Rationel, let byfornyelse

Rationel, let byfornyelse Udvikling af: Sagsstyring Baderum Kviste Karnapper og gårdinventar Projekt nr. 157 ERHVERVS- OG BOLIGSTYRELSEN

Rationel, let byfornyelse Udvikling af: Sagsstyring Baderum Kviste Karnapper og gårdinventar Projekt nr. 157

Forord Byfornyelsesindsatsen har i de sidste 30 år koncentreret sig om afhjælpning af meget nedslidte karréer i byernes midte ved den traditionelle»tunge«indsats. De seneste års udvikling i byfornyelsesindsatsen har løbende skabt en række eksempler på udvikling af nye muligheder for at gennemføre en industriel rationel byfornyelse, og projektets målgruppe er således overvejende de større byggerier fra tyverne, trediverne og fyrrene, men også efterkrigstidens parkbebyggelser. København og omegnskommunerne samt en række større provinsbyer vil indenfor en årrække stå overfor behovet for en gennemgribende fornyelse (kvarterløft), hvor en eller flere af delprojekterne, som er beskrevet i denne rapport, vil kunne indgå. Disse bebyggelser er kendetegnet ved, at være af bedre kvalitet og bedre vedligeholdt, men alligevel omfattet af traditionelle boligproblematikker, hvor især manglende bademulighed indtager en central plads. Det er derfor Erhvervs- og Boligstyrelsens håb, at denne rapport og dens erfaringer kan være til inspiration i forbindelse med en kommende renovering af de ovenfor nævnte bebyggelser. Erhvervs- og Boligstyrelsen Marts 2004 4

Forord 4 Projektresumé 6 Udvikling af sagsstyring 8 Baggrund og formål 8 Forsøgsprocessen 9 Beboerinformation 10 Resultater 11 Erhvervsmæssig perspektivering og konklusion 13 Udvikling af baderum 14 Baggrund og formål 14 Oprindelig projektidé 15 Forsøgsprocessen 15 Løsningsbeskrivelse 17 Projektets resultater 18 Målopfyldelse 19 Erhvervsmæssig perspektivering 20 Økonomi og konklusion 22 Udvikling af kviste 23 Baggrund og formål 23 Forsøgsprocessen 24 Konceptfase 24 Udviklingsfase 25 Fremstillingsfase og resultater 26 Målgruppe og erhvervsmæssige perspektiver 27 Konklusion og anbefalinger 27 Udvikling af karnapper og gårdinventar 29 Baggrund og formål 29 Forsøgsprocessen 30 Valgt konstruktionsprincip, karnapper 30 Resultater 31 Indhold Erhvervsmæssig perspektivering 33 Samlet konklusion 33 5

Projektresumé Udviklingsprojektets formål er som beskrevet i udviklingsprogrammet af november 1995 at udvikle en ny type rationel let byfornyelse, demonstreret gennem de fem delprojekter: sagsstyring, baderum, kviste, karnap og gårdinventar. De fem delprojekter beskrives efterfølgende i selvstændige afsnit, idet beskrivelsen af delprojekt 4 og 5 dog er slået sammen, da gårdanlægget endnu ikke er udført. Den 1. januar 1998 trådte en ny byfornyelseslov i kraft i erkendelse af, at det kan konstateres, at der siden 1980 er sket væsentligt fald i antallet af boliger med installationsmangler som utidssvarende opvarmning, toilet og bad. Der er dog fortsat et stort antal boliger, ca. 130.000 uden bad. Udviklingsprojektet har i nogen grad været fuld af problemer med at få såvel beboere som myndigheder til at gå ind for de nye delvis anderledes løsningsforslag. Især har der været rejst tvivl om løsningerne kan»holde vand«, men også idéen med påbygning af karnap i stueplan med henblik på etablering af boliger for gangbesværede har mødt modstand. Grundidéen for gennemførelse af det samlede projekt er, at summen af de enkelte delprojekter»rationel, let byfornyelse«, kan gennemføres gennem en stram sagsstyring, således at beboerne kan blive boende i byggeperioden. En midlertidig genhusning af beboerne ud- og tilbageflytning, dobbelt husleje m.v., belaster byfornyelsessagerne med ca. 70.000 kr. pr. lejemål. Det vil næppe i fremtiden være muligt i nævneværdig omfang at finansiere midlertidig genhusning udover der, hvor særlige konstruktive indgreb i den enkeltes bolig afstedkommer, at denne ikke kan bebos i en kort periode. Det må tilstræbes at der stilles lejlighed til rådighed i bebyggelsen eller i en nabobebyggelse. Derved undgås de gener, der er ved den midlertidige genhusning, hvis denne sker i et andet kvarter, hvor kontakt til skole, institutioner og det lokale miljø m.v. vanskeliggøres. Badet i den aktuelle modernisering etableres i entréen ved inddragelse af en mindre del af soveværelset samtidig med, at det eksisterende toilet og håndvask bibeholdes, således at midlertidig genhusning kan undgås. Da lejlighederne var beboet, har gennemførelse af arbejderne i forbindelse med»rationel, let byfornyelse«været underlagt skærpede krav og opmærksomhed fra bygherre og beboeres side. For at opnå større tryghed og tilfredshed med byggeprocessens forløb er beboerne løbende blevet informeret i planlægningsforløbet, og ved gennemførelsen af byggeprocessen er der blevet udviklet og gennemført informationsværktøjer af forskellig karakter. I planlægningsprocessen har det været byfornyelsesselskabet og boligselskabet i samarbejde med afdelingsbestyrelsen, som har stået for informationen til beboerne, men rådgiverne har også bistået ved den tekniske del og tog mere over under bygningsarbejdernes gennemførelse. Planlægningsfasen har i sig selv ikke været atypisk, idet den har fulgt den procedure, som er fastsat i byfornyelsesloven ved udsendelse af informationsmateriale, afholdelse af beboermøder samt individuelle kontakter til byfornyelsesselskabet og AKB, centralt som decentralt fra beboernes side. Dog har det tidsmæssige aspekt været svært at forstå eller acceptere fra beboernes side at det kunne tage så lang tid at planlægge, projektere samt opnå myndighedsgodkendelse. Dette projekt har ikke været nogen undtagelse. Den sidst udsendte tidsplan (to måneder før forventet byggeopstart) angav starttidspunktet samt hvor og hvilke arbejder, der skulle udføres i den enkeltes beboers lejlighed, men tidsplanen måtte atter udskydes, idet myndighedsgodkendelsen endnu ikke forelå. 6

At starte byggearbejder op på dette grundlag er ikke befordrende for beboernes oplevelse af den samlede byggesags forløb. Sagsforløbet har dog vist, at der er stor interesse for de to-etages lejligheder, hvorved tagetagen inddrages og kvistproblematikken afprøves. Det fremstår som en god og økonomisk rimelig løsning ved at den forudsatte, hurtige gennemførelse kun kræver en kortere fraflytningsperiode, hvis lejerne ønsker det. Fraflytning kan specielt vise sig hensigtsmæssig, hvis den eksisterende lejlighed er lille, og hvor der derfor foregår byggearbejder stort set i hele lejligheden. Ved karnappåbygning viste det hidtidige forløb, at der skal tages vidtgående hensyn til den enkelte bebyggelses karakter, især hvor karnappåbygning placeres mod gadeside. Hvor karnapper kan placeres hensigtsmæssigt, opnås store fordele både for gangbesværede og i givet fald også for børnefamilier, hvor børnene kan få egen indgang. Ved etablering af karnap opnås en udvidelse af lejligheden uden genhusning, hvor der etableres et privat areal for enten gangbesværede eller børnefamilier, der dermed får mulighed for at overse gårdarealet og let adgang til at kunne benytte det. Såfremt der etableres en liftanordning i forbindelse med karnappen, vil det yderligere medvirke til, at gangbesværede med fordel kan bebo sådanne lejligheder. Indretning af gårdarealet vil blive foretaget med nødvendig hensyntagen til gangbesværede sammenholdt med alle de øvrige funktioner og behov, som skal dækkes ved udformningen af det samlede gårdanlæg. Projektgruppen bestod af: Projektadministration: Ronald Barkved,AKB Forretningsfører: Svend Chr.Andersen, Byfornyelse, København Projektleder (Let rationel byfornyelse): Jørgen Hee, Erik K. Jørgensen AS Ingeniør: Jørgen H. Christensen, DOMINIA AS Arkitekt: (delprojekt baderum og tagkviste): Jan Christiansen, DOMUS A/S Arkitekt: (delprojekt karnapper og gårdinventar): Jakob Knudsen, Marianne Ingvartsens Tegnestue ApS Byggeleder (alle projekter): Frank Hansen, Erik K. Jørgensen AS Entreprenør (hovedprojekt): E. Kornerup A/S Entreprenør (delprojekt baderum & karnapper): Arly Sennevald, EK-Viktoria A/S Demonstrationsprojektet indgår i en samlet renovering af ejendommen Frederiksholms Karré 6, beliggende Sigvald Olsens gade 2-6 samt Louis Pios gade 5-11. Byggeriet startede februar 1999 og sluttede oktober 1999. Det hidtidige forløb har vist, at gennemførelsen af et eller flere af de omfattede projekter i en bebyggelse kan bidrage til at bryde den ensidige lejlighedssammensætning og på økonomisk rimelig måde medføre et fornødent kvalitetsløft for bebyggelser fra samme tidsperiode. De her afprøvede elementer vil samtidig være et godt bidrag i forbindelse med gennemførelse af den helhedsorienterede byfornyelse. 7

Udvikling af sagsstyring Skurby i gården Baggrund og formål Mange ombygnings- og renoveringsopgaver er præget af mangelfuld og utilfredsstillende sagsstyring, såvel i forhold til håndværkere som til beboere. Dette medfører ofte spild af ressourcer, tidsplansproblemer, dårligere kvalitet af det færdige produkt, dårligere økonomiske resultater hos de udførende og hos arkitekter og ingeniører samt almindelig utilfredshed hos bygherre, beboere og andre brugere. Projektets formål blev defineret som: At opnå et bedre arbejdsmiljø og orden på byggepladsen til gavn for såvel håndværkere som beboere At opnå en bedre forståelse og accept af de gener byggearbejdet i beboede lejligheder medfører Byggepladsindretningsentreprise ved renoveringsopgaver I forbindelse med renoveringsprojekter er det karakteristisk, at der er afgrænsede og snævre arbejdsforhold for håndværkerne. Ved traditionelt udbud i fagentrepriser hører de enkelte byggepladsforanstaltninger (f.eks. etablering af byggestrøm, mandskabsskure, renholdelse af byggepladsen) normalt under de enkelte fag. Denne udbudsform kræver stor disciplin og samarbejdsevne mellem håndværkere og entreprenører. Det kan konstateres, at der i dag på mange byggepladser er megen rod, og at det er vanskeligt at opfylde sikkerheds- og sundhedsmæssige regler. Endvidere er det vores opfattelse, at der totaløkonomisk ofte er et overforbrug af mandskabs- og materialeskure for nogle fag samtidig med, at der er en række underentreprenører og mindre håndværksfag der har dårligere arbejdsforhold. I dette projekt var byggepladsindretningen udbudt i en samlet selvstændig entreprise. I forbindelse med beskrivelse af denne entreprise har det været tanken, at der skulle etableres et bredt fælles grundlag for gennemførelsen af alle fagentrepriser, idet byggepladsindretningsentreprisen f.eks. indeholdt fælles mandskabsfaciliteter for alle fag, beskrivelse af fælles lagerforhold, fællesstilladser, drift- og vedligeholdelse af byggepladsen, rengøring m.v. Formålet var at opnå et bedre arbejdsmiljø og orden på byggepladsen til gavn for såvel håndværkere som beboere. Beboerinformation Da lejlighederne var beboede ved arbejder i forbindelse med»let, byfornyelse«, var der skærpede krav til forståelse og accept af byggeprocessen. For at opnå større tryghed og tilfredshed med byggeprocessen blev der udviklet og gennemprøvet et informationssystem, der informerede om arbejdernes omfang, tidsplan, ændringer og muligheder for individuelle ønsker, et system til varsling, aflåsning samt et system til registrering og afhjælpning af mangler. Formålet med delprojektet var at opnå en bedre forståelse og accept hos beboerne for de gener, byggearbejder i beboede lejligheder medfører. Endelig ønskedes beboernes evaluering af byggesagens forløb og resultat. 8

Faktuelle oplysninger Renoveringen omfattede 50 lejligheder som alle fik installeret baderum. Derudover blev der monteret gårdkarnapper i tilknytning til 14 af lejlighederne i stueetagen, og otte lejligheder på øverste etage blev udvidet til to etager og forsynet med nyudviklede tagkviste. Alle lejligheder i karréen blev el-renoveret samtidig. Byggeperioden løb fra februar 1999 til oktober 1999. Forsøgsprocessen Byggepladsindretningsentreprise Tidligt i forløbet blev det klart, at dette projekt kunne kædes sammen med et andet af Projekt Renoverings projekterne, nemlig projekt nr. 213: Udarbejdelse af beskrivelsesafsnit for byggepladsforhold. Udbudsmaterialet for dette projekt blev skrevet ud fra den foreløbige udgave af projekt nr. 213. Brugen af beskrivelsesafsnittene gjorde det nemmere at sikre, at alle delarbejder var med i udbudsmaterialet. Svagheden i materialet var dog i forbindelse med denne sag at adskillige afsnit skulle medtages både i Fælles Betingelser for alle entrepriser og i den Særlige Beskrivelse for byggepladsindretningsentreprisen. Dette var nødvendigt for at de øvrige entreprenører var klar over hvilke ydelser, de skulle levere. I forbindelse med udarbejdelse af dette fælles byggepladsudbud var det vigtigt med en klar ansvarsfordeling for overholdelse at Arbejdstilsynets regler. Byggepladsindretningsentreprisen indeholdt i hovedtræk følgende arbejder: Fællesstillads Byggepladsentreprenøren (BY) var ansvarlig for opsætning, vedligeholdelse og nedtagning af fællesstillads. BY-entreprenøren var ansvarlig for, at stilladset levede op til Arbejdstilsynets (AT) regler. Mandskabsskure, bade- og toiletforhold BY-entreprenøren skulle levere, tilslutte (el, vand kloak), drive (rengøre og vedligeholde) og fjerne mandskabsskure og bade-/ toiletforhold for alle håndværkere på pladsen. Her anslået til en max. bemanding på 30 mand. Også for denne del var BY-entreprenøren ansvarlig for overholdelse af AT s-regler. Kontorskur I dette udbud var medtaget et fælles kontorskur for alle entreprenører. Under udførelsen af byggeriet skulle alle kvalitetssikringsmapper opbevares i dette skur. Dette tiltag var et forsøg på at rette op på den mangel på systematik og orden, som ofte forekommer i kvalitetssikringsdokumentation samt give byggelederen/tilsynet lettere adgang til løbende kontrol. På kontoret var der opstillet en fælles PC er til udskrivning af varslingssedler. Der var også fax og telefon i det fælles kontorskur. Affald incl. tømning af containere BY-entreprenøren var ansvarlig for opstilling, tømning og fjernelse af affaldscontainere for alle håndværkere. Det var BYentreprenørens ansvar at affaldet sorteredes i.h.t. kommunens regler. Støvvægge og rengøring BY-entreprenøren opstillede støvvægge samt afdækkede gulve inden opstart af byggearbejder. Da lejlighederne var beboet under byggesagen, var den daglige rengøring yderst vigtig. Håndværkerne skulle rydde op efter sig selv, men BY-entreprenøren skulle daglig foretage en støvsugning af det indendørs byggepladsareal. Vejrligsforanstaltninger BY-entreprenøren var ansvarlig for rydning af sne samt grusning/saltning. Byggeplads Priserne for materielleje indhentedes på baggrund af udbudstidsplanen. 9

Udgangspunktet for at prøve at finde en anderledes form for beboerinformationen var hovedsageligt baseret på følgende erfaringer: Beboermøder det er altid de samme personer, som møder op. Hvis beboerne ikke er ordentligt informeret, opstår der misforståelser, usikkerhed og utilfredshed. Byfornyelsessager, hvor beboerne ikke genhuses i byggeperioden, giver ofte anledning til utilfredshed, specielt i forbindelse med varsling/overholdelse af tidsplan samt rengøring. Det kan ikke forventes at beboerne kan læse de tegninger, som er udarbejdet i forbindelse med projektet. 10 Udbudsmaterialet blev udsendt og der blev indhentet pris på byggepladsarbejderne. Entreprisen var udbudt som underentreprise til hovedentreprenøren E. Kornerup. I den forbindelse blev det drøftet hvilke typer firmaer en sådan entreprise skulle udbydes til. Konklusionen blev at udbyde arbejdet til stillads- eller byggematerieludlejningsfirmaer, Derudover gav hovedentreprenøren selv tilbud på entreprisen. Hovedentreprenøren blev billigst men forskellene var små.alle priser lå under overslaget. Hvis det på en byggesag, som udbydes i fagentreprise, forekommer at den ene entreprise er væsentligt større end de øvrige, vil det være naturligt at udbyde byggepladsentreprisen sammen med dette fag. Beboerinformation Denne del af udviklingsprojektet forgik i et tæt samarbejde med AKB. Formålet har været at drage nytte af de erfaringer, der findes for henholdsvis rådgivere og boligselskab samt at belyse hvilke problemer, hver gruppe har i forbindelse med renoveringsopgaverne. Udviklingsforløbet startede med et litteraturstudie som viste, at der stort set intet er skrevet om beboerinformation i forbindelse med byfornyelsesopgaver. Der findes enkelte projekter, hvor der er beskrevet evaluering af projektet set fra et beboersynspunkt herunder også tilfredsheden med informationsniveauet. Hvorledes der har været informeret under byggesagen, har dog sjældent været beskrevet. De få steder, hvor metoden er beskrevet, har der været tale om almindelig information i forbindelse med beboermøder og opslag. I forbindelse med de store byfornyelsessager, hvor der er tale om renovering af hele kvarterer, har der været anvendt informationsbutikker og -kontorer. For at imødekomme disse problemer blev der valgt en form, som primært baserer sig på individuel information, konkretiseret i udarbejdelse af en beboerhåndbog for byfornyelsesprojektet, tilrettet efter den enkelte lejlighed og efter hvilke arbejder, der skulle forgå specielt i denne lejlighed. Derudover informeredes mere generelt via internt Beboer-TV. Beboerne havde også altid mulighed for at ringe til byggelederen eller dennes telefonsvarer eller møde op i kontortiden på byggepladskontoret. En beboermappe blev udsendt ca. en måned før byggestart med en udførlig vejledning i brugen af mappen. Der blev løbende udsendt information, som skulle indsættes i mappen, herunder bl.a. varslingssedler og evt. revisioner af tidsplanen. Når der udsendtes nyt materiale var der medfølgende information om hvor i mappen, det skulle indsættes. Indholdet af beboerhåndbogen var følgende: Adresse og telefonliste Her fandtes adresse og telefonnummer på byggeledelsen,akb og Byfornyelsesselskabet, samt en vejledning i hvem, der kunne ringes til hvornår. Derudover var der et telefonnummer til en»brokke-telefon«, hvor beboerne kunne komme i kontakt med byggelederen eller lægge besked på en telefonsvarer.ydermere havde byggelederen en fast kontortid på byggepladskontoret en gang om ugen. Varslingssedler Som beskrevet under byggeplads blev varslingssedlerne udskrevet på en ensartet måde på den PC er, som stod på det fælles byggepladskontor.varslingssedler blev udsendt løbende inden arbejdets opstart i den enkelte lejlighed. Det var meningen, at beboerne skulle indsætte disse i mappen.

Tidsplan Her var indsat tidsplanen for hele renoveringen. Revisioner blev udsendt til indsættelse i dette afsnit. Lejlighedsplaner samt arbejdsbeskrivelse I dette afsnit fandtes en plan over den aktuelle lejlighed før og efter renovering. På planen over eksisterende forhold var indtegnet, hvor støvvægge skulle placeres samt hvilket område, som skulle ryddes for møbler o.lign. Derudover indeholdt afsnittet en arbejdsbeskrivelse over hvilke arbejder, som skulle foregå i lejligheden, f.eks. indretning af baderum, karnap mod gård inkl. nyt køkken samt udskiftning af faldstamme. Arbejdsbeskrivelserne var skrevet i en meget kort stikordsform. For at gøre dette afsnit»skræddersyet«til den enkelte lejlighed, var det nødvendigt at udarbejde ti forskellige typer lejlighedsplaner og seks typer forskellige arbejdsbeskrivelser, i alt 14 forskellige afsnit. Dette arbejde krævede selvsagt en del sorteringsarbejde både i forbindelse med udarbejdelsen af afsnittene samt ved uddeling af beboermapperne. Beskrivelse af renoveringen, generelt Heri blev renovering beskrevet generelt, og afsnittet indeholdt en byggepladsplan for at vise hvilke områder af fællesarealerne som ville være berørt af renoveringen. Meddelelser fra AKB Her kunne indsættes meddelelser som blev udsendt fra AKB i forbindelse med byfornyelsesprojektet.ved udsendelse af mappen var allerede udsendte meddelelser fra de indledende faser indsat, for at eventuelle tilkomne beboere kunne orienterer sig om baggrunden for projektet. Meddelelser fra Byfornyelse København Opbygget som foregående afsnit. Mangelliste Inden aflevering af byggesagen blev der udsendt en mangelliste med vejledning til alle lejligheder, så alle beboere fik mulighed for at formidle de mangler, som de fandt ved renoveringen.ved at benytte denne metode var det tanken at gøre beboerne»medansvarlige«for, at mangler i deres lejlighed blev rettet. Det er en kendt sag at der i forbindelse med renoveringssager ofte er utilfredshed med mangelafhjælpningen ofte også p.g.a. at beboerne ikke er klar over, hvilket slutresultat de skal forvente f. eks. i forbindelse med malerreparationer. Revisioner af projektet Der blev ikke foretaget de store ændringer i løbet af udførelsesfasen i relation til det projekterede. Resultater Byggepladsarbejder Byggepladsen blev fra starten indrettet i karréens gård med skurby og indhegnede områder, hvor materialer kunne oplægges og forarbejdning af materialer kunne foregå. Dette medførte, at der fra starten var en klar opdeling af gården: henholdsvis hvor der var byggeplads, og hvor beboerne kunne færdes. Dagligt, ved arbejdets ophør ryddede de enkelte fag op, og som en del af byggepladsentreprisen blev der også støvsuget i lejlighederne dagligt. Det forhold, at der var én entreprenør, der havde det overordnede ansvar for orden på byggepladsen og i de enkelte lejligheder medførte, at der ikke var nogle nævneværdige klager over oprydningen. Beboer-TV Som et led i udviklingsprojektet blev der gjort forsøg med orientering via det interne Beboer-TV. Beboer-TV et udsendte kun still-billeder. Under byggeriet blev der to gange ændret på de indslag der blev sendt via Beboer-TV. I indslagene blev vist, hvordan arbejdsprocessen forløb, f.eks ved opbygning af baderum: opstilling af støvvæg, nedrivning af væg, montering af stålmembraner, støbning af gulv o.s.v. 11

Tidsplan for arbejdet i en opgang. 12

Beboerinformation Beboerne fik uddelt beboerhåndbogen ved byggeriets start. Undervejs blev der uddelt tre informationsblade, udsendt to indslag i det interne Beboer-TV samt afholdt beboermøde. Beboerne havde mulighed for at kontakte byggeledelsen enten på mobiltelefon, skriftligt via en postkasse opstillet ved skurbyen eller ved personlig henvendelse. Det må konkluderes, at det er godt, at beboerne kan benytte forskellige muligheder for at kontakte byggeledelsen, da det sikrer, at beboerne kan benytte den kommunikationsform, de er fortrolig med. For mange projekter på en gang Samtidig med indlæggelse af baderum i lejlighederne blev det besluttet at udskifte elinstallationerne i lejlighederne. Lejlighederne har to værelser med et nettoareal på omkring 50 kvm. Fra de 34 lejligheder, der var beboet under ombygningen, blev der returneret 11 evalueringsskemaer. Ni af besvarelserne giver udtryk for, at de syntes arbejderne i deres lejlighed har været for omfattende og taget for lang tid. Det må konkluderes, at på et så forholdsvist lille areal var udførelsen af begge byggearbejder samtidig en hård belastning for beboerne. Sparet genhusning Af beboerne i de 34 lejligheder, der ikke blev genhuset, modtager omkring 40% af beboerne overførselsindkomst, så som folkepension, førtidspension, dagpenge eller bistandshjælp. Dette medførte, at mange beboere opholdt sig en stor del af tiden i lejligheden, mens arbejdet pågik. Det må konkluderes, at for beboerne i 3-4 lejligheder var det enten en psykisk eller fysisk belastning igennem fem uger at have håndværkere i deres lejlighed, og de burde have været genhuset. Dette blev først åbenbart, efter der havde været arbejdet i lejligheden i ca. en uge. Det var dog ikke muligt med så kort varsel at genhuse de berørte beboere. Ved kommende renoveringsopgaver vil det være en god idé gennem samarbejde med varmemester, afdelingsbestyrelse og de sociale myndigheder at finde frem til de beboere, som ikke har overskud til at have håndværker i deres lejlighed. Der bør også være mulighed for at trække på et antal genhusningslejligheder, som kan anvendes til beboere, hvor det undervejs konstateres, at de enten har psykiske eller fysiske problemer med at bo i lejligheden under byggeriet. Målopfyldelse De opsatte mål med hensyn til samlet byggepladsentreprise og beboerinformation blev generelt nået. Der var en god udnyttelse af mandskabsskurene. Der var orden på byggepladsen og rengjort i lejlighederne. Beboerne gav i evalueringen udtryk for at de var informeret om hvad der skulle foretages i deres lejlighed, men mange syntes dog, at det havde været en hård belastning. Erhvervsmæssig perspektivering Det er en god idé at udbyde byggepladsarbejder som en samlet entreprise ved byggerier, hvor lejlighederne er beboet i ombygningsperioden. Derved er ansvaret for renholdelse i lejlighederne placeret hos en bestemt entreprenør. Der kan ikke forventes en egentlig besparelse ved dette, men alle vil opleve en større tilfredshed med de anvendte ressourcer. Det er muligt at installere delvist præfabrikerede badeværelser i boliger uden at genhuse beboerne. Der bør ikke igangsættes andre arbejder i boligen i den periode, hvor der indlægges badeværelse. Besparelsen ved at udelade genhusningen vurderes i dette tilfælde til 30-40.000 kr. pr. lejlighed. Det forhold, at beboerne bor i lejlighederne under byggeriet gør, at beboerne følger byggeriet meget tæt og derfor kontakter byggeledelsen i større omfang end normalt. Både bygherre og rådgivere skal være opmærksomme på dette forhold i forbindelse med indgåelse af rådgiveraftalen, således at der afsættes ekstra ressourcer hertil. Konklusion Det kan konkluderes, at det er muligt at foretage relativt store ombygningsarbejder, mens lejlighederne er beboet. Det må dog påregnes, at der altid vil være et antal beboere, der har behov for genhusning i byggeperioden. For de beboere, der bliver boende under byggeriet, kan det overvejes at give hel eller delvis huslejekompensation. Dette vil have en psykologisk god effekt, men vil naturligvis være et fordyrende element, men dog langt mindre end omkostningen ved genhusning. 13

Udvikling af baderum Baggrund og formål De senere års erfaringer med udførelse af vådrum har desværre vist, at det ofte er forbundet med store vanskeligheder, at udføre sådanne rum med tilstrækkelig vandtæthed i vægge og gulve specielt ved lette konstruktioner. Dette var baggrunden for, at man hos DOMINIA i samarbejde med Bygge- og Boligstyrelsen i 1991 udviklede en løsning vedrørende gulve. Løsningen består af en rustfast stålmembran til vådrumsgulve, og er beskrevet i Bygge- og Boligstyrelsens rapport»lette baderum«, dateret juni 1994. Den i 1994 foreslåede løsning retter sig kun mod sikring af gulve. Det ville derfor være ønskeligt, at gennemføre en tilsvarende videreudvikling af sikre løsninger til vægge, som kan kombineres med den ovennævnte løsning til gulve. Aktuelt er gulvløsningen anvendt med succes i ca. 500 baderum primært i forbindelse med byfornyelse samt i et enkelt nybyggeri. Gulvløsningen er ved byfornyelse typisk»skræddersyet«til hvert enkelt vådrum, mens den ved nybyggeri i større omfang kan produceres mere industrielt. Det ville være ønskeligt, at der i fremtiden for såvel gulvløsningen som nye vægløsninger kunne ske en mere industriel produktion. Det ville alt andet lige reducere omkostningerne og samtidigt sikre et højt kvalitetsniveau. Det færdige baderum En mulig løsning kunne være, at en producent gik mere direkte ind i planlægningsprocessen og baserede sin produktion på mere standardiserede delprodukter. I den forbindelse kunne man tænke sig det billede at overføre den kendte situation fra producenter af køkkenelementer hvor der er udviklet tilpas mange standardprodukter, der således kan honorere brugerkrav til individuelle køkkenløsninger. Dette kunne på lidt længere sigt også indebære, at renovering af mindre ejendomme (f.eks. enfamiliehuse) kunne blive relevant som marked for en samlet løsning af såvel gulv- som vægløsninger. Projektets formål At nyudvikle vægløsninger i samme høje kvalitet og med samme høje sikkerhed for tæthed, som det i dag kendes fra den rustfaste gulvløsning. 14

At udvikle rationelle standardløsninger, som direkte kan indgå i en industriel produktion. At udarbejde konkrete forslag til installation af løsningen i nogle udvalgte etageejendomme, der skal renoveres. At gennemføre nogle forsøgs- og demonstrationsprojekter i udvalgte bebyggelser. At danne en basis for egentlig eksport for den samlede løsning bestående af gulve og vægge. Denne eksport kan omfatte såvel de egentlige produkter som knowhow. Projektets målgruppe Målgruppen er relativt bred, idet den omfatter: Generel byfornyelse i såvel ældre etageejendomme og på lidt længere sigt ældre enfamiliehuse. Nybyggeri i lette konstruktioner bestående af f.eks. stålkonstruktioner og trækonstruktioner. Eksportmarkeder med behov for byfornyelse/renovering. Oprindelig projektidé Der skal udvikles standardiserede løsninger for vægge ved bruseområder, installationsskakte, vinduesområder, indgangsområder m.v. alt som kan kombineres med den kendte gulvløsning. De enkelte løsninger skal tilstræbes at kunne produceres industrielt og samles rationelt og sikkert på byggepladsen. Samtidigt er det et overordnet mål, at alle nye løsninger som ved den kendte gulvløsning skal kunne indgå i det færdige bygværk på en måde, så det arkitektoniske udtryk af de færdige vådrum ikke nødvendigvis påvirkes. Herved forstås, at det i praksis ikke kan ses, om der i et vådrum er anvendt de nye fremtidige løsninger, eller om vådrummet er udført helt traditionelt. Brugeren af vådrummet skal således ikke umiddelbart af løsningen være tvunget til at kunne se forskel på overflader m.v. i vådrummet. Det er tanken at udvikle et planlægningsværktøj for såvel arkitekt, bruger og håndværker, der nemt og sikkert tilvejebringer alle nødvendige oplysninger for rationel og industriel produktion, samt samling af de enkelte baderumselementer til det færdige vådrum. Faktuelle oplysninger Umiddelbart før udbud ved årsskiftet 1997/98 blev EK-Viktoria inddraget med henblik på at afgive et deltilbud på baderum. Efter accept indgik EK-Viktoria i udviklingsprocessen. Den prismæssige vurdering på basis af tilbud kunne afsluttes med, at der opnåedes delpriser for renovering af baderum, der som helhed lå lidt under budget. Som budgetgrundlag valgtes et niveau svarende til traditionel udførelse. Delpriser for de enkelte komponenter som eksempelvis vægpaneler m.v. foreligger ikke på tilbudsniveau. Medio oktober 1998 afgav bygherren en accept af at iværksætte produktion af en mock-up. Mock-up en omfattede produktion af stålgulve samt vægpaneler til et komplet baderum i en specifik lejlighed. Projektets formål At nyudvikle vægløsninger i samme høje kvalitet og med samme høje sikkerhed for tæthed, som det i dag kendes fra den rustfaste gulvløsning. At udvikle rationelle standardløsninger, som direkte kan indgå i en industriel produktion. At udarbejde konkrete forslag til installation af løsningen i nogle udvalgte etageejendomme, der skal renoveres. At gennemføre forsøgs- og demonstrationsprojekter i udvalgte bebyggelser. At danne basis for egentlig eksport for den samlede løsning bestående af gulve og vægge. Denne eksport kan omfatte såvel de egentlige produkter som knowhow. Forsøgsprocessen Udviklingsarbejdet Udviklingsarbejdet startede efter aftale med Projekt Renovering med udarbejdelse af konceptidé i juni 1996 på basis af den valgte bebyggelse, Karré 6. På basis af den konkrete bebyggelse er der vurderet forskellige planløsninger for etablering af baderum enten i kombination med eksisterende toiletrum eller som separate baderum. Under udarbejdelse af konceptidé blev løsning med separat baderum placeret i eksisterende entre valgt i samarbejde med afdelingsbestyrelsen. 15

Mod gård Soveværelse Køkken Stue Mod gade Figur 1 Planløsning Karré 6 Figur 2 Entre og adgang til baderum På konceptidéniveau blev der arbejdet med løsninger for vægpaneler, der var rumhøje i mere eller mindre standardiserede bredder.vægpanelerne var tænkt udført i en profileret stålplade (trapez eller tilsvarende), hvorpå der monteres kalciumsilikatplader som underlag for flisebeklædning m.v. Det var tanken, at stålpladen ved en teleskopløsning skulle gå 50-100 mm ned over en»traditionel stålmembran«på gulv. Lodrette samlinger var tænkt udført ved fastgørelse af panel i én side, mens der i den anden side af et panel var tænkt en låsemekanisme. Tætheden skulle opnås ved den bagvedliggende stålplade, som skulle aflede eventuelt vand bag kalciumsilikatplader til»indvendig«side af gulv-membran. Panelerne var tænkt produceret industrielt på fabrik således, at panelerne består af fliser, kalciumsilikatplader og stålplader som et færdigt produkt, der blot skulle monteres på byggepladsen. Det var tanken, at der skulle udvikles en standardprocedure for måltagning i de enkelte eksisterende rum for elementprojektering og produktion hos fabrikanten. Efter godkendelse af konceptidé blev en søgning påbegyndt efter mulige producenter eller entreprenører, der måtte være interesseret i at deltage ved udviklingsarbejdet. Det viste sig ikke muligt at finde nogle, som var interesseret i at deltage i den totale proces fra måltagning på stedet, stålproduktion, montage af kalciumsilikatplader og fliser til montage af paneler og aflevering. På dette grundlag blev det valgt at foretage en mere teoretisk udvikling på projekteringsniveau. Udviklingsarbejdet har resulteret i, at konceptidéen med profileret stålplade som standardvare er opgivet til fordel for en specifik produktion af opbukket stålplade til vægpanel. Endvidere er konceptidéen ændret angående bredde af vægpaneler. Den foreliggende løsning indebærer en standardisering i samling mellem paneler, medens bredden er mere individuel til de specifikke rum. Den oprindelige løsningsmodel med en standardbredde omkring 600 mm, hjørneløsninger samt fire-fem målspecifikke tilpasningsstykker er forladt til fordel for et lavere antal af varianter. 16

Figur 3 Panelløsning De enkelte løsninger for vægpaneler er vist i tegningsmateriale og skal kort beskrives i det følgende. Grundlaget er den valgte planløsning vist på figur 1 og 2. Løsningsbeskrivelse Panelløsning Den grundlæggende idé bag paneler er fortsat en stålplade placeret ca. 50 mm bag færdig overflade. Stålpladen ombukkes ved lodrette sider, hvorved der dannes nogle lodrette flige i bredde ca. 30 mm. På midten af stålpladen indlægges lodret et afstivningsprofil. Kalciumsilikatplade fastgøres med skruer til de lodrette kantflige samt lodret midterafstivning som vist på figur 3. Stålplade føres ned til»teleskopisk«overlap med stålmembran i gulv som vist på figur 4. Samme sted, på bagsiden af et panel, udføres en»forankringsskinne«, der fastholder panelet vandret til gulvmembran som vist på figur 4 og 6. Ved loft stoppes ombukkede flige samt afstivningsprofil ca. 50 mm før afslutning. Herved opnås en plan flade for fastgørelse i bagvedliggende væg. I det konkrete projekt fandt man på baggrund af registrering, at bagvedliggende vægge var for ujævne til umiddelbart at fastgøre paneler. Derfor blev det valgt at oplægge en lukket stålramme, hvori paneler fastgøres. Paneler bæres således lodret og vandret ved loftunderside samt vandret ved gulvmembran. Overgang og tæthed mellem paneler opnås ved indlagt lodret neopren fugebånd i dertil indrettet bukket fals i panelernes ombukkede flige som vist på figur 3 og 6. Stålmateriale for det konkrete projekt er valgt som rust- og syrefast stål type AISI 316 L. Afvanding af indvendigt hulrum i paneler sker ved overgang mellem panel og gulvmembran, som vist på figur 4. Det konkrete projekt foreskriver punktsvejsninger mellem afstivningsprofiler samt den bagvedliggende forankringsskinne ved teleskop overgang mellem gulvmembran og panel. Dette var begrundet i, at der ikke måtte forekomme perforeringer til bolt huller m.v. I det aktuelle projekt er der valgt at udføre samlingen med en vandtæt udgave af rustog syrefast popnitte. Paneler med vandforsyning Vandforsyning til baderummet er planlagt til at ske fra installationsskakt og umiddelbart over nedhængt loft. Herved opnås, at paneler ikke perforeres i umiddelbart vandbelastede zoner. Figur 4 Overgang mellem vægpanel og gulvmembran 17

Figur 5 Panel med vandforsyning. Figur 6 Hjørneprofil, med forankringsskinne i bund og med plan flade for fastgørelse i top. Endelig ses indbukning for placering af lodret neopren fugebånd. Vandforsyning føres vandret langs paneler og inden i»panelernes tykkelse«over nedhængt loft frem til lodret over bruserarmatur og håndvask. Hvis der er plads, kan forsyning føres mere frit under nedhængt loft. Herfra føres rørinstallation i rustfast stål med presfittings (trykprøvet på fabrik) inde i paneler mellem stålplade og kalciumsilikatplader som vist på figur 5. Fastgørelse af presfittings ved armatur sker med en specialudgave af rustfaste popnitter med gevind, som samtidig sikres vandtæthed. Paneler med fastgørelse for håndvask Paneler med fastgørelse for håndvask er som standardpaneler med supplerende afstivningsprofil indlagt, hvori speciel popnitte for gevindmontage benyttes. Hjørnepanel Det er fundet formålstjenligt at udvikle et specielt hjørnepanel, som indlægges i hjørner og primært består af to ombukkede flige placeret vinkelret på hinanden. Panelet er specielt, idet det dækkes af tilstødende paneler og således er uden fliser eller kalciumsilikatplade. Panelet skal blot sikre tæthed i hjørnet vist på figur 6. Speciel variant af panel Ved hjørnehåndvasken er der valgt et specielt panel indeholdende et indadgående hjørne. Dette er valgt af hensyn til at reducere variantantal. Det er samtidigt sikret, at den totale vægt er manuelt håndterbar. Se fig. 7. Revision af ambitionsniveau Beskrivelse af oprindelig ambition for indhold af en producents samlede arbejde ved udviklingsprojektet: Udarbejdelse af et planlægningsværktøj Måltagning på stedet Medvirke ved udvikling af produkt Produktmodning Produktion af komplekse paneler indeholdende både: stålarbejde, tømrerarbejde vedr. kalciumsilikat-plader, murerarbejder vedrørende fliser,vvs-arbejde vedrørende vandforsyning og afløb Montage på stedet m.v. af det færdige produkt Ambitionsniveauet følger næsten det oprindelige jf. udviklingsprogram november 1995 samt konceptidé af juni 1996. Dog skal det bemærkes, at tidsplanen for udviklingsarbejdet er skredet væsentligt. Dette kan primært henføres til, at godkendelsesproceduren for det konkrete byfornyelsesprojekt har været længere end oprindeligt anslået. Et andet væsentligt argument er, at det ikke var muligt at finde en producent, der var villig til at påtage sig det samlede arbejde svarende til oprindelig ambition. Producenten blev først fundet ved tilbudsgivningen, og medvirken ved udviklingsarbejdet startede først fra accept fra bygherre til igangsætning af mock-up. Dette indebar, at ambitioner omkring et nyt registreringssystem/planlægningsværktøj måtte opgives og producenten foretog traditionel måltagning i hvert rum ved arbejdes igangsættelse. Endvidere måtte idéen omkring leverance af færdige elementer (bestående af rumhøje stålkassetter med kalciumsilikatplader og fliser) opgives under hensyn til en kombination af producentens ønske om at minimere variantantal og elementernes vægt i montagesituationen. Projektets resultater Der er udført 25 retvendte og 25 spejlvendte og i øvrigt ens nye baderum hver på ca. en gange en meter i en etageejendom fra 1922. Lejlighederne hvori der er sket indbygning er traditionelle toværelses lejligheder bestående af en lille entre med indgang fra hovedtrappen. Fra entreen er der adgang til et meget lille toiletrum med håndvask. Endvidere er der adgang til køkken mod gård, soveværelse mod gård samt stue mod gadefacade. De nye baderum er placeret næsten midt i lejlighederne, hvor der er adgang fra entre til soveværelse. Idet der til de nye baderum inddrages areal fra henholdsvis entré og soveværelse. Oprindelig, direkte adgang mellem soveværelse og stue er i samme forbindelse gjort permanent. Den eksisterende planløsning tillod ikke umiddelbart at inddrage yderligere areal til eksisterende toiletrum fra køkken. Bygherren fandt, at den valgte planløsning var optimal både under hensyn til anvendelse og totaløkonomi. Eksisterende toiletrum med håndvask er renoveret i mindre omfang med hensyn til overflader og sanitet. I forbindelse med den samlede renovering af ejendommen valgtes desuden udført en renovering af alle El-installationer. 18

Lejlighederne er således efter renovering forsynet med det eksisterende mindre toiletrum med håndvask samt et nyt baderum med håndvask. På trods af de meget små dimensioner har det tilført beboerne forbedrede anvendelsesmuligheder af lejlighederne, uden at adgangsforholdene er blevet forringet i væsentlig grad. Supplerende resultat I forbindelse med udførelse af tvangsventilation i baderummene blev denne udført over nedhængt loft. Loftplader er udført i perforeret aluminiumskassetter. Denne ventilation er udstrakt til i mindre omfang også at omfatte ventilering af hulrum i vægkassetter mellem kalciumsilikatplade og stålmembran. Erstatningsluft indtages ved underside vægelement, hvor der ikke er udført traditionel fuge. Målopfyldelse Det er opnået at udvikle vægløsninger med den ønskede sikkerhed. De udviklede løsninger kan på sigt indgå som rationelle, standardiserede elementer i en industriel produktion. Der er udarbejdet og implementeret konkrete løsninger i en ejendom. Alt tyder på, at de valgte løsninger umiddelbart kan overføres til andre ejendomme uden væsentlig ændringer. Dog resterer enkelte detailløsninger omkring vinduer, da det ikke forekommer i den aktuelle ejendom. På lidt længere sigt vil en eksport kunne være en mulighed. Evalueringsparametre Udvalgte evalueringsparametre opstillet ved konceptidé. Registrerings og projekterings tid Førregistrering er sket på et traditionelt, foreløbigt niveau inden udbud. Endelig detailregistrering er sket under udførelse af producent. Det kan registreres, at projekteringstiden for elementer svarer til forventningerne, som et normalt projekt, hvis der korrigeres for udviklingsarbejde. Produktions- og montagetid Fra producent er det oplyst, at tidsforbruget svarer til den kalkulerede tid. Naturligvis var der indkøringsvanskeligheder, men herefter forløb både produktion og montage som forventet og inden for afsat økonomi. Økonomisk indsats ved registrering Dette er ikke opgjort særskilt, da registreringen fulgte et traditionelt forløb. Produktionsvenlighed og produktionsøkonomi Fra producent oplyses det, at produktet er attraktivt at producere til de opnåede priser. Montagevenlighed og -økonomi Fra producent oplyses det, at produktet er attraktivt at levere og montere til de opnåede priser.»grad«af beboergener Gener fra byggearbejder generelt, samt miljømæssige belastninger som støj, lugt støv m.v. Det kan registreres, at såfremt renoveringsarbejderne»kun«havde omfattet nye baderum, ville det have været acceptabelt for beboerne, at gennemføre dette uden genhusning. Når der imidlertid samtidig gennemføres en total renovering af El-installationer i alle lejligheder, så øges gener for beboerne til et niveau som ikke er acceptabelt. Generelle miljømæssige overvejelser Miljøbelastninger fra produktfremstilling og arbejdsmiljø Fra producent oplyses, at de væsentligste belastninger fremkommer ved tildannelse (skæring) af kalciumsilikatplader, der bedst sker under industrielle forhold på fabrik med sikker bortventilering af skadeligt støv m.v. Endelig består en væsentlig belastning for arbejdsmiljø i den samlede vægt af et element, såfremt det udføres færdigt med stål, kalciumsilikatplade og fliser. Totalvægte af kassetteelementer under 40 kg indebærer typisk maksimale elementbredder på ned mod 25-30 cm ved rumhøje elementer. Bredder under ca. 60-90 cm er ikke økonomisk attraktive, da omkostninger til samlinger påvirker for meget i den samlede produktøkonomi. Den øvre vægtgrænse på ca. 40 kg (for manuel transport og håndtering) var således bestemmende for, at elementerne blev produceret som halvfabrikata, bestående af ståldele uden monteret kalciumsilikatplader og fliser. Figur 7 Panel med indadgående hjørne. 19

Detalje af indgangshjørne på mock-up 20 Erhvervsmæssig perspektivering Opbygningen af et vådrum efter projektets koncept indebærer en delvis ny fremgangsmåde, idet gulvløsningen dog stort set er traditionel, medens vægopbygningen sker sektionsvis i præfabrikerede paneler. Arbejdsgangen er ændret i forhold til traditionelle løsninger fordi, der præfabrikeres vægsektioner til montage på stedet. Aktuelt er det ikke afklaret i hvor stort et omfang, det er muligt at præfabrikere de enkelte paneler, således at panelerne eventuelt også er med færdig fliseoverflade. Det nye produkt ved løsningen er panelstrukturen til opbygning af vægsektioner. Samarbejdsformen ved udførelsen af produktet er traditionel. Dette skyldes, at det endnu ikke er lykkedes at finde en egentlig producent, som er villig til at optage produktet som standard i sit produktudvalg og samtidig forestå hele processen fra opmåling over produktion til montage og aflevering. Aktuelt vurderer såvel tekniker som udførende, at de opnåede løsninger også på lang sigt vil vise en kvalitet, der fuldt ud lever op til målsætningen. Der forventes en tæt væg- og gulvløsning, som tilsammen sikrer mod opfugtning af bagvedliggende konstruktioner. Her tænkes specielt på opfugtning af eventuelt organiske materialer i de eksisterende konstruktioner, (typisk gulvbjælker m.v.) og med betydelig risiko for råd i disse. Produktet er relativt designneutralt, idet løsningerne tilstræber, at der kan anvendes traditionelle overflader i baderummene. De deltagende virksomheder har opnået en større kompetence gennem deltagelse i projektet. Den udførende metalvirksomhed arbejder ikke traditionelt indenfor renovering af baderum.virksomheden har således opnået indblik i et nyt markedsområde og erhvervet sig faglig kompetence i netop dette markedssegment. Det rådgivende firma arbejder traditionelt indenfor byfornyelse og har tidligere udviklet stålmembranløsningen til gulve. Gennem samarbejdet med produktmodning af paneler m.v. har det rådgivende firma udbygget den faglige kompetence indenfor bearbejdning i tynde rustfaste plader m.v. Det forventes, at produktet og de indhøstede erfaringer umiddelbart vil kunne formidles til hovedparten af andre virksomheder vedrørende renovering. Forudsat at der i fremtiden opnås de forventede tidsbesparelser under produktion og montage, vil produktet alt andet lige medføre en forøget produktivitet i renoveringsbranchen. Efter gennemførelse af projektet har det vist sig, at der er et behov for tilpasninger af produktet i forbindelse med vinduesløsninger og andre specialtilpasninger m.v. Det forventes, at de deltagende firmaer gennem de indhøstede erfaringer og forbedret faglig kompetence vil kunne opretholde eller forbedre sine respektive markedsmuligheder. Umiddelbart påregnes ikke nogen nævneværdig ændring i hele renoveringsbranchens omsætning eller indtjening på kort sigt. I fald egentlig eksport af produkter eller knowhow kommer på tale, vil det naturligvis kunne medføre et tillæg i branchens omsætning og indtjening.

Mock-up opstillet på fabrikken Produktet henvender sig i første omgang til byfornyelse og specielt til ejendomme, hvor der i etagedæk eller tilstødende vægge indgår organiske materialer som træbjælker, bindingsværk m.v. I første række tænkes på etageejendomme, mens der på lidt længere sigt vil være mulighed for at anvende løsningen i ældre parcelhuse. Fra en særkørsel hos Danmarks Statistik vides, at der i dag findes omkring 100.000 lejligheder i etageejendomme uden bad & wc-rum i Danmark. Det er projektdeltagernes vurdering, at en mindre del af dette potentiale vil kunne renoveres med anvendelse af produktet. I det omfang produktet anvendes, vil det naturligvis fortrænge andre konkurrerende produkter, men uden at det totale potentiale ændres. Det vurderes, at der principielt ikke burde være egentlige barrierer for, at andre anvender de indhøstede erfaringer. Omvendt skønnes det, at manglende udbredelse af viden omkring produktet, dets begrænsninger og fordele formentlig vil være den mest betydende barriere. Teknisk og juridisk set burde produktet kunne anvendes af andre i branchen. Aktører på renoveringsmarkedet vil ofte tænke på traditionelle løsninger og således ikke umiddelbart vælge nærværende produkt. Denne barriere er således også begrundet i manglende videnudbredelse. Økonomi Aktuelt er det ikke muligt at måle de økonomiske effekter nærmere. Dog kan det konstateres, at de valgte løsninger blev udført lidt under budgettet, som var fastsat ud fra traditionelle løsninger. Projektets totale økonomi var sammensat af en total ramme for alle delprojekter. Det er således ikke muligt at udskille håndfaste delpriser for baderum, da en væsentlig andel af de samlede omkostninger vedrørte fælles ydelser som byggeplads, stillads og tilsvarende. De rensede delpriser indikerer et prisniveau for bygherren pr. baderum inkl. nye installationer - som vandforsyning, afløb ventilation, og belysning - på mellem 60.000 kr. og 80.000 kr. excl. moms. Sammenlagt skønnes en mindre tidsbesparelse i forhold til traditionel produktion af vådrum. Dette vil på længere sigt indebære en mulig besparelse. Konklusion Det konkluderes, at de involverede parter bestående af projekterende og udførende i dag anser det for teknisk og økonomisk muligt at producere og anvende de udviklede paneler, samt at panelerne efter montage tilsammen vil give det ønskede og et acceptabelt niveau af sikkerhed for tæthed. Det konkluderes, at der i produktet er potentiale til en økonomisk besparelse ved fremtidige renoveringer. Det konkluderes, at den potentielle økonomiske besparelse forudsætter en supplerende produktmodning. 21

Gårdfacade med nye kviste monteret. 22

Udvikling af kviste Baggrund og formål For at bryde det ensidige mønster af overvejende torums boliger i byfornyelsesområderne, bør der etableres nye boligtyper, der appellerer til f.eks. familier. En traditionel lejlighedssammenlægning er kostbar. I mange af bebyggelserne opført i 20 erne og 30 erne henstår der imidlertid store ubenyttede loftsrum, der med fordel kan inddrages i de øverst beliggende lejligheder. Dette giver mulighed for etablering af attraktive toetagers boliger. Her kan en væsentlig del af ombygningsarbejdet ske, mens loftrummet stadig er aflukket fra den underliggende bolig, således at det undgås at flytte beboere i byggeprocessen. Udnyttelse af tagrum kan enten ske ved etablering af nye selvstændige boliger, eller ved at den underliggende bolig får en arealudvidelse og forbindes med tagrummet med en intern trappe. Lysmæssigt og udsynsmæssigt er en tagbolig særdeles attraktiv, ligesom det er en kvalitet for mange mennesker at bo øverst - uden nogen»ovenpå«. De lys- og udsynsmæssige muligheder udnyttes imidlertid ikke særligt godt. Der etableres oftest kun ovenlysvinduer i tagetagen, da disse er billige og meget funktionsdygtige. Ovenlysene giver et fint lysindfald, men da de ligger i tagfladens plan er mulighederne for udblik begrænsede. Man kan ikke se på langs af huset - altså i gaderetningen.yderligere er ovenlysene af højdemæssige årsager placeret et stykke oppe på tagfladen, og man kan derfor ikke komme ud til facadeflugten og kigge nedad. Disse forhold gør, at tagboliger på trods af gode, potentielle muligheder ofte føles lidt isolerede - uden muligheder for visuel kontakt med livet i gaden og gården. Løsninger på dette problem er at etablere en kvist, enten som traditionelt opbygget på stedet eller som en værkstedsproduceret enhed, der monteres på taget. Sidstnævnte produkt findes på markedet. Konceptet er et antal kvisttyper, der ligner og er bygget som traditionelle kviste, men er færdiggjorte på værksted således, at kun montage og inddækninger foretages på byggepladsen. Dette delprojekt ønsker at gå skridtet videre mod industrialisering og udnyttelse af den specialviden, der ligger hos kompetente producenter. Der ønskes udviklet en præfabrikeret, industrielt fremstillet tagkvist med generel anvendelighed. Kvisten ønskes udviklet i to varianter, dels en sædvanlig sadeltagkvist, som kan forøge en tagboligs rumlige og lysmæssige kvaliteter og udbliksmuligheder i forhold til traditionelle tagvinduer og dels en fransk altan kvist med glasdør til gulv, som udover førnævnte fordele kan tilføre tagboliger en lille udeopholdsplads. I forhold til sammenlignelige produkter på markedet, som æstetisk refererer til den håndværksmæssigt udførte kvist, er det endvidere projektets intentioner, at afsøge de æstetiske muligheder som den industrielle fremstillingsproces giver, dette være sig såvel eksteriørt som den indvendige rumlige og brugsmæssige oplevelse af kvisten. Balancen mellem tilpasning til de ofte historiske huse samt et moderne, funktionelt design, som er tro mod og udnytter mulighederne i den industrielle fremstillingsproces er et af projektets succeskriterier. 23