Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019

Relaterede dokumenter
Temadag Region Syddanmark 15. november 2017

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet

Effekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team. Geriatrisk Afdeling

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi

Underernæring et alvorligt problem for værdigheden

Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT

Ernæringsprojekt Anne Fischer, sygeplejerske og faglig vejleder

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2012.

Patienten som kunde. Hvad siger forskningen om hospitalspatientens behov og ønsker til måltidet? Christian Coff, docent og ph.d. Absalon 12.

Forum for Underernæring

Det handler om respekt

Region Hovedstaden. Projekt VIRKER HVERDAGEN

Identification of patients at risk

Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

Overskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund

Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. Pernille Bechlund,

Ernæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.

Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (hjemmepleje)

1. Indledning Formål med redskabet Baggrund for projektet

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Re-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn. Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Tværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams

Databaserne, indikatorer og forskning

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Pårørendes omsorg for den ældre patient

Introduktion til. v. medlemmer fra arbejdsgruppen

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Puljeopslag: Pulje målrettet tværfaglige ernæringsindsatser for underernærede ældre eller ældre med uplanlagt vægttab

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

Geriatri i akutafdelingen og opfølgning med telemedicin

TVÆRSEKTORIELT ERNÆRINGSFORLØB FOR ÆLDRE DER UDSKRIVES TIL AMBULANT GENOPTRÆNING

Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring Det gode samarbejde med pårørende En værdig død

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

Værdighedspolitikken på Frederiksberg omsat i praksis

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

Inspirationsmateriale til undervisning

Udskrivelse med sondeernæring fra Aalborg UH

METODE! Gå sammen i grupper af to og to. Mindst én af jer skal have en smartphone eller tablet.

Inspirationsmateriale til undervisning

Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017

Projekter i Sundhed 2015

Skrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby

Audit på forebyggelige genindlæggelser

MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge

Ernæringsscreening- og monitorering af den neuropædiatriske patient

Ydelsespakker Ishøj Kommune

Smid tøjet! Når patientsikkerhed bliver synlig og gennemsigtig

Konsekvenser: Hvorfor genindlæggelser? Genindlæggelse på hospital er der en sammenhæng med ernæringstilstand?

Ernæringspleje til patienter der gennemgår benamputation. Pia Søe Jensen, Postdoc, Cand. Scient. San, Sygeplejersker

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Fra køkken til patient

SMAG Skønne måltider til alle gamle

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

SUNDHEDSCOACHING SKABER

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark

Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne

TIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred

Vurdering af Barthel-100 (Shah-89)

Integration følge hjem og følge op

Samfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016

En værdig død Ikke at dø

Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET

Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen.

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Ensomhed og hjertesygdom

Is MORE enough? DSKE 2012

Udkast Mad og måltidspolitik 2016 Ældre og Handicap

Transkript:

Ernæringsstøtte i hjemmet efter udskrivelse Jette Lindegaard Pedersen Udviklingsansvarlig sygeplejerske PhD Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand Appetit Kostindtag ADL Muskel tab Fysisk aktivitet Træthed Hjælp afhængig Immunforsvar Risiko for infektion Forsinket helbredelse Tilbagefald /ny sygdom Dårlig prognose Hospital 1

Muskeltab og konsekvenser for immunforsvar Muskeltab Konsekvenser 10% immunitet risiko for infektion 20% sårheling muskel svaghed risiko for infektion 30% Vanskelighed med at sidde Tryksår Nedsat evne til sårheling Pneumoni 40% risiko for død, sædvanligvis på grund af pneumoni Josep Argilés et al. 2016 Ernæringsindsats under indlæggelse Ernæringsscreening Ernæringsplan Overlevering til kommune Sundhedsstyrelsen 2008, 2

Overgang fra hospital til hjem Indlæggelse Hjem Udskrivelse Sikker sektorovergang? 3

Hvad er løsningen? SIMPEL KOMPLEKS sorg smag appetit tænder smerter tristhed ensomhed kvalme duft sidde stilling smag sorg æstetisk indtryk mund & tandstatus appetitløshed anretning Mad smerter Individ farve tristhed ensomhed kvalme vaner & rutiner medicin Miljø spise omgivelser støtte fra personale adgang til mad & drikke spise alene duft konsistens spise med andre mad præferencer borddækning sidde stilling temperatur Nieuwenhuizen et al. 2010 lyde lugte/dufte 4

Forskningsspørgsmål Hvad er effekten af ernæringsstøtte på fysisk funktion livskvalitet genindlæggelse død hos underernærede ældre efter udskrivelse fra akut hospitalsindlæggelse Formål At undersøge to ernæringsopfølgningsstrategier og sammenligne effekten med ingen opfølgning ADL funktion Fysisk funktion Livskvalitet Genindlæggelse Mortalitet Introduktion Metode Resultat Diskussion Konklusion 5

Deltagere Inklusion 75+ årige akut indlæggelse i Geriatrisk Afdeling underernæret eller risiko for underernæring (MNA<24) alene boende bor i Aarhus Kommune Eksklusion terminal sygdom kognitive problemer plejehjemsbeboer Mini Nutritional Assessment (MNA) 1/2 Antropometiske målinger (vægt, højde, overarm og læg omkreds, vægttab) Generel vurdering (bolig, medicin, fysisk & psykisk stress, mobilitet, kognitiv funktion, sår) Ernæringsvaner (antal måltider, mad & drikke indtag, appetit, spisefunktion) Subjektiv vurdering (sundheds- og ernæringstilstand) 6

MNA score (0-30 point) 2/2 Underernæring <17 Risiko 17-23.5 Vel ernæret 24-30 Design: Randomiseret klinisk undersøgelse Hospital Tværfaglig geriatrisk udredning & behandling (inkl. ernæringsscreening og pleje) Udskrivelse Randomisering Efter udskrivelse 7

Alle grupper får kostplan ved udskrivelse Kostplan Morgenmad Mellemmåltid Frokost Mellemmåltid Aftensmad Sen aften måltid Hospital HJEM Individuel/skræddersyet intervention Mad- og måltids vaner og rutiner Adfærdsændring Meningsfuldhed motivation for ændringer Aktiv deltager Målsætning, planlægning, problemløsning Social og miljømæssig støtte 8

Interventions struktur Kostplan Morgenmad Mellemmåltid Frokost Mellemmåltid Aftensmad Sen aften måltid Hjemme Hospital Opfølgning 1.uge Opfølgning 2.uge Opfølgning 4.uge Interventions indhold Status kostindtag? Hvad hæmmer kostindtag? Hvad fremmer kostindtag? I samarbejde med patient -justere kostplan Kostplan Morgenmad Mellemmåltid Frokost Mellemmåltid Aftensmad Sen aften måltid Støtte og vejlede 9

Outcome (ADL, fysisk funktion) TEST Ændringer TEST Ernæringsopfølgning Indlæggelse Udskrivelse 1 2 3 4 5 6 7 8 Uger efter udskrivelse Måleredskaber Barthel-100 30-second chair stand test Håndgrebsstyrke Cumulated Ambulation Score (CAS) Health related quality of life (SF-36) Depression List (DL) Geriatrisk Depressionsscore (GDS) Mobility-tiredness (Mob-T) Mini Nutritional Assessment (MNA) 10

Barthel-100 (ADL) max score 100 point Spisning Forflytning Personlig pleje På og af toilettet Bad Gang Trapper Påklædning Afføringskontrol Blærekontrol Outcome (genindlæggelser) Genindlæggelse Ernæringsopfølgning Indlæggelse Udskrivelse 30 90 Dage efter udskrivelse 11

Baseline 1/2 Hjemme besøg (n=73) (n=68) (n=67) Alder (SD) 86.1(+5.5) 85.6 (+5.3) 86.3 (+6.2) Kvinder (%) 57(78) 61(90) 55(82) MNA <17 (%) * 34(47) 30(44) 30(45) Vægt (SD) 64(14) 61(14) 62(13) Barthel-100, median [IQR] 82 [72;90] 82[71;88] 82[79;90] Sygdom ) : Moderat (%) Alvorlig (%) 29(40) 6 (8) 30(45) 3 (4) 27(40) 8 (12) *) Mini Nutritional Assessment (MNA) ) Charlson Comorbidity Index Baseline 2/2 Hjemme besøg (n=73) (n=68) (n=67) Daglig hjemmepleje, n (%) 65 (89) 60(88) 60(90) Daglig støtte til måltider, n (%) 57(78) 52(75) 53(79) Dagligt varmt måltid leveret, n (%) 51(70) 54(79) 51(76) Tandstatus, n (%) Egne tænder Delprotese Fuld protese 16 (22) 28 (38) 29 (40) 21 (31) 23 (34) 24 (35) 17 (25) 20 (30) 30 (45) 12

Indlæggelsesårsager (antal) 35 30 25 20 15 10 5 0 *Andre = Smerter, ernæring, cancer, obstipation, osteoporose Randomisering n=208 ADL ændringer Hjemme besøg n= 73 n=68 n=67 Lost to follow-up (n=21) Død (n=7) Indlagt eller syg (n=2) Ønsker ikke test (n=12) Lost to follow-up (n=17) Død (n=2) Indlagt eller syg (n=7) Ønsker ikke test (n=8) Lost to follow-up (n=21) Død (n=7) Indlagt eller syg (n=2) Ønsker ikke test (n=12) Analyseret n=52 Analyseret n=51 Analyseret n=54 13

Ændringer i Barthel-100 score mellem udskrivelse og 8 uger efter (n=52) (n=51) (n=54) P-værdi Barthel-100, median [IQR] 8 [3;18] 6 [-1;16] 7 [-2;15] 0.3 Barthel-100 score, range -2; 47-53; 38-47; 54 Antal patienter med bevaret og forbedret ADL funktion 60 40 Barthel-100 change 20 0-20 -40-60 (n=52) (n=51) Home visit Telephone Control Randomization group (n=54) P-værdi Antal (%) 50 (96) 38 (75) 39 (72) <0.01 14

Forbedret eller bevaret ADL score i de enkelte Barthel-100 items (i %) (n=52) (n=51) (n=54) P-værdi Spise 98 94 96 0.6 Forflytning 100 92 93 0.1 Personlig pleje 100 92 93 0.1 På og af toilet 100 92 93 0.1 Bad 94 90 89 0.7 Gang 100 88 87 0.01 Trapper 94 82 81 0.1 Påklædning 100 84 85 <0.01 Afføringskontrol 92 90 87 0.7 Blærekontrol 94 88 74 0.01 Chair stand, median [IQR] Ændringer mellem udskrivelse og 8 uger efter (mean/median) (n=52) (n=51) (n=54) P-værdi 0[0-0] 0[0-4] 0[0-0] 0.9 Håndgreb, mean (SD) 0.5 (3) 0 (4) 0 (3) 0.6 CAS, median [IQR] 0 [0-1] 0[0-0] 0[0-0] 0.4 SF-36 PCS, mean (SD) 7 (8) 5 (9) 7 (11) 0.6 MCS, mean (SD) 1.9 (9) 1.5 (8) 0 (10) 0.7 DL, mean (SD) -1.8 (3.5) -1.3 (3.7) -1.3 (3.6) 0.8 GDS, mean (SD) -0.5 (2.2) -0.8 (2.6) -0.5 (2.9) 0.8 Mob-T, mean (SD) 1.7 (2.5) 1.4 (2.9) 1.6 (3.1) 0.9 MNA, mean (SD) 4.5 (3) 4 (3) 3.5 (3) 0.3 15

0.00 0.25 0.50 0.75 1.00 Genindlæggelse Risiko Risk for første of readmission akutte genindlæggelse within 90 days 90 dage after efter discharge udskrivelse 0 20 40 60 80 100 Dage Days efter after udskrivelse discharge Home visit Control Telephone Genindlæggelse (N=208) (n=73) (n=68) (n=67) 30 dage Hazard ratio (95%CI) 0.4 (0.2-0.9) 0.6 (0.3-1.3) 1 (ref.) 90 dage Hazard ratio (95%CI) 0.4 (0.2-0.8) 0.7 (0.4-1.3) 1 (ref.) 16

Genindlæggelser (N=208) (%) 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 % 11% 16% 25% 18% 29% 30 dage 90 dage 39% 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Flere genindlæggelser indenfor 90 dage efter udskrivelse (antal) 1 2 3 4 59 individer er genindlagte 91 genindlæggelser Antal genindlæggelser 17

Genindlæggelsesårsager (antal) 8 7 6 5 4 3 2 1 0 *Andre = Sepsis, cancer, epilepsi, depression, feber, hypoglycaemia Mortalitet (antal døde) 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 30 dage 90 dage 18

45 40 35 30 25 20 Hjemmehjælpernes deltagelse i vejledning med klinisk diætist (i % af mulige kontakter) 39 % 18 % 15 13 % 10 6 % 9 % 5 2 % 0 % af mulige 1 vejledning 2 vejledninger 3 vejledninger kontakter Hvad er det der virker? Tidlig opfølgning? Aktiv involvering? Integreret intervention (individ, mad, miljø)? Kontakt med én sundhedsprofessionel? 19

Konklusion Ernæringsopfølgning, som hjemmebesøg: Forhindrer tab af ADL funktion Reducerer genindlæggelse Tak for opmærksomheden Jette Lindegaard Pedersen MHSc., Ph.d. Udviklingsansvarlig sygeplejerske Ældresygdomme, Aarhus Universitetshospital jetpeder@rm.dk 20