QAQ. Inden afholdelsen af skriveworkshoppen indhenter ISN information om gældende lovgivning og etiske retningslinjer, og oplæggene sendes derefter i høring. Uddannelsenumre bør kunne oprettes i it-reg løbende. Skab-let Der er behov for Grønlandsk og matematik har brug for at der bliver udviklede materialer på grønlandsk til målgruppen I STI tiden blev der udviklet materialet til matematik. Materialet kan der eventuelt arbejdes videre på, men det skal lige først lokaliseres. Oplæg af Claus Jochimsen om lærlinge og kontaktforum (se bilag 24). Kontaktforumet holdt møde i Nuuk over en weekend i starten af april med deltagelse af Anne (ISN), Kirstine (IIIN), Poul (Piareersarfik Qaqortoq), Claus (Piareersarfik Ilulissat), Torben (NI) og Esben (Inuili). NI har nogle gode og opdaterede strukturer til at behandle lærlinge og elever. Esben nævnte under mødet at det ville være en god ide at kikke på de gamle STI-intro er. Der blev udtrykt ønsker om at oplæringsansvarlige fra lærepladsen skal være med i en del af introforløbet, så man på den måde kan sikre at man er enige om hvad der skal aftales mm. 3-kantssamtaler, hvad er status, måske ikke alle laver disse samtaler? Det er dog en meget vigtig del af forløbet. Kan være vigtigt for de unge mennesker med en opbakning fra Piareersarfiit. Susanne mente dog ikke at PIA skal være deltager i 3-kantssamtaler mellem brancheskole, lærling og læreplads. Der er desuden ikke kapacitet til at afholde disse samtaler. Det er en fortløbende diskussion mellem PIA og brancheskolerne om formen på ovennævnte. Det var vigtigt med den samtale mellem brancheskolerne, Piareersarfiit og Departementet. På kontaktforum-mødet blev der delt en hel del information hinanden imellem. Men det kunne også være godt at få frontpersonalet med. Kontorfolk og vejledere og undervisere. Kontasktforumet talte om at sende en ansøgning til IIN og ISN i forhold til midler til at afholde regionale seminarer. Claus ville også gerne høre om hvilke udfordringer der ligger i samarbejdet med brancheskolerne set fra de andre Piareersarfiit? 10

Ulla udtalte at lærestedsbekræftelser hver 3.de måned, virker som spild af tid og ressourcer for både Piareersarfiit og lærepladsen! Det er noget der diskuteres med USF. Lærlinge bliver også irriterede da de kan risikere at miste støtte og det giver en masse stop i udbetalinger og efterreguleringer mm. Det burde være nok med en meddelelse til USF om at eleven starten og når eleven slutter, så slipper man for alt papirarbejdet indimellem. Der blev også efterlyst opdaterede lister over godkendte lærepladser. Claus fremlagde desuden en model over årets gang ift. Lærlinge. Der var dog enkelte områder hvor der var lidt behov for mindre opdateringer. Introduktion til diskussionsemner i grupper Højskoleophold i DK. OK med administrativ ordning men.. 1. Pædagogisk og vejledningsmæssig kontakt varetages af Piareersarfik lokalt -> midler til dette fordeles fra højskolecenteret via storkommunerne til Piareersarfik (vejlederne skal have mulighed for at besøge højskolerne) 2. Piareersarfik skal selv kunne finde nye højskoler, der kan benyttes i ordningen. ISN vil arbejde på at ændre reglerne, så det bliver muligt for de enkelte Piareersarfik at indgå individuelle aftaler med andre højskoler end de der står på listen fra ISN. Den enkelte Piareersarfik vil dog selv skulle forhandle ugeprisen med højskolen og det vil ikke være muligt at få dækket ekstraudgifter til elevernes lommepenge fra ISN, da det er en særaftale der er indgået med de højskoler som ISN i øjeblikket har på deres liste. Det vil blive meldt ud så snart reglerne er klarlagt. Lærlinge og introforløb og kontakten til de lokale virksomheder. Qasigiannguit Piareersarfik forsætter med at lave deres projekt håndbog & Powerpoint. Projektet er halvvejs. Når udkastet færdig, vil det blive fremlagt under et centerledermøde samt sendt til alle Piareersarfik til høring. Optag til næste semester. Denne gruppe udvekslede erfaringer omkring emnet og udarbejdede ikke et egentlig referat. Tiltag for de læse- skrivesvage. Gruppen diskuterede blandt andet om og hvordan man kunne benytte midler fra fritidsundervisningen til at betale lærerlønninger og lade desuden op til at der blev igangsat et pilotprojekt finansieret af Selvstyret, der kunne kikke på de følgende områder: - Tilskud til lærerlønninger - Oversættelse af test og it-rygsæk - Udvikling af materialer og undervisningsredskaber. 11

Oplæg af Ib Goldbach om den ny studieordning og nye eksamensformer (se bilag 25). Intro om logoer og deres betydninger og link til erhvervslivet. Gruppe1 fremlægger (Bilag 26). Gruppens kommentarer findes i bilag 26 og vil blive indarbejdet i studieordningen. Gruppe 2 fremlægger (Bilag 27) Gruppens kommentarer findes i bilag 27 og vil blive indarbejdet i studieordningen. Gruppen understregede at det er meget vigtigt med en oversættelse til grønlandsk, så alle har mulighed for at komme med kommentarer. Placeringstest tager i dag meget tid at afholde og der blev derfor efterlyst en mere komprimeret måde at gøre dette på eksempelvis i én runde test, i stedet for én test for hvert fag? Gruppe 3 fremlægger (Bilag 28). Gruppens kommentarer findes i bilag 28 og vil så vidt muligt blive indarbejdet i studieordningen. Gruppearbejder om fagene i den ny studieordning (se bilag 25). Gruppe1 omkring faget dansk fremlægger (Bilag 28). Der var en del diskussion omkring bl.a. det at; skulle møde rettidigt og hvordan det kan måles som en kompetence? Dette vil evt. kunne indføjes i ordens- og møderegler, det bliver allerede i dag gjort de fleste steder. Mange steder i tæt samarbejde med eleverne. Gruppen omkring faget grønlandsk fremlægger (ingen slides). Har diskuteret og savner korrekt tegnsætning som et kvalifikationsmål. Prøveformen bliver skriftlig blev slået fast. Og bliver lavet 2 gange om året. Fra departementet ønsker man fremover blot at skulle lave én afsluttende prøve og så lade de enkelte centre selv afholde prøver mellem modulerne eller hvordan man nu har haft praksis for eller ønsker fremover. Der arbejdes hen imod at dette bliver implementeret fra august i år, men deadline kommer tættere og tættere på. Eleverne meddeles at der vil blive afholdt prøve som normalt i december 2011 og ISN sørger for at det bliver udarbejdet de sædvanlige AEU1 og AEU2 prøver. Senere vil det bliver meldt ud om AEU1-prøve vil blive afholdt med eller uden ekstern censor. Gruppen omkring faget engelsk fremlægger (Bilag 26). Gruppens kommentarer findes i bilag 26 og vil så vidt muligt blive indarbejdet i studieordningen. 12

Hvad er eksempelvis erhvervsfaglige tekster, måske kan vi bruge begrebet samfundsrelaterede tekster? Bilagsliste Bilag 00: Bilag 01a: Bilag 01b: Bilag 02: Bilag 03: Bilag 04: Bilag 05: Bilag 06a: Bilag 06b Bilag 07: Bilag 08: Bilag 09: Bilag 10: Bilag 11: Bilag 12: Bilag 13: Bilag 14: Bilag 15: Bilag 16: Bilag 17: Bilag 18: Bilag 19: Bilag 20: Bilag 21: Bilag 22: Bilag 23: Bilag 24: Bilag 25: Deltagerliste Velkomsttale (KAL) Velkomsttale (DK) Centerledermødets program Præsentation af de overordnede linjer for Piareersarfiit Præsentation af Piareersarfiit i Kujalleq Kommune Præsentation af Piareersarfiit i Kommuneqarfik Sermersooq Præsentation af Piareersarfiit i Qeqqata Kommunia: Administrativ organisation Qeqqata Kommunia Præsentation af Piareersarfiit i Qaasuitsup Kommunia Oplæg omkring serviceaftalerne og økonomi Oplæg omkring de unge direkte fra folkeskolen Oplæg omkring den Regionale Udviklings Strategi og dens relation til Piareersarfiit Gruppearbejde - De kommunale ønsker for Piareersarfiit Qeqqata Kommunia og Kommune Kujalleqs fremlæggelse Kommuneqarfik Sermersooqs fremlæggelse Qaasuitsup Kommunias fremlæggelse Pilotprojekt i Itilleq Nye initiativer under Piareersarfik i Uummannaq Oplæg af Ib Goldbach om unge der går i stå Gruppearbejde om Hvordan organiserer vi det kommunale samarbejde og realiserer vores mål for Piareersarfiit? Fremlæggelse fra Qeqqata Kommunia Fremlæggelse fra Kommuneqarfik Sermersooq Fremlæggelse fra Qaasuitsup Kommunia Oplæg af Ib Goldbach om faglæreropkvalificeringskursus Oplæg af Janus Chemnitz Kleist om It-reg. Og SkabLet Oplæg af Claus Jochimsen om lærlinge og kontaktforum Oplæg af Ib Goldbach om den ny studieordning og nye eksamensformer Gruppearbejde om fagene i den ny studieordning Bilag 26: Bilag 27: Fremlæggelse gruppe 1 Bilag 28: Fremlæggelse gruppe 2 Bilag 29: Fremlæggelse gruppe 3 13