Læseundersøgelsen 2012 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center Oktober 2012 1
Grundlaget for undersøgelsen: For sjette gang har vi lavet en kommunal indsamling af gruppelæseprøver på 1. - 4. klassetrin. Der indgår også resultater fra en privat skole i kommunen. Jeg har modtaget resultater fra kommunens normalklasser, og undersøgelsen er lavet på baggrund af disse. Når man laver en gruppelæseprøve, vil der være børn, for hvem den alderssvarende test vil være alt for svær. Disse elever beskrives som ikke prøvet og er indregnet i gruppen af opmærksomhedskrævende elever. Vurderingen laves igen i år på baggrund af læsekonsulenternes landsforenings landsnorm, der blev fastlagt i efteråret 2010. I denne norm skelnes mellem tre grupper på alle klassetrin. Jeg har tilpasset vore resultater landsnormens opgørelse til trods for, at der kan gemme sig elever, der ikke er opmærksomhedskrævende i gruppen af usikre afkodere. Ud over denne samlede vurdering, har hver enkelt skole i juni 2012 fået en skriftlig vurdering af skolens resultat i gruppelæseprøverne. På de fleste skoler formidler læsevejlederen gruppeprøveresultaterne og på mange skoler deltager læsevejlederen i en klassekonference om læsning eller på teammøder med foks på læsning. Konklusion: kommune ligger over landsnormen på samtlige klassetrin. Dette resultat kan dels tilskrives de mange dygtige lærere, der dagligt gør en stor indsats for vore elever dels det flotte og langsigtede arbejde kommunens læsevejledere gør i forhold til at holde fokus på læseområdets mange facetter. Læseundersøgelsen kan bruges som dokumentation for, at vi er dygtige til at lære eleverne at læse, og at vi specielt er gode til at få mange hurtige og sikre læsere Vi er ligeledes gode til at lære eleverne at forstå, hvad de læser, så de kan lære ved at læse. 2
Læseundersøgelsen maj 2012: I det følgende er opstillet læseresultater for kommune sammenholdt med landsnormen. 1. klasse: Tabellen viser opgørelse for OS64 maj 2007-2012 samt landsnormer. Tabellen viser elevfordelingen i procent i forhold til OS-kategorierne. 541 elever er prøvet. 3 elever er ikke prøvet. Sikkert og hurtigt Sikkert og langsomt 1. klasse A1,B1 C1 B2,B3,C2,C3 Landsnorm 2003 56 19 25 2007 74 13 13 2008 77 13 10 2009 79 11 10 2010 82 10 10 Landsnorm 2010 77 12 11 2011 86 7 7 2012 83 9 9 Usikkert og opmærksomhedskrævende Vurdering: På 1. klassetrin ligger vi over landsnormen, specielt i forhold til elever, der læser sikkert og de, der læser sikkert, men langsomt. I år har vi færre elever, der læser sikkert og hurtigt samtidig med, at gruppen af sikre og langsomme samt gruppen af usikre og opmærksomhedskrævende elever er steget i forhold til den kurve, vi var inde i. 2. klasse: Tabellen viser opgørelse for OS120 maj 2007-2012 samt landsnormer. Tabellen viser elevfordelingen i procent i forhold til OS-kategorierne. 583 elever er prøvet. 2 elever er ikke prøvet. Hurtigt og sikkert Langsomt og sikkert 2. klasse A1,B1 C1 B2,B3,C2,C3 Landsnorm 2003 62 21 17 2007 78 11 12 2008 75 14 11 2009 76 15 9 Usikkert og opmærksomhedskrævende 3
2010 75 14 13 Landsnorm 2010 75 13 12 2011 78 11 11 2012 79 11 10 Vurdering: Også på 2.klassetrin ligger kommuneresultaterne flot i forhold til landsnormen, specielt for denne årgang er også den store gruppe hurtige og sikre læsere. 3. klasse: Tabellen viser opgørelse for SL60 maj 2007-2012 samt landsnormer. Tabellen viser elevfordelingen i procent i forhold til SL-kategorierne. 541 elever er prøvet. 3 elever er ikke prøvet. Sikkert og hurtigt Noget usikkert og omstændigt Noget usikkert og upræcist Usikkert og opmærksomhedskrævende 3. klasse A,B C D E,F Landsnorm 71 18 3 7 2003 2007 85 10 1 4 2008 86 9 2 4 2009 84 11 2 3 2010 84 11 2 5 Hurtigt og sikkert Langsomt og sikkert Usikkert A,B C D,E,F Landsnorm 2010 83 11 6 2011 87 10 3 2012 87 7 6 Vurdering: Resultatet af læseundersøgelsen viser igen, at eleverne på dette klassetrin også læser bedre end landsgennemsnittet, hvis man ser på de sikre læsere. Gruppen af usikre læsere ligger på landsnormen. 4. klasse: 4
Tabellen viser opgørelse for SL40 maj 2007-2011 samt landsnormer. Tabellen viser elevfordelingen i procent i forhold til SL-kategorierne. 558 elever er prøvet. 1 elev er ikke prøvet. Sikkert og hurtigt Noget usikkert og omstændigt Noget usikkert og upræcist Usikkert og opmærksomhedskrævende 4. klasse A,B C D E,F Landsnorm 70 16 3 11 2007 75 11 6 9 2008 71 14 7 8 2009 76 10 7 7 2010 73 16 6 7 Sikkert og hurtigt Langsomt og sikkert Usikkert A,B C D,E,F Landsnorm 2010 72 15 13 2011 75 11 14 2012 72 16 12 Vurdering: Eleverne på 4. klassetrin i kommune læser stort set som gennemsnittet på landsplan. Samlet vurdering: Ønsker vi at se nærmere på resultaterne, må vi gøre os klart, hvad det er, den enkelte prøve måler og sammenholde det med, hvad vi ved om den almindelige læseudvikling. Samtidig må vi være klar over, at det målbare ikke altid er det vigtigste for den enkelte elevs læseudvikling. Læseudvikling er en livslang proces, og jo længere man når hen i forløbet, jo flere faktorer spiller en rolle for udviklingen. Disse faktorer er bl.a. afkodningsstrategier, evnen til at kunne forstå stadigt mere komplekse sætninger, at kunne huske, at kende mange ord og begreber, at have viden om verden, at have viden om forskellige teksttyper, at kunne læse tekster på forskellig måde og at have evnen til at kunne indleve sig i en given tekst. Endelig skal man kunne vælge og anvende sin viden hensigtsmæssigt i forhold til den aktuelle tekst. 5
Dette betyder, at det er nødvendigt, at fokus i undervisningen flytter sig afhængig af, hvor den enkelte og gruppen samlet set er i denne udviklingsproces. Der er ligeledes progression i prøvernes kompleksitet. De første prøver, eleverne møder er OS-prøverne. Disse prøver består i afkodning/læsning af enkeltord. Senere i skoleforløbet øges kompleksiteten i prøverne gradvist, så læseopgaven i prøven SL40 både består i afkodning af ord og det at kunne huske og forstå lange og komplekse sætninger. Det er altså ikke det samme, vi måler med prøverne på de yngste og de ældre klassetrin. Dette betyder, at en elev udmærket kan være dygtig til at læse ord og klare sig godt i ordlæsningsprøven og alligevel klare sig dårligere i en sætningslæseprøve eller omvendt. Denne viden bruger lærerne i planlægningen af læseundervisningen, idet en læseprøve først og fremmest er et pædagogisk redskab for lærerne. Samlet set viser vore resultater, at vi er rigtig gode til at lære eleverne at læse, ligesom vi er gode til at følge op på denne undervisning i indskolingen. Dette tænker jeg hænger sammen med det store fokus, der er på læsning i indskolingen, hvor både læseskublærerne og læsevejlederne har en stor betydning for at holde gryden i kog. Specielt vil jeg nævne, at LUS (LæseUdviklingsSkemaet) spiller en afgørende rolle for, at der er fortsat fokus på elevernes læseudvikling. Det er med dette redskab muligt for lærerne at lave en løbende evaluering af den enkelte elevs læsning samtidig med, at der findes en god hjælp til at finde de rette materialer og ideer til den videre undervisning med afsæt i LUS. Ser vi på resultaterne i forhold til landsnormen er det tydeligt, at vi er særligt gode til at undervise eleverne, så vi får mange elever, der kategoriseres som hurtige og sikre læsere. De øvrige elevgrupper ligger omkring landsnormen. Sammenligner vi resultatet med National Test i læsning i 2. klasse, viser det sig, at vi på alle skoler ligger godt i forhold til afkodning, mens der på enkelte skoler er plads til forbedringer på sprogforståelsesdelen. Dette får mig til at konkludere, at vores kommunale indsats med læseskub har været af allerstørste betydning for dette resultat. På 4. klassetrin ligger vore resultater omkring landsnormen med et fald i læsere, der kan karakteriseres som sikre og hurtige. Sammenligner vi resultatet med National Test i læsning i 4. klasse, viser det sig også, at vi her har skoler, hvor der er plads til forbedringer på både afkodningsdelen som den sproglige del. I forhold til gruppen af usikre afkodere, vurderer jeg, at det er væsentligt, at vi arbejder på to fronter. Der bør dels være fokus på øget anvendelse af it-kompenserende redskaber og digitale materialer i den daglige undervisning, dels bør der stadig være fokus på, at de elever, der har fonologiske vanskeligheder, får adgang til en it-rygsæk og særlig tilrettelagt undervisning gennem tilknytning til den kommunale læseklasse. 6
Hvor er vi så med læseindsatsen i Kommune? I indeværende skoleår afvikler jeg lige nu et langt kursus i læseskub på Pædagogisk Center. Dette kursus kvalificerer til at blive kommunal læseskublærer. Jeg har også haft et inspirationskursus for børnehaveklasseledere, lærere og læsevejledere for at støtte det fortsatte fokus på skolestarten. På Pædagogisk Center indkøber vi i det omfang, det er muligt, undervisningsmaterialer, der støtter implementeringen af de tiltag, der holdes kurser i. Disse materialer kan lånes af den enkelte lærer. I forhold til at have et fælles afsæt i det sprogarbejde, der relaterer til skriftsproget, har vi sidste skoleår lavet et forsøg med afprøvning af en ny sprogvurdering i børnehaveklassen. Dette forsøg fortsætter i indeværende skoleår med at afprøve materialet, denne gang i relation til en standardisering. Det er målet at tage stilling til, om denne sprogvurdering skal erstatte den prøve, vi for tiden bruger kommunalt. Der er i indeværende skoleår mindst en læsevejleder på hver Fællesskole med undtagelse af en skole, hvor der er en lærer under uddannelse. Læsevejlederuddannelsen er ½ PD mod den funktion at rådgive sine kolleger på læseområdet i forhold til den almindelige undervisning, og læsevejlederne kan således være sparringspartnere med det enkelte lærerteam, den enkelte lærer. Jeg har i foråret forud for mine samtaler med skolelederne udarbejdet et spørgeskema til læsevejlederne, hvor svarene vidnede om stor glæde ved læsevejlederarbejdet. Samtidig viste svarene også, at der er stor forskel på, hvordan de enkelte skoler benytter læsevejledernes kompetencer. Sidste skoleår afviklede vi et projekt, der hed Fremme af læselyst. I forbindelse med projektet er der lavet et inspirationshæfte, der kan downloades fra Pædagogisk Centers hjemmeside. I indeværende skoleår har vi dannet en lille studiegruppe, hvor vi vil afprøve nogle af øvelserne i forhold til udvalgte fagbøger. I forhold til elever med usikker læsning er det væsentligt, at der anvendes digitale læremidler i den almindelige daglige undervisning, ligesom det er vigtigt, at eleverne får stillet it-kompenserende undervisningsmidler til rådighed. Vi udleverer itrygsække i forbindelse med de lange kurser i kommunens læseklasse. For at støtte lærerne i anvendelsen af hjælpemidlerne afholdes kursus for hjemklassens lærerteam, når en elev er tilknyttet læseklassen. Desuden tilbydes hvert år på Pædagogisk Center kursus med indføring i de kommunale programmer samt en opdatering på området. Som noget nyt tænkes klassen nu som en mobil enhed. Formålet med dette er dels at øge forståelsen for elevgruppen på den skole, hvor klassen har tilhørsforhold, dels 7
den tanke, at lærerteamet i læseklassen er betydningsfuld for, at der i et lærerkollegium tænkes i praksisser i forhold til de it-kompenserende værktøjer i den daglige undervisning. Når en klasse flytter til en ny matrikel, sker der også en udvikling i selve klassen, idet man bliver tvunget til at se på egne rutiner og revidere nogle af dem. På denne baggrund afprøver vi lige nu en ny model for opfølgning på læseklasseopholdet, ligesom kurserne i klassen er placeret på en ny måde i årsplanen for klassen. Endelig arbejder vi på at få et nyt kompenserende program, idet det eksisterende ikke fungerer optimalt i forhold til den nye Office pakke. Faglig læsning: Det er nu fjerde år vi laver en samlet vurdering på dette område for kommunen. Prøven, der er anvendt, er noget anderledes end de læseprøver, vi bruger på 1. 4. klasse. De prøver, vi anvender her, måler elevernes læseudvikling i forhold til, hvad eleverne skal kunne på et bestemt tidspunkt. Den faglige læseprøve er opbygget som afgangsprøven i læsning. Den kan således også måle, hvad en elev kan ud over pensum, hvorfor flere elever vil være i de midterste kategorier. Den anvendte læseprøve LÆS5 består af to fagtekster og en læserselvevaluering. De to fagtekster måler læseforståelse og hastighed, hvor de andre læseprøver måler læseafkodningsrigtighed og hastighed. Læseprøven på 5. klassetrin er primært tænkt som et pædagogisk redskab til lærerteamet, og den er god som afsæt i forhold til at have fokus på faglig læsning, hvor samarbejdet mellem forskellige fag er nødvendigt. Læseprøven er et godt udgangspunkt for en indsats i forhold til den enkelte elev og for elevgrupper, ligesom enkelte skoler laver læsekurser og holddeling med afsæt i prøveresultatet. LÆS5 er en gruppeprøve, som er beregnet til at danne baggrund for en læsesamtale med den enkelte elev, men jeg vil alligevel forsøge at drage nogle konklusioner af de resultater, jeg har fået tilsendt. Da det i denne prøve er læseforståelsen, som er i fokus, har vi i kommunen teksterne tilgængelige som Word-dokumenter. Det er således muligt for den enkelte elev at læse med ørerne, hvis det er nødvendigt. Tabellen viser opgørelse for LÆS5 februar 2009-2012 samt en standardisering af prøven. Tabellen viser elevfordelingen i procent i forhold til LÆS5-kategorierne. I alt er 501 elever med prøvet med Uroksen og 501 elever med Malmbanen. 8
God læseforståelse med hurtigt eller jævnt tempo God læseforståelse med langsomt tempo evt. opmærksomhedskrævende Nogenlunde god læseforståelse Usikker læseforståelse - opmærksomhedskrævende Uroksen K1,K2 K3 K4,K5,K6 K7,K8,K9 Standardisering 52 8 26 14 2009 50 6 30 14 2010 50 4 30 16 2011 50 6 30 14 2012 52 10 26 12 God læseforståelse med hurtigt eller jævnt tempo God læseforståelse med langsomt tempo evt. opmærksomhedskrævende Nogenlunde god læseforståelse Meget usikker læseforståelse - opmærksomhedskrævende Malmbanen K1,K2 K3 K4,K5,K6 K7,K8,K9 Standardisering 36 7 25 32 2009 34 4 28 35 2010 32 3 29 36 2011 35 6 26 33 2012 38 7 26 29 Vurdering: Ser vi på resultaterne fra Uroksen, som er den tekst, der vurderes at være lettest at forstå, ligger vi i kommunen omkring standardiseringen. Resultat af Malmbanen, som er en vanskeligere tilgængelig tekst, hvis man ikke er vant til at læse fagbøger, viser, at vi også her ligger omkring standardiseringen, dog med færre elever i gruppen af elever med meget usikker læseforståelse. Vort mål - at ligge bedre end standardiseringen også i denne måde at læse på - nærmer sig. Som jeg vurderer det, må dette tilskrives vores fælleskommunale indsats på 9
området i forhold til Faglig Læsning og Læsning i alle fag gennem flere år. Vi er på vej Hvor langt er vi med denne indsats i kommune? Som fokusområde i læsevejledergruppen har vi tidligere haft faglig læsning. Resultat af dette fokusområde er blandt andet et idémateriale, der er tilgængeligt for alle lærere. Materialet er ideer til faglig læsning i det enkelte fag på mellemtrinnet, ligesom det giver ideer til, hvordan man kan samarbejde i teamet om denne dimension af den skriftsproglige udvikling. Materialet ligger elektronisk på Pædagogisk Centers hjemmeside. Sidste skoleår var et stort antal lærere fra alle Fællesskoler på ugekursus i læsning i alle fag sprog i skole. Med dette kursus samt de foregående års kurser på Pædagogisk Center, er der nu en god basisviden indenfor området på de enkelte skoler. I læsevejledernetværket har vi i indeværende skoleår med afsæt i ovenstående fokus på at få lavet den røde tråd for faglig læsning, idet vi mener, det er væsentligt, at lærerne ved, hvad eleverne har arbejdet med, når de modtager elever fra andre skoler, f.eks. i Ungeuniverserne. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som med afsæt i vort arbejde på læsevejlederdagen samt opfølgningen på det kommende netværksmøde vil udarbejde det endelige materiale, der kommer til at ligge på Pædagogisk Centers hjemmeside. Som opfølgning på ovenstående vil vi også i indeværende skoleår påbegynde arbejdet med at revidere det kommunale læsekursus i faglig læsning på mellemtrinnet. Karen Kappel 10