Evaluering af projektet Inklusion i nærmiljøet hvordan gør vi? Middelfart Kommune November 2013 Udarbejdet af dagtilbudschef Tove Vestergaard-Nielsen Projektet Inklusion i nærmiljøet har for mig betydet, at jeg er blevet gladere for at gå på arbejde. Jeg har lært at se og forstå børnenes handlinger gennem et barneperspektiv, hvor jeg stiller spørgsmålet hvad er det, barnet vil fortælle mig? Denne forståelse har givet meget mere ro, både i hverdagen hjemme i min dagpleje og i heldagslegestuen. (citat af dagplejer Margit Larsen, Fjelsted-Harndrup) Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 1
Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Projektets konkrete resultater s. 4 Evaluering af spørgeskema s. 6 Opsamling på metafortællinger s. 8 Evaluering på udvikling af inklusionsværktøjer s. 10 Evaluering på visitationsmængde s. 10 Evaluering på regnskabstal og budget s. 11 Projektgruppens evaluering s. 12 Konklusion s. 13 Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 2
Indledning. Middelfart Kommune har gennem de sidste to år gennemført et omfattende inklusionsprojekt. 1.000 medarbejdere og ledere beskæftiget inden for 0-18-årsområdet har deltaget i projektet. Der er uddannet 80 udviklingsambassadører, som har udviklet særlige inklusionsværktøjer, ledere har været på udviklingsværksted, alle medarbejdere i Børn-, unge- og fritidsområdet har deltaget i 4 temaaftener om inklusion og faggrupper har krydset grænser. Projektet er et samarbejde mellem Børn-, unge- og fritidsforvaltningen i Middelfart Kommune og University College Lillebælt i perioden 1/8 2011 31/8 2013 med tilskud på 1.873.628 kr. fra Erhvervs- og Byggestyrelsen under temaet medarbejderdreven innovation. Projektet ledes af en projektgruppe og en styregruppe. Projektgruppen er sammensat af 23 medarbejdere fra hele Børn-, unge- og fritidsområdet i Middelfart Kommune. Baggrunden for projektet Regeringen og Kommunernes Landsforening har aftalt, at kommunerne i de kommende år skal arbejde for en mere inkluderende almenundervisning. Tendensen med at udskille børn til pædagogiske specialsystemer skal vendes. Målet er, at 96% af folkeskolens elever er inkluderet i normalområdet i 2015. Denne udfordring ønskede Middelfart Kommunes Børn- og ungeområde at tage fat på gennem en medarbejderdreven innovationsproces med titlen Inklusion i nærmiljøet - hvordan gør vi?, hvor hele medarbejderstaben - såvel centralt som decentralt - på tværs af de faglige afdelinger blev involveret - dog på forskellige niveauer. Projektet har været et bottom-up projekt, hvor medarbejderne har sat rammerne for projektets indhold og opbygning og hvor de selv med udgangspunkt i egen praksis og faglig opkvalificering, har udviklet metoder til ændret praksis. I dette projekt forstås inklusion således: At inkludere betyder at medregne og er et mere vidtrækkende begreb end rummelighed og social integration. Inklusion indbefatter, at der sker et perspektivskifte fra individ til system og at alle børn bliver aktive deltagere i fællesskabet. Fokus flyttes med andre ord fra barnet og det særlige behov, til læringsmiljøer og sociale fællesskaber og hvordan disse kan udvikles, så de understøtter alle børn og unges behov i et inkluderende og anerkendende miljø. Formålet er: at medarbejderne skaber forandringer i den pædagogiske praksis, så flere børn kan inkluderes i skoler og dagtilbud i nærmiljøet. Målene er: at medarbejderne har udviklet nye metoder og modeller, som kan bidrage til inklusion at medarbejderne via en innovationsproces ændrer praksis ved hjælp af de udviklede metoder og modeller at flere børn oplever at være en aktiv del af fællesskabet at der frigøres midler fra specialområdet til normalområdet Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 3
Projektets konkrete resultater. 80 medarbejdere (udviklingsambassadører)i Børn-, unge- og fritidsområdet har gennemført et diplommodul i pædagogisk udviklingsarbejde med særligt fokus på inklusion. Spørgeskemaundersøgelsen før og efter projektets gennemførelse viser, at der både i dagtilbud og skoler er sket en positiv udvikling indenfor de 3 undersøgte områder - de inkluderende læringsmiljøer, medarbejderengagementet samt ledelse og rammer. Den største udvikling - fremgang på 8% - er sket omkring de inkluderende læringsmiljøer, hvor der er stor fokus på og en rigtig god udvikling i at støtte, tilrettelægge og guide børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber samt i at tage børnenes perspektiv, når der tilrettelægges aktiviteter og undervisning. Desuden er der sket en positiv udvikling i anvendelsen af den anerkendende tilgang, når kolleger taler sammen om børn og forældre. Spørgeskemabesvarelserne viser, at rammer og strukturer ikke mindst på skoler - er blevet mere fleksible, så inklusion har bedre betingelser, men her er stadig plads til udvikling både i dagtilbud og i skoler. Undersøgelsen viser også, at det generelt på alle arbejdspladser er en meget stor udfordring, at stille kritiske spørgsmål til kolleger, når deres handlinger og reaktioner overfor et barn ikke er inkluderende. Udviklingsambassadørerne har udviklet 12 metoder/værktøjer, som bruges i det professionelle arbejde med inklusion i praksis i skoler, klubber og dagtilbud. Værktøjerne er tilgængelige for både medarbejdere, ledere og borgere på kommunens hjemmeside. http://www.middelfart.dk/borger/born%200-6%20aar/publikationer/inklusionsværktøjer Der er igennem innovationsprocessen udviklet et tværprofessionelt samarbejdsgrundlag i 7 distriktsgrupper. Distriktsgrupperne består af udviklingsambassadørerne og lederne fra 7 geografiske områder i kommunen samt de fagpersoner fra forvaltningen, som har taget diplommodulet i pædagogisk udviklingsarbejde (f. eks. sundhedstjenesten, PPR, familiekonsulenter, sagsbehandlere, specialpædagoger). Distriktsgrupperne har fået beskrevet, hvad og hvordan de gerne vil samarbejde ind i fremtiden. Sammensætningen af distriktsgruppedeltagerne på tværs af udviklingsambassadører og ledere har vist sig bæredygtig for det fortsatte samarbejde. Af metafortællingerne fremgår, at der er udviklet en fælles forståelse af, at inklusion indebærer: - at børn og unge skal deltage i ét eller flere fællesskaber - at de professionelle støtter, tilrettelægger og guider børns deltagelsesmuligheder i både faglige og sociale fællesskaber - at de professionelle skal kigge på egen praksis og være parate til at ændre den - at der skal skabes struktur i hverdagen - at de professionelle skal møde barnet, hvor det er og se verden i barneperspektivet - at løsninger skabes gennem dialog, refleksion og samarbejde Desuden beskriver metafortællingerne, at både temaaftenerne, de udviklede inklusionsværktøjer og møderne i distriktsgrupperne har bidraget til, at der har udviklet sig et fælles sprog om inklusion på tværs af professionelle på børne- og ungeområdet samt at praksis- og metafortællinger anvendes meget i skoler og dagtilbud og bevirker, at der arbejdes systematisk med inklusionsudfordringer. Fortællingerne er en refleksionsmetode, hvor der arbejdes med perspektivskifte og der reflekteres over egne handlinger og handlemuligheder med henblik på at øge barnets deltagelsesmuligheder. Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 4
I 2010 var 91,7% af skoleeleverne i Middelfart Kommune inkluderet i den almindelige undervisning. I 2013 er 93,5% inkluderet. Det betyder, at 358 elever var i specialtilbud på skoleområdet i 2010 og at der i 2013 er 279 elever i specialtilbud en reduktion på 79 elever. I 2010 var 97,5% af børnene i Middelfart Kommunes dagtilbud inkluderet i almindelige dagtilbud. I 2013 er 98,3% inkluderet. Det betyder, at 32 børn var i specialtilbud på dagtilbudsområdet i 2010 og at der i 2013 er 19 børn i specialtilbud en reduktion på 13 børn. I dag inkluderes således væsentligt flere børn/elever i Middelfart Kommunes dagtilbud og skoler end der gjorde i 2010. I 2010 udgjorde specialområdets procentvise andel af det samlede budget for Skoleområdet 32%. I 2013 er denne andel på 28%. Samtidig er gennemsnitsprisen pr. elev i normalområdet faldet fra 42.500 kr. til 41.100 kr., mens prisen pr. elev i specialtilbud er steget en anelse fra 222.000 kr. til 226.000 kr.. I perioden 2010-2013 er regnskabstal for skolernes specialområde reduceret med 16,5 mio. kr. svarende til en reduktion på 21%, mens normalområdet i denne periode er reduceret med 5 mio. kr.- svarende til 3%. Der er således i gennemsnit blevet frigjort 4 mio. kr. årligt fra specialområdet i folkeskoleregi, men det er vanskeligt at konstatere, om de frigivne midler er overført til normalområdet, da der i perioden er ændret ved skolestrukturen i Middelfart, bl.a. med lukning af 2 skoler. Børnetallet og antallet af klasser varierer også altid fra år til år, således er der 70 elever færre i 2013 end i 2010. I perioden 2010-2013 er budgettet til specialpædagogisk indsats til 3-6-årige reduceret med 0,937 mio. kr. (korrigeret for pris- og lønfremskrivning)- svarende til 8,2%. I samme periode er normalområdet reduceret med 14 mio. kr. svarende til 15% bl.a. pga. stordriftsmodellen samt det faldende børnetal. Denne forholdsvis store reduktion i normalområdets budget på dagtilbudsområdet forstyrrer billedet, når specialpædagogikkens procentvise andel af det samlede budget for dagtilbudsområdet sammenlignes for årene 2010 og 2013. I 2010 udgjorde specialpædagogikkens procentvise andel af det samlede budget for dagtilbudsområdet 10,8%. I 2013 er denne andel på 11,7%. Umiddelbart ser det således ud som om, at der i 2013 anvendes flere ressourcer på specialpædagogisk indsats for de 3-6- årige, end der gjorde i 2010. Det er ikke tilfældet, da budgettet for den specialpædagogiske indsats er reduceret med 0,937 mio. kr. Samtidig er gennemsnitsprisen pr. barn i normalområdet for 3-6-årige faldet fra 76.750 kr. til 71.999 kr., mens prisen pr. barn i specialtilbud er faldet fra 244.000 kr. til 225.000 kr. Dette sidstnævnte fald er begrundet i, at der ikke længere købes dyre specialpladser i Odense samt transport hertil. Projektets opbygning og indhold samt de udviklede værktøjer er formidlet videre til andre kommuner via regionsmøder i Børne- og Kulturchefforeningen og i KL-regi. University College Lillebælt havde en stand på sidste skolerigsdag, hvor de bl.a. formidlede Middelfart Kommunes inklusionsprojekt videre til interesserede. Desuden har der løbende under projektet været nyhedsbreve på Middelfart Kommunes hjemmeside og i Børne- og Skoleintra. Endelig har repræsentanter for styregruppen i det nye inklusionsudviklingsprojekt formidlet projektindholdet og projektets resultater videre til nogle af de øvrige kommuner, der deltager i ministeriets inklusionsudvikling. Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 5
Beskrivelse af evalueringen. Evalueringen af projektet Inklusion i nærmiljøet hvordan gør vi? består af flg. dele: a) Spørgeskemaundersøgelse til alle deltagende medarbejdere angående deres praksis før og efter projektets gennemførelse. b) Metafortællinger fra alle skoler og institutioner før, under og efter projektets gennemførelse. c) Der er udviklet en værktøjskasse med forskellige modeller og metoder, der kan bidrage til inklusion i nærmiljøet. d) Mængden af ansøgninger til de to visitationsudvalg falder med 25% fra august 2011 til december 2013. e) Regnskabstal for normalområdet og specialområdet i skoler 2011 sammenlignes med regnskabstal for 2012, 2013 og 2014. Der frigøres 4 mio. kr. årligt fra specialområdet til normalområdet i folkeskoleregi i årene 2012 til 2015. a) Spørgeskemaundersøgelse Samtlige decentrale medarbejdere er blevet bedt om at besvare det samme spørgeskema før og efter projektets gennemførelse. Medarbejderne giver i dette spørgeskema deres vurdering af den samlede praksis, som de oplever den i hverdagen, så de data der er indhentet, bliver de professionelles faglige, men også subjektive og selvoplevede billeder på den fælles praksis. Spørgeskemaet var opdelt i 3 områder: Hvor der var formuleret positive udsagn om inkluderende læringsmiljøer Hvor der var formuleret positive udsagn om medarbejderdreven innovation og engagement i udviklingsprocesser Hvor der var formuleret positive udsagn om ledelse, rammer og anerkendende tilgang Hvert udsagn skulle vurderes på en skala fra 1 til 10, hvor tallet 1 er et udtryk for den laveste grad af enighed mens 10 er et udtryk for den højeste enighed. Besvarelserne viser flg.: Samlet gennemsnit for decentrale skoler og dagtilbud 1. gang Inkluderende læringsmiljøer Medarbejderengagement Ledelse og rammer Samlet vurdering af de 3 områder Samlet gennemsnit for decentrale skoler og dagtilbud 2. gang Gennemsnit for de decentrale enheder i dagtilbudsafdelingen 1. gang Gennemsnit for de decentrale enheder i dagtilbudsafdelingen 2. gang Gennem-snit for de decentrale enheder i skoleafdelingen 1. gang Gennemsni t for de decentrale enheder i skoleafdelingen 2. gang 6,80 7,31 7,02 7,53 6,60 7,10 6,98 7,34 7,36 7,79 6,64 6,89 6,74 6,87 7,21 7,32 6,33 6,43 6,84 7,18 7,20 7,55 6,52 6,81 De gule markeringer viser resultaterne 2. gang spørgeskemaet er besvaret. Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 6
De røde tal i de gule markeringer viser, hvor medarbejderne vurderer, at der er sket en positiv udvikling. Se bilag 1 og 2. Både i dagtilbud og skoler er der sket en positiv udvikling indenfor alle 3 områder - de inkluderende læringsmiljøer, medarbejderengagementet samt ledelse og rammer. Samlet set er der sket en stigning på 5%. Den største udvikling er sket omkring de inkluderende læringsmiljøer (8%). Den mindste udvikling er sket på området for ledelse og rammer (2%). Generelt viser resultaterne af selvvurderingerne fra de to spørgeskemaundersøgelser, at dagtilbudsområdet fra start vurderes til, at arbejde mere inkluderende end skoleområdet samt at inklusionen stort set har udviklet sig lige meget i skoler og dagtilbud i projektperioden. Opsummering vedr. inkluderende læringsmiljøer: I forhold til de inkluderende læringsmiljøer viser besvarelserne, at der i såvel skoler som dagtilbud er stor fokus på og en rigtig god udvikling i at støtte, tilrettelægge og guide børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber samt i at tage børnenes perspektiv, når der tilrettelægges aktiviteter og undervisning. Desuden er der sket en positiv udvikling i anvendelsen af den anerkendende tilgang, når kolleger taler sammen om børn og forældre. Undersøgelsen viser også, at det generelt på alle arbejdspladser er meget svært, at gå i dialog med kolleger, når deres handlinger og reaktioner overfor et barn bidrager til eksklusion. Opsummering vedr. medarbejderengagement: Med hensyn til medarbejderengagementet viser besvarelserne, at medarbejderne i dagtilbud føler de har god indflydelse på, hvordan der arbejdes med inklusion, mens medarbejderne i skolerne ikke giver udtryk for den samme indflydelse. Medarbejderne i såvel dagtilbud som skoler er blevet meget mere fortrolige med at dokumentere deres arbejde med pædagogiske metoder og der udveksles oftere fælles redskaber og metoder med samarbejdspartnere fra andre faggrupper, men dette kan fint udvikles langt mere. Opsummering vedr. ledelse og rammer: I forhold til ledelse og rammer viser besvarelserne, at ledelserne generelt er engageret i udviklingen af inkluderende læringsmiljøer. Skolernes ledelse vurderes til, at være blevet mere engageret i udviklingsarbejdet omkring inklusion, end de var ved projektstart. Besvarelserne viser, at rammer og strukturer ikke mindst på skoler - er blevet mere fleksible, så inklusion har lidt bedre betingelser, men her er stadig plads til udvikling både i dagtilbud og i skoler. De voksne arbejder med en anerkendende tone og tilgang til hinanden. Der er sket en positiv udvikling på dette område i skolerne, mens daginstitutionerne synes at have slækket på dette. Der opleves jævnligt forhindringer i arbejdet med inklusion i såvel skoler som daginstitutioner og forhindringerne vurderes til at være vokset lidt i skolerne i de to år, projektet har strakt sig over. Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 7
b) Metafortællinger Alle medarbejdere i skoler, forvaltning og institutioner er blevet bedt om at skrive små korte praksisfortællinger, der beskriver de tiltag og forandringer i deres praksis, som er sket på baggrund af deres inklusionsbestræbelser. Ledelsen og udviklingsambassadøren har i fællesskab skrevet disse praksisfortællinger sammen til en metafortælling fra hver institution/skole. Se bilag 3,4 og 5 Opsamling på fællestræk for metafortællingerne i skoleafdelingen og dagtilbudsafdelingen: - Inklusion kræver struktur, vejledning og guidning. Vi er blevet bedre til at henvise til, hvad barnet gerne må gøre, i stedet for det, han ikke må. Vi organiserer os ud af flaskehalsene f.eks. fra frokost til legeplads. Vi har fået et markant øget fokus på pauseaktiviteter, fordi pauserne har stor betydning for børnenes trivsel. - Medarbejderne er blevet mere bevidste om og tydelige på at skabe inkluderende fællesskaber. De er blevet meget opmærksomme på, at hjælpe børnene via nye tilgange - med at blive en del af fællesskabet. De voksne er vigtige rollemodeller og deres signaler og måden de agerer på, over for barnet, har meget stor betydning for inklusionen. Vi har fokus på konteksten og på hvordan barnets handlinger giver mening for barnet. Den anerkendende tilgang med fokus på børnenes trivsel er et nøgleord for inklusion. - Medarbejderne er blevet meget opmærksomme på, at inklusion handler om at ændre egen praksis og det er tydeligt, at de er bevidste om, at de skal bidrage til løsningen og at de selv har et stort ansvar og en stor andel i processen med inklusion. Eks.: Da inklusionsdebatten startede, så jeg den enkelte elev med problemer. I dag ser jeg udfordringer og at løsningen ligger ved mig i stedet for ved barnet. De tidligere metafortællinger vi har lavet, har haft fokus på, at vi ikke kunne finde tiden til at inkludere. Disse fortællinger havde alle en negativ vinkling. De nye metafortællinger fortælles fra en positiv vinkel og har fokus på de voksnes roller og ansvar i inklusionen. - Vi bruger de udviklede værktøjer meget. De er rigtig gode. De har været medvirkende til, at medarbejderne er blevet mere reflekterende i tilgangene til børnene og at de er blevet bedre til at udfordre sig selv. Værktøjet Vækstmodellen er anvendt med succes mange steder. I dette værktøj er fokus på hele barnet og ikke blot på et specifikt problem. Det er en hurtig metode til at få overblik over barnets ressourcer, udfordringer og nye tiltag med henblik på, at øge barnets deltagelsesmuligheder. Modellen er meget handlingsorienteret og let at evaluere på. Alle deltagere i vækstmodellen føler sig inkluderet. En skole har videreudviklet modellen til Væksthuset. Praksis- og metafortællinger er et fantastisk værktøj til arbejdet med inklusion og dette værktøj vil en del skoler og institutioner fortsætte med at anvende på personalemøder/stuemøder. Praksisfortællinger er en reflektionsmetode, hvor der arbejdes med perspektivskifte og der reflekteres over egne handlinger og handlemuligheder med henblik på at øge barnets deltagelsesmuligheder. Praksisfortællinger gør, at der bliver arbejdet mere systematisk med udfordringer. Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 8
- Vi er på vej fra vi har ikke tiden til at arbejde med praksisfortællinger til via arbejdet med praksisfortællinger finder vi tiden til at arbejde mere systematisk og dermed mere anerkendende og inkluderende. Eks.: Før ville vi ofte have valgt at tilkalde ekspertise udefra til at løse børneudfordringerne. I dag kommer personalegruppen selv med løsningsmuligheder/andre perspektiver/ guldkorn, når der gennem praksisfortællinger redegøres for udfordringerne. - Det sværeste ved inklusion er at få forældrene med. - Det er godt at få andre øjne på praksis og derfor skal det være en naturlig ting, at andre (kolleger, ledelse, specialister /fagpersoner, AKT, Videncenter osv.) kan observere/deltage og give feedback på undervisningen/aktiviteterne. I dag vejleder de voksne i højere grad hinanden og er nysgerrige på hinandens praksis for på den måde at holde fokus på inklusion. Det er svært, fordi det ofte er i opkørte situationer, hvor man som fagperson er presset og vejledning kan måske føles som kritik af ens faglighed. Eks.: De observationer, videncentret har foretaget over en hel dag og den efterfølgende vejledning, har givet et løft i det pædagogiske arbejde med at kunne inkludere og udfordre børnene. - Vi holder gode tværfaglige møder, hvor barnet er i centrum og vi er opmærksomme på, at løsninger skabes i et samarbejde. - Som medarbejder har det været rigtig godt at deltage i mange nye fællesskaber i inklusionsprojektet. Mødet med andre faggrupper har været inspirerende og har været med til at styrke udviklingen af min egen praksis med blik for nye synsvinkler. Af metafortællingerne på skoleområdet fremgår specifikt: - Der skal tænkes fleksibelt og skolerne virker mere klar til det end tidligere. Det er værktøjerne erhvervet via udviklingsambassadørerne, der har haft den store betydning for, at inklusionsprocessen har været succesfuld. - Aktionslæring er anvendt mange steder til at afprøve nye tiltag. Cooperativ learning og den struktur den er bygget op omkring, giver god læring i klasserummet. Alle er afhængige af hinandens engagement og alle er aktive. Indretningen af læringsrummet har stor betydning for den enkelte elevs udbytte af undervisningen og muligheden for at inkludere elever med forskellige vanskeligheder. Eks.: Tidligere talte vi som psykologer mest om, hvordan børnene kunne rummes i timerne. I dag taler vi også om hvordan frikvartererne kan organiseres, så børnene er med i fællesskaber og om, hvordan børnene i klassen kan støtte hinanden samt lære af hinandens forskelligheder og udnytte det til noget positivt. - Der er naturligvis stadig udfordringer: Inklusionsudfordringen er stor og bliver stadig større og vanskeligere og der savnes flere hænder på skolerne for at klare inklusionsopgaven. Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 9
Af metafortællingerne på dagtilbudsområdet fremgår specifikt: - Vi har fokus på, hvad det er barnet inviterer til. (Psykolog Jørn Nielsen: Hvad er det barnet vil fortælle?) Vi har fokus på det, som virker og italesætter det over for hinanden - Vi er på vej fra overvågningspædagogik til igangsætterpædagogik. Den voksne involverer sig i langt højere grad gennem vejledt deltagelse (guidning), opfølgning og nærvær. Vi blander os mere i legen og giver børnene gode idéer til, hvordan de kan inkludere hinanden i legen. Eks.: et barn er ekskluderet fra en cykelleg. Den voksne foreslår, at han kan være cykelsmed. De andre børn er med på idéen og den voksne er med på sidelinjen og kommer med input/guidning og holder legen kørende. - Vi har fået gode erfaringer med at inddrage forældrene og få dem til at tage ansvar i forhold til inklusion af enkelte børn, f.eks. i form af legeaftaler. - Som legestuegruppe har vi fået en hel anden omgangstone. Tidligere var der nogle bestemte damer i vores gruppe. I dag taler vi til hinanden på en anerkendende måde og får sagt det samme, bare på en meget bedre måde, som giver os energi. - Der er naturligvis stadig udfordringer: Det er svært at finde tid til at anvende de udviklede inklusionsværktøjer i hverdagen. c) Inklusionsværktøjer Udviklingsambassadørerne har udviklet 12 metoder/værktøjer, som bruges i det professionelle arbejde med inklusion i praksis i skoler, klubber og dagtilbud. Værktøjerne er tilgængelige for både medarbejdere, ledere og borgere på kommunens hjemmeside. http://www.middelfart.dk/borger/born%200-6%20aar/publikationer/inklusionsværktøjer Der er en tendens til, at medarbejderne kun anvender de værktøjer, der er udviklet af udviklingsambassadører fra deres egen arbejdsplads og ikke har fået øjnene op for de værktøjer, der er udviklet af ambassadører fra andre arbejdspladser i kommunen. d) Visitationsmængde Målet var, at mængden af ansøgninger til de to visitationsudvalg skulle falde med 25% fra august 2011 til december 2013. Det har vist sig, at det ikke er en retvisende metode at måle inklusionsindsatsens resultat på, da ansøgningerne til visitationsudvalgene kan være af meget varierende karakter gående fra ansøgning om få timers indsats til indsatser på hele og halve år. Derfor har vi i stedet valgt at kigge på, hvor mange procent af børnene i dagtilbud og skoler, der deltog i skoler og dagtilbuds almene tilbud i årene 2010 og 2013. Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 10
Dagtilbudsområdet: År Børn i alt Børn i alm. Børn i Inklusionsprocent dagtilbud specialtilbud 2010 1283 1251 32 97,5% 2013 1151 1132 19 98,3% Skoleområdet: År Elever i alt Elever i Elever i Inklusionsprocent normalområdet specialtilbud 2010 4331 3973 358 91,7% 2013 4263 3984 279 93,5% Af tabellerne fremgår, at der i dag er væsentligt flere børn/elever, der deltager i det almene tilbud i skoler og dagtilbud, end der gjorde i 2010. Regeringen og KL har lavet en målsætning om, at andelen af elever i almindelig undervisning i 2015 er 96% af det samlede elevtal i folkeskolen. Hvis dette mål skal nås på skoleområdet i Middelfart Kommune betyder det, at yderligere ca. 108 elever skal kunne inkluderes i den almindelige undervisning i løbet af de næste to år, hvis det samlede elevtal er stabilt. e) Regnskabstal og budgettal Målet var, at regnskabstallene skal vise, at der er frigjort 4 mio. kr. årligt fra specialområdet til normalområdet i folkeskoleregi i årene 2010 til 2013. I 2010 udgjorde specialområdets procentvise andel af det samlede budget for Skoleområdet 32%. I 2013 er denne andel på 28%. Samtidig er gennemsnitsprisen pr. barn i normalområdet faldet fra 42.500 kr. til 41.100 kr., mens prisen pr. elev i specialtilbud er steget en anelse fra 222.000 kr til 226.000 kr. I perioden 2010-2013 er regnskabstallene for skolernes specialområde reduceret med 16,5 mio. kr. svarende til en reduktion på 21%, mens normalområdet i denne periode er reduceret med 5 mio. kr.- svarende til 3%. Der er således gennemsnitligt blevet frigjort 4 mio. kr. årligt fra specialområdet i folkeskoleregi, men det er vanskeligt, at konstatere om de frigivne midler er overført til normalområdet, da der i perioden er ændret ved skolestrukturen i Middelfart, bl.a. med lukning af 2 skoler. Børnetallet og antallet af klasser varierer også altid fra år til år, således er der 70 elever færre i 2013 end i 2010. På normalområdet er der fra skoleåret 12/13 blevet ændret i tildelingsmodellen til skolerne, så tildeling til differentieret undervisning nu er inkluderet i den samlede tildeling til skolerne. 25% af puljen til differentieret undervisning tildeles efter socioøkonomiske nøgletal, og de resterende 75% i forhold til elevtal. Dette forventes, at øge skolernes fokus på den almen pædagogiske indsats, og incitamentet til løbende at tilstræbe at inddrage alle elever i fællesskaber. I perioden 2010-2013 er budgettet til specialpædagogisk indsats til 3-6-årige reduceret med 0,937 mio. kr. (korrigeret for pris- og lønfremskrivning)- svarende til 8,2%. I samme periode er normalområdet reduceret med 14 mio. kr. svarende til 15% bl.a. pga. stordriftsmodellen samt det faldende børnetal. Denne forholdsvis store reduktion i normalområdets budget på dagtilbudsområdet forstyrrer billedet, når specialpædagogikkens procentvise andel af det Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 11
samlede budget for dagtilbudsområdet sammenlignes for årene 2010 og 2013. I 2010 udgjorde specialpædagogikkens procentvise andel af det samlede budget for dagtilbudsområdet 10,8%. I 2013 er denne andel på 11,7%. Umiddelbart ser det således ud som om, at der i 2013 anvendes flere ressourcer på specialpædagogisk indsats for de 3-6- årige, end der gjorde i 2010. Det er ikke tilfældet, da budgettet for den specialpædagogiske indsats er reduceret med 0,937 mio. kr. Samtidig er gennemsnitsprisen pr. barn i normalområdet for 3-6-årige faldet fra 76.750 kr. til 71.999 kr., mens prisen pr. barn i specialtilbud er faldet fra 244.000 kr. til 225.000 kr. Dette sidstnævnte fald er begrundet i, at der ikke længere købes dyre specialpladser i Odense samt transport hertil. Dagtilbudsområdet fik ved budgetforliget i 2013 tilført 3.2 mio. kr., så de frigivne midler fra specialområdet kan siges at være overført til normalområdet. Projektgruppens evaluering af projektet. Nedenstående er udsagn fra projektgruppedeltagerne. - Det har været fantastisk, og det har også været rigtig svært. Det der har gjort mest indtryk på mig er, at sidde til distriktsmøderne og høre, hvad skoler og dagtilbud faktisk har forsøgt at gøre. Jeg har været imponeret over, at så meget forandring faktisk er lykkedes. Og folk begynder at byde ind personligt med nye overvejelser og ideer. Jeg syntes vi er nået langt. - Workshoppene var rigtig gode, vi bruger værktøjerne meget. Det har også været personligt godt at være deltagende i projektgruppen, det har givet medejerskab. - Noget af det, som har slået mig i det her projekt, det er vigtigheden af, at vi får alle med - lige fra ledelsesrummet til alle medarbejdere. Vi har formået kombinationen af input og praksis. Jeg har tit eftersøgt det, og det har vi fået i det her projekt. - Der har været et rigtigt positivt fællesskab i hele personalegruppen, med både pædagoger, lærere og sagsbehandlere m.fl. Vi har et fælles sprog og nu er vi i gang med handledelen. - Det har været rigtig fedt, at vi har fået flyttet fokus fra barnet med problemer til at kigge på egen praksis. Fantastisk at være sammen med andre faggrupper om dette fælles projekt. Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 12
Konklusion. Citat fra konsulenterne fra samarbejdspartneren University College Lillebælt: Stort inklusionsprojekt i Middelfart Kommune er et mønstereksempel på, hvordan uddannelse og udvikling i samspil skaber ny praksis. For University College Lillebælt står Middelfart-projektet som et forbilledligt eksempel på, hvordan kommuner får skabt sammenhæng og effektivitet i videreuddannelse af medarbejdere og får tænkt uddannelse og udvikling sammen. Det er lykkedes en kommune at have et helt børne- og unge-område på banen. Det er fantastisk at kikke tilbage på. Nogle medarbejdere har fået rigtig meget, nogle har fået noget, alle har fået lidt. Det er klog projektopbygning! Projektdesignet er optimalt. Middelfart Kommune har fået skabt et videreuddannelses- og udviklingsforløb skræddersyet til kommunens virkelighed. Uddannelse, udvikling og praksis er blevet koblet tæt sammen. Brugerdreven innovation forandringssøgende eksperimenterende. Det har været et fantastisk samarbejde med en kommune, som har båret præg af netop samarbejde og fælles udvikling, fælles ejerskab. Flot ledelse fra kommunens side, hvor projektlederens kontinuerlige deltagelse i alle projektets processer, opgaver og arrangementer har haft afgørende betydning for det samlede projekts resultat. Projektlederen har i høj grad ageret med et kompetent projektlederskab, som har været synligt og tydeligt for alle projektets deltagere. Koblingen mellem teori og praksis har været helt afgørende for projektets succes. Teori er kommet ud i praksis og praksis er kommet ind i læringsrummet i skoler og dagtilbud. Det har haft stor positiv betydning for projektet, at der i styregruppen og i samarbejdet mellem Middelfart Kommune og University College Lillebælt har været en meget åben og direkte kommunikation. Udfordringer i processen er blevet håndteret meget hurtigt og samarbejdet mellem parterne har været effektivt, fagligt frugtbart og udviklende. Der har været stor åbenhed overfor at justere, tilpasse og tage nye beslutninger og bruge de erfaringer, som er høstet i processerne. Det frugtbare og tætte samarbejde har fået betydning ind i projektets mange processer. Igennem hele projektet har løbende projektgruppemøder og styregruppemøder været det styringsmæssige omdrejningspunkt Det er på disse møder både praktiske og indholdsmæssige problematikker er blevet præsenteret og debatteret, og der er kontinuerligt blevet justeret og truffet nye beslutninger, som har været afstemt med projektets overordnede mål og konkrete realistiske vurderinger af muligheder. Formålet for projektet var at medarbejderne skaber forandringer i den pædagogiske praksis, så flere børn kan inkluderes i skoler og dagtilbud i nærmiljøet. Og målene var at medarbejderne har udviklet nye metoder og modeller, som kan bidrage til inklusion at medarbejderne via en innovationsproces ændrer praksis ved hjælp af de udviklede metoder og modeller at flere børn oplever at være en aktiv del af fællesskabet at der frigøres midler fra specialområdet til normalområdet Evaluering af Inklusion i nærmiljøet- hvordan gør vi? Side 13