...Sideproduktion... 20 spørgsmål om sideproduktion besvares af. Pressalit, Naturgas Midt-Nord, Trevira Neckelmann, DAFA, Grundfos

...Sideproduktion... 20 spørgsmål om sideproduktion besvares af Pressalit, Naturgas Midt-Nord, Trevira Neckelmann, DAFA, Grundfos

Indhold Intro...2 Svar fra virksomheder med sideproduktion: Pressalit A/S...3 Naturgas Midt-Nord...5 Trevira Neckelmann A/S...7 DAFA A/S...9 Grundfos A/S... 11 Virksomhedsadresser, kontaktperson o.a... 13 Bilag

Intro Det Midtjyske Netværk har i efteråret 2002 igangsat projekt Sideproduktion. Formålet med projektet er at bistå interesserede virksomheder i netværket med at etablere sideproduktion ved at give dem den fornødne inspiration til og information om, hvordan det kan ske på netop deres virksomhed. I Det Midtjyske Netværk har fem virksomheder allerede etableret en form for sideproduktion, som en virksomhed i virksomheden for mennesker med særlige støtte- og skånebehov. De fem virksomheder stiller deres erfaringer til rådighed og vil bistå de uerfarne virksomheder i projektet. De fem virksomheder er: DAFA, Grundfos, Naturgas Midt-Nord, Pressalit og Trevira Neckelmann. I dette katalog giver de hver for sig svar på 20 af de spørgsmål, som oftest bliver rejst, når man diskuterer sideproduktion. Kataloget er udarbejdet af Anne-Birte Kylling, DISCUS A/S, i november 2002. 2

Pressalit 1. Hvornår blev sideproduktionen etableret I september 2002 flyttede et værksted for psykisk syge voksne ind på Pressalit. 2. Hvordan Virksomheden fik en henvendelse fra Ry kommune. I nogle år har kommunen haft et værksted for psykisk syge som led i den lokalpsykiatriske indsats. Værkstedet har haft underleverandøropgaver for lokale virksomheder bl.a. også Pressalit. Nu ønskede kommunen at flytte værkstedet til Pressalit, så brugerne kunne få mere arbejdspladslignende forhold. Kommunen har fået EU-midler til projektet frem til 2005, derefter finansieres det af kommunale midler. 3. Hvorfor Pressalit har tradition for at tage et stort socialt ansvar i lokalområdet og for at indsluse og integrere mennesker i job på særlige vilkår i virksomheden. Man ønsker at afspejle det omkringliggende samfund og rumme den mangfoldighed, der er lokalt. Ledelsen besluttede, at virksomheden var klar til at tage det næste skridt en sideproduktion for psykisk syge. 4. Har I en politik for sideproduktion Nej. Men Pressalit har en række formulerede værdier, som også er grundlaget for at etablere sideproduktion for mennesker, der ikke umiddelbart kan integreres i virksomheden. (Vi lytter, vi giver, vi leger, vi handler). 5. Har I SU-aftaler Nej. Men der er sendt en orientering på virksomhedens intra-net til alle medarbejdere, og sideproduktionen har været debatteret i SU. Det var vigtigt at få slået fast, at sideproduktionen er et lokalpsykiatrisk projekt, kommunens satellit i Pressalit. Og at sideproduktionen ikke er til Pressalit-medarbejdere, der får nedsat arbejdsevnen. Sådanne problemer skal løses, som man hidtil har gjort, via job i den ordinære produktion. Der er nu opbakning fra alle parter til projektet. 6. Er der andre aftaler Nej. 7. Hvilke opgaver løses i sideproduktionen Der løses underleverandøropgaver både for Pressalit og for andre lokale virksomheder. Det er manuelle opgaver, som ofte kunne løses ved indførelse af ny teknologi. 8. Hvordan er opgavesammenhængen til den øvrige virksomhed Sideproduktionen fungerer som underleverandør. Værkstedet fakturer virksomhederne, når opgaven er løst. På længere sigt vil der være mulighed for, at enkelte velfungerende brugere kan komme i praktik eller arbejdsprøvning på Pressalit i den ordinære produktion. Senere kan de måske udsluses til skånejob i andre virksomheder. 9. Hvordan er ledelsen organiseret Værkstedet fungerer som en selvstændig virksomhed med egen økonomi (og egen indgang). Der er en projektleder, ansat af kommunen, samt en deltidsprojektmedarbejder. 10. Hvad er tillidsrepræsentanternes opgave Tillidsrepræsentanten har ingen formelle opgaver i forhold til brugerne. Men han har besøgt dem et par gange og haft dem med på kantinebesøg. 3

11. Hvordan er økonomien Værkstedet betaler en favorabel husleje til Pressalit for lokaler, lokaleindretning, varme osv. Virksomheden afregner med værkstedet om de opgaver, der løses. Værkstedet fremsender faktura på opgaveløsning (som andre underleverandører). 12. Hvor mange medarbejdere er ansat i sideproduktionen Der er p.t. 9 brugere. Målet er at komme op på 15 brugere. Der er to ledere ansat af kommunen, en projektleder og en projektmedarbejder på deltid. 13. Hvordan bliver man ansat Man skal være borger i Ry Kommune, have en psykiatrisk diagnose og være førtidspensionist eller have udsigt til pension. Interesserede borgere kommer til afklaringssamtale og derefter i 2 ugers praktik i værkstedet. 14. Hvordan er arbejdstiden Værkstedet er åbent fra 9 til14. Brugerne er der fra 3 timer om ugen op til 25 timer om ugen. 15. Hvordan er aflønningen Ved hver underleverance aftales en stykpris, og brugerne aflønnes også med stykpris. Derved kan den enkelte bruger selv afgøre sit arbejdstempo uden at blive presset. Kommunen udbetaler stykprisen til brugeren som supplement til førtidspensionen. 16. Hvordan deltager medarbejderne i overskudsdeling, bonusordninger, personaleaktiviteter o.a. Brugerne og deres børn inviteres i år til Pressalits juletræsfest. I det daglige kan de bruge kantinen på samme vilkår som medarbejderne. 17. Hvordan er samarbejdet med de offentlige myndigheder organiseret Samarbejdet foregår mellem lederen af værkstedet og driftschefen på Pressalit. Han er den internt ansvarlige for projektet. 18. Hvordan er de økonomiske aftaler Der er indgået en skriftlig lejeaftale om bygninger og møblering. Underleverandøropgaver betales via fakturering. 19. Er der en skriftlig aftale Ja. Der er også skriftlige aftaler om brug af virksomhedens rammer og om brug af kantinen. 20. Gode råd til andre, der vil etablere sideproduktion Åbenhed er vigtigt. Fortæl om hvad der skal ske og hvorfor. Brug SU, informér ledere og tillidsvalgte grundigt. Sideproduktion er en del af udviklingen af rummelige arbejdspladser. Vi skal måske rumme personer med en arbejdsevne fra 30% til 100%. Hvis det skal lykkes, er det vigtigt med en ildsjæl, der brænder for idéen. Bilag: Skriftlig udmelding til alle medarbejdere ved etablering af sideproduktionen. 4

Naturgas Midt-Nord 1. Hvornår blev sideproduktionen etableret Naturgas Midt-Nord indgik i 1995 en samarbejdsaftale med den amtslige institution Nørremarken. 2. Hvordan Nørremarken er et arbejdsmarkedsrettet efterbehandlingstilbud for sindslidende. Institutionen henvendte sig til Naturgas Midt-Nord om et varigt samarbejde om arbejdsprøvning/praktik. Virksomheden har ingen produktion og etablerede heller ikke en sideproduktion, men arbejdsprøver hvert år 8-10 sindslidende i de forskellige funktioner i virksomheden. Mange af personerne er veluddannede, men har mange års fravær fra arbejdsmarkedet på grund af psykiske sygdomme. 3. Hvorfor Virksomheden ønsker at påtage sig et socialt medansvar for lokalområdet. Nørremarken ligger lige over for på samme vej. Der er stor opbakning blandt ledelse og medarbejdere til aftalen. 4. Har I en politik for sideproduktion Der er ingen nedskrevne politikker. Virksomheden har værdibaseret ledelse; en af værdierne er socialt medansvar internt og eksternt. 5. Har I SU-aftaler Nej. 6. Er der andre aftaler Nej. 7. Hvilke opgaver løses i sideproduktionen Opgaverne aftales fra gang til gang afhængigt af personens ønsker og kompetencer og af arbejdspladsens behov. Opgaverne kan være i enhver af virksomhedens afdelinger: kantine, IT, reception, markedsføring e.a. Det er oftest ad-hoc opgaver. 8. Hvordan er opgavesammenhængen til den øvrige virksomhed Personen arbejdsprøves i en funktion, hvor han/hun indgår som en kollega i perioden. Det meldes ud på virksomhedens intranet, at en praktikant fra Nørremarken begynder i den eller den afdeling. 9. Hvordan er ledelsen organiseret Uddannelseskonsulenten i Naturgas Midt-Nord er koordinator og har den løbende kontakt til Nørremarken. Når praktikanten begynder i en funktion i virksomheden er det lederen her, der har det daglige ansvar. Ved den første jobsamtale aftales arbejdsopgaver, arbejdstid, praktikperiode og opfølgning. Dette skrives ind i et skema, en praktikaftale, som alle parter får kopi af. 10. Hvad er tillidsrepræsentanternes opgave Tillidsrepræsentanterne har ingen opgaver her. Men der har været oplæg for interesserede medarbejdere om sindslidelser. 11. Hvordan er økonomien Der er ingen økonomi mellem praktikant og virksomhed. 5

Nørremarken løser som underleverandør nogle små, faste opgaver for Naturgas Midt-Nord både i virksomheden og i institutionen. Her afregnes mellem virksomhed og institution. 12. Hvor mange medarbejdere er ansat i sideproduktionen Der er 8-10 personer i arbejdsprøvning om året. Praktikperioden er fra få uger op mod 3/4 år. 13. Hvordan bliver man ansat Nørremarken henvender sig, når de har brug for en arbejdsprøvning. Derefter aftales en jobsamtale i den relevante funktion. Personen ansættes ikke i virksomheden. 14. Hvordan er arbejdstiden Praktikanternes arbejdstid varierer alt efter arbejdsevnen fra få timer om ugen til 37 timer. 15. Hvordan er aflønningen Der er ingen løn. 16. Hvordan deltager medarbejderne i overskudsdeling, bonusordninger, personaleaktiviteter o.a. Da Naturgas Midt-Nord er en fælleskommunal virksomhed, er der ingen overskudsdeling, bonusordninger o.a. I praktikperioden deltager praktikanterne i personalearrangementer og har adgang til de daglige personalegoder. 17. Hvordan er samarbejdet med de offentlige myndigheder organiseret Der er indgået en skriftlig aftale med Nørremarken om praktik (og om underleverandøropgaver). Både virksomhed og institution har en fast koordinator/kontaktperson. Derudover samarbejdes med de kommuner og institutioner, der henvender sig. 18. Hvordan er de økonomiske aftaler Der er ingen aftaler. Dog betaler virksomheden for at få løst små underleverandøropgaver. 19. Er der en skriftlig aftale om økonomi Nej. 20. Gode råd til andre, der vil etablere sideproduktion Man skal vide, hvad man går ind i (det er en skrøbelig målgruppe) Der følger et ansvar med Man skal ikke særbehandle folk; de er mennesker som du og jeg Der skal være relevante arbejdsopgaver at løse i virksomheden Husk at stille krav og husk at forvente, at personen udvikler sig og bliver bedre Personen skal integreres mest muligt i praktikperioden Det er vigtigt at samle op på, hvad sker der med folk efter praktikken Husk at undersøge forsikringsforholdene Bilag: Samarbejdsaftale med institutionen Nørremarken, skema til brug ved aftale om praktik. 6

Trevira Neckelmann 1. Hvornår blev sideproduktionen etableret I 1992 åbnede fleksværkstedet på Trevira Neckelmann. I dag er der 17 medarbejdere i fleksjob, hovedparten er sent udviklede unge mellem 25 og 35 år. 2. Hvordan Trevira Neckelmann kontaktede Silkeborg Kommune med en plan om et beskyttet værksted for personer med varig, nedsat arbejdsevne. Nedslidte eller ulykkesramte medarbejdere fra virksomheden skulle have 1. prioritet, men virksomheden tilbød også at ansætte nye medarbejdere med nedsat arbejdsevne. Kommunen accepterede idéen, og man indgik en aftale om vilkårene for værkstedet. Værkstedet blev etableret med 4 ansatte. 3.Hvorfor Direktøren ønskede på grund af et stort, personligt socialt engagement at etablere en sideproduktion. Planen blev debatteret i SU, og SU tog på besøg på virksomheder med sideproduktion, bl.a. LEGO og Grundfos. Beslutningen om sideproduktionen blev endelig taget, da reglerne for returemballage på virksomhedens største marked (Tyskland) blev ændret. Derved opstod en række nye arbejdsopgaver i virksomheden. 4. Har I en politik for sideproduktion Nej. Men Neckelmann har en politik om socialt ansvar. Den omfatter også ansvaret for lokalområdet, herunder ansættelser på særlige vilkår. 5. Har I SU-aftaler Ja. En aftale om, at udvidelser af fleksværkstedet skal godkendes af SU. P.t. har SU fastlagt et loft på 21 ansatte. Der er også en aftale om, at ansatte i værkstedet skal tilbydes udflytning til den ordinære produktion, hvis de bliver så gode, at de kan klare kravene. 6. Er der andre aftaler Ja. Der en indgået en lønaftale og en aftale om gruppebonusordning for ansatte i værkstedet. 7. Hvilke opgaver løses i sideproduktionen Der løses både en række faste opgaver og ad-hoc opgaver. De faste opgaver er klargøring af returemballage, reparation af garnrør, mærkning, postuddeling o.a. 8. Hvordan er opgavesammenhængen til den øvrige virksomhed Opgaverne i sideproduktionen er integreret i virksomhedens produktionsgange. 90% af opgaverne har direkte berøring med produktionen. 10% er ekstra serviceopgaver. 9. Hvordan er ledelsen organiseret Værkstedet har egen leder. Han er rekrutteret blandt medarbejderne. 10. Hvad er tillidsrepræsentanternes opgave Tillidsrepræsentanten har gjort en særlig indsats for, at alle i værkstedet er medlemmer af fagforeningen (SiD). Derved deltager de i pensionsordning, gruppelivsforsikring m.m. Han medvirker til, at medarbejderne kan føle sig trygge i virksomheden og hjælper med private/sociale spørgsmål. 11. Hvordan er økonomien Der er ikke særskilt regnskab for værkstedet. (Det er der heller ikke for virksomhedens øvrige afdelinger). Beregninger vedr. returemballage viser, at økonomien i værkstedet er god 7

12. Hvor mange medarbejdere er ansat i sideproduktionen Der er p.t.17 ansatte i fleksjob samt en leder i ordinær ansættelse. 13. Hvordan bliver man ansat Det typiske er, at Silkeborg Kommune henvender sig med en person. Det er oftest personer med psykiske begrænsninger som sent udviklede unge. Efter en samtale aftales arbejdsprøvning, først i 4 uger. Andre kommuner eller revalideringsinstitutioner kan også henvende sig. Selvom egne medarbejdere har 1. prioritet, er der p.t. kun 1 ansat i værkstedet. Man forsøger så vidt muligt at løse nedslidnings- eller arbejdsskadeproblemer på anden vis. 14. Hvordan er arbejdstiden Arbejdstiden er så vidt muligt fuld tid, kl. 7-15. Der er få ansatte på nedsat tid. Den øvrige produktion har 5-holds-skift, det omfatter ikke værkstedet. 15. Hvordan er aflønningen Alle ansatte er i fleksjob. Lønnen er fastsat via en lokalaftale. Den er den samme som virksomhedens begyndelsesløn. Herudover sker der årligt en kvalifikationsvurdering af hele gruppen og herved kan der udløses en gruppebonus. 16. Hvordan deltager medarbejderne i overskudsdeling, bonusordninger, personaleaktiviteter o.a. De ansatte i fleksværkstedet deltager i overskudsdeling på lige fod med andre ansatte, og de deltager også i alle personaleaktiviteter. 17. Hvordan er samarbejdet med de offentlige myndigheder organiseret Der er indgået partnerskabsaftale med Silkeborg Kommune. Der er udpeget faste kontaktpersoner både på virksomheden og i kommunen. 18. Hvordan er de økonomiske aftaler Man følger lovgivningen vedr. løntilskud til fleksjob. Der kan gives tilskud til særlig indretning af arbejdspladsen. 19. Er der en skriftlig aftale Ja. Partnerskabsaftalen. 20. Gode råd til andre, der vil etablere sideproduktion Åbenhed er vigtigt. Fortæl hvad man vil. Informér grundigt alle medarbejdere. Sideproduktion skal bygge på et gensidigt tillidsforhold mellem ledelse og medarbejdere, ellers går det ikke Brug erfaringerne fra andre virksomheder, men erfaringer kan ikke overføres direkte, de skal tilpasses den enkelte virksomhed Start med en succes og start i det små, så kan tingene udvides hen ad vejen. Bilag: Socialpolitik for Trevira Neckelmann, partnerskabsaftale med Silkeborg Kommune. 8

DAFA 1. Hvornår blev sideproduktionen etableret DAFA etablerede i 1990 en sideproduktion for voksne udviklingshæmmede (psykisk og fysisk retarderede). Alle i sideproduktionen modtager førtidspension og er ikke ansat i virksomheden. 2. Hvordan Virksomheden fik i 1987 en henvendelse fra en amtslig institution i nabolaget. Lederen derfra ønskede arbejdsopgaver til institutionens brugere. Efter et par års samarbejde om underleverandøropgaver blev samarbejdet udvidet, og man søgte EU-midler til et forsøg med at etablere sideproduktion. I første omgang indledte man med fire brugere. 3.Hvorfor Produktionschefen kunne se fordelen ved en sideproduktion, da virksomheden har en række ensformige, løntunge opgaver, som blev løst af underleverandører eller ansattes børn. Virksomhedens ejer bakkede projektet op, da virksomheden ønsker at tage et socialt ansvar. 4. Har I en politik for sideproduktion Nej. Men der er en række mundtlige aftaler, som er kendt og accepteret i hele huset. 5. Har I SU-aftaler Sideproduktionen eksisterede, før virksomheden fik SU. Talsmanden (tillidsrepræsentant) bakker op om sideproduktionen. Produktionschefen holdt informationsmøde for medarbejderne, da sideproduktionen blev udvidet og lovede, at brugerne ikke ville tage opgaver fra de ordinært ansatte, og at der ikke ville blive nedlagt ordinære job. 6. Er der andre aftaler Nej. 7. Hvilke opgaver løses i sideproduktionen Der løses to typer opgaver: Faste opgaver, hvor opgaveløsningen indgår i produktionsgangen. Det er oftest manuelle operationer som pakning, klipning, oprulning o.l. Ad-hoc opgaver for andre grupper. Det kan være sortering af fejlemner, rengøring o.l. Ansatte i værkstederne kan også rekvireres til opgaver i den øvrige virksomhed. 8. Hvordan er opgavesammenhængen til den øvrige virksomhed Sideproduktionen fungerer som underleverandør. Der er faste aftaler med institutionen Havkærparken om betaling for de faste opgaver. Aftalerne reguleres årligt efter prisudviklingen. Ad-hoc opgaver afregnes med en timesats til institutionen. 9. Hvordan er ledelsen organiseret Produktionschefen har det overordnede ansvar for sideproduktionen i DAFA. Institutionen leverer en pædagog og en værkstedassistent, som har den daglige ledelse. De deltager med andre gruppeledere i møder med produktionschefen hver anden måned. 10. Hvad er tillidsrepræsentanternes opgave Tillidsrepræsentanten (talsmanden) har ingen formelle opgaver i forhold til brugerne. 9

11. Hvordan er økonomien DAFA bidrager med lokaler, lokaleindretning, varme osv. Virksomheden afregner med institutionen om de opgaver, der løses. Institutionen fremsender faktura på opgaveløsning (som andre underleverandører) og aflønner brugerne for de timer, de arbejder i sideproduktionen. 12. Hvor mange medarbejdere er ansat i sideproduktionen Der er 15 brugere. De er ikke ansat i DAFA. I det daglige kaldes de aktivister. En har 10 års jubilæum, men de fleste har været på virksomheden i nogle år. En er nu ansat i DAFA i fleksjob. Man har forsøgt med en anden også, men det gik ikke. Der er er to ledere: en pædagog og en værkstedsassistent. De er begge ansat i institutionen Havkærparken. 13. Hvordan bliver man ansat Alle brugere kommer fra institutionen Havkærparken, som er et aktivitetscenter i Århus Amt for voksne udviklingshæmmede med funktionsnedsættelser. Man begynder i seks ugers praktik; derefter tages der stilling til, om sideproduktionen er det rigtige tilbud. 14. Hvordan er arbejdstiden Den varierer fra 18 til 30 timer om ugen. 15. Hvordan er aflønningen Brugerne aflønnes af institutionen for de timer, de arbejder (ca. 12 kr. i timen) Lønnen er et tillæg til deres pension. 16. Hvordan deltager medarbejderne overskudsdeling, bonusordninger, personaleaktiviter o.a. Brugerne deltager ikke personaleaktiviteter o.a. De bruger kantinen. 17. Hvordan er samarbejdet med de offentlige myndigheder organiseret Alt samarbejdet foregår med institutionen Havkærparken. Produktionschefen og institutionslederen koordinerer samarbejdet. 18. Hvordan er de økonomiske aftaler Alle faste underleverandøraftaler justeres årligt efter prisudviklingen (2-4%). Ad-hoc opgaver betales efter en fast timetakst. 19. Er der en skriftlig aftale Nej. 20. Gode råd til andre, der vil etablere sideproduktion Sideproduktionen kan med fordel være underleverandør til den øvrige produktion (DA- FA kan ikke undvære den i dag). Det daglige ansvar kan ikke høre under produktionschefen. Der er brug for en erfaren, daglig leder - en pædagog eller en frikøbt medarbejder - der har tid til opgaven. Vær opmærksom på, at gennemløbstiden er længere end i den ordinære produktion. Vær opmærksom på arbejdsmiljøet, de ansatte i sideproduktionen kan være ekstra følsomme fx over for støj. 10

Grundfos 1. Hvornår blev sideproduktionen etableret Grundfos etablerede i 1968 det første fleksværksted i Danmark uden for offentligt regi. 2. Hvordan Målgruppen er de svageste i samfundet. De første, der blev ansat, var udviklingshæmmede fra Åndssvageforsorgen. Lederen af det første fleksværksted kom fra en stilling i en amtslig institution. 3. Hvorfor Begrundelsen var ejeren Poul Due Jensens personlige engagement i de svageste i samfundet. 4. Har I en politik for sideproduktion Grundfos aflægger socialt regnskab hvert 3.år. I regnskab for 2000 indgår fleksværkstederne. Målsætningerne for Grundfos sociale engagement er bl.a.: Sikre beskæftigelse til medarbejdere ansat på særlige vilkår bredt i hele organisationen i det omfang, hvor job og vilkår tillader det. Beskæftige medarbejdere ansat på særlige vilkår i afdelinger, hvor kravene er tilpasset medarbejdernes erhvervsevne, og hvor forholdene i høj grad ligner ordinær produktion. Målet er, at 3% af den samlede medarbejderstab er ansat på særlige vilkår. 5. Har I SU-aftaler Fleksværkstederne eksisterede, før SU fik den rolle, det har i dag. 6. Er der andre aftaler Der er indgået to lokalaftaler en om en ansættelse af medarbejdere så særlige vilkår herunder aflønningen og en om flekstid for ansatte på særlige vilkår. 7. Hvilke opgaver løses i sideproduktionen Der løses to typer opgaver: Faste opgaver for fabrikkerne, hvor opgaveløsningen indgår i produktionsplanen. Det er oftest manuelle operationer, montage, pakning o.l. Ad-hoc opgaver for fabrikkerne. Det kan være sortering af fejlemner, tasteopgaver o.l. Ansatte i værkstederne kan også rekvireres til vikarjob eller opgaver i den øvrige produktion og administration. 8. Hvordan er opgavesammenhængen til den øvrige virksomhed Fleksværkstederne fungerer som underleverandører. Der er faste aftaler om betaling for opgaverne. Ad-hoc opgaver afregnes med timesats. 9. Hvordan er ledelsen organiseret Der er p.t. 6 fleksværksteder fordelt på fabrikkerne med én overordnet leder. Derudover er der tre daglige ledere, som udover ledelse for hver to værksteder også har ansvar for projekter o.a. De fire ledere måles på de samme værdier som Grundfos andre ledere. Fleksværkstederne måles på samme parametre som de øvrige produktionsafdelinger bortset fra produktivitet. 10. Hvad er tillidsrepræsentanternes opgave Tillidsrepræsentanterne på de seks fabrikker med sideproduktion dækker også fleksværkstederne. Fagforeningsmedlemskabet afgøres af ansættelsesforhold; det er oftest SiD og KAD. SiD har et særligt lavt kontingent for ansatte i skånejob (førtidspensionister). 11

11. Hvordan er økonomien Der udarbejdes budget, som skal hvile i sig selv. Løn til ledere indgår i budgettet, men ikke udgifter til husleje, varme o.l. 12. Hvor mange medarbejdere er ansat i sideproduktionen Der er p.t. 115 ansatte på særlige vilkår, og 10 ordinært ansatte (ledere og assistenter). 13. Hvordan bliver man ansat Ca. 1/3 er ansat i forbindelse med arbejdsfastholdelse af egne medarbejdere. Det er oftest efter langvarig sygdom, hvor alt andet er afprøvet. Før ansættelse i fleksværkstedet funktionsafklares personen i værkstedet, hvor skånehensyn identificeres. Derefter fastlægges arbejdsopgaverne. Ca. 2/3 er ansat udefra. De ansættes via samarbejde med amt og kommune. Personerne har fysiske, psykiske eller sociale handicaps. Også her sker en funktionsafklaring før ansættelsen. 14. Hvordan er arbejdstiden De ansattes arbejdstid er varierende alt efter arbejdsevnen fra 10 timer til 37 timer om ugen. 15. Hvordan er aflønningen Ansættelserne på særlige vilkår er: 28 ansættelser, ansættelser efter sociale kapitler, fleksjob eller skånejob. Aflønningen for de fire typer er fastlagt i en lokalaftale. 16. Hvordan deltager medarbejderne i overskudsdeling, bonusordninger, personaleaktiviteter o.a. Medarbejderne deltager ikke i bonusordninger eller andre produktionsfremmende lønssystemer. De deltager i overskudsdeling og får personalegoder på samme vis som andre. 17. Hvordan er samarbejdet med de offentlige myndigheder organiseret Da hovedfabrikken ligger i Bjerringbro er der indgået en skriftlig aftale med Viborg Amt. Derudover samarbejdes med ca. 25 kommuner; her er ingen formelle aftaler. Samarbejdet med kommunerne foregår gennem en koordinator på Grundfos med grundigt kendskab til sociallovgivning og kommunal praksis. 18. Hvordan er de økonomiske aftaler Der er ingen særlige aftaler, man tager udgangspunkt i loven. Dog betaler kommunerne et mindre beløb pr. dag for funktionsafklaring. 19. Er der en skriftlig aftale Nej. Det aftales fra sag til sag afhængigt af ansættelsesformen. 20. Gode råd til andre, der vil etablere sideproduktion Tænk kreativt Bliv underleverandør til den øvrige produktion Se på de opgaver, virksomheden outsourcer i dag Ved automatisering bibehold gamle maskiner og opgaver Tænk i miljøopgaver/genbrug/affaldssortering o.a. Giv så vist muligt medarbejderne i sideproduktion de samme betingelser som de øvrige. Bilag: Samarbejdsaftale med Viborg Amt. 12

Om virksomhederne Pressalit A/S Produktion af toiletsæder og produkter til indretning af badeværelser til handicappede. Ca. 365 medarbejdere. Adresse: Pressalit A/S, Pressalitvej 1, Ry. Tlf. 8788 8788. Kontaktpersoner: Direktør Dan Boyter og driftschef Torkil Carlsen. Naturgas Midt-Nord Distribution af naturgas. Ejes af 74 kommuner i regionen. Ca. 180 medarbejdere. Adresse: Naturgas Midt-Nord, Vognmagervej 14, Viborg. Tlf. 8727 8727. Kontaktperson: Uddannelseskonsulent Inge Marie Jacobsen. Trevira Neckelmann A/S Produktion af syntetisk garn primært til autoindustrien. Ca. 585 medarbejdere. Adresse: Trevira Neckelmann, Kejlstrupvej 84-88, Silkeborg. Tlf. 8922 3333. Kontaktpersoner: Personalechef Yvonne Qvist og fællestillidsrepræsentant John Falbe-Hansen. DAFA A/S Produktion af fuge- og tætningsmaterialer til industri og byggeri. Ca. 100 medarbejdere. Adresse: DAFA, Holmstrupgaardsvej 12, Brabrand. Tlf. 8747 6666. Kontaktperson: Produktionschef Bill Holmgaard. Grundfos A/S Produktion af pumper samt elektromotorer og styringssystemer til pumper. Ca. 4.500 medarbejdere. Adresse: Grundfos, Poul Due Jensens Vej 7, Bjerringbro. Tlf. 8750 1200 Kontaktperson: Afdelingsleder Mogens Lindhard 13

Bilag Bilag 1 Pressalit: Skriftlig udmelding til alle medarbejdere ved etablering af sideproduktion. Bilag 2 Naturgas Midt-Nord: Samarbejdsaftale med institutionen Nørremarken. Bilag 3 Naturgas Midt-Nord: Skema til brug ved aftale om praktik. Bilag 4 Trevira Neckelmann: Socialpolitik for Trevira Neckelmann. Bilag 5 Trevira Neckelmann: Partnerskabsaftale med Silkeborg Kommune. Bilag 6 Grundfos: Samarbejdsaftale med Viborg Amt. 14

Bilag 1 Pressalit Det gamle driftskontor udlejes Vi har udvidet det tætte samarbejde vi altid har haft med Ry Kommune og har indgået en aftale omkring kommunens lokalpsykiatri. Nærmere bestemt en lejeaftale, idet den bygning på Isagervej, der tidligere husede driftskontoret, pr. 1/9 er udlejet til Ry Kommunes lokalpsykiatri. Det er værkstedet Zig-Zag, der fremover får til huse i det gamle driftskontor, og der etableres dermed en satellit for Ry Kommune i Pressalit, hvor Zig-Zag - som før - producerer for kommunens virksomheder, deriblandt Pressalit. Der er indgået en helt formel lejekontrakt omkring bygningen, der udlejes møbleret. De op til 15 personer (kommunale medarbejdere og psykiatriske klienter) der vil få det gamle driftskontor som daglig arbejdsplads, er i princippet Pressalit uvedkommende, eftersom Zig-Zag må betragtes som en lille selvstændig produktionsvirksomhed. Det er dog aftalt, at de kan benytte kantinen på samme vilkår som vores egne ansatte. Skulle de nye beboere i dén forbindelse - eller i andre sammenhænge - få brug for hjælp og vejledning, går jeg ud fra man vil vise sig venlig og imødekommende som altid. Vi betragter den indgåede aftale med Ry Kommune som en naturlig del af vores ansvar for lokalsamfundet, ikke mindst vores ansvar for udviklingen af et rummeligt arbejdsmarked. På kommunens hjemmeside kan I læse om lokalpsykiatriens opgaver og virke. Gå ind på www.rykommune.dk <http://www.rykommune.dk> og søg på lokalpsykiatrien. Har I yderligere spørgsmål, er i velkommen til at henvende jer til Torkil Carlsen, som er tovholder i forbindelse med aftalen, og som har ansvaret internt i Pressalit. Med venlig hilsen Pressalit Group Dan Boyter

Bilag 3 Naturgas Midt-Nord Praktikaftale Nørremarken og Naturgas Midt-Nord Praktikant Kontaktperson Midt-Nord Kontaktperson Nørremarken Praktikperiode Mødetider Arbejdsopgaver Midt-Nords forventninger til praktikanten Praktikantens forventninger til Midt-Nord Støtte fra kontaktperson Midt-Nord Støtte fra kontaktperson Nørremarken Særlige hensyn Tidspunkt for opfølgningsmøde Nye aftaler fra opfølgningsmødet

Bilag 4 Trevira Neckelmann Socialpolitik for Trevira Neckelmann Samfundsmæssig ansvarlighed (Corporate citizenship) Neckelmanns politik m.h.t. holdninger og relationer til det omliggende samfund: Neckelmann ønsker at være en anstændig, ansvarsbevidst virksomhed, der ikke alene lever op til sine forpligtelser over for kunder og medarbejdere, men som også over for det omgivende samfund handler fremsynet og ansvarligt, og derudover deltager engageret i samfundslivet på områder, hvor en sådan indsats er hensigtsmæssig. Neckelmann ønsker endvidere en åben kommunikation med samfundet omfattende såvel mål og hensigter som aktuelle tildragelser i virksomheden. Kommunikationen må ikke begrænses til solstrålehistorier er der noget, der går galt, skal der, dersom hændelsen har samfundsmæssig interesse, informeres om den på en åben og reel måde. Neckelmann håber, det vil lykkes virksomheden gennem demonstration af reel social og miljømæssig ansvarlighed at gøre sig fortjent til tillid og troværdighed i lokalsamfundet. I det efterfølgende gennemgås en række områder, hvor denne generelle indstilling har udmøntet sig i følgende konkrete politikker: - socialpolitik - informationspolitik - miljøpolitik Firmaet og dets medarbejdere konfronteres som alle andre med samfundets mange uløste sociale problemer. Vi anser det for sandsynligt, at en del af disse problemer kan løses bedre af erhvervslivet end af det offentlige, og vi vil derfor også gerne yde vort bidrag til deres løsning forudsat, følgende 2 betingelser er tilfredsstillet. - Engagementet skal være samfundsmæssigt nyttigt, d.v.s. vi påtager os kun opgaver, som vi kan løse menneskeligt bedre og/eller mere økonomisk end det offentlige system. Dette vil ofte være tilfældet, fordi erhvervslivet, og specielt fremstillingserhvervene har andre jobtyper end det offentlige. Det kan dreje sig om uddannelses- og praktikantjobs, eller det kan dreje sig om jobs for erhvervshæmmede, langtidsledige og flygtninge/nydanske. - Engagementet skal være forretningsmæssigt forsvarligt. Vi finder det principielt uheldigt, hvis løsningen af en samfundsopgave skal belaste firmaets økonomi, og vi vil normalt ikke påtage os opgaver, hvor støttemulighederne ikke giver som minimum kompensation for effektivitetstab og anvendt ledelsestid. Vi vil dog på dette område

ikke gå i for små sko, og kan vi yde en væsentlig hjælp her og nu, gør vi det gerne, også selv om det koster lidt, indtil vi har fået etableret en tilfredsstillende løsning. Vor hjælp til løsning af disse problemer sker først og fremmest ved at søge at åbne virksomheden for grupper/personer, der er vanskeligt stillet på arbejdsmarkedet. Følgende regler gælder p.t. med hensyn til vore sociale aktiviteter: Hvis en støtteordning overkompenserer for effektivitetstab og andre omkostninger, har vi principielt ikke noget imod det, men vi vil tilstræbe, at overskuddet helt eller delvist kommer berørte medarbejdere til gode i form af støtte til videreuddannelse. Vi vil skabe så mange jobs for erhvervshæmmede, som vi magter. Vi er i den forbindelse også villige til at foretage arbejdsprøvning af handicappede. Forudsætningerne er (udover de indledningsvis nævnte) - at der kan etableres kompetent arbejdsledelse d.v.s. ledelse der stiller krav, men som også har hjertet på rette sted - at denne ledelse ikke overbelastes med sociale opgaver - at der aldrig, som umiddelbar konsekvens af oprettelse af beskyttet stilling for erhvervshæmmede, foretages afskedigelse af andre medarbejdere - at oprettelsen af stillinger sker i overensstemmelse med SU og områdets tillidsmænd - ansættelsen kan finde sted i beskyttet/ubeskyttet enkelt stilling eller på Fleksværkstedet - ansættelsen sker efter grundig interview + normalt arbejdsprøve hos NEC eller REVA - folk, der overgår fra dagpengesystemet til beskyttet stilling, skal være gjort bekendt med konsekvenserne (medlemskab af A-kasse, muligheder for efterløn etc.) Med henblik på at etablere et beredskab (arbejdskraftreserve) vil firmaet også gerne bruge langtidsledige (evt. flygtninge og andre nydanske) som rekrutteringsgrundlag. Forudsætningen er, at følgende regler overholdes: - Ansættelsen sker efter grundige interviews med flere medarbejdere hos NEC (arbejdsledere, tillidsmænd, personalechef etc.), og efter at referencer er indhentet og fundet tilfredsstillende. - De langtidsledige får en foruddannelse/erhvervstilvænning ved deltagelse i AOF s kursus og ansættes derefter hos NEC i jobtilbud, såfremt/så snart det er muligt i henhold til de gældende prioriteringsregler ved jobbesættelse. - At indvandrere derudover har tilstrækkelige danskkundskaber.