Mentorindsats i Svendborg Kommune Indenfor beskæftigelsesområdet er der mulighed for at bevilge mentorstøtte som et led i en beskæftigelsesrettet indsats. Mentorstøtten er tænkt som en midlertidig indsats, der kan give en borger den nødvendige støtte til at opnå eller fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Mentorindsatsen gives altid med det formål at støtte op om borgerens tilknytning til job og uddannelse. Begrebet mentorindsats dækker over en bred vifte af funktioner, og i sær med kontanthjælpsreformen i 2014 kom der en præcisering af, at mentor er en del af den samlede tilbudsvifte på beskæftigelsesområdet, ikke længere alene som en understøttende foranstaltning, men nu også som et tilbud, der kan stå alene. Dette er understreget ved at aktivitetsparate uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, der på grund af personlige forhold ikke kan deltage i et andet beskæftigelsesrettet tilbud, har ret og pligt til et tilbud om mentorstøtte. Team Sekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg anja.conny.jorgensen@svendborg.dk www.svendborg.dk 12. maj 2015 Afdeling: Team Sekretariat Ref. I nærværende notat vil de forskellige former for mentorindsats blive beskrevet, herunder hvilken personkreds, der kan tilbydes mentor, hvilke typer af mentorer, der bevilges og de overordnede formål med at tilbyde mentor. Mentorindsatsen er dermed en del af den samlede indsats og vil indgå som et understøttende element i aktiveringsstrategierne for de enkelte målgrupper. Personkredsen for mentorstøtte Personkredsen, som er omfattet af muligheden for at få mentorstøtte, er ikke lovgivningsmæssigt nærmere indkredset end, at man som borger skal have behov for mentorstøtte for at opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse. Det betyder, at alle, også beskæftigede, kan komme i betragtning til mentorstøtte. Dog er der nogle tilføjelser til denne målgruppe samt nogle intentioner med ordningen som kommer til udtryk i den finansiering der ligger bag ordningen. Tilføjelserne til målgruppen er, at borgere, der udskrives fra et psykiatrisk hospital i forbindelse med udskrivningen har ret til en mentor i form af en udskrivningskoordinator. Tilsvarende har borgere der skal løslades efter et fængselsophold ret til en udslusningskoordinator. Endelig har enlige forsørgere, der starter på en uddannelse på baggrund af et Side 1 af 6
uddannelsespålæg jf. kontanthjælpsreformen ret til mentorstøtte i form at en studiestartskoordinator. Rammerne for bevilling af mentor er beskrevet i Beskæftigelseslovens kap. 9b Med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse, kan der gives tilbud om mentorstøtte. Støtten skal ligge udover, hvad uddannelsesinstitutionen eller virksomheden almindeligvis må forventes at yde af støtte til en person der er tilknyttet stedet. Med kontanthjælpsreformen i 2014 kom den tilføjelse, at aktivitetsparate uddannelses- eller kontanthjælpsmodtagere har ret og pligt til tilbud om mentorstøtte. En person, der er aktivitetsparat, og som i perioder på grund af personlige forhold ikke aktuelt kan deltage i tilbud, har ret og pligt til tilbud om mentorstøtte, indtil personen kan deltage i tilbud. De økonomiske rammer er med til at målrette ordningen i det, at der ikke er refusion til mentorstøtte til jobklare borgere, hverken dagpengemodtagere eller kontanthjælpsmodtagere, mens der er 50 procents refusion af udgifterne til aktivitetsparate borgere. 1 Anvendelse af mentorer i Svendborg Lovgivningen fastsætter ikke et bestemt omfang af mentorindsatsen. Der er lagt op til en konkret, individuel vurdering i forhold til den enkelte borger. Ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos personen, der har brug for mentor, fastsættes et timetal for mentorfunktionen i samarbejde med virksomheden eller uddannelsesinstitutionen. For aktivitetsparate uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsmodtagere er der dog beskrevet et minimumsniveau for indsatsen. Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på 6 måneder, og der skal som minimum være ugentlig kontakt mellem mentor og personen. Tilbud om mentorstøtte kan kun afbrydes, hvis personen i stedet kan påbegynde et tilbud. Kan personen efter de 6 måneder fortsat ikke deltage i tilbud, skal der gives et nyt tilbud om mentorstøtte. 1 Dog er der et driftsloft indenfor hvilken, der gives refusion af mentorudgifter. Side 2 af 6
Der er ikke vedtaget et egentlig serviceniveau for anvendelse af mentor i Svendborg kommune, da anvendelse af mentor skal ses i tilknytning til den samlede aktiveringsindsats for de enkelte målgrupper. Forskellige former for mentorindsatser og forventet omfang i 2015 Studiestartskoordinator Studiestartskoordinator er målrettet enlige forsørgere på uddannelseshjælp. Formålet er at støtte den unge i udfordringerne i overgangen til ordinær uddannelse. I forhold til studiestartskoordinatorer er der ikke afsat selvstændige ressourcer til denne funktion. Ved behov varetages funktionen af én af mentorerne i Jobcentreret, der varetager mentorindsatsen for unge. Der er ikke opgørelser over det faktiske forbrug, da det indgår i den samlede mentoropgave. Udslusningskoordinator Udslusningskoordinatoren skal sikre samarbejdet mellem Kriminalforsorgen og kommunen når en borger skal udsluses efter endt afsoning. Mentoren skal have fokus på overgangen til hverdag og job/uddannelse. Svendborg kommune har ikke mentorer, der varetager funktionen som udslusningskoordinator. I stedet varetages funktionen i samarbejde med Kriminalforsorgen af en koordinerende sagsbehandler. Der er ikke opgørelser over det faktiske ressourcetræk. Udskrivningskoordinator Udskrivningskoordinatoren er målrettet de personer, der udskrives fra psykiatrisk indlæggelse. Formålet er at hjælpe med at koordinere og genetablere hverdagen og understøtte vejen mod uddannelse og job. Opgaven som udskrivningsmentor varetages af én af Jobcenterets interne mentorer. Der er ikke opgørelser over det faktiske ressourcetræk, men udgør i størrelsesordenen ½-1 årsværk i 2015. Virksomheds/uddannelsesmentor Virksomheds/uddannelsesmentorer er mentorer, der typisk frikøbes fra den virksomhed eller uddannelsesinstitution, hvor borgeren deltager i tilbud. Mentoren fungerer som en rollemodel på arbejdspladsen og kan yde konkret praktisk støtte i forhold til arbejdsopgaver eller være brobygger i forhold til det sociale liv på arbejdspladsen. Mentoren kan være bindeled mellem borgeren, kollegaer, ledelse og jobcentret. Som hovedregel er Side 3 af 6
mentoropgaven afgrænset til opholdet i virksomheden/uddannelsesinstitutionen. Aftalen om mentorstøtte aftales i forbindelse med etablering af tilbuddet, hvor der aftales i hvilket omfang der er behov for støtte. Der indgås en skriftlig aftale, hvor navn på mentor, timetal for mentoropgaven, formål og opgaver i mentoropgaven samt varighed på aftalen fremgår. Der afregnes med virksomheden, der har mentoren ansat, ikke med mentoren selv. I 2015 er der budgetteret med 4,1 mio. kr. Herunder indgår både frikøb af enkelte medarbejdere på forskellige virksomheder, og frikøb af flere mentorer som led i et forløb for flere borgere. Jobcenter Svendborg har et netværk af cirka 100 virksomhedsmentorer, der har fået en mentoruddannelse, for at blive klædt på til opgaven. Der uddannes nye mentorer et par gange årligt. Udover den faktiske mentorudddannelse vedligeholdes mentornetværket ved 2 årlige netværksarrangementer, hvor mentorerne får et opkvalificerende oplæg om aktuelle emner som f.eks. den motiverende samtale, stresshåndtering eller alkoholmisbrug. Personlige mentorer Udover de ovennævnte mentorer tilbydes mentorstøtte til borgere, der har brug for særlig støtte, mens de deltager i andre tilbud f.eks. egne interne tilbud eller tilbud hos eksterne leverandører, samt mentorer til aktivitetsparate borgere, der har ret og pligt til en mentor fordi de af personlige forhold ikke kan deltage i et andet beskæftigelsesrettet tilbud. Personlige mentorer kan være jobcentrets egne ansatte mentorer eller mentorer der købes hos en ekstern leverandør. Jobcentret har ansat 8 medarbejdere, der fungerer som mentorer for forskellige borgere, der ikke kan indgå i andre beskæftigelsesrettede tilbud. Varighed og omfang af mentoropgaven kan variere, men der er et lovgivningskrav om en ugentlig kontakt. Det er jobcentrets myndighedssagsbehandler, der vurderer behovet for mentor og præciserer formålet med mentorindsatsen. Mentoren skal hjælpe borgeren til at håndtere de barrierer, der forhindrer deltagelse i andre tilbud, herunder motivere borgeren. Et eksempel kan være en borger, der mangler struktur på sin hverdag og ikke formår at udvise mødestabilitet. En mentor opgave kunne være at hjælpe borgeren med at skemalægge sin dag, og træne i at benytte offentlige transportmidler. Side 4 af 6
Et andet eksempel er en borger, der har svært ved at kommunikere med f.eks. læge eller andre fagprofessionelle. En mentor kan hjælpe med dialogen for at få borgeren til at forstå mening eller indhold i et forløb, men mentoren skal ikke fungere som en permanent støtte i forhold til en varig funktionsnedsættelse. En borger uden personligt netværk kan af en mentor motiveres og understøttes i aktiviteter der udvider borgerens netværk for at understøtte at borgerens sociale kompetencer øges med henblik på at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Mentoren skal ikke være borgerens personlige netværk. Generelt kan man sige at mentoren skal hjælpe med de personlige udfordringer der optræder som hindrende for borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet, ikke være en støtte i forhold til alle borgerens personlige udfordringer. Personlig mentor funktionen varetages primært af 8 mentorer der er ansat i Jobcenteret, der løbende har tilknyttet 160 borgere i mentorforløb. De 3 mentorer varetager indsatsen overfor borgere over 30 år, og der er tilknyttet 5 mentorer for borgere under 30 år. Der er budgetteret med en udgift på 2,5 mio. kr. Derudover er der i 2015 indgået en aftale med en ekstern leverandør om levering af 20 løbende mentorforløb. Det samlede forbrug forventes i 2015 af være omkring 3 mio. kr Mentorer på integrationsområdet I forbindelse med modtagelse af kvoteflygtninge og familiesammenførte udlændinge er der en lang række af praktiske opgaver, der ikke kan klassificeres som myndighedsopgaver, men snarere har karakter af mentoropgaver. Inden for integrationsområdet varetages mentorrollen i kombination med myndighedsfunktionen, for at sikre den tætte kontakt mellem medarbejder og borgeren, som er ny i det danske samfund og har sproglige udfordringer. Frivillige mentorer Der er kommuner, der i større eller mindre grad anvender frivillige mentorer til forskellige typer af mentoropgaver. Der er også kommuner, der har egne netværk af frivillige mentorer. De forløbige erfaringer viser at det kræver en del ressourcer at opdyrke og vedligeholde disse mentornetværk. Desuden kan det være svært at sikre, at formålet med mentorindsatsen, det beskæftigelsesrettede eller uddannelsesmæssige fokus, overholdes. Side 5 af 6
Der er frivillige organisationer, der har stort held med at rekruttere og tilbyde mentorer, eks. Dansk Flygtningehjælp. På unge-området samarbejde Svendborg sammen med Nyborg og Faaborg-Midtfyn med et netværk af 100 frivillige mentorer, hvor koordinationen sker i samarbejde med Foreningen af Nydanskere. Den administrative vurdering er, at frivillige mentorer kan være et supplement til dele af mentorindsatsen, men at det kræver ressourcer til styring som enten kræver, at der er en organisation bag, eller at der afsættes særskilte ressourcer af til opgaven. Side 6 af 6