Sociologisk Arbejdspapir Nr. 24, 2008 Jakob Skjøtt-Larsen Aalborg Øst - EN SOCIAL OG SYMBOLSK PROFIL Forskningsgruppen CASTOR Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Aalborg Universitet Kroghstræde 5, 9220 Aalborg Ø Tlf. 9940 8150, fax 9811 5056 e-mail: sociologisekretariatet@socsci.aau.dk
Jakob Skjøtt-Larsen Aalborg Øst - En social og symbolsk profil Copyright 2008 forfatterne og forskningsgruppen CASTOR ISSN: 1399-4514 ISBN: 978-87-90867-27-0 Sociologiske Arbejdspapirer udgives af forskningsgruppen CASTOR (Center for analyse af strukturelle transformationer og nye orienteringsmåder i globaliserede velfærds- og videnssamfund). Arbejdspapirerne omfatter mindre arbejder fx. seminaroplæg, konferencebidrag, udkast til artikler eller kapitler. Serien redigeres af professor Annick Prieur og lektor Lars Skov Henriksen. 1
Jakob Skjøtt-Larsen Aalborg Øst - En social og symbolsk profil 2
Aalborg Øst: En social og symbolsk profil... 4 En social profil... 5 Alder og køn... 5 Etnisk sammensætning... 6 Økonomiske forhold... 8 Boligernes sammensætning... 11 Arbejdsstilling... 13 Uddannelse... 14 Fraflytning... 155 Opsummering på den sociale profil... 166 En symbolsk profil... 188 Beskrivelse af data... 199 Aalborg Øst Et sted at bo?... 20 Forestillinger om Aalborg Øst og Hasseris... 23 Sociale, mentale og rumlige strukturer... 25 Symbolske fyrtårne?... 26 Social segregation og stigmatisering... 27 Litteratur... 28 3
Aalborg Øst: En social og symbolsk profil I dette arbejdspapir tegnes en social og en symbolsk profil af bydelen Aalborg Øst 1. Aalborg Øst er først og fremmest en henvisning til et geografisk område i Aalborg, eller rettere en række forskellige geografiske områder i Aalborg. For Post Danmark afgrænses området af postnummeret 9220. I den kommunale statistik findes varierende definitioner. En af dem er planområdet 8A, og det er denne afgrænsning, der er udgangspunktet for den sociale profil, der tegnes her. Mod nord afgrænses dette område af Limfjorden, mod øst af Klarup, mod syd grænser det op til AUC-kvarteret og mod vest grænser området op til Vejgaard. Den sociale profil afdækker en række objektive forhold vedrørende sammensætningen af bydelens befolkning med hensyn til alder, køn, etnicitet, uddannelse, indkomst, stillingskategorier, flyttemønstre samt sammensætningen af boligmassen. I den symbolske profil søges det at afdække den subjektive status som Aalborg Øst indtager i ålborgensernes bevidsthed. Her er knyttet en række mere eller mindre fælles associationer til bydelen og dens befolkning, og disse belyses med udgangspunkt i en eksisterende spørgeskemaundersøgelse og en række kvalitative interviews. 2 Formålet med arbejdspapiret er således at tegne både en social og en symbolsk profil af Aalborg Øst og ikke mindst at belyse relationen mellem disse to beskrivelser. Den sociale profil af Aalborg Øst tegnes ved at sammenligne bydelen med Aalborg kommune som helhed og med bydelen Hasseris (planområde 5A). I den symbolske profil sammenlignes Aalborg Øst med 13 andre bosteder i Aalborg Kommune og særligt med bydelen Hasseris, der både i den objektive og den subjektive opgørelse fremstår som en privilegeret modpol til Aalborg Øst. Arbejdspapiret indgår som led i INTERLOC-projektet. 3 1 Jeg har sat stor pris på kommentarer fra Ann-Dorte Christensen, Stine Thidemann Faber, Lars Skov Henriksen, Sune Qvotrup Jensen og Annick Prieur. 2 Begge dele blev indsamlet i forbindelse med COMPAS-projekt, der havde som mål at opnå viden om social differentiering som et multidimensionelt fænomen, og analysere nutidige differentieringsmønstre via et indgående studium af én by Aalborg. Projektet blev ledet af Professor Annick Prieur med deltagelse af professor Lennart Rosenlund, ph.d-stud. Stine Thidemann Faber og ph.d.-stud. Jakob Skjøtt-Larsen. Spørgeskemaet er tilgængeligt på projektets hjemmeside: www.socsci.aau.dk/compas/ 3 Formålet med INTERLOC-projektet er at udvikle ny viden om medborgerskab, hverdagsliv og identiteter i forhold til køn, klasse og etnicitet i en bestemt lokalitet. Projektet ledes af Professor Ann-Dorte Christensen med deltagelse af adjunkt Sune Qvotrup Jensen, post doc Stine Thidemann Faber og post doc Jakob Skjøtt- Larsen. Projektets hjemmeside findes på: www.interloc.aau.dk/ 4
En social profil Den sociale profil for Aalborg Øst tegnes på baggrund af en række indikatorer, der afspejler beboernes sociale situation i sammenligning med den gennemsnitlige profil for alle indbyggere i Aalborg Kommune og for bydelen Hasseris. Hasseris er udvalgt som modpol til Aalborg Øst, fordi Hasseris med hensyn til både gennemsnitsindkomst og omdømme afviger stærkt herfra. Der tegnes en social profil på baggrund af de senest tilgængelige data fra et bredt spektrum af indikatorer på bydelens sociale sammensætning og de ressourcer der er knyttet til bydelens befolkning. For enkelte centrale indikatorer tegnes endvidere en udviklingstendens for de senere år. I afgrænsningen af de enkelte bydele tages der så vidt muligt udgangspunkt i den kommunale inddeling i 23 planområder (se tabel 1). Alder og køn Figur 1: Befolkningen fordelt på aldersgrupper for Aalborg Øst, Hasseris og Aalborg Kommune. Procent i 2007. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Aalborg Øst Hasseris Aalborg 65+ år 50-64 år 40-49 år 30-39 år 20-29 år 0-19 år Kilde: Egen beregning og fremstilling på baggrund af data fra Aalborg Kommune (2007). I figur 1 er populationen i Aalborg Øst, Hasseris og Aalborg Kommune fordelt i aldersgrupper. I Aalborg Øst er den eneste bemærkelsesværdige afvigelse fra kommunen som helhed, at der er relativt færre i den ældste aldersgruppe. Hvor aldersgruppen på 65+ udgør 15, 1 pct. af den samlede befolkning i Aalborg Kommune, så udgør den kun 8,4 pct. af befolkningen i Aalborg Øst. Hasseris adskiller sig ved overvejende at være befolket af de ældre aldersgrupper og børn/unge. Særligt gruppen af 20-29-årige (5 pct.) er kraftigt un- 5
derrepræsenterede, hvilket formentlig skal ses i sammenhæng med det begrænsede antal lejligheder og det høje prisniveau i kvarteret. Figur 2: Kvinder som procentdel af alle i aldersgruppen for Aalborg Øst, Hasseris og Aalborg, 2007. 70% 60% 50% 40% 30% Aalborg Øst Hasseris Aalborg 20% 10% 0% 0-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-64 år 65+ år Kilde: Se figur 1. Figur 2 gengiver andelen af kvinder i forskellige aldersgrupper for henholdsvis Aalborg Øst, Hasseris og Aalborg Kommune. Det fremgår af figuren, at der for alle aldersgrupper er en nogenlunde balanceret kønssammensætning i Aalborg Øst, der samtidig svarer til gennemsnittet for Aalborg Kommune. Hasseris afviger en smule fra dette billede, idet andelen af kvinder på 20-29 år kun udgør 42 pct. Til gengæld er andelen af kvinder i alderen 30-39 år (56 pct.) lidt over gennemsnittet for Aalborg Kommune. Etnisk sammensætning Som det fremgår af figur 3, er befolkningen i Aalborg Øst mere sammensat med hensyn til oprindelsesland end både Hasseris og Aalborg Kommune som helhed. 18 pct. af beboerne i Aalborg Øst er indvandrere eller efterkommere efter indvandrere. 4 Således er procentdelen 4 Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre 6
af indvandrere og efterkommere mere end dobbelt så høj som gennemsnittet for Aalborg kommune (6,9 pct.) og over fire gange højere end i Hasseris (3,9 pct.). Det ses endvidere, at Aalborg Øst adskiller sig fra Aalborg Kommune (og fra Hasseris) ved at have en større andel indvandrere og efterkommere fra den øvrige verden (13,2 pct.) i forhold til indvandrere og efterkommere fra Norden, EU mv. (4,7 pct.). For kommunen som helhed udgør indvandrere og efterkommere fra Norden, EU mv. 2,2 pct. af befolkningen. Indvandrere og efterkommere fra øvrige udland udgør 4,6 pct. af befolkningen. Hasseris adskiller sig ikke kun ved at have en mindre andel indvandrere og efterkommere, men også ved at have en ligelig repræsentation af de to udenlandske oprindelsesgrupper. Således udgjorde indvandrere og efterkommere fra Norden, EU mv. 2,1 pct. af den samlede befolkning. Indvandrere og efterkommere fra den øvrige del af verden udgjorde 1,7 pct. Figur 3: Befolkningens sammensætning efter oprindelseslandeområde for Aalborg Øst, Hasseris og Aalborg Kommune. Procent, januar 2007. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Aalborg Øst Hasseris Aalborg Øvrige Europa, Asien, Statsløse og øvrige udland Norden, EU, Nordamerika og Oceanien Dansk oprindelse * Kilde: Aalborg Kommune (2007). imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. Personer med dansk oprindelse er personer - uanset fødested - der har mindst en forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark. (http://www.dst.dk/vejviser/dokumentation/varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=86571) 7
Aalborg Øst er altså kendetegnet ved at have en væsentlig større andel indvandrere og efterkommere end Aalborg Kommune som helhed. Til sammenligning bør det dog nævnes, at en befolkningssammensætning med 18 pct. indvandrere og efterkommere er lavere end eksempelvis gennemsnittet for hele Københavns Kommune, hvor 19,8 pct. af befolkningen i 2007 var indvandrere eller efterkommere. I samme år udgjorde indvandrere og efterkommere godt 27,9 pct. af den samlede befolkning på Nørrebro (Københavns Kommune Ledelsesinformation 2007). Økonomiske forhold Som det fremgår af tabel 1, er Aalborg Øst placeret i den nedre del af indkomstskalaen målt på den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige personer i 2004. Både Ø- gadekvarteret og Vejgaard Vest har dog lavere gennemsnitlige bruttoindkomster. Hasseris ligger derimod i toppen af skalaen, og der er en betydelig indkomstforskel mellem Hasseris og Gistrup, der har den næsthøjeste gennemsnitsindkomst. 8
Tabel 1: Gennemsnitlig årlig bruttoindkomst i 1000 kr. for skattepligtige personer fordelt på 23 planområder i Aalborg, 2004. 5A Hasseris 306 3 Gistrup 253 1 Frejlev 251 4 Klarup 251 6A Kærby 239 14 Vestbjerg 233 9C Klosterm./Vesterbro 232 15 Vodskov 232 2 Svenstrup 230 13 Vadum 229 7 Gug 223 6B Hobrovej 220 5B Skalborg 218 11A Vejgaard 206 12B Sundby/Hvorup 198 8B AUC-kvt. 196 12A Nørresundby 191 10A Aalborg City 191 9B Søhelte kvt. 190 9A Reberb/Ryesg. kvt. 188 8A Aalborg Øst 182 11B Vejgaard Vest 180 10B Ø-gade kvt. 169 * Kilde: Aalborg Kommune (2006). * Incl. personer under 15 år. Figur 4 gengiver den procentvise fordeling af skattepligtige personer efter bruttoindkomstkategorier. I forhold til gennemsnittet for Aalborg Kommune er en lidt større procentdel af beboerne i Aalborg Øst placeret i de to laveste indkomstkategorier, der indeholder skattepligtige personer med en bruttoindkomst, der ikke overstiger 149.999 kr. Samtidig ses det, at procentdelen af befolkningen i Aalborg Øst med en gennemsnitsindkomst på 400.000 eller mere er næsten halvt så stor som for den samlede befolkning i Aalborg Kommune. Hasseris adskiller sig markant fra gennemsnittet, med det modsatte fortegn. Eksempelvis har 21,7 pct. af bydelens indbyggere en bruttoindkomst på 400.000 kr. eller mere om året. Det er mere end dobbelt så stor en procentdel som gennemsnittet for kommunen (8,3 pct.) og det er fire gange så stor en procentdel som Aalborg Øst (4,8 pct.). 9
Figur 4: Skattepligtige personer fordelt efter bruttoindkomstkategorier i Aalborg Øst, Hasseris og Aalborg Kommune. Procent, 2004. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Aalborg Øst Hasseris Aalborg 400.000- derover 300.000-399999 250.000-299999 200.000-249.999 150.000-199.999 100.000-149.999 0-99999 * Kilde: Aalborg Kommune (2006). * Incl. Personer under 15 år. Figur 5 gengiver udviklingen i den gennemsnitlige bruttoindkomst pr. skattepligtige indbygger i Aalborg Øst, Hasseris og Aalborg Kommune. I Aalborg Øst var gennemsnitsindkomsten i 1990 113.000 kr., i 2004 var den 182.000 kr. For kommunen som helhed var gennemsnitsindkomsten i 1990 136.000 kr., i 2004 var den 215.000 kr. For Aalborg Øst er der i den målte periode sket en lille tilnærmelse til gennemsnittet for kommunen. Således kan det beregnes, at Aalborg Øst i 1990 havde en gennemsnitsindkomst pr. skattepligtige person, der lå 16,9 pct. under gennemsnittet for Aalborg Kommune. I 2004 var forskellen indskrænket til 15,3 pct. Hasseris har derimod øget sin afstand til kommunen som helhed. I 1990 finder vi således, at den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige personer er på 190.000 kr., hvilket er 39,7 pct. højere end kommunens gennemsnit. I 2004 var den gennemsnitlige indkomst i Hasseris på 306.000 kr., hvilket er 42,3 pct. højere end gennemsnittet for kommunen. 10
Figur 5: Gennemsnitlig bruttoindkomst for skattepligtige personer i Aalborg Øst, Hasseris og Aalborg Kommune. Årets priser, 1990-2004. 350 300 250 200 150 Aalborg Øst Hasseris Aalborg Kommune 100 50 0 1990 1995 2000 2004 * Kilde: Aalborg Kommune (1992, 1997, 2002, 2006). * Incl. Personer under 15 år Boligernes sammensætning Figur 6 gengiver sammensætningen af etagebyggeri, stue- og parcelhuse samt rækkehuse mv. som procentdele af den samlede boligmasse for henholdsvis Aalborg Øst, Hasseris og Aalborg Kommune. Med kun 25 pct. stue- og parcelhuse er andelen i Aalborg Øst noget lavere end gennemsnittet på 32,8 pct. I forhold til Hasseris er andelen godt halvt så stor. Med hensyn til procentdelen af række- og kædehuse ligger Aalborg Øst med 23,4 pct. over gennemsnittet på 13,1 pct. Til gengæld er procentdelen af etagebyggeri (41,6 pct.) under gennemsnittet for hele Aalborg Kommune (51,1 pct.), men væsentligt over andelen i Hasseris (25,1 pct.). Endelig er der øvrige boliger, der i Aalborg Øst udgør godt 10 pct. af boligmassen mod gennemsnitligt 2,9 pct. og i Hasseris 6 pct. af det samlede antal boliger. Øvrige boliger dækker blandt andet over kollegieboliger. 11
Figur 6: Boligmassens sammensætning i Aalborg Øst, Hasseris og Aalborg Kommune. Procent af boligmassen, januar 2005. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Aalborg Øst Hasseris Aalborg Øvrige boliger Etageboliger Rækkehuse mv. Stue- og parcelhuse Kilde: Aalborg Kommune (2005). Figur 7 gengiver udviklingen i etagebyggeri, stue- og parcelhuse samt rækkehuse mv. som procentdele af den samlede boligmasse for henholdsvis Aalborg Øst og Aalborg Kommune. Øvrige boliger er ikke indtegnet. Som det fremgår af de to øverste kurver, er andelen af etagebyggeri i Aalborg Øst noget under gennemsnittet for Aalborg Kommune i hele perioden. De to midterste grafer gengiver udviklingen i andelen af stue- og parcelhuse. Her ligger Aalborg Øst også noget under gennemsnittet i hele perioden. Som det fremgår af de to nederste grafer, er Aalborg Øst karakteriseret ved en høj andel af rækkehuse og lignende byggeri. Her er procentdelen stabilt på et næsten dobbelt så højt niveau i hele perioden. Endelig bør det nævnes, at andelen af øvrige boliger i Aalborg Øst er steget fra i 1992 at udgøre mindre end 1 pct. til i 2005 at udgøre godt 10 pct. af det samlede antal boliger. 12
Figur 7: Udvikling i boligmassens sammensætning for Aalborg Øst og Aalborg Kommune. Angivet som pct. af den samlede boligmasse, 1992-2005. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1992 1997 2001 2005 Aalborg Øst Etageboliger Aalborg Øst stue- og parcelhuse Aalborg Øst rækkehuse mv. Aalborg Kommune Etageboliger Aalborg Kommune stueog parcelhuse Aalborg Kommune rækkehuse mv. * Kilde: Aalborg Kommune (1992, 1997, 2002, 2005). * Forskelligt antal år mellem observationer. Arbejdsstilling Figur 8 gengiver skattepligtige personer fordelt efter arbejdsstilling i de to boligområder og for Aalborg Kommune som helhed. I Aalborg Øst udgør pensionister og øvrige uden for arbejdsmarkedet godt 45,9 pct. af det samlede antal skattepligtige personer. Det er en større andel end i både Aalborg Kommune (41,1 pct.) og Hasseris (37,5 pct.). Denne andel skal endvidere ses i lyset af, at andelen af ældre i Aalborg Øst faktisk ligger under gennemsnittet for Kommunen (jævnfør figur 1). Andelen af arbejdsløse er med 7,2 pct. noget højere end for Aalborg Kommune som helhed (4,6 pct.), såvel som for Hasseris (2,6 pct.). Procentdelen af lønmodtagere på grundniveau (19,8 pct.) ligger næsten på niveau med gennemsnittet for Aalborg (21 pct.), men væsentligt over Hasseris (13,6 pct.). For de privilegerede stillingskategorier (lønmodtagere på mellemniveau, lønmodtagere på højeste niveau og selvstændige) er billedet det modsatte. Her er andelen i Aalborg Øst under gennemsnittet for kommunen som helhed og væsentligt under Hasseris. Med hensyn til løn- 13
modtagere på højeste niveau og ledere udgør denne gruppe kun 5,9 pct. i Aalborg Øst, mod hele 18,5 pct. i Hasseris. For Aalborg som helhed udgør denne stillingsgruppe 9,2 pct. Figur 8: Skattepligtige personer fordelt efter arbejdsstilling for Aalborg Øst, Hasseris og Aalborg Kommune. Procent, 2004. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Aalborg Øst Hasseris Aalborg Pensionister og øvrige Arbejdsløse Lønmodtagere i øvrigt Lønmodtagere, grundniveau Lønmodtagere, mellemniveau højeste niveau, ledere Selvstændige m/ ægtef. * Kilde: Statistisk Årbog for Aalborg Kommune (2006). * incl. Personer under 15 år. Uddannelse Figur 9 gengiver uddannelsesniveauet for beskæftigede i Aalborg Øst, Hasseris og Aalborg Kommune. Det fremgår, at andelen af beskæftigede i Aalborg Øst (43,9 pct.) der ikke har en kompetencegivende uddannelse er højere end i både Aalborg Kommune som helhed (35,2 pct.) og Hasseris (22,9 pct.). Aalborg øst ligger på niveau med gennemsnittet for kommunen med hensyn til både procentdelen med en erhvervsfaglig uddannelse og kort videregående uddannelse. Her er der i Aalborg Øst 34,1 pct. med en erhvervsfaglig uddannelse mod gennemsnitligt 34,4 pct. for hele kommunen. Med hensyn til de korte videregående uddannelser er disse opnået som højeste uddannelse af 3,8 pct. af de beskæftigede i Aalborg Øst mod gennemsnitligt 5,1 pct. Til gengæld er der færre beskæftigede med en længerevarende uddannelse (18,3 pct.) i forhold til Aalborg som helhed (25,2 pct.) og markant færre end det er tilfældet for Hasseris (43,4 pct.). 14
Figur 9: Beskæftigede personer fordelt efter højeste fuldførte uddannelse i Aalborg Øst, Hasseris og Aalborg Kommune. Procent, december 2004. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Aalborg øst Hasseris Aalborg Længerevarende uddannelse Kort vidergående uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Uden formel erhvervskompetence * Kilde: Særkørsel rekvireret fra Aalborg Kommune, Økonomikontoret. 5 Fraflytning Figur 10 gengiver tilflyttere (TF) og fraflyttere (FF) fra Aalborg Øst, Hasseris og Aalborg Kommune som procentdel af den samlede befolkning i området. Det fremgår af figuren, at flyttemønstrene for de enkelte bydele og for Aalborg som helhed har været relativt stabile i den målte periode. Aalborg Øst ligger med en fraflytningsprocent på 21,4 i 2005 lidt over gennemsnittet for Aalborg (18,5 pct.). Hasseris har en fraflytningsprocent på godt det halve (11 pct.). Antallet af flytninger antages ofte at sige noget om et områdes eller et kvarters sociale sammenhængskraft. En høj gennemstrømning i et kvarter kan være udtryk for, at et område ikke er et eftertragtet sted at bo. Det kan også i sig selv udgøre et problem for den sociale sammenhængskraft i området, idet en høj udskiftning kan vanskeliggøre stabile sociale relationer og vilje til at engagere sig i lokalområdet. En gennemstrømning på godt 21 pct. kan synes høj, og svarer da også til gennemstrømningen i undersøgelser af socialt belastede områder af mere homogen karakter. Eksempelvis opgøres fraflytningsprocenten i en undersøgelse af boligområderne Urbanplanen i København og Herredsvang i Århus som henholdsvis 15 og 25 pct. i 2005 (Jørgensen og Mølholt, 2007). Disse opgørelser er imid- 5 Tak til Aalborg Kommunes økonomikontor og særligt Ludmila Purz for bidrag med datamateriale. 15
lertid ikke umiddelbart sammenlignelige, idet flytninger i indeværende opgørelse er opgjort som flytninger på tværs af planzoner (en underinddeling af planområderne), hvorimod flytninger fra Urbanplanen, København mv. er opgjort som flytninger ud af disse områder. Den relevante sammenligning er derfor med Kommunen som helhed, og her er Aalborg Øst altså karakteriseret ved at have en gennemstrømning, der ligger lidt over gennemsnittet. Figur 10: tilflyttere til og fraflyttere fra Aalborg Øst, Hasseris og Aalborg Kommune. Procentdel af områdets samlede befolkning, 1999-2005. 25% 20% 15% 10% 5% Aalborg Ø. TF Aalborg Ø. FF Hasseris TF Hasseris FF Aalborg TF Aalborg FF 0% År 1999 År 2002 År 2005 * Kilde: Særkørsel rekvireret fra Aalborg Kommune, Økonomikontoret. * TF angiver tilflyttere som andel af områdets samlede befolkning. * FF angiver fraflyttere som andel af områdets samlede befolkning. * Flytninger er opgjort for planzoner. Der skelnes ikke mellem flytninger mellem interne planzoner i et planområde og eksterne flytninger ud eller ind af et planområde. Opsummering på den sociale profil På de fleste af de indikatorer der indgår i den sociale profil, afviger Aalborg Øst ikke væsentligt fra gennemsnittet i Aalborg Kommune. Det er snarere Hasseris, der på en række indikatorer afviger væsentligt fra gennemsnittet. Med hensyn til aldersfordeling er Aalborg Øst kendetegnet ved at have en lavere procentdel ældre end både Aalborg Kommune og Hasseris. Kønsfordelingen afviger ikke væsentligt fra den gennemsnitlige fordeling uanset aldersgruppe. Med hensyn til den etniske sammensætning er der til gengæld tale om en væsentlig forskel. Procentdelen af indvandrere og efterkommere i Aalborg Øst er over dob- 16
belt så høj som gennemsnittet for hele kommunen. Med hensyn til den gennemsnitlige bruttoindkomst er Aalborg Øst placeret i den lave ende i forhold til de andre bosteder i kommunen. Samtidig ses det, at Aalborg Øst har en lidt større andel beboere i de laveste indtægtskategorier, og en noget mindre andel i den øverste indkomstkategori. Med hensyn til arbejdsstilling har Aalborg Øst en lidt større andel pensionister og andre uden for arbejdsmarkedet. Den høje andel pensionister og andre uden for arbejdsmarkedet skal endvidere ses i relation til den lave andel ældre der bor i området. Andelen af arbejdsløse er også højere i Aalborg Øst end for kommunen generelt. Samtidig er andelen af lønmodtagere på mellem eller højt niveau lavere end gennemsnittet (Hasseris har en væsentligt større andel lønmodtagere på højeste niveau). Med hensyn til uddannelse er der en mindre andel med en mellemlang- eller lang videregående uddannelse, samtidig er andelen uden en formel kompetencegivende uddannelse højere end gennemsnittet for Aalborg Kommune. Med hensyn til boligmassen er Aalborg Øst karakteriseret ved en lavere andel stue- og parcelhuse end gennemsnittet for Aalborg. Til gengæld er der en højere andel rækkehuse og lignede byggeri. Med hensyn til flyttemønstre afviger Aalborg Øst ikke nævneværdigt fra gennemsnittet for kommunen. Til gengæld er der væsentligt flere flytninger end i Hasseris. Samlet set er der tale om en bydel, som er præget af noget større etnisk diversitet end gennemsnittet, og en bydel der for de undersøgte socioøkonomiske faktorer er placeret under gennemsnittet for kommunen. Ingen af disse afvigelser virker imidlertid så store, at Aalborg Øst med nogen rimelighed kan betegnes som en social eller etnisk ghetto. Det udelukker ikke, at der kan være områder i Aalborg Øst, der i højere grad er præget af en høj koncentration af ressourcesvage grupper eller områder hvor andelen af beboere med indvandrerbaggrund er høj. Eksempelvis viser en opgørelse fra 2006, der indbefatter ni almennyttige boligforeninger i Aalborg Øst med et samlet beboertal på 5300 personer, at godt 25 pct. af beboerne over 15 år er arbejdsløse eller på anden måde uden for erhverv og uddannelse, at godt halvdelen af det samlede antal pensionister udgøres af førtidspensionister, at indvandrere og efterkommere udgør godt 27 pct. af beboerne samt at 20-35 pct. af beboerne årligt fraflytter boligforeningerne (Himmerland Andelsboligforening mfl.(2007)). 17
En symbolsk profil Den sociale profil af Aalborg Øst bygger på en række objektive sociale karakteristika, der vedrører bydelens beboere. Sammenholdt med de samme oplysninger for den gennemsnitlige indbygger i Aalborg Kommune og i den velhavende bydel Hasseris giver disse tal en fornemmelse af, hvilke sociale grupper der lever i Aalborg Øst, og de materielle forhold de lever under. Den status, der er forbundet med at komme fra en bestemt bydel, kan imidlertid ikke umiddelbart aflæses af en statistik, lige så lidt som den kan reduceres til en individuel subjektiv vurdering eller erfaring. Den er kollektiv, og fastsættes inden for bestemte sociale grupper og til tider på tværs af disse. Samtidig kan det sted man kommer fra i mange sammenhænge ikke adskilles fra, hvem man er. Man udvikler et tilhørsforhold til sit område, og man vurderes af andre på baggrund af dette områdes sociale status. Som den franske sociolog Pierre Bourdieu (1999) påpeger, er der ofte en nær sammenhæng mellem geografiske, socioøkonomiske og symbolske strukturer. I indeværende afsnit søges det at indkredse, hvilken symbolsk kapital der er forbundet med at bo i forskellige områder af byen, samt hvordan de symbolske vurderinger af byens kvarterer er relateret til bydelens sociale profil. De subjektive vurderinger af Aalborg Øst og Hasseris i relation til byens øvrige bosteder baseres på fire spørgsmål fra en survey-undersøgelse foretaget i Aalborg. Resultaterne fra den kvantitative beskrivelse uddybes ved hjælp af en række karakteristikker af de to bydele, som fremkommer via dybdegående interviews med ålborgensere fra forskellige sociale lag og erhvervstyper. Det fremgår, at netop Aalborg Øst og Hasseris er de områder i byen, der er ladet med de stærkeste symbolske konnotationer. Samtidig ses det, at der er sammenhæng mellem den objektive sociale profil, der blev tegnet ovenfor, og de subjektive vurderinger af bosteder, der belyses i indeværende afsnit. Omvendt tyder det også på, at sammenhængen ikke nødvendigvis er en-til-en. Områder kan tiltrække sig negativ eller positiv opmærksomhed ud over det, der umiddelbar kan udledes af deres sociale profil. Betydningen af et områdes sociale profil kan opfattes i relation til en tilsvarende profil for andre områder. Det samme gælder også for de subjektive vurderinger af områdernes sym- 18
bolske værdi. Samtidig skal man være opmærksom på, at nogle områder er ladet med en specifik (positiv eller negativ) symbolsk betydning, men langt de fleste områder af byen lever en relativt anonym tilværelse. Samtidig fastsættes et kvarters symbolske værdi ikke en gang for alle. Der er løbende kamp om at definere de enkelte områders status, og den afhænger ofte af, hvilken gruppe man spørger. Således kan den subjektive vurdering af bostederne opfattes som situeret. Den afhænger af den geografiske og sociale position, hvorfra bostedet værdisættes. Beskrivelse af data I den anvendte survey-undersøgelse indgår besvarelser fra 1174 tilfældigt udvalgte respondenter med bopæl i Aalborg Kommune. Undersøgelsen blev gennemført i efteråret 2004. Respondenterne blev blandt andet bedt om at nævne de to bydele eller byer i Aalborg, hvor de helst ville bo, og de to steder de helst ikke ville bo. Bostederne blev i prioriteret rækkefølge (1. og 2. prioritet) indplaceret i 40 prækodede kategorier samt mulighed for at svare andet sted, ved ikke eller at undlade at svare. Disse kategorier er efterfølgende reduceret til 14 bosteder i byen 6. Udgangspunktet for den sociale profil, der blev tegnet ovenfor, er den administrative inddeling af byen, som kommunen benævner planområder. Disse inddelinger stemmer imidlertid ikke i alle tilfælde overens med de hverdagsbetegnelser, som er søgt anvendt i survey-undersøgelsen, ligesom de heller ikke stemmer overens med den sogneinddeling, som respondenterne er registreret i på baggrund af deres bopælsadresse (sidstnævnte har kun betydning i opgørelsen af bostedernes attraktivitet for egne beboere). På baggrund af disse uoverensstemmelser, og det relativt begrænsede antal respondenter der indgår i analysen, kan den præcise placering af de enkelte bydele ikke nødvendigvis tillægges betydning. Derimod tillægges det betydning, om en bydel er rangeret højt på listen over positive eller negative tilkendegivelser. De kvalitative interviews, der inddrages for at uddybe synet på Aalborg Øst og Hasseris, er foretaget i efteråret 2006 i forbindelse med COMPAS-projektet. Interviewpersonerne er udvalgt blandt respondenterne fra survey-undersøgelsen, og der spørges blandt andet ind til de svar, som respondenterne i spør- 6 1) Gug-Gistrup 2) Vestbyen 3) Hasseris 4) Skalborg-Sofiendal-Kærby 5) Vejgaard 6) Sydvest ydre 7) Nørresundby 8) Nord ydre 9) Aalborg Øst 10) Midtbyen 11) Sydøst ydre 12) Lindholm-Struberg-Hvorup 13) Øgadekvarteret 14) Grønlandskvarteret. En nærmere beskrivelse af de enkelte inddelinger findes i Faber, Prieur, Rosenlund & Skjøtt-Larsen (2008). 19
geskemaundersøgelsen har givet med hensyn til præferencer og antipatier for bydele. Alle interviewpersonerne er af dansk oprindelse. Aalborg Øst Et sted at bo? I tabel 2 præsenteres en liste over de fem mest populære bosteder. Der er tale om en optælling af stemmer, hvor hver respondent har afgivet to stemmer (en 1.- og en 2. prioritet), over steder de ønsker at bo. Stemmerne er ordnet i 14 kategorier efter bosteder. Det har kun været muligt at vælge det samme sted en gang. Procentdelen er udregnet på baggrund af det samlede antal gyldige stemmer: Tabel 2: De mest populære bosteder: 1. Hasseris 15,7% 2. Midtbyen 12,3% 3. Vestbyen 11,1% 4. Gug-Gistrup 10,9% 5. Vejgård 9,3% * Svar på spørgsmål om hvilke to steder i Aalborg, man helst vil bo. Procentsatsen er opgjort som andelen af første eller anden prioriteter, et bosted har modtaget, ud af det samlede antal første og anden prioriteter. Det er kun muligt at vælge den samme bydel én gang. 1046 respondenter har afgivet to præferencer. Af de afgivne svar er 93 udeladt, fordi de er afgivet på forskellige kvarterer indenfor et område der regnes som den samme bydel (i alt indgår 1999 svar). Øverst blandt de fem populære bydele finder vi Hasseris. Som det ses af den sociale profil (figur 1), falder Hasseris også ud på en klar førsteplads over gennemsnitsindkomster. Efter Hasseris finder vi Midtbyen og Vestbyen blandt de mest populære valg. Disse bosteder er i højere grad karakteriseret ved at være urbane end ved at være velhavende. På 4. pladsen finder vi en samlekategori af Gug-Gistrup, der også indbefatter stemmer på AUCkvarteret. De to store områder Gug og Gistrup er i den sociale profil karakteriseret ved at ligge i den pæne ende af indkomstskalaen. Endelig finder vi Vejgaard på 5. pladsen. Her er stemmer på både Vejgaard Vest og Vejgaard samlet, og ser vi på gennemsnitsindkomsten for områderne fra den sociale profil, er Vejgaard Vest placeret helt i bunden og Vejgaard er placeret under middel. På det økonomiske område er der derfor tale om en bydel, der er relativt dårligt stillet. Alle de bydele, der står på listen, må betragtes som eftertragtede, men, som det vil fremgå, ikke nødvendigvis af de samme grupper eller af samme årsager. 20
Som nævnt vil der være mange bydele, der scorer lavt i konkurrencen om at være den mest eftertragtede, ikke fordi de forbindes med et dårligt sted at bo, men fordi de ikke forbindes med nogen særlige karakteristika. For at afdække hvilke steder der lægges afstand til, er det derfor nødvendigt at spørge direkte til, hvilke steder man ikke ønsker at bo. Rangeringen af antipatierne har endvidere den fordel, at de i mindre grad er præget af, hvor respondenten rent faktisk bor. Som det fremgår senere, er der nemlig en tendens til, at man værdsætter sit eget bosted. Tabel 3: De mest upopulære bosteder 1. Aalborg Øst 37,9% 2. Midtbyen 14,0% 3. Nørresundby (centrum) 8,4% 4. Skalborg-Sofiendal-Kærby 6,2% 5. Vejgård 5,9% * Svar på spørgsmål om hvilke to steder i Aalborg, man mindst ønsker at bo. Procentsatsen er opgjort som andelen af første eller anden prioriteter, et bosted har modtaget, ud af det samlede antal første og anden prioriteter. Det er kun muligt at vælge den samme bydel én gang. 962 respondenter har afgivet to præferencer. Af de afgivne svar er 104 udeladt, fordi de er afgivet på forskellige kvarterer indenfor et område der regnes som samme bydel (i alt indgår 1820 svar). I tabel 3 er de negative stemmer optalt efter samme princip som de positive ovenfor. Aalborg Øst skiller sig markant ud som den bydel, der stærkest associeres med noget negativt. Her falder hele 37,9 procent af stemmerne ud til fordel for, eller rettere imod, Aalborg Øst. Her skal det erindres, at respondenterne kun må vælge en bydel én gang ud af de to præferencer, man afgiver. Fokuseres alene på de afgivne 1. prioriteter over steder man ikke ønsker at bo, har over halvdelen af de adspurgte respondenter angivet Aalborg Øst. Som det fremgår af den sociale profil, der blev tegnet af Aalborg Øst ovenfor, befinder bydelen sig lidt under gennemsnittet på de fleste sociale indikatorer. Selv ud fra en forventning om at bydelens omdømme vil svare til dens relativt lave socioøkonomiske rangering, tegner der sig imidlertid et overraskende negativt billede af Aalborg Øst. Uden at gå i detaljer med de resterende bydele, så fortjener Midtbyens status en kort kommentar. Midtbyen er repræsenteret på både top 5 over de mest populære og de mest upopulære bosteder i byen. Stedets værdi er altså omstridt. Det er ladet med stærk både positiv og negativ symbolsk værdi, afhængigt af hvilken gruppe man spørger. Her er det formentlig det urbane, der enten tiltrækker eller frastøder, og det er helt overvejende alder, der skiller de positive fra de negative stemmer. Blandt de unge mellem 18 og 30 år er Midtby- 21
en det foretrukne sted at bo. Måles alene på de afgivne 1. prioriteter, har 26 pct. af de unge angivet Midtbyen som deres 1. prioritet (efterfulgt af Vestbyen som får 18 pct. af stemmerne). Derimod har kun 4 pct. af gruppen over 60 år valgt Midtbyen som deres 1. prioritet. Blandt de ældre kommer Midtbyen, med 20 procent af stemmerne, faktisk ind på en andenplads over de værste steder, man kan bo (kun overgået af Aalborg Øst). Med de forbehold der må tages for den præcise placering af de enkelte bydele, finder vi Hasseris som topscorer, hvad angår både beboernes gennemsnitsindkomst og bydelens popularitet blandt alle de adspurgte ålborgensere. Efter samme princip finder vi Aalborg Øst i den nedre del af indtægtsskalaen og helt i top på antipati-skalaen. Her er det værd at bemærke, at byen så at sige outperformer den sociale profil, når det kommer til opfattelsen af byen som bosted. Noget tyder på, at bydelen har fået en særlig status som symbolsk markør. Noget alle ålborgensere forholder sig til, og som langt hovedparten er enige om at tage afstand fra. Hvilke forestillinger der mere specifikt ligger til grund for denne placering, uddybes via en række kvalitative interviews nedenfor. Inden da skal det dog kort undersøges, hvordan indbyggerne i Aalborg Øst selv vurderer deres bydel. I COMPAS-surveyen er bopæl opgjort på baggrund af sognegrænser. Respondenter der nedenfor er opført som bosiddende i Aalborg Øst kommer fra Nørre Tranders Sogn. Respondenter registreret som bosiddende i Hasseris kommer fra Hasseris sogn. Tabel 4 gengiver den procentdel af respondenterne, der har evalueret deres eget bosted positivt. Bostedernes attraktivitet for egne beboere Bosted Respondenter i alt Positive stemmer (pct.) Hasseris 72 80,5 % Aalborg Øst 63 65,1 % * Svar på spørgsmål om, hvilke to steder i Aalborg man gerne vil bo. Procentsatsen er opgjort som andelen af beboere i et område, der har angivet enten 1. eller 2. prioritet til deres eget bosted. 19 respondenter er udeladt som følge af mangelfulde svar. Ud af 14 bosteder er kun Hasseris og Aalborg Øst medtaget. 7 7 En analyse der inddrager alle bosteder i Aalborg findes i: Faber, Prieur, Rosenlund & Skjøtt-Larsen 2008. 22
Det mest interessante resultat i tabel 4 er ikke, at Hasseris er mere populær end Aalborg Øst, men snarere at de begge er ganske populære blandt deres egne beboere. Et flertal (65,1 pct.) af de respondenter der bor i Aalborg Øst, har tilsyneladende en positiv opfattelse af området. Om det skyldes, at man har valgt at bo i det område man holder mest af, eller om man identificerer sig med det sted man nu bor, er naturligvis vanskeligt at afgøre. Interessant er det imidlertid, at det meget negative billede af Aalborg Øst (kun) udfordres af bydelens egne beboere. Forestillinger om Aalborg Øst og Hasseris I det følgende fremkommer, ved inddragelse af en række kvalitative interviews, en række mere uddybende karakteristikker af Aalborg Øst og Hasseris. Her er det til tider de fysiske rammer, der trækkes frem, men ofte forbindes bedømmelsen af et område mere eksplicit med en social karakteristik af beboerne i området. En mandlig selvstændig i midten af 30 erne med en mindre kommunikationsvirksomhed siger om Aalborg Øst: Jeg [har] absolut ikke lyst til at bo i Aalborg Øst, fordi jeg forbinder Aalborg Øst med den lavere sociale del af Aalborg. Men igen afhængigt af hvor i Aalborg Øst. Men når postnummeret 9220 nævnes, så er det Aalborg Øst i manges opfattelse, og det er lig med dårlig social status. Interviewpersonen, der selv er bosiddende på den dyre vej i et boligområde han betegner som over middel, giver her en ganske klar og negativ symbolsk karakteristik af Aalborg Øst. Området forbindes med lav social status. Samtidig påpeges det, at på trods af et kendskab til området, som et der socialt set er sammensat, så kædes den lave sociale status sammen med hele postdistriktet 9220. En kvindelig social- og sundhedsassistent i midten af 40 erne giver i en beskrivelse af, hvor hun selv føler sig hjemme en ganske interessant indblik i flere af bydelenes symbolske konnotationer. Kvinden, der beskriver sit eget kvarter som et for almindelige arbejdere, afgrænser sig negativt i forhold til Hasseris og Aalborg Øst, og hun ender med at placere sig selv imellem disse negative referencepunkter ved positivt at identificere sig med Gug og det område, hun selv bor i: 23
Hasseris, der tror jeg slet ikke, jeg ville føle mig hjemme ude. Det er en helt anden befolkningsgruppe, der er derude. Altså nej, der tror jeg ikke, jeg ville høre hjemme ( ) det er nok dem, der har lidt højere uddannelse og lidt flere penge mellem hænderne. Der hører jeg ikke hjemme. Det er ikke min kategori. [interviewpersonens kvarter] det er mere den almindelige arbejderklasse, kan man sige ( ) Der har været meget ballade og det helt lave socialt, ude i Aalborg Øst ( ) Der føler jeg mig heller ikke hjemme. For mange problemer. Det vil sige sådan i Gug eller [interviewpersonens kvarter], det er nok den kategori, jeg er mest i. Her forbindes Aalborg Øst eksplicit med det helt lave socialt og med problemer. En lignende karakteristik finder vi hos en mandlig leder i slutningen af 40 erne, der arbejder inden for undervisningssektoren: Hasseris vil for mig nok føles et eller andet sted unaturligt. Fordi Hasseris det et jo kendt som det dyre kvarter i Aalborg. Det er der, man typisk vil se dem der har mange penge, har stor indkomst, de vil flytte ud ( ) jeg ved godt, at selv i Hasseris, der er der mange af vores typer. Der er jo masser af offentligt ansatte, og der er masser af skolelærere og andre, som jo ikke tjener millioner om året. Det kan jo også godt lade sig gøre. Jeg har flere kollegaer, som bor i Hasseris. Det er mere en myte. Der er nogle rigtige dyre villaer, men jeg tror ikke, jeg ville bryde mig om at sige, at jeg boede i Hasseris. Der har jeg det bedre med at sige, at jeg bor i [interviewpersonens kvarter] Men der er også steder i Aalborg, jeg helst ikke vil bo ( ) Aalborg Øst for eksempel. Selvom, jeg kender jo også Aalborg Øst, og der er i virkeligheden mange gode steder. Jeg synes nu heller ikke, det er så centralt Her bliver Hasseris og Aalborg Øst igen brugt som negative markører i en identitet, der positivt konstrueres omkring det at være offentligt ansat, skolelærer og at bo i et typisk mellemindkomstkvarter (som interviewpersonen bor i). Interviewpersonen når at punktere stereotypen af Aalborg Øst, inden han får beskrevet den, men det er åbenbart, at området fremstår som en modsætning til det rige Hasseris. Samtidig ses det, at interviewpersonen på den ene side mener, at ideen om det rige Hasseris er en myte, på den anden side ønsker han stadig ikke at blive associeret med denne myte. Som modvægt til ovenstående vurderinger udefra er der nedenfor gengivet et citat fra en beboer i villakvarteret i Aalborg Øst 8. Beboeren søger at afværge de negative symbolske 8 Citatet er venligst udlånt af Stine Thidemann Faber. Det er indsamlet i forbindelse med ph.d.-afhandlingen På Jagt efter klasse, 2008. 24
konnotationer, der relateres til de sociale grupper, der bor i Aalborg Øst. Samtidig fremhæves de attraktive fysiske rammer: Jamen, det er familiemennesker, der meget bor herude. De fleste af dem, der bor heromkring, hvor jeg bor i hvert fald. Så det er familier med børn og et stille og roligt kvarter. Dejligt grønne områder er der, og stisystemet, der er herude, er jo enormt godt. Sociale, mentale og rumlige strukturer Ifølge den franske sociolog Bourdieu indskriver de sociale strukturer sig i både de rumlige og de mentale strukturer: På denne måde og i de mest forskelligartede kontekster dukker strukturen fra det sociale rum op som rumlige modsætninger, med det beboede (eller approprierede) rum fungerende som en slags spontan symbolisering af det sociale rum (Bourdieu 1999: 124, egen oversættelse). Koncentrationen eller fraværet af bestemte sociale grupper og boligtyper i byens kvarterer giver således et rumligt udtryk for de sociale forskelle, der findes i byen, og de enkelte bosteder udtrykker på denne måde det sociale hierarki, der præger byens og det omgivende samfunds sociale univers. Som i ægteskaber og venskaber har vi også i naboskaber en tendens til at indgå i relationer med mennesker, der ligner os selv. Samtidig er der en række ressourcer og goder forbundet med at bo i bestemte områder. Det kan være nærhed til relevante netværk eller eftertragtede goder, der fysisk er lokaliseret i området (daginstitutioner, skoler, kulturelle tilbud, parker, fravær af kriminalitet mv.). Det kan også handle om den prestige (eller stigma), der er forbundet med at bo i bestemte områder. På baggrund af den sociale og den symbolske karakteristik der er lavet af henholdsvis Aalborg Øst og Hasseris, fremgår det tydeligt, at der er en sammenhæng mellem de socioøkonomiske ressourcer indbyggerne i de undersøgte områder har adgang til og den sociale status eller den symbolske kapital, der er forbundet med at bo i området. De forskellige bydeles status er ikke nødvendigvis universel. Forskellige grupper karakteriserer og værdsætter de samme områder på forskellige måder. Det gælder eksempelvis for Midtbyen, der værdsættes af de unge, men vækker antipati hos de ældre. Samtidig fremgår det af både de kvantitative og kvalitative data, at den dominerende karakteristik af et område kan udfor- 25
dres, som når beboerne i Aalborg Øst vælger deres egen bydel som deres foretrukne bosted, og når de fremstiller det som et stille og roligt kvarter med børnefamilier og grønne områder. Symbolske fyrtårne? Det bemærkelsesværdige ved Aalborg Øst er den konsensus, der tilsyneladende eksisterer om bydelens status. En konsensus der stort set kun udfordres af bydelens egne beboere. At Aalborg Øst så ubetinget befinder sig i bunden af det symbolske hierarki, kan imidlertid undre. På baggrund af den sociale profil tegnes et billede af Aalborg Øst som værende placeret under gennemsnittet for kommunen, men der er i de fleste tilfælde tale om små afvigelser. En forklaring på dette forhold kan naturligvis være, at betegnelsen Aalborg Øst for de fleste refererer til mere afgrænsede boligområder, end dem der er opgjort i indeværende profil. Imidlertid er det interessant, at flere at de interviewede faktisk giver udtryk for en viden om, at både Aalborg Øst og Hasseris er mere sammensatte end deres rygte, uden at dette giver anledning til en ændret statusevaluering. Samtidig lever langt de fleste bosteder en relativt anonym tilværelse, hvorimod enkelte bydele fremhæves og tildeles en ganske stærk symbolsk værdi. De kommer tilsyneladende til at fungere som symbolske markører eller symbolske fyrtårne. Noget man kan forholde sig til og definere sin sociale identitet i forhold til, uanset om det sker som en positiv identifikation eller som en negativ dis-identifikation. På denne måde frigøres disse bydele i et vist omfang fra deres sociale fundament. Aalborg Øst bliver et symbol på fattigdom, kriminalitet og andre sociale problemer, uanset at flere giver udtryk for, at det nok er en sandhed med modifikationer, og uanset at Aalborg Øst på de fleste objektive sociale indikatorer nok er placeret under gennemsnittet, men ikke lavere end mange andre og mere anonyme områder. På samme måde kommer Hasseris til at fremstå som billede på rigdom, uddannelse og for nogle også arrogance. Disse billeder har en tendens til at blive reproduceret i hverdagslivets samtaler, uanset om der er hold i dette billede eller ej. Noget tyder på, at pladsen i det symbolske rum er trang, og at de symbolske strukturer har en vis resistens over for individuelle opfattelser af de faktiske forhold. 26
Social segregation og stigmatisering Som Loïc Wacquant bemærker i prologen til Urban Outcasts, så er det karakteristisk for alle socialt depriverede områder i de moderne metropoler, at de tiltrækker sig både mere og mere negativ opmærksomhed fra medier, politiker og den offentlige forvaltning, end de burde, og at denne negative opmærksomhed i høj grad er med til at producere de problemer som associeres med disse problemområder eller ghettoer (Wacquant: 2006:1). På baggrund af den sociale profil der blev tegnet indledningsvis, vil det være misvisende at betegne Aalborg Øst som en ghetto eller et problemområde. Der findes mere afgrænsede boligområder i Aalborg Øst, hvor koncentrationen af personer uden for arbejdsmarkedet er væsentligt højere, eller hvor etniske minoriteter udgør en væsentlig andel af beboerne. For Aalborg Øst som helhed er sådanne betegnelser imidlertid misvisende. Uanset om bydelens massivt dårlige omdømme er berettiget, så er det imidlertid et socialt stigma, som beboere i Aalborg Øst nødvendigvis må forholde sig til i mødet med andre. At bo i Aalborg Øst er ikke en neutral adresse. Det gælder uanset om man vælger at identificere sig med bydelen, at tage afstand fra bydelen, at afvise det fremherskende billede af bydelen eller man benytter andre strategier. Samtidig er det åbenbart, at når over halvdelen af de adspurgte i undersøgelsen nævner Aalborg Øst som deres første prioritet, over steder de gerne vil undgå at bo, så vil dette i sig selv medvirke til at øge koncentrationen af underprivilegerede grupper, der ikke har andet valg. 27
Litteratur Aalborg Kommune (1992, 1997, 2002, 2005, 2006): Statistisk Årbog for Aalborg Kommune. Aalborg: Aalborg Kommune, Økonomikontoret. Aalborg Kommune (2007): Statistik om folketal. Aalborg: Aalborg Kommune, Økonomikontoret. (www.aalborgkommune.dk/borgerportal/applikationer/statistik/webaarbog/folketal2007/st ruktur/index.html). Bourdieu, Pierre (1999) : Site effects, in Bourdieu et al. The Weight of the World. London: Polity press, pp. 123-129. Faber, Stine Thidemann (2008): På jagt efter klasse. Ph.d.-afhandling, Aalborg Universitet. Faber, Stine Thidemann, Annick Prieur, Lennart Rosenlund & Jakob Skjøtt-Larsen (2008): Aalborgs symbolske geografi, i Lars Skov Henriksen, Michael Hviid Jacobsen & Annick Prieur (red.): Sociologiens Rum. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, s. 137-159. Himmerland Andelsboligforening, Boligforeningen Vanggården, Boligforeningen Fjordblink, Lejerbo og Aalborg Kommune (2007): Helhedsplan: Integration og beskæftigelse i Aalborg Øst. Jørgensen, Anja & Anne-Kirstine Mølholt (2007): Betingelser for fællesskab. Om sindslidende i boligområder. København:Servicestyrelsen, 2007. Københavns Kommune Ledelsesinformation (2007) Orientering 6. juni 2007: www.sk.kk.dk Skjøtt-Larsen, Jakob (2008): Klasse, kultur og politik: Social differentiering i det postindustrielle Aalborg. Ph.d.-afhandling, Aalborg Universitet. Wacquant, Loïc (2008): Urban Outcasts: A Comparative Sociology of Advanced Marginality. Cambridge: Polity Press. 28