Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1



Relaterede dokumenter
Forskellige typer af praksisfortællinger

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området

Inspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv

Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området. Periode: Efterår Dato for sidste årlige tilsyn: 18. august 2017

Ny Nordisk Skole-institution.

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Evaluering & indikatorer på god inklusion - Odense

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Konkrete indsatsområder

En politisk vision,- salamanca erklæringen,- handicapkonventionen, de pædagogiske læreplaner,- skolereformen.? En pædagogisk / dannelsesmæssig

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

God stemning og deltagende voksne giver et godt læringsmiljø for de yngste børn.

Det gode børneliv i dagplejen

Program for læringsledelse

Helene Ratner. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

Aalborg den 4/ WORK SHOP

Barnet i Centrum. Voksen-barn samspil og læring Informationsmøde om BIC 2 Lone Svinth, ph.d. i pædagogisk psykologi, AU

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling

Børnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Vuggestuen Himmelblå

Favrskov læring for alle

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området

KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt. oktober 2007 oktober 2009

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

Inklusion på Skibet Skole

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

ForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

INKLUSION SOCIALE RELATIONER

Øje for børnefællesskaber

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

BMV Sådan! Børnemiljøvurdering for Børnehaven Mellegård, Dus med Naturen, Grindsted skole

Referat af møde i Opgaveudvalget for Specialundervisning på skoleområdet

Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND

Bedre sprog giver et bedre børneliv

Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn

SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog

Børnehaven Grønnegården

NORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

Strategiske pejlemærker

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold.

Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på:

Storebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

DEN DIDAKTISKE SAMTALE

Helene Ratner. 18. marts 2015 AKT-konferencen

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner

Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud

Anne-Mette H. Knudsen Neuro-Team. De mange perspektiver til forståelse af sammenhænge. ADHD konference,

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC

Inklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Et sammenhængende børneliv. Sammenhæng i overgange for 5-7-årige børn i Vejen Kommune

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE

Bilag til trivselsstrategien på Måløvhøj Skole

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013

Pædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud. Hillerød kommune 2018

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Velkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Børne- og Ungepolitik

Inklusionens konceptgørelse

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Kvalitets- og udviklingsmodel. Vores bud på pædagogisk tilsyn

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

Transkript:

Inklusion og Praksisfortællinger Morten S. Knudsen 1

Inklusion et begreb med mange betydninger Inklusion er et fagligt målperspektivfor velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende lærings-og udviklingsmiljøer, hvor alle mennesker har ret til at være aktive deltagere. Inklusion er en overordnet politisk vision om at skabe et samfund, hvor alle borgere har lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske processer og lige adgang til velfærdssamfundets ressourcer. NVIE 2007 WWW.nvie.dk 2

Hvad forstår vi ved inklusion? 3

Inklusion som vision og styringsredskab to niveauer Inklusion som politisk vision Visionen om det inkluderende samfund, hvor alle borgere har lige muligheder for at deltage i demokratiske processer og lige adgang til dets ressourcer og fællesskaber Styringsredskabet er internationale regler og konventioner, nationale love og lokale politikker, fx Børne- og ungepolitikker Inklusion som didaktik og hverdagspraksis Målet om at skabe udviklings-og læringsmiljøer, som inkluderer alle børn inden for almene institutioner Styringsredskabet er pædagogisk refleksion og praksisudvikling (frit fra Madsen/Kornerup 2009) 4

Hvad er det vigtigste for dig/hvad optager dig, når vi drøfter begrebet: Inklusion? 5

Praksisfortælling hvad er det? Fortællinger eller historier fra den daglige praksis konkret oplevede begivenheder eller situationer. I dagligdagen fortæller vi ofte om situationer, der har berørt os, irritationer, noget uvant, gentagelser som opleves ubehagelige, noget morsomt Praksisfortællinger er velegnede til at iagttage og reflektere over sociale fænomener som inkluderende læringsmiljøer Morten S. Knudsen 6

Praksisfortællinger knytter an til flere inklusionsværktøjer Aktionslæring udvikling i team og evaluering Forældreinddragelse et værktøj Klasserumsledelse mindre problemadfærd, mere ro og effektivt gruppearbejde LP-modellen: Læringsmiljø og pædagogisk analyse Morten S. Knudsen 7

Eksempel på en praksisfortælling I børnehaven Egelyer klokken omkring tolv en ganske almindelig mandag, og det er frokosttid. Børnene er placeret ved små borde efter alder, således at de 3-årige sidder ved et bord, de 4-årige ved et andet bord (her sidder jeg) og 5-6-årige ved et tredje bord. Der er 22 børn i alt. Ved hvert bord sidder en voksen, idet personalet ønsker at frokostmåltidet skal være en situation, hvor børn og voksne sidder og hygger sig, samtidig med at børnene lærer almindelig bordskik og gode spisevaner. Pludselig begynder Morten (seks år og har for nylig fået diagnosen ADHD og en del af en gruppe af 5 børn tilhørende basisgruppen) at tage mad fra sidekammeraten over på sin tallerken. Det bliver påtalt af pædagogen ved bordet, og både Morten og sidekammeraten griner til hinanden. Morten kigger grinende på pædagogen, tager kanden med mælk og fylder sit glas, så mælken flyder ud over glasset og ned på bordet. Pædagogen bliver vred og irettesætter højlydt Mortens adfærd. En del af de mindre børn ved de andre borde ser forskræmte ud. De store piger ser misbilligende til, mens de store drenge griner og kigger interesseret på det, der sker mellem Morten og pædagogen. Morten begynder nu at vælte de andre børns mælk, pædagogen skælder mere ud, og Morten fortsætter med at vælte glas og begynder at smide de andres mad på gulvet. Pædagogen går til sidst hen og tager fat i ham for at få ham væk. Morten griner til de andre store drenge, mens han bliver ført ud af rummet af pædagogen. Morten S. Knudsen 8

Morten S. Knudsen 9

Perspektiver i praksisfortællingen Hvilket perspektiv har pædagogen, der bærer Mortenud mon? Hvilketperspektivharpædagogen, derfortæller? HvilketperspektivharMortenmon? Hvilketperspektivharde andrebørn? Med perspektiv her menes: hvilken indre dialog har barnet/pædagogen om det der foregår Morten S. Knudsen 10

Pædagogiske praksisfortællinger - - hvorfor.kan producere viden om virkeligheden, som den opleves af den professionelle, og kan sige noget om vores måder at opfatte virkeligheden på der fra hvor vi ser den. En mulighed for at opnå viden om barnet, eleven eller forældrene i den konkrete kontekst Morten S. Knudsen 11

Pædagogiske praksisfortællinger -- hvorfor At sætte ord på dagligdags episoder er for fortælleren en måde at skabe overblik, orden, mening og begyndende retning i forhold til et handlingsmæssigt problem eller et dilemma Systematiseret dialog og tolkning af praksisfortællinger gør det muligt at fortolke og undersøge fortællingens centrale temaer i en kollegial sammenhæng og nå frem til nye begrundede handlemuligheder Morten S. Knudsen 12

At ledeefter: Professionsrettede Knudepunkter -vaner, kultur, (u)synligedilemmaerogogog Centralebegreber(pådettekursus) fx: inklusion/eksklusion/normalitetsperspektiver, betingelserfor deltagelseogogog Morten S. Knudsen 13

Praksisfortællinger i praksis -hvorfor Vi husker fortællinger bedre end fakta Vi har nemt ved at relatere os til personer og konkret oplevede begivenheder i fortællinger Det er lettere at forstå noget, der gøres konkret via en fortælling og dens personer, end at skulle forholde sig til abstrakte begreber eller værdier Morten S. Knudsen 14

Praksisfortællinger i praksis - hvorfor Praksisfortællinger sætter fokus på hverdagslivet og på det levede liv. De åbner for muligheden for et relationelt fokus, hvor vi oplever andre perspektiver end vores eget blikket for kulturen i institutionen Det er en mulighed for at finde de tykke/de tynde/de fraværende fortællinger -og dermed få øje på de fortællinger, der fylder meget eller meget lidt Morten S. Knudsen 15

Praksisfortællinger i praksis -hvordan Solskinshistorier Succesfortællinger Vanefortællinger Vendepunktsfortællinger Følelsesorienterede fortælling Børneperspektivfortællinger Brølere Morten S. Knudsen 16

Praksisfortællinger i praksis -hvordan En praksisfortælling skal både handle om pædagogisk praksis OG være en fortælling Fortællingen handler altid OM noget Den har et fokus, en pointe og den foregår i en særlig kontekst Den skal indeholde følgende: begyndelsen, den midterste del, afslutningen Morten S. Knudsen 17

Morten S. Knudsen 18

Praksisfortællingernes fokus på inkluderende læringsmiljøer Fortællingen der skal gøres: Har sit fokus på fællesskabet: - flere børn sammen - flere børn og professionelle sammen -professionelle og forældre sammen - flere professionelle sammen om inkluderende læringsmiljøer Morten S. Knudsen 19

Morten S. Knudsen 20

Morten S. Knudsen 21

Morten S. Knudsen 22

Litteratur Materialet om praksisfortællinger er primært hentet fra: Mørch, Susanne Idun(red.) (2004): Pædagogiske praksisfortællinger, Akademica. Mørch, Susanne Idun(2006): Praksisfortællinger, Videnstema, Særnummer Morten S. Knudsen 23