Projekt Forebyggelseskommuner Handleplan Vejen Kommune

Relaterede dokumenter
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Sagsgange og handleguides for dagplejen.

Forebyggelsesstrategi Faaborg-Midtfyn Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Styrket Tværfagligt Samarbejde

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

Børn og Unge i Furesø Kommune

Sammenhængende børnepolitik

Almen indsats. Almen forebyggende indsats

Praksisdag for alment praktiserende læger Den 27. september 2018

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Sundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007)

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk juli 2011

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Svendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde.

Børn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen.

Bilag 3 Ressourceteam på institutionsområdet

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

SÅDAN ER VI ORGANISERET

i dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Lige Muligheder Resultater fra omlægningen til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats

Undersøgelse af kommunernes omstillinger til en tidlig og forebyggende indsat på børn, unge og familieområdet

Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling

Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version )

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

Servicestandard for familieorienteret rådgivning herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Aug Kommissorium for ressourceteams

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

Notat Statusanalyse og handleplan for arbejdet med inklusion

FOREBYGGELSESSTRATEGI

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb

SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf Epost DSA@aarhus.dk

Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING

Børne- og Ungepolitikken

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune

Familiekonsulent til flygtningefamilier I Langeland kommune

Forebyggelsesstrategi fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune

Byrådets forebyggelsesstrategi

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0

Fælles Indsats status maj 2019

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Omstilling til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats. 15. januar 2018

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen

Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK

Organisering af fysioterapeutiske og ergoterapeutiske ydelser i samspil med lovgivningen. Præsentation ved Maja Wolf Hanne Christensen

Aftale mellem chefen for Dagtilbud og lederen af Lerbjerg Børnehus for 2013

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Beskrivelse af den kommunale sundhedsordning

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013

Fremskudt Indsats. Familie og Forebyggelse samt Tværgående Enhed for Læring

Forældre til børn med handicap

TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Transkript:

Projekt Forebyggelseskommuner Handleplan Vejen Kommune Juni 2012 0

Handleplan Handleplanen er en overordnet operationalisering af Vejen Kommunes forebyggelsesstrategi, der beskriver de enkelte indsatser i forebyggelsesstrategien. Handleplanen fungerer som styringsredskab for den konkrete implementering af forebyggelsesstrategien. Målgruppe for forebyggelsesstrategien Den overordnede målgruppe for forebyggelsesstrategien er børn og unge mellem 0-18 år (samt gravide) og deres familier, der viser tegn på manglende trivsel. 1 Forebyggelsesstrategien har særligt fokus på: Den tidlige og forebyggende indsats på småbørnsområdet Koordinering af kommunens indsatser for familier med multiple problemstillinger Børn og unge der er i risiko for at blive ekskluderet fra almensystemet 1 Manglende trivsel kan give sig udslag i at: Barnet er ikke, eller er kun sporadisk en del af et børnefællesskab (har ofte ikke nogen at lege med) samt at barnet isolerer sig eller bliver isoleret af de andre børn Barnet virker passivt og ikke udviser megen interesse for sine omgivelser Barnet sjældent eller aldrig viser glæde og begejstring Det kan være svært at fange barnets opmærksomhed Barnet let græder Barnet kommer let i konflikt med de andre børn eller de voksne Barnet kontakter overdrevent ukendte voksne 1

Indsats 1: Styrkelse af den tidlige, forebyggende indsats Den tidlige forebyggende indsats ydes efter reglerne i Servicelovens 11. Som udgangspunkt rettes disse indsatser til familier med begyndende vanskeligheder. De indsatser, der omhandler rådgivning, vil tillige blive tilbudt til medarbejdere, der arbejder med børn og unge for at støtte arbejdet med forebyggelse og inklusion. Ydelserne efter SEL 11 kan bestå i familieorienteret rådgivning, herunder rådgivning om familieplanlægning, konsulentbistand, samt undersøgelse og behandling af børn med adfærdsvanskeligheder eller børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Indsatsen er tredelt: a. Etablering af åben rådgivning efter SEL 11 stk. 1 og 2 opdelt i henholdsvis småbørnsområdet og skoleområdet b. Styrkelse af målrettede familieindsatser i henhold til SEL 11 stk. 3, herunder etablering af opfølgningssystem c. Udarbejde af handleguide indeholdende sagsgangsbeskrivelser på 4 udvalgte områder, tilbudsviften samt fælles forståelsesramme i forhold til opkvalificering af tidlig opsporing og tidlig indsats. Ad a) Organisering og økonomi for etablering af åben rådgivning efter SEL 11 stk. 1 og 2 på både småbørns- og skoleområdet Der etableres et tilbud efter SEL 11 indeholdende rådgivning til familier, børn og unge samt kommunens ansatte, der arbejder med børn og unge. Den åbne rådgivning skal ses som en del af indsatsen for at sikre en tidlig forebyggelse, og skal supplere de nuværende indsatser i småbørnsområdet. Rådgivningsopgaven varetages af områdets psykolog, myndighedsrådgiver og sundhedsplejerske. Rådgivningen etableret lokalt og placeres fysisk i områdets daginstitution på skolen, herunder de i kommunen beliggende friskoler. Der etableres kun én rådgivning i hver juridisk enhed. Institutionsbilledet på småbørnsområdet er mangfoldigt og består af kommunale daginstitutioner, nogle beliggende i flere huser, private daginstitutioner og Børnecentre. Der afholdes rådgivning i alle 2

distrikter, men ikke i alle afdelinger, med mindre der fysisk er stor afstand mellem en institutions afdelinger. Vejen by betragtes som 3 distrikter. Rådgivningen afholdes minimum 4 gange årligt. Den nærmere tilrettelæggelse herunder hyppighed, sted og annoncering m.v. aftales i de enkelte distrikter. Rådgivningen skal medvirke til at: give forældre værktøjer, der kan understøtte børnenes/de unge trivsel give rådgivning direkte til børn og unge kvalificere medarbejdere yderligere til at understøtte børnenes/de unges trivsel understøtte arbejdet med inklusion i udviklende fællesskaber give sparring til medarbejdere i forhold til afklaring af sagsforløb. På baggrund af de nye tiltag skønnes de tværfaglige grupper at være blevet overflødige, og ressourcerne bruges i stedet på åben rådgivning. Der ændres ikke umiddelbart på de eksisterende personalenormeringer. Målgruppen for åben rådgivning SEL 11 stk. 1 og 2. Som udgangspunkt rettes disse indsatser til familier med begyndende vanskeligheder. Rådgivning vil tillige blive tilbudt til medarbejdere, der arbejder med børn og unge for at understøtte arbejdet med forebyggelse og inklusion. Ad b) Organisering og økonomi for styrkelse af målrettede familieindsatser efter 11 stk. 3, herunder etablering af opfølgningssystem Indsatser efter SEL 11 stk. 3 kan iværksættes, når problemerne ikke er så store, at der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger efter SEL kapitel 11. Tidlig indsats defineres som en indsats, der forventes at kunne afsluttes inden for en kortere periode. Hver 3. måned vurderes hvorvidt indsatsen kan fortsætte, eller om sagen har mere varig karakter, jf. kapitel 11. Indsatser kan iværksættes uden udarbejdelse af socialfaglig undersøgelse og forudsætter ingen journalføring eller anden skriftlighed. Foranstaltninger kan iværksættes på baggrund af en umiddelbar bekymring eller undren. 3

Af hensyn til muligheden for senere opfølgning (se senere afsnit) vil der blive lavet registrering indeholdende kortfattet beskrivelse samt opfølgningsdato. Dette dog under forudsætning af accept. Indsatser med familiekonsulent kan kun iværksættes efter aftale med områdets myndighedsrådgiver. En typisk indsats kan være et antal samtaler med psykolog, socialrådgiver, sundhedsplejerske eller et kortvarende forløb med familiekonsulent, støttekontaktperson eller fysioterapeut. Omlægningen af indsatserne forventes at være neutrale, hvorfor der ikke ændres på de eksisterende personalenormeringer. Målgruppen for styrket familieindsats SEL 11 stk. 3 indsats Målgruppen er familier, børn og unge med begyndende vanskeligheder, hvor indsatsen anses for at være af væsentlig betydning for et barn eller den unges særlige behov. Opfølgning på familieindsatser SEL 11 stk. 3 Erfaringen viser, at en del familier vil have behov for en indsats på forskellige tidspunkter af barnets opvækst. Af denne årsag etableres et elektronisk system, der skal sikre opfølgning på de tidlige indsatser og gennemførte sagsforløb med familiekonsulenterne. Opfølgning finder sted, når barnet er 3, 6 og 10 år. Opfølgningen består minimum af ét aftalt hjemmebesøg, hvor familien tilbydes støtte, hvis dette er nødvendigt. Familien kontaktes af den person, der tidligere har ydet støtte. Opfølgning og registrering forudsætter accept fra familien. Individuelle netværksmøder Når der har været iværksat indsatser efter SEL 11 efter stk. 1, 2 eller 3, der tilsyneladende ikke har haft de ønskede resultater, kan der efter aftale med familien afholdes et netværksmøde med deltagelse af relevante fagpersoner. Familien kan indbydes til at deltage i samtalen. Initiativ til netværksmøder kan tages af de fagpersoner, der har kendskab til familien/barnet/den unge. Målet med netværksmødet er at få afklaret, hvorvidt en koordinering af den tidlige indsats mellem forskellige fagpersoner kan løse problemerne. Alternativt skal det vurderes, hvorvidt der er baggrund for at iværksætte foranstaltninger efter SEL kapitel 11. 4

c) Organisering og økonomi for udarbejdelse af handleguides på fire udvalgte områder, tilbudsviften samt fælles forståelsesramme i forhold til opkvalificering af tidlig opsporing og tidlig indsats. Udarbejdelse af handleguides på fire udvalgte områder Der udarbejdes fire handleguides, der skal tydeliggøre processerne i sager, hvor der skal gøres en særlig indsats. Der udarbejdes handleguides på følgende områder: Sundhedsplejen Dagtilbud 0-3 år Dagtilbud 3-6 år Skoledelen Vejen Kommune har ligeledes flexinstitutioner, som dækker 0-6 år, og børnecentre, som dækker 3 år 6. kl. Her skal det aftales, hvilken handleguide, der skal følges. Der arbejdes sideløbende med mere aktivt at indtænke tandplejen som medspiller. Handleguiden på skoledelen er gennemarbejdet over en længere periode. Der er lavet udkast til guiden fra en arbejdsgruppe. Efterfølgende er guiden blevet præsenteret og løbende justeret i skoleledergruppen, diverse netværk bl.a. for læsevejledere og inklusionsagenter, samt i styregruppen for inklusion hvor de faglige organisationer er repræsenteret. Et lignende forløb gennemføres for handleguides i forhold til sundhedsplejen, dagtilbud 0-3 år og dagtilbud 3-6 år. Handleguidenes trin er tænkt som mindstekrav til en reflekterende proces - hvor alle har mulighed for at bidrage til gode løsninger i nærmiljøet - derfor kan processen fra forløb til forløb blive forskellig. Tilbudsviften Der udarbejdes en elektronisk tilbudsvifte, der indeholder de tilbud, som Vejen Kommune har til børn og unge samt gravide. Tilbudsviften skal være et arbejdsredskab, der skal skabe større overblik over de til en hver tid tilgængelige tilbud, således at medarbejderne er i stand til at sikre sammenhæng i de indsatser, der tilbydes til børn og unge samt deres familier. 5

Fælles forståelsesramme i forhold til opkvalificering af tidlig opsporing og tidlig indsats. I et samarbejde mellem Socialstyrelsen, AKF og 5 kommuner har der gennem en længere periode være arbejdet med forskellige metoder og tiltag i forhold til tidlig opsporing og tidlig indsats. Samarbejdet har bl.a. givet som resultat, at der er udarbejdet en række skemaer til brug for tidlig opsporing og tidlig indsats. I projektet benyttes skemaerne systematisk som et screeningsværktøj. I Vejen Kommune vil dagplejen foretage screening af alle børn med forældrenes accept. Øvrigt personale vil benytte skemaerne efter behov. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der med inspiration fra projektet udarbejder skemaer til brug i Vejen Kommune. Indsatsen skal sikres indenfor den eksisterende økonomiske ramme. Resultater af den samlede tidlige, forebyggende indsats Styrkelsen af den tidlige, forebyggende indsats forventes på kort og mellemlang sigt at give færre indstillinger til PPR og færre længerevarende forløb med familiekonsulenter ( 50 undersøgelse), fordi problemstillinger løses tidligere end hidtil, idet der nu bliver mulighed for at bringe problemstillinger op ved åben rådgivning, samt i højere grad end tidligere at benytte kortvarige 11 indsatser. Arbejdet med handleguides forventes at sikre en reflekteret og tværfaglig indsats for børn i risikogruppen for eksklusion, således at flere kan inkluderes i nærmiljøet. Samlet set er formålet med de nye initiativer, der skal styrke den tidlige, forebyggende indsats at: Reducere/fastholde antallet af anbringelser Øge den nuværende andel af anbringelsestyperne eget værelse, netværksplejefamilier og kommunale plejefamilier fra det nuværende niveau på 63 % af anbringelserne til minimum 75 % senest ved udgangen af 2013. Reducerer områdets udgifter i henhold til effektiviseringsstrategi med 1 % i henholdsvis 2013, 2014, 2015 ff. 6

Indsats 2: Organisering og økonomi for etablering af helhedsorienterede sagsbehandling En borger kan have mange forskelligartede problemstillinger, der involverer forskellige medarbejdere i kommunen, men der mangler i flere tilfælde helhed i den konkrete indsats. Der findes ikke et overblik over, hvilke indsatser der er sat i værk for borgeren på tværs af forvaltningsområder, og dermed er der heller ikke noget, der sikrer sammenhæng mellem ydelser og indsatser. Medarbejdere kan sætte indsatser i værk, der ikke hænger sammen med andre indsatser, ligesom de kan risikere at bruge megen tid på at indhente oplysninger fra interne og eksterne samarbejdsparter oplysninger, som allerede er indhentet i andre dele af den kommunale organisation. Dermed kan borgerne opleve unødig ventetid og/eller tilbageløb i sagsbehandlingen. Vejen Kommune opbygger derfor en struktur, der skal være medvirkende til at løse ovenstående problemstillinger. Den fagperson, der oplever problemet, tager initiativ til helhedsorienteret sagsbehandling. Der skal altid være en tovholder for den helhedsorienterede sagsbehandling. Tovholderfunktionen placeres der, hvor hovedopgaven er, men hvis der er en anden fagperson, der har en god kontakt til familien, kan denne tænkes aktivt ind i processen. I processen skal fagpersonen kvittere for oplysninger/arbejde fra andre faggrupper, så den der afleverer oplysninger ved, hvem der nu har ansvaret. Der er udpeget en kontaktperson i hver af kommunens afdelinger. Ved behov for helhedsorientere sagsbehandling kan kontaktpersonerne være indgang til de enkelte afdelinger, men kontaktpersonerne skal ikke lave arbejdet. Kontaktpersoner bliver en videnscentral. De mødes minimum 4 gange årligt. Disse møder har fokus på principperne - ikke på enkeltsager. Kontaktpersonerne skal holde sig opdateret på lovgivningen og tilbudsviften er et centralt værktøj. Det er et mål, at der udarbejdes en fælles handleplan for den helhedsorienterede sagsbehandling. Denne skal være med til at skabe sammenhæng i indsatsen for de respektive borgere. Den ændrede tilgang forventes at være budgetneutral, så der ændres ikke umiddelbart på de eksisterende personalenormeringer. Målgruppe for helhedsorienteret sagsbehandling Udsatte familier med børn og unge mellem 0-18 år (samt gravide), hvor der forekommer risikofaktorer som: misbrug sindslidelser kriminalitet 7

mistrivsel dårlig økonomi fængsel eller dom langvarig indlæggelse Resultater af den helhedsorienterede sagsbehandling Formålet med yderligere fokus på helhedsorienteret sagsbehandling er, at få skabt en fælles forståelsesramme, hvor det sårbare barn (og dets familie) ses i sin kontekst. Der lægges vægt på, at medarbejderne indgår i undringsfællesskaber, hvor fokus er at få skabt en helhedsorienteret indsats. Den helhedsorienterede sagsbehandling, hvor der arbejdes på tværs af afdelinger og teams, og hvor der udarbejdes en fælles handleplan, forventes at have en positiv effekt for den enkelte borger. Fra et borgerperspektiv kan det betyde, at borgeren kan komme til at se sig selv i en anderledes sammenhæng, herunder være med til at prioritere og igangsætte punkterne i handleplanen og dermed opnå større ejerskab og ansvar for at indgå i samarbejdet og i opfyldelsen af handleplanen. 2 Den helhedsorienterede sagsbehandling forventes at have et positiv effekt for så vidt angår kvaliteten af sagsbehandlingen. Den helhedsorienterede sagsbehandling forventes ligeledes at have en positiv effekt i forhold til samarbejdet internt i kommunen, idet den helhedsorienterede sagsbehandling kan blive et vigtigt element til at skabe sammenhængskraft i kommunen samt skabe en mere effektiv sagsbehandling. 2 Vi er opmærksomme på at sektoransvarlighedsprincippet kan i komme i spil, idet hver sektor er ansvarlig for indretning, støtte og ydelser på sit område. Vi er ligeledes opmærksomme at proportionalitetsprincippet betyder, at forvaltningsmyndigheden er forpligtet til at vælge den mindst indgribende reaktion eller foranstaltning i de tilfælde, hvor forvaltningen har et valg mellem flere reaktioner eller foranstaltninger til at opnå det ønskede resultat. Vi er ligeledes opmærksomme på, at borgeren skal give sit samtykke til ovenstående handleplan. 8

Indsats 3: Inklusion Organisering og økonomi Som udgangspunkt er inklusionsindsatsen delt op i ni arbejdsgrupper, der arbejder målrettet inden for hvert felt. Dog er gruppe ni en styregruppe, der skal være med til at sikre at grupperne arbejde i samme retning ud fra en helhed: 1. Effektiv støtte af elevens faglige, sociale og personlige udvikling 2. Medarbejderkompetencer og kompetenceudvikling 3. Forældreinvolvering 4. Elevinvolvering 5. Fremtidige specialklassetilbud Visitation 6. Videnscentre og samarbejde på tværs af sektorer 7. Inklusionsfremmende styringsmodeller styring og økonomi 8. Kommunal handleplan, politisk ansvar holdning og kultur 9. Styregruppe ledelsesansvar I Vejen Kommune er der et ønske om, at der fremover anvendes flere ressourcer på almenområdet frem for på det specialpædagogiske område, herunder på specialklasser i folkeskolen. Det sikres gennemført uden at miste fokus på kvaliteten i undervisningen for både det specialpædagogiske og det almene område. En markant omlægning på dette område kan ikke gennemføres på kort sigt. Det er politisk besluttet, at planen skal realiseres på 3-5 år. Økonomien vil være den samme ramme, som er afsat til hele skoleområdet, men når der kommer færre elever i specialklasser vil midlerne i en overgangsperiode gå fra det specialpædagogiske til det almene område, og herefter kan midlerne indtænkes i den løbende effektivisering. Økonomien er uændret på dagtilbudsområdet. I arbejdsgruppe 1 arbejdes der blandt andet ud fra: - at sikre læring gennem høje forventninger til den enkelte elev - at øge den fagdidaktiske bevidsthed, herunder fagenes it- fagdidaktik - at undervisningen organiseres differentieret, så den støtter elevernes faglige, sociale og personlige udvikling for at styrke almenundervisningen. I arbejdsgruppe 2 arbejdes der blandt andet ud fra: - at gennemføre udviklingsforløb på de enkelte institutioner/skoler for alle medarbejdere. Fælles uddannelse. - at lave specialistuddannelse ved at uddanne 28 inklusionsagenter med 3 PD moduler specielt sammensat, så det lever op til Vejen Kommunes politik på inklusionsområdet. Agenterne er ansat i institutionerne og skal være med til at skabe en mere inkluderende kultur. I arbejdsgruppe 3 arbejdes der blandt andet ud fra: - at forældre involveres og tager medansvar for inklusionen i den enkelte institution. Arbejdet vil tage udgangspunkt i bestyrelserne til at starte med. 9

I arbejdsgruppe 4 arbejdes der blandt andet ud fra: - at børn og unge involveres og tager medansvar for inklusionen i den enkelte institution. Arbejdet vil tage udgangspunkt i elevrådene til at starte med. I arbejdsgruppe 5 arbejdes der blandt andet ud fra: - at sikre en reflekteret og tværfaglig indsats for børn i risikogruppen for eksklusion, således at flere kan inkluderes i nærmiljøet. - organiseret specialenheder så hensigtsmæssigt som muligt for at kunne inkludere flest børn og unge i inkluderende fællesskaber i specialmiljøer, med mulighed for samspil med almenområdet. I arbejdsgruppe 6 arbejdes der blandt andet ud fra: - give institutionerne mulighed for at hente konkret pædagogisk viden, i konkrete sagsforløb og løbende kan være med til at bidrage organisationen med nyeste specialpædagogiske viden. Videnscenteret er organiseret ved specialenhederne, men har som opgave at vejlede til mere inklusion i almendelen. I arbejdsgruppe 7 arbejdes der blandt andet ud fra: - skabe en ressourcemodel der giver den enkelte institution bedste muligheder for at skabe fleksibilitet og med økonomisk ansvar ved både in- og eksklusion. I arbejdsgruppe 8 arbejdes der blandt andet ud fra: - er hele indsatsen omkring projekt forebyggelseskommune, som er beskrevet i denne handleplan. I arbejdsgruppe 9 arbejdes der blandt andet ud fra: Koordineres indsatserne med deltagelse af blandt andet BUPL og Vejen Lærerkreds. Målgruppe Alle børn i alderen 0-18 år, i forbindelse med forebyggelsesprojektet med særligt fokus på børn og unge der er i risiko for at blive ekskluderet. Resultater af inklusionsindsatsen Formålet med indsatsen er, at daginstitutioner, børnecentre og skoler bliver mere inkluderende, så alle børn og elever har mulighed for at være en del af et udviklende fællesskab. - at der senest i skoleåret 2015/16 er reduceret i antallet af elevpladser i specialklasser med min. 33 %. Dvs. fra de pt. 236 til 160 elever. - at 95 % gennemfører en ungdomsuddannelse. 10

Tid/kadence for de tre indsatser Nedenstående tidsplan illustrerer de overordnede faser i forebyggelsesprojektet. Der er udarbejdet tids- og handleplaner for de tre indsatser, hvoraf det fremgår, hvilken enheder/afdeling der er ansvarlige samt beskriver milepæle og deadlines. 11

Bilag til handleplanen Handleguide for Sundhedsplejen Handleguide for Dagtilbud 0-3 år Handleguide for Dagtilbud 3-6 år Handleguide for Skoledele 12