En lærerguide AAGAARD ANDERSEN I BRUG VÆRKER FRA 1950'ERNE OG FREM - KURATERET AF VIBEKE PETERSEN OG JØRGEN MICHEALSEN 17. august 6. oktober 2013
Introduktion I perioden 17. august til 6. oktober 2013 kan I opleve udstillingen Aagaard Andersen i brug, der viser nedslag i kunstneren, designeren og arkitekten Gunnar Aagaard Andersens (1919-1982) omfattende arbejde. Udstillingen vil genintroducere Gunnar Aagaard Andersens omfangsrige og alsidige virke der spænder fra scenografi og grafisk layout over polyurethan-møbler og drivemalerier, til objekter og tekstiler. Ved at se nærmere på Aagaard Andersens kunstneriske metode vil undervisningsmaterialet gå i dybden med hans arbejde med at udforske materialer og kunstneriske medier gennem eksperimenter, at omforme en idé til et endeligt produkt og at påtage sig mange forskellige kunstnerroller. Til hvert tema er der knyttet en række spørgsmål og opgaver, der kan gennemgås før, under og efter et besøg i udstillingen. Undervisningsforløbene i Den Frie varetages af en af husets formidlere. Formidleren vil altid tilpasse spørgsmål, arbejdsopgaver og tematikker efter klassetrin og elevernes forudsætninger. Vi håber, du vil tage din klasse med i Den Frie og gå på opdagelse i Aagaard Andersen i brug. Rigtig god fornøjelse!
Aagaard Andersen i brug Som udstillingstitlen Aagaard Andersen i brug peger på, er det bærende for Aagaard Andersens værkproduktion netop at det var i brug, at værkerne blev brugt og fik betydning i mødet med hverdagen og beskueren. Gunnar Aagaard Andersen var en af sin tids mest banebrydende kunstnere. Han tænkte stort! Intet medie og intet materiale var for udfordrende og han kastede sig ud i et eksperimenterende og undersøgende arbejde med både kunstneriske og kommercielle medier, der udfordrede klassiske ideer om, hvad et værk egentlig er og kan være. Gunnar Aagaard Andersen var en central og meget aktiv figur på kunstscenen, både nationalt og internationalt, hvor han undersøger kunstneriske strukturer og møder mellem forskellige medier, fx mellem det visuelle og auditive, lys, rum og flade, og hvordan der kan opstå billeder og kropslige oplevelser ud af det. Samtidig var han en pioner og en kunstner, der forholdte sig etisk og engageret til sin samtid. Undervisningsmaterialet lægger tre overordnede vinkler på udstillingen: Aagaard Andersens kunstneriske metode fra idé til produkt, hans brug af materialer - det styrede overfor det tilfældige, og måden han nyfortolkede og udfordrede selve kunstnerrollen. De tre vinkler kan læses og bruges samlet eller uafhængigt af hinanden.
Undervisningsforløb i Aagaard Andersen i brug Undervisningsforløbet i Aagaard Andersen i brug giver eleverne mulighed for at få en skærpet bevidsthed om Aagaard Andersens kunstneriske metode og den proces, der ligger bag hvert værk. Samtidig vil de også få kendskab til forskellige kunstneriske udtryk - fra billede og skulptur til installationer og design. Nedslagene i hans virke er samtidig med til at skabe en forståelse for de bagvedliggende idealer. Gennem undervisningsforløbet fokuserer vi på forskellige indgangsvinkler til hans værker. Eleverne vil blive opfordret til aktivt at tage stilling til værkerne på udstillingen og reflektere over de forskellige tematikker i forhold til kunstbegrebet og den kunstneriske og kreative proces. Udstillingen lægger op til at overveje spørgsmål som Hvad er det bærende for værket: Proces eller resultat? Hvilken rolle spiller kunstneren og kunsten i samfundet? Hvor grænsen mellem kunst og objekt?
Tema / Fra idé til endeligt produkt - og den styrede tilfældighed Gunnar Aagaard Andersen sidder en dag i Italien med familien og drikker en kop kaffe. Kaffekoppen sætter en ring på dugen, og Aagaard Andersen begynder at lege med trykket, sætter mængder af kafferinge, tager sort og brun tusch frem, og begynder at stænke det på dugen. Kaffeeksperimentet blev siden omsat til tekstiler. ng. Et endeligt skitseresultat fik tre X'er. Ligegyldig om han arbejdede med arkitektur, tapetdesign eller grafisk layout var arbejdsmetoden lige systematisk og grundig i bestræbelsen på at få en idé til at manifestere sig som en realitet. Forholdet mellem den styrede og kontrollerede proces på den ene side og det ukontrollerede, den løse hånd', der lader tuschen falde på den anden side, er meget karakteristisk for Aagaard Andersen. Karrieren igennem er han i stand til at forene de to forskellige kreative tilgange på en nyskabende måde,. Under et ophold i Paris får han som ung øjnene op for en langt mere struktureret kunstnerisk metode end den han tidligere har oplevet: Ved at analysere de store barokmalerier fra 1600-tallet grundigt og det store, svulmende motiv, stod han tilbage med en nøgtern, geometrisk struktur. Disse strukturer blev udgangspunktet for grundlæggelsen af Aagaard Andersens billedsprog og ideen om en kunstnerisk ABC - et rationelt formsprog opbygget af geometriske grundformer som cirklen, kvadratet og trekanten. Men samtidig var Gunnar Aagaard Andersen optaget af den frigørende kraft, der lå i at have en form for automatisme i processen og lege med de muligheder, der lå i selve materialet. Det ses fx i hans såkaldte drivebilleder, hvor han lader malingen løbe ned over billedfladen fra forskellige sider, i hans såkaldte rivebilleder, der leger med de former, der skabes, når papir rives over og ikke mindst i hans berømte møbler i polyurethan. Forud for det endelige produkt lå som regel et enormt skitsearbejde. Når Aagaard Andersen nærmede sig en afklaring af en idé, satte han et eller to X'er, hvilket betød, at der nu var potentiale til en mulig realiser
I klassen Tag farvekopier af nogle gamle, klassiske malerier med genkendelige figurer eller elementer, fx figurer, bygninger, huse, dyr etc. Prøv at gøre som Aagaard Andersen: Kig efter den bagvedliggende struktur på billedet. Se godt på elementerne i billedet, fx figurer eller bygninger, og vær opmærksom på de linjer eller geometrisk former, der forbinder dem i billedet. Linjer og former bliver ofte tydelige hvis man kigger på fx personernes blikretninger, den vej de vender kroppen, den vej deres arme/hænder peger etc. Hvilke linjer/geometriske former er tilstede i billedet? Tal sammen om hvad linjerne eller formerne gør ved oplevelsen af billedet. Trækker det dig fx med ind i billedet, gør det dig lille, bliver billedet dynamisk eller roligt? Prøv at lave en tegning af billedets bagvedliggende struktur linjerne og/eller formerne. I udstillingen Find først frem til Aagaard Andersens skitser og diskuter forholdet mellem den forudgående proces og det færdige produkt. Er skitserne et udtryk for Aagaard Andersens styrede/konkrete eller tilfældige/procesorienterede arbejdsmetode? Er det det styrede/konkrete eller det tilfældige/procesorienterede der dominerer skitserne? Hvordan er det synligt? Læg mærke til X'erne på skitserne. Hvilken form for ændringer er der mellem den oprindelige tanke og det endelige produkt? Find frem til nogle af Aagaard Andersens konkrete malerier i sal 4 og sal 6. Hvilke linjer eller geometriske former er dominerende i billedet? Hvad gør linjer og geometri ved billedet - bliver det fx mere dynamisk, mere roligt? Sættter det tanker eller følelser i gang hos dig? Hvis ja, hvilke? Hvis nej, hvorfor ikke? Tilbage i klassen Find nogle billeder af konkrete malerier. Lav nu den omvendte proces af Aagaard Andersen: Forestil jer, hvilket motiv der kan opstå på baggrund af strukturen. Kig godt på farverne - er de rolige eller i bevægelse, bevæger de sig ud af maleriet eller trækker de sig sammen? Hvilken type motiv kunne opstå ud fra strukturen eller geometrien? Fremlæg billederne for hinanden.
Tema / Materialeeksperimenter For Gunnar Aagaard Andersen var alle materialer mulige at arbejde med. Han gentog og udviklede materialernes egenskaber og grænserne for deres anvendelighed med spørgsmål som: Hvilken betydning har materialet for det medie man arbejder i fx skulptur, tekstil eller scenografi? Hvad er grænserne for fx en sofa - hvornår er den kunst og hvornår er den en brugsgenstand? Gunnar Aagaard Andersens sofa i polyurethanskum giver et godt indblik i hans grænseoverskridende materialeeksperimenter. Han var påvirket af den del af 1960'ernes designscene, som gjorde op med efterkrigstidens puritanske modernisme, der hyldede idealerne om renhed, enkelhed og det modernistiske mantra form følger funktion. Den nye generation af designere begyndte i stedet at arbejde med de nye plastmaterialer, mønstre og spraglede farver, kitsch og let aflæselige symboler. Aagaard Andersens bidrag til dette opgør var bl.a. den bløde polyurethansofa, der fremstår som både møbel, objekt og kunstværk. Skumsofaen er skabt i ét materiale, i én proces og uden brug af støbeforme eller nogen form for efterbearbejdelse. Sofaen er skabt af pulverstoffet polyurethan, der blandes med freon og vand for at skumme op til en elastisk, elfensbenfarvet masse, som Aagaard Andersen indfarvede i brun. I 12 lag hældte han massen ud, så hvert lag størknede inden det næste blev lagt over. På den måde skabte han en stabil struktur som en størknet sofa, der fremstår som et 'flydende' værk/ møbel. Det bløde har altid været en del af de traditionelle polstermøbel-udtryk i form af oppolstring, men at det bløde også var en del af møblets konstruktion var meget grænseoverskridende og er det faktisk også i dag. Sofaens flydende struktur peger på den skabende proces, hvor intet endnu har antaget en fast og fuldstændig form. Den radikale og humoristiske sofa stiller spørgsmål til forholdet mellem stof og form, kontrol og tilfældighed, proces og fuldendelse. Men det, der virkelig var en provokation i det danske arkitekt- og designmiljø var sofaens brud med idealerne for god formgivning ved at være grotesk, voluminøs, skabt af et 'uægte' materiale og uæstetisk altså set ud fra modernisternes tanker om den rigtige smag. I klassen Diskuter og overvej: Hvilke materialer anvender kunsten. Er der nogle materialer, der kan betegnes som klassiske? Diskuter hvilken betydning forskellige materialer kan have for det kunstneriske udtryk. Tal om, hvad processen betyder i forhold til det at lave kunst. Er processen vigtigere end resultatet eller er det omvendt? I udstillingen Bevæg jer rundt i udstillingen, del jer op i grupper og find frem til værker, hvor I kan se og opleve processen bag værket. Overvej: Hvad er det der gør at processen er synlig i værket? Hvad synes I, man får ud af at vise og opleve processen bag værkerne?. Diskuter om det er et genkendeligt eller klassisk materiale der bliver anvendt i værket? Hvis ja, hvordan er det klassisk? Hvis nej, hvordan bryder materialet med det, vi kender og forventer?
Tal om, hvad materialet og processen betyder for oplevelsen af værket. Prøv at placere værket i forhold til disse parametre. Er værket: - alvorligt/seriøst eller humoristisk/ironisk? - dekorativt/kunst for kunstens skyld eller politisk/kritisk? - taler det til sanser/følelser/fantasi eller taler det til fornuften/intellektet? - figurativt eller abstrakt? - roligt/harmonisk eller i bevægelse/dynamisk? Er der grænser for, hvilke materialer kunsten kan anvende? Tilbage i klassen En del af en kunstnerisk proces er at gå fra idé til resultat. Gunnar Aagaard Andersen var på den ene side optaget af idéen eller koncepten bag kunstværket, men på den anden side var det endelige resultat ikke ligegyldigt. Kom med et bud på, hvad der skal til for at en idé kan defineres som et kunstværk. Hvor går grænsen, og hvorfor? Diskuter hvad I synes, at en kunstner skal kunne? Er der noget han/hun skal være særligt gode til? Kan det at få gode idéeer være nok for at være en god kunstner? Hvorfor/hvorfor ikke?
Tema / Aagaard Andersen og kunstnerrollen Som ung kunstner i Paris blev Aagaard Andersen i 1951 medlem af Le Groupe Espace, en international gruppe, hvor arkitekter, ingeniører, billedkunstnere og designere samarbejdede om projekter omkring byggeri, landskabsdesign og udstillinger. Gruppen opstod som en reaktion på ønsket om at skabe en sammenhæng mellem kunsten og den teknologiske udvikling i en tid, hvor Europa endnu lå i ruiner efter 2. verdenskrig. Netop erfaringerne fra krigen drev Gunnar Aagaard Andersen til at arbejde efter et stærkt ideal om, at kunsten kunne være med til at reetablere og udvikle samfundet mod det bedre. En udvikling, der skulle fremmes ved bl.a. at skabe nye boformer, udvikle byerne og etablere ro i kaos. Dette skulle opnås gennem æstetisk nydelse og oplevelser i hverdagen for det almindelige menneske, som kunne sætte tankeprocesser i gang og gøre beskueren bevidst om dét rum og dén tid, som han eller hun var en del af. I klassen Del jer op i grupper og bliv enige om et svar på disse tre spørgsmål: 1. For mig er kunst 2. For mig skal kunst kunne 3. For mig gør kunst Fremlæg jeres udsagn for hinanden og diskuter både de svar I er enige og uenige om. Hvilke overvejelser har I hver især gjort jer omkring hvad kunst er, skal kunne og gør? Gem spørgsmålene. I udstillingen Bevæg jer rundt i udstillingen og se på de mange forskellige værker og medier skulpturer, tekstiler, objekter, installatoriske lysværker, malerier mv. Diskuter Aagaard Andersens ideal om kunst som noget der skal udvikle samfundet og sikre en bedre fremtid. Er det fortsat den rolle, kunsten skal spille i dag eller skal den noget helt andet? Hvis ja, hvorfor? Hvis nej, hvilken rolle skal kunsten så spille? Er der emner eller idealer, som kunsten ikke bør repræsentere eller beskæftige sig med? I så fald hvilke? Del jer ind i mindre grupper og diskuter, hvilke andre idealer I kan forestille jer, at en kunstner kan arbejde ud fra. Er der fx særlige kunstværker, som I har oplevet, der har igangsat særlige tanker eller følelser og som I oplever er knyttet til et ideal? Tal samlet om de forskellige kunstneriske idealer I er kommet frem til og diskuter, hvilke idealer der både er mest vedkommende og fremmede i dag. Overvej, om der er en overensstemmelse mellem den måde kunsten ser ud på og det bagvedliggende ideal, dvs. det kunsten forsøger at opnå eller skabe. Tilbage i klassen Del jer igen op i grupper og bliv enige om et svar på disse tre spørgsmål: 1. For mig er kunst er 2. For mig skal kunst kunne 3. For mig gør kunst Sammenlign jeres svar med de svar I gav før I så udstillingen har de ændret sig? Hvis ja, hvordan og hvorfor? Overvej hvordan jeres svar om hvad kunst er, skal kunne og gør kan præsenteres kunstnerisk. Hvilket kunstnerisk medie egner sig bedst til at udtrykke jeres svar? Er der fx forskel på, hvad kunsten kan udtrykke afhængigt af, om det er installation, maleri, tegning, foto, video, performance, skulptur? I så fald, hvorfor? Booking og praktisk information Oplev udstillingen Aagaard Andersen i brug på egen hånd eller book et undervisningsforløb med en af Den Fries formidlere. Et undervisningsforløb varer ca. 1 time og koster 450 kr. (+ entré) for op til 30 elever. Henvendelse vedrørende bestilling af undervisningsforløb, spørgsmål eller specielle ønsker kan ske ved henvendelse til formidling@denfrie.dk eller på 33 12 28 03 Vi glæder os meget til at se jer i Den Frie til spændende og lærerige oplevelser med kunsten! sten!