Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.



Relaterede dokumenter
Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole Oplæg til FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

I Frederikssund Kommune er der mulighed for at få viden og kompetencer fra ressourcepersoner

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni Indhold. Udfordring

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Børn og unge i Frederikssund Kommune. Målsætninger

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

NOTAT. FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Praktikskolens uddannelsesplan

Indsæt billeder som fylder hele dias. Overskrift. Folkeskolereform. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Nyboder Skole som uddannelsessted

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Handleplan for inklusion jan 2018

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

NOTAT 23. oktober Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Formål med guiden Organisering Visitationsudvalgenes rolle Visitation af supplerende undervisning på skolen (under 9 timer)...

Sprog- og Læsestrategi

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

NOTAT Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Skolernes mål og handleplaner

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

Uddannelsesplan for Ladegårdsskolen

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version )

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

v/ Line Leth Jørgensen Læsekonsulent og dysleksivejleder Hillerød, indehaver af Dysleksi og inklusion

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Uddannelsesplan Houlkærskole

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Skolens handleplan for sprog og læsning

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Bind 2: Implementering

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Sortedamskolens ressourcecenter

Uddannelsesplan Brårup Skole

Børn og Unge i Furesø Kommune

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

1: Resultater Nationale test:

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

Dyhrs Skole Sct. Mikkelsgade Slagelse

Børn, Familie og Ungeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Strukturklasser og indskolingsklasser

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Allerslev Skole uddannelsesplan

Ved det indledende møde kobles de studerende på en lærer eller et lærerteam, og sammen tilrettelægges skemaet.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

Transkript:

Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement, 2. maj 2011 afdelingsnavn - værdier, kompetenceudvikling, redskaber og ressourcepersoner

Baggrund for inkluderende skoler Salamancaerklæringen fra 1994 Alle børn har en grundlæggende ret til uddannelse, og børn med særlige uddannelsesmæssige behov skal have adgang til almindelige skoler, som skal kunne imødekomme deres behov.

Kommunens værdigrundlag I Børne- og ungepolitikken fremhæves det mangfoldige fællesskab som et vigtigt grundlag for børnenes læring, trivsel og udvikling. I det mangfoldige fællesskab lærer børn af I det mangfoldige fællesskab lærer børn af at være sammen med børn, der er anderledes end dem selv. Det styrker deres sociale kompetencer og evne til at udøve empati, tolerance og forståelse for hinanden.

Omfanget af øget inklusion? Det første nationale mål for inklusion: Minimum 96% af alle elever skal være inkluderet i almenskolen i 2015

Status Frederikssund Kommune 2013 I inklusionsprocenten for den enkelte skole indgår ikke tal for socioøkonomiske indeks for skoledistriktet.

Fokus på inkluderende læringsmiljøer Tallene giver en idé om omfanget Der er ikke nogen kommunal plan om at flytte børn fra specialskoler til almenskoler skolerne vurderer i samarbejde med forældre Inklusion af flere elever skal ske gradvist ved Inklusion af flere elever skal ske gradvist ved at arbejde med inkluderende læringsmiljøer, herunder evt. særlige forløb/gruppeordninger på de enkelte skoler.

Hvornår er elever inkluderet? eleverne er til stede størstedelen af tiden i almenklassen eleverne deltager ligeværdigt i faglige og sociale fællesskaber eleverne opnår viden og kompetencer både fagligt og socialt gennem passende udfordringer side

Hvad er inklusion? - En dynamisk og vedvarende proces, der handler om at skabe inkluderende læringsmiljøer - Et gensidigt samspil mellem skole, medarbejdere, elever og forældre

Fælles ansvar og opgave for alle Alle skal være med og se inklusion som en fælles opgave Skolens medarbejdere Skolens ledelse Børn Andre fagprofessionelle (PPR, Familieafdeling, sundhedsplejersker mv.) Den inkluderende skole et inkluderende miljø Forældre Forvaltning Lokalsamfundet Politikere

Hvad viser forskningen? Faktorer som har stor betydning for inkluderende læringsmiljøer: Et fælles værdigrundlag på skolen der skaber retning i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer Tydelige målsætninger og klar struktur i alle tiltag der har til formål at fremme inkluderende læringsmiljøer En anerkendende og ressourceorienteret tilgang til eleverne Tydelig klasseledelse Gode relationer mellem lærer-elev og eleverne imellem Tydelige mål for den enkelte elevs læring og for undervisningen Gode muligheder for som lærer eller pædagog at udvikle sin praksis gennem adgang til ressourcepersoner Et anerkendende, differentieret og ligeværdigt skole-hjem samarbejde Et velfungerende teamsamarbejde, herunder lærerpædagogsamarbejdet

Handleplan for elever der får støtte Det anbefales at der udarbejdes handleplan for elever der har behov for særlig indsats som minimum de der får specialundervisning i 12 lektioner eller mere om ugen. Handleplanen er et supplement til elevplanen Planen skal styrke arbejdet med mål, indsatser og evaluering for at sikre elevens udvikling og læring fagligt, personligt og socialt I tilknytning til handleplanen skal der være minimum 3 årlige møder med alle relevante aktører Bl.a. LP-analyse, faglige tests og PPV bruges som grundlag

Klasseledelse med fokus på adfærdsledelse Indikatorer der peges på i forskningen: Læreren er til stede i klassen i god tid før lektion starter Der er tydeligt markerede begyndelser på lektionerne og tydeligt markerede afslutninger Rutinerne er grundigt indarbejdede Disposition og læringsmål for undervisningen fremgår på tavlen Læreren kommunikerer forventninger tydeligt, og sikrer at eleverne kender, forstår og kan leve op til forventningerne. Læreren fokuserer på forventet adfærd frem for ikke ønsket adfærd Der er arbejdsro i timen Læreren er opmærksom på, at alle elever er aktive i læringen

Relationskompetence Indikatorer der peges på i forskningen: Læreren har øjenkontakt med alle elever i løbet af lektionen (bordene stilles så Læreren hurtigt kan få øjenkontakt med alle) Læreren viser interesse, anerkendelse og engagement overfor alle elever, så alle elever oplever sig set, hørt og forstået. Læreren roser og giver anerkendelse for det eleven kan Læreren sikrer at eleverne får mulighed for at indfri forventningerne og få mestringsoplevelser som er vigtige for, at eleven føler sig anerkendt og bekræftet Læreren er bevidst om den sociale medlæring i klassen, når han/hun kommunikerer til enkelte elever åbent for alle i klassen, så alle elever oplever sig ligeværdige Læreren er bevidst om sin rolle som det gode eksempel

Arbejdet med læringsmål Indikatorer der peges på i forskningen: Læringsmål er styrende for tilrettelæggelse og gennemførelse af elevernes læring og benyttes i såvel længere som kortere læringsforløb Læringsmålene bliver gjort tydelige for eleverne (evt. synliggjort i klassen) under hele forløbet men særligt i begyndelsen og slutningen af et forløb. Eleverne kan fortælle, hvad de er i gang med at lære, hvis de bliver spurgt om det (fx af ledelsen ved klassebesøg) Eleverne kender egne læringsmål og involveres i, hvordan målene skal nås. Eleverne tager aktivt stilling til, hvorvidt de opsatte mål er nået. Lærerne fastholder læringsmål for hele klassen i klassens årsplan og læringsmål for den enkelte elev i elevplanen. I teamsamarbejdet taler lærerne med hinanden om, hvad eleverne skal lære i stedet for hvad eleverne skal lave.

Kompetenceudvikling Forskning i kompetenceudvikling på skoleområdet viser, at det er afgørende at det sker gennem praksisnær læring for at forandre praksis. Praksisnær læring: At træne kompetencerne Praksisnær læring: At træne kompetencerne mange gange, få feedback og bliver coachet i den praksis man udøver.

Effekt af kompetenceudvikling (Joyce and Showers, 2002) 95%

Adgang til ressourcepersoner FFF inklusionsgruppen anbefaler at: Der er god adgang til ressourcepersoner, der kan støtte lærerteamet indenfor eksempelvis: Faglige vanskeligheder, især læsning og matematik Indlæringsvanskeligheder Adfærds- og trivselsproblematikker (AKT) Familieproblematikker Sprog, tale- og kommunikationsvanskeligheder Sanseintegration, finmotorik og grovmotorik

Brug af ressourcepersoner FFF inklusionsgruppen anbefaler at: Ressourcepersonerne bliver brugt som en støtte i udviklingen af lærere og pædagogers praksis ved hjælp af forløb med vejledning, coaching, aktionslæring mv. Medarbejderne selv på sigt udvikler de nødvendige kompetencer eller får den viden, der er nødvendig for at kunne håndtere den udfordring, de står overfor. Ressourcepersoner kan give målrettet støtte til enkelte elever i en periode hvis det er nødvendigt.

Ressourcepersoner på skolen Interne AKT-vejleder Læsevejleder Specialkoordinator DSA vejleder Matematikvejleder SSP-lærer Eksterne Forebyggelseskonsulent (udskolingsskoler) PPR-psykolog

Ressourcepersoner i kommunen AKT-konsulent, PPR Support fra Gyldenstenskolen - ADHD og autismespektrumforstyrrelser Support fra Gyldenstenskolen - den udadgående funktion Support fra Gyldenstenskolen de utrolige år (forebyggelse i 0. klasse) Læsekonsulent, PPR Supportordning fra Videnscenteret Læseobservation Supportordning fra Videnscenteret LIT-kurser (læsning og it) Supportordning fra Videnscenteret KITO-kurser (kompenserende IT i overbygningen) Supportordning fra Videnscenteret Kurser og netværk for lærere Tale/hørekonsulent og tale/hørelærere, PPR Tosprogskonsulenter, PCF Matematikkonsulent, PPR Ergoterapeutkonsulent, PPR

Ressourcer i andre FFF-grupper Øvrige projektgrupper i Folkeskolens Fornyelse Frederikssund kan bruges til inspirationsoplæg, deltagelse i møder mv. Skole-hjem samarbejde Skolens resultater og evalueringskultur Klar til ungdomsuddannelse Afdelingsdifferentieret didaktik Dannelse og medborgerskab IT og digitalisering Se kontaktoplysninger på www.frederikssund.dk/fff