Måling af grundskoleelevers transportadfærd bl.a. gennem 5 regionale skolecyklingsnetværk

Relaterede dokumenter
Sund og cykelvenlig skolevej

Registrering af skolebørns transportadfærd til og fra skole

Det handler om din sundhed

Indhold 60 min let cykling 60 min let cykling 90 min let cykling 10 min opvarmning cykling

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Læs mere på FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Børn, unge og bevægelse

Skoletransportvaner i Odense Kommune 2016

Teknisk notat: Udvalgte resultater fra undersøgelsen af skolebørns transportadfærd i Rudersdal Kommune april 2015

Skoletransportvaner i Odense Kommune 2018

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

SUNDHED I ALDRINGEN - hvad siger forskningen? - hvordan forberede sig? - hvorfor holde sig ak>v? Køge Kommune 2013 Anne/e Johannesen

Skoletransportvaner i Odense Kommune 2014

Registrering af skolebørns transportadfærd. Af Ann-Sofie Borgen Andersen og Henriette Jensen

Sund og cykelvenlig skolevej Henriette Jensen, Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelsesafdelingen Fysisk aktivitet og Kost

En aktiv og sund skoledag

Inspiration til fagligt indhold

Sundhed og livsstil. Fysioterapeut Janni Langelund

Giv sundheden et K R A M! Kost, Rygning, Alkohol og Motion

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

60 min let cykling 10 min opvarmning cykling. Indhold 60 min let cykling 60 min træning af mave, ryg og ben

Mejdal Gymnastik- og Idrætsklub

Velkommen til kræftrehabilitering. Information om fysisk aktivitet under og efter behandling

Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn Det Nationale Råd for Folkesundhed

guide Foto: Scanpix August Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

Træning med demensramte

Nyhedsbrev fra Lipidklinikken marts 2014

Mentale, fysiske og sociale effekter af danskernes friluftsliv. Jan Ejlsted, direktør i Friluftsrådet

Nye anbefalinger fra SST

Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb

Temamøde om børn og fysisk aktivitet. Mandag den 1. september Projektleder, Peter Aagaard. Disposition

SVENDBORGPROJEKTET FORSKNINGEN

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN HØRSHOLM KOMMUNE FORÅR 2017

Registrering af skolebørns transportadfærd til og fra skole

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN GLADSAXE KOMMUNE EFTERÅR 2017

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Resultater fra undersøgelsen: Skoleelevers transportadfærd i Gladsaxe Kommune

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN RUDERSDAL KOMMUNE FORÅR 2017

NOTAT. Allerød Kommune

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Kost Rygning Alkohol Motion

Folkeskolereform En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold =l forliget om ny folkeskolereform.

FYSISK AKTIVITET. Genoptræning og forebyggelse

Bevægelse, idræt og motion. i skolen i fritiden i familien

Forklaringer på test i rapport

KRAM. Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol og Motion PATIENTVEJLEDNING

Et aktivt liv med Myastenia Gravis

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Odder Kommunes sundhedspolitik

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2).

Handleplan for sundhedspolitikken

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

Motionsbånd Assens skole Forsøgsperiode 2013/2014

NÅR FORENINGER OG KOMMUNE MØDES TIL KAFFE A Q U A I N S P I R A T I O N

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund

Kort fortalt. Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN ROSKILDE KOMMUNE FORÅR 2017

Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling. min. bevægelse i skolen. kom godt i gang!

Bevægelse i undervisningen muligheder og udfordringer. Lærerstuderendes landskreds 2015 V/ bevægelseskonsulent Balder Brøndsted

FYSISK AKTIVITET OG EVIDENS. Livsstilssygdomme, folkesygdomme og risikofaktorer mv. Et opslagsværk til rådgivning og pressedækning

Fysisk aktivitet hos små børn

Perspektiver på fysisk aktivitet

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Introduktion til fysisk aktivitet

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Odder Kommunes sundhedspolitik

Uddannelsesdag

Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol Hjertesygdom Astma Kræft Inflammatorisk ledsygdom,... 6

Science og Nærvær. Lærkereden

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder?

Mo3on og type 2 diabetes. Lev bedre med type 2- diabetes

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Status på sundhedstjek Kara/Noveren 2012

Cykel og gå mere til skole

1 Indledning. National handleplan for fysisk aktivitet

Den mo'verende samtale Mo'va'on 'l adfærdsændring i forbindelse med helbredsproblemer og risikoadfærd

Opgavekort til Stjerneløb

Sundhedsidræt. Børn 0-6 år. lg mere aktiv kommune

Hvorfor peger vi i den rigtige retning?

Transkript:

Måling af grundskoleelevers transportadfærd bl.a. gennem 5 regionale skolecyklingsnetværk

Sammenhængen mellem fysisk ak>vitet og kræ?

Hvorfor arbejde med skolecykling?

Sundhedsstyrelsen anbefaler Vær fysisk ak+v min. 60 minu3er om dagen. Ak+viteten skal være med moderat +l høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags ak+viteter. Hvis de 60 minu3er deles op, skal hver ak+vitet vare min. 10 minu3er. Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk ak+vitet med høj intensitet af min. 30 minu3ers varighed for at vedligeholde eller øge kondi+onen og muskelstyrken. Der skal indgå ak+viteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. Fysisk ak+vitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele.

Den nye skolereform Undervisningen,lre.elægges så eleverne deltager i mo,on og bevægelse i gennemsnit 45 min. om dagen Det skal medvirke +l at fremme sundhed hos børn og unge og understø3e mo+va+on og læring i skolens fag.

Gevinster for børn der cykler Børn og unge, der cykler +l skole, har 8 % bedre kondi+on end de børn og unge, der bliver kørt eller går +l skole (Cooper AR, Wedderkopp N, Wang H, et al., Med Sci Sports Exerc 2006) En forskel på 8 % svarer +l, at andelen af børn og unge, der har forhøjet risiko for metabolisk syndrom sænkes med 50 % (Andersen SA, Cooper AR, et al., Eur J Cardiovasc Prev Rehabil 2007) Der er stor gevinst ved at ændre inak+ve børn og unges vaner +l at tage cyklen +l skole. Børn og unge, der cykler +l skole, bruger også cyklen resten af dagen og er derfor generelt mere fysisk ak+ve end de børn, der ikke cykler. (Sundhedsstyrelsen, Håndbog, 2011) Forbedrede indlæringsevner (bl.a.: Bunkefloprojektet (S) + SST, håndbog 2011) Posi+v indflydelse på koncentra+onsevnen, hukommelsen, adfærden i klasselokalet og kogni+v indlæring (Strong B., William, Blimkie, Malina m.fl. 2005) Posi+v indflydelse på de motoriske færdigheder Større livsglæde og selv+llid Har et godt helbred Er mindre morgentræ3e Har le3ere ved at få venner Forebygger livss+ls- og folkesygdomme (hjertekarsygdomme, forhøjet kolesterol og blodtryk, overvægt, type II diabetes, muskel- og skeletlidelser, visse former for kræt, stress, depression, angst, demens, knogleskørhed ) Styrker opbygningen af muskler, knogler, ledbånd og sener (SST, Fysisk aktvitet og evidens, 2006)

5 regionale netværk

Formål med netværkene Tl at transportere sig at få flere grundskolelever aktvt Tl og fra skole samt at finde metoder Tl at måle antallet af cyklende elever nu og i fremtden

Første runde møder Knap 25 % af landets kommuner var repræsenteret Forventning om deltagelse fra skole-, sundheds- og teknik og mljøforvaltningerne Ønske om fælles målemetode, som kan skabe et godt fundament for det videre arbejde Enighed om at forsæ3e netværkene samt at afvikle møderne på skit

Transportadfærdsmålinger erfaringer fra Odense Kommune Forespørgsel fra Odense Kommune Fælles ønske om at monitorere udviklingen - evalueringsmetode Tilbydes eterfølgende alle landets kommuner hvert eller hvert andet år Løbende udvikling, så undersøgelsen bliver så valid som muligt og nemt at gennemføre

Skolernes deltagelse 36 folkeskoler (33 skoler deltog) 18 privat skoler (5 skoler deltog) Kontakt med ledelse og skolesekretær Besøgsplan 13 hjælpere, som besøgte alle skoler

Spørgsmål Til og fra skole: Cykling Hjelm Gang/løb Skateboard/Rulleskøjter/løbehjul etc. Bil/scooter/knallert etc. Bus/Tog

Resultater - cykling Klasse Børn % børn cyklet >l % børn cyklet fra % børn cykelhjelm 0. kl. 1965 19 19 17 1. kl. 1977 19 17 17 2. kl. 1950 26 26 24 3. kl. 1886 37 37 32 4. kl. 1912 49 50 42 5. kl. 1690 55 56 40 6. kl. 1826 59 61 37 7. kl. 1887 63 64 25 8. kl. 1523 57 58 17 9. kl. 1597 57 56 5 10. kl. 122 31 27 1 Alle klasser 18335 43 43 26

Resultater gang/løb Klasse Børn % børn gang/ løb mv. >l skole % børn gang/ løb mv. fra skole 0. kl. 1965 19 22 1. kl. 1977 22 25 2. kl. 1950 24 25 3. kl. 1886 19 25 4. kl. 1912 21 26 5. kl. 1690 17 23 6. kl. 1826 17 21 7. kl. 1887 19 21 8. kl. 1523 16 21 9. kl. 1597 20 21 10. kl. 122 11 20 Alle klasser 18335 19 23

Resultater skateboard/løbehjul mm. Klasse Børn % børn skateb/løbehj mv. >l skole % børn skateb/løbehj mv. fra skole 0. kl. 1965 3 3 1. kl. 1977 3 3 2. kl. 1950 4 5 3. kl. 1886 3 3 4. kl. 1912 4 4 5. kl. 1690 2 2 6. kl. 1826 2 1 7. kl. 1887 0 2 8. kl. 1523 0 1 9. kl. 1597 1 0 10. kl. 122 0 0 Alle klasser 18335 2 3

Resultater Bil/knallert Klasse Børn % børn bil >l skole % børn bil fra skole 0. kl. 1965 54 51 1. kl. 1977 50 51 2. kl. 1950 42 42 3. kl. 1886 35 28 4. kl. 1912 20 12 5. kl. 1690 21 9 6. kl. 1826 15 7 7. kl. 1887 10 3 8. kl. 1523 18 8 9. kl. 1597 11 5 10. kl. 122 16 9 Alle klasser 18335 28 23

Resultater bus/tog Klasse Børn % børn bus >l skole % børn bus fra skole 0. kl. 1965 5 3 1. kl. 1977 5 3 2. kl. 1950 5 3 3. kl. 1886 7 6 4. kl. 1912 5 8 5. kl. 1690 5 10 6. kl. 1826 7 9 7. kl. 1887 7 9 8. kl. 1523 9 14 9. kl. 1597 12 16 10. kl. 122 46 39 Alle klasser 18335 7 8

Resultater - Samlet Til skole Fra skole Ak>v transport 65 % 69 % Inak>v transport 35 % 31 %

Hvad har Odense Kommune brugt undersøgelsen >l?

Odense Kommunes konklusioner: Andelen af børn, som går og cykler +l skole varierer virkelig meget fra 27 +l 88 %. I 7. kl. er der flest elever, som går eller cykler +l skole hereter falder det markant. Drenge cykler og går næste 10 % otere +l skole end piger. 9 ud af 10 børn op +l 3 kl. beny3er cykelhjelm, mens andelen falder hvert år hereter ned +l under hvert 10. barn i 9. og 10. kl. Flere børn går og cykler fra skole end +l skole 69,0 % mod 64,9 %. På 14 ud af de deltagende 38 skoler er der over 30 % af eleverne, som bliver kørt i skole. Færre børn køres fra skole end +l skole 22,6 % mod 28,3 %. 67,1 % af eleverne på kommunale skoler går eller cykler selv +l skole. 42,5 % af eleverne på de deltagende private skoler går eller cykler selv +l skole. Fra skole er det 47,5 %. Selv om trafiksikkerheden er et argument for fravalg af gang og cykling, viser tallene, at der er store perspek+ver i at påvirke vanerne og følge de elever og skoler, der gør det bedst.

Tid >l spørgsmål

Tak for nu J For flere oplysninger, kontakt: Henrie3e Jensen, Projektleder KræTens Bekæmpelse Forebyggelse & Oplysning Fysisk Ak+vitet & Kost Tlf. 30 38 23 28 Mail: henjen@cancer.dk