At fremme elevernes sociale færdigheder. Hjælpe til med at udvikle elevens forståelse af egen identitet og selvforståelse



Relaterede dokumenter
Skolen på Duevej. Line Staffeldt Trine Schøning Hastrup

Projekttitel Mindfulness /yoga som redskab og metode til inklusion og klasseledelse. Projektleder og projektdeltagere Pia Demsitz: indskolingen

Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter i skoleåret 2013/14.

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:

I skoleåret er der kr. til fordeling kr. i efteråret 2015 og til foråret 2016.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

I skoleåret er der kr. til fordeling kr. i efteråret 2015 og til foråret 2016.

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

E klasserne på Vildbjerg Skole

1. Beskrivelse af opgaver

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

Inklusionsundersøgelse. Allerød Hørsholm Lærerforening Kreds 29

En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Børnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe

Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:

Inklusionsundersøgelse 2018

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Alle børn er alles ansvar

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Udviklingsprojektet Læseprofiler

C-klasse Børn i SFO/SFK Pjece til Forældre

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Tilsyn med elevtrivsel og mål 7 (inklusion af alle elever) i Læringens organisering august 2018

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret

Hvor mange år har du arbejdet som lærer/børnehaveklasseleder?

Kvalitetsrapport 2010

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Antimobbestrategi. Begreber:

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Djurslandsskolen. Fritidsordningen. En kommunal specialskole

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8)

Det udvidede sundhedsbegreb

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Bilag 2 til Masterplan på specialundervisningen: Igangværende indsatser

Beskrivelse af projektet.

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Retningslinjer for samarbejde med inklusionspædagogerne

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Ja ,4% Nej 18 9,6% I alt ,0% 0-2 år 11 6,5% 3-10 år 46 27,4% år 65 38,7% Mere end 20 år 46 27,4% I alt ,0%

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Hvor mange år har du arbejdet som lærer/børnehaveklasseleder? Respondenter

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser.

Didaktik i børnehaven

Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui

Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes?

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

SLUSEN. Hvordan sikrer vi de mest sårbare unge en vellykket overgang fra folkeskole til ungdomsliv?

Læreplan Identitet og medborgerskab

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

VEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS

Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1

Specialklasserækken på Hadbjerg skole

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Læringsplatform og elevens plan - En del af skole/hjem samarbejdet

KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK

Gruppeordning på Gadstrup Skole

23. februar 2014 Gruppeordningen på Søborg Skole: Gruppeordningen på Søborg Skole er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte

Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Specialklasserne på Beder Skole

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Byskovskolens ANTI-mobbestrategi

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

INKLUSION OG EKSKLUSION

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Transkript:

Projekttitel Projekt Socialfag styrkelse af inklusionselevers sociale kompetencer. Skole Søndermarkskolen Projektleder og projektdeltagere Projektleder pædagog Flemming Christensen, der udover 3 pædagoger Effektmål for projekt At fremme elevernes sociale færdigheder Hjælpe til med at udvikle elevens forståelse af egen identitet og selvforståelse Elevens kommunikative og samarbejdsmæssige kompetencer styrkes En tydelig fremgang i trivsel og sociale kompetencer hos den enkelte elev Indikatorer der anvendes i forhold til målopfyldelse Inklusionseleverne skal kunne trives og fungere socialt lige så godt som almeneleverne. Målemetode (vedr. indikatorerne) Der evalueres en gang månedligt og der er særlig fokus på om inklusionseleverne undervejs får bedre sociale kompetencer, har mod til at udtrykke sig og ikke mindst trives bedre, hvilket er grundlag for større læring, eller læring overhovedet Socialfag i folkeskolen Projektbeskrivelse (aktiviteter) Baggrund Idéen om at indføre socialfag i folkeskolen opstod efter et inspirerende besøg på Gl. Hjortespring specialskole. Der var jeg som led af et længere kursusforløb, der omhandlede ADHD. Eleverne på skolen blev en gang om ugen sat sammen med en pædagog, som skulle hjælpe dem målrettet med at styrke deres sociale kompetencer. Faget var skemalagt og havde derfor første prioritet i de pågældende lektioner. Jeg fik tanken om at denne

mulighed kunne folkeskolens inklusionsbørn drage store fordele af. Måske i en tilpasset udgave, men stadig med fokus på at hjælpe børnene med deres socialeudvikling, identitetsdannelse og selvanalyserings evner. Faget understøtter derfor den inkluderende udvikling, som folkeskolen er i gang med. Børnene, der tidligere gik i specialklasser, kan have store problemer med deres sociale adfærd og har derfor ofte brug for en mere struktureret social undervisning end den, folkeskolen tilbyder i dag. Hvis børn med speciale behov skal inkluderes med normalt fungerende jævnaldrende, må man tænke innovative tanker og inddrage en større grad af specialpædagogik i klasserne. Her kan socialfag være med til at lade de udsatte børn komme til orde og give dem muligheder for at lære at udtrykke sig bedre i sociale sammenhænge. Dette kan være vigtigt i forhold til deres almene trivsel og indlæringsmuligheder. Formål Formålet med undervisningen i Socialfag er at fremme elevernes sociale færdigheder og dermed udvikle deres forståen for egen identitet og selvforståelse. Endvidere skal deres kommunikative og samarbejdsmæssige kompetencer styrkes. Der vil tages udgangspunkt i den enkelte elev set i relation til deres stærke og svage sider. Succeskriteriet Der skal være en tydelig fremgang i trivsel og sociale kompetencer hos de udvalgte børn, der medvirker i projektet. Dette skal afspejles i klassesammenhæng - både socialt og fagligt. Derudover skal der oparbejdes en større viden og indsigt omkring socialfag hos pæ- 2

dagoger og lærere. Overordnede idéer til socialfag Barnet skal føle, at det er et privilegie at have socialfag. Et fag som barnet har været heldigt at blive udvalgt til, og det må derfor ikke føles som tvang. Derfor skal den gode relation pædagog og barn imellem komme før alt andet. Hvis barnet en dag ikke er klar til sociale øvelser, samtaler eller lign., skal pædagogen fokusere mere på det relationelle med henblik på, at dette kan åbne op for noget senere hen. Faget skal være skemalagt og skal under normale omstændigheder komme foran alt andet i det planlagte tidsrum. Dette er for at vise vigtigheden, og for at processen forgår kontinuerligt og overskueligt for barnet. Barnet skal føle ejerskab og progression i samarbejdet. Af den grund skal Undervisningen planlægges sammen med barnet. Dokumentation via scrapbog, fotobook mm, skal være med til at synliggøre over for barnet, at det rykker sig i en positiv retning. Sociale kompetencer Der skal med undervisningen arbejdes hen mod, at børnene bliver bedre til at skabe gode sociale kontakter og håndtering af de sociale situationer, der kan opstå i relationer med andre. Endvidere skal det, at være empatisk og opmærksom over for andre, være en stor del af den sociale træning. De skal lære at acceptere andre folks holdninger og meninger, samt kunne udøve selvkontrol. Eleven skal gives fornemmelsen af, hvordan man agerer i sociale sammenhænge. 3

Optimering af faget Fælles sted til socialfagsmaterialer Vidensdeling (på tværs af fag og klassetrin) Skolepsykolog som medspiller (Supervision) Kurser Besøg på specialskoler der har socialfag som en fast del af skemaet Tæt samarbejde lærer og pædagog imellem Økonomi til at købe materialer Specialpædagogisk Videreuddannelse af pædagoger Eksempler på pædagogiske muligheder til brug i socialfag Kat-kassen Trin for trin Samtalekort Sociale historier CD er Sansestimulerende redskaber (Kædevest, børster, massageting osv.) It (Skype, sociale netværk, fotobook, spil mm) Mindfullness Gåture Narrative historier Mulighederne er mange. Det vigtigste er, at pædagogen arbejder målrettet efter en hypotese, denne og læren har 4

udarbejdet i fællesskab. Hypotesen skal danne grundlaget for pædagogens arbejde med eleven, og skal løbene evalueres sammen med læren. Hvad skal man bruge for at starte projektet op? Tanken er, at projektet skal forløbe sig over et år. Det vil involvere 6 børn samt 2-3 pædagoger. Børnene vil modtage socialfagsundervisning 1 gang om ugen. Da relationen er i højsædet, vil det være den samme pædagog, barnet møder hver gang. Pædagogerne mødes ca. en gang om måneden og evaluerer forløbet, samt kommer med feedback og gode erfaringer til hinanden. Pædagogerne vil undervejs skulle besøge specialskoler, der har socialfag som en del af programmet. Dette for at drage fordel af andres erfaringer. Vi forestiller os, at der skal bruges 12 timer ugentligt, som vil blive fordelt således, at 6 timer går til selve socialfags undervisningen og 6 timer går til forberedelser (Møder, kurser, dokumentation mm). Forandringsteori Da flere elever inkluderes i almenundervisningen og i almenklasser, bliver de manglende sociale kompetencer hos den enkelte elev så meget tydeligere, og de udsatte elever får brug for at lære at udtrykke sig, kende de sociale spilleregler og i det hele taget komme til orde. Derved øges trivslen for den enkelte såvel som får alle elever. Økonomi 12 timer om ugen i 40 uger = 480 timer 5