Helhedsorienteret sagsarbejde ( Revideret den 11.10.2017 ) Formålet med Barnets reform 1 er at skabe de bedst mulige rammer for en bedre og mere målrettet indsats over for udsatte børn og deres familier. Støtte til børn og unge skal sikre at disse kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Formålene tager udgangspunkt i eksisterende viden og forskning om, hvilke forhold der har en positiv betydning for børns trivsel og udvikling, og hvilke forhold der fremmer børnenes muligheder for at klare sig som voksne. Reformen skærper fokus på forældrenes og netværkets betydning samt på indsatsen for at hjælpe børnene bedst muligt via færre brudte anbringelsesforløb og en bedre udnyttelse af de samlede ressourcer. Barnets reform opstiller fem ligestillede formål og kvalitetsmål, som kan betegnes som opmærksomhedspunkter, der medvirker til at styre indsatsens retning med udgangspunkt i barnet og skal sikre dets bedste. Kontinuitet Støtten skal sikre kontinuitet og et trygt omsorgsmiljø med nære og stabile relationer til voksne. Den skal understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk. Som eksempel kan nævnes TABUKA s undersøgelser, der peger på, at mange anbragte børn oplever ensomhed. Samtidig giver børnene udtryk for, at nære relationer og et trygt omsorgsmiljø er vigtige elementer for at kunne bygge de nødvendige ressourcer op. De tidligere anbragte unge, der har klaret sig godt, giver udtryk for, at det i høj grad var en nær relation til en bestemt voksen, der gjorde positiv forskel. (TABUKA, 2005) Personlig udfoldelse Støtten skal have til formål at sikre barnets muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk. Støtten til det enkelte barn skal tage højde for barnets udvikling og opbygning af sociale relationer. Det understreges dermed, at barnet kan have behov for hjælp til at udvikle personlige og sociale kompetencer ved at få støtte til at opretholde venskaber og indgå i forskellige sociale netværk, fritidsinteresser mv. Skolegang Støtten skal understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse. 1 Håndbog om barnets reform, Kapitel 1, Socialstyrelsen 2012 1
Indsatsen skal fokusere på, hvordan barnet bedst får en god skolegang socialt og fagligt. Væsentligt er forhold som stabilt fremmøde, lektiehjælp og anden form for støtte. Det er af betydning, at barnet ikke oplever lange perioder uden skolegang. Sundhed Støtten skal fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel. Undersøgelser fra SFI viser, at anbragte børn har en markant oversygelighed i forhold til deres jævnaldrende. (SFI, 2004) Derfor er det vigtigt, at der er fokus på udsatte børns sundhed generelt og på anbragte børns sundhed i særdeleshed. Der kan derfor være et særligt behov for at fremme barnets psykiske og fysiske sundhed og trivsel, f.eks. i form af helbredstjek, vejledning om kost om motion samt forebyggelse af overdreven brug af rusmidler. Forberedelse til voksenlivet Støtten skal forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv. Undersøgelser viser, at mindre end 25% af samtlige børn, der modtager foranstaltninger i løbet af deres barndom, har gennemført en ungdomsuddannelse som 22-årig. Det tilsvarende tal for alle unge er ca. 80%. (SFI, 2009) Indsatsen skal generelt anlægge et helhedsperspektiv i forhold til tilværelse og udvikling. Særligt nævnes efterværn og kravet om konkrete mål i handleplanen for unge over 16 år i relation til overgangen til voksenlivet. Baggrunden er, at netop den periode ofte er vanskelig at håndtere. Ikke mindst for de børn, som i en eller anden udstrækning har modtaget offentlig støtte gennem opvæksten, og som ikke kan få aktiv hjælp fra forældre i overgangsperioden. Kolding Kommunes værdier og principper Formålsbestemmelserne i Barnets Reform angiver nogle værdier og principper, som kommunerne skal lægge til grund, når loven skal fortolkes. Kolding Kommune har i overensstemmelse med Senior- og socialforvaltningens Selvværdsstrategi, Selvværd og sammenhængs projekt og Formålsbestemmelserne i Barnets Reform, udarbejdet et værdigrundlag for arbejdet med udsatte børn og unge, som er udmøntet i følgende strategier: Fokus for de 0 til 12-årige børn Der er et særligt fokus for denne aldersgruppe i forhold til relations dannelse, støtte til at indgå i fællesskaber og styrkelse af de sociale kompetencer hos barnet i et forebyggende perspektiv. Ligesom styrkelsen af barnets skolemæssige kompetencer og faglige færdigheder står helt centralt i den forebyggende indsats. Fra forskning omkring udsatte børn ved vi, at det er afgørende for disse børns udvikling og trivsel, i forhold til at skabe modstandskraft (resiliens), at barnet opnår at have stabil tilknytning til skole, fritid og andre betydningsfulde hverdagsarenaer, hvor de personlige forventninger til barnet ikke overstiger dets stresstærskel og formåen. En forudsætning for at 2
barnet kan inkluderes i disse hverdagsarenaer med de vanskeligheder, de har, er, at barnet kun har få gode tætte relationer til f.eks. en pædagog, en bedstemor eller en god kammerat. Den nære og tidlige relations dannelse til forældrene og til andre betydningsfulde voksne er helt afgørende for barnets sundhed, udvikling, og trivsel. Endvidere er relations dannelsen i bredere forstand, nemlig i form af brobygning til væsentlige institutioner i samfundet som børnehaver, skoler og fritidsinteresser også en helt central beskyttelsesfaktor i barnets liv. Den nære relations dannelse karakteriseres ved begrebet bonding at knytte bånd, mens relations dannelse i bredere forstand karakteriseres med begrebet bridgen at bygge bro. Indsatsen for børn har således både fokus på brobygning (bridgen) og rela- tionsdannelse (bonding). Fokus for de 13 til 23-årige børn og unge Ungeafsnittet anlægger i arbejdet med de unge et fremadskuende perspektiv. Dette indebærer, at det stærke fokus på familiens problemer, på fortid og på juridiske afvejninger, som præger indgangen til foranstaltninger for børn, erstattes af en alternativ forståelsesmåde, hvor arbejdet med den unge bliver mere fremtidsrettet. Hvor vi i arbejdet med mindre børn har til opgave at værne barnet mod uhensigtsmæssige påvirkninger fra de primære omsorgspersoner, f.eks. forældrene gælder der i forhold til de unge et modsat perspektiv for støtten, idet opgaven nu bliver, i stedet for at reparere på de skader, der er sket og fjerne problemerne, nu at bidrage til, at den unge selv bliver en aktiv part i sit eget liv som problemløser og mulighedsskaber. I stedet for at værne går vi ind i opgaven at sætte i stand til. Forskningen viser, at det er hensigtsmæssigt, at det sagsbehandlende blik i forhold til unge er kombineret af et selvstændigheds- og et afhængighedsperspektiv, idet unge har brug for at kunne bede om hjælp og tage imod den, hvis overgangen til voksenlivet skal lykkes. Identiteten som voksen udvikles gradvis, når den unge indgår i sociale sammenhænge, hvor det at give og tage er vigtige elementer. Derved bliver de unge i stand til at konstruere og designe deres eget liv på trods af, at de som udgangspunkt kan have haft endog svære odds imod sig. Den socialpædagogiske tilgang bliver afgørende vigtig i forhold til de unges muligheder for at kunne selvbearbejde deres eget liv. Inddragelse af familie og netværk, det tværfaglige samarbejde og en helhedsorienteret indsats er yderst afgørende for den samlede indsats, og fokus herpå er altafgørende for at kunne opnå formålet med indsatsen. 3
Sagsarbejdet i Familierådgivningen I alle sager skal der ligge en formålsbestemt samtykkeerklæring. Denne indhentes af rådgiver ved opstarts af sag. Metode Med inspiration fra brug af case manager og én samlet plan vil et helhedsorienteret sagsbehandlings perspektiv og ejerskab være i fokus, og med modellen Indsatstrappen indføres tættere opfølgning i sagerne, herunder hyppigere og bedre opfølgninger, end lovgivningen foreskriver. Der indhentes formålsbestemt samtykkeerklæring til helhedsorienteret samarbejde. Sagsarbejdet skal være kendetegnet ved Indsatstrappens principper, værdier og tænkning. Det vil sige rette indsats til rette tid og en helhedsorienteret målrettet indsats ned ad Indsatstrappen. Inddragende tværfaglige helhedsorienterede netværksmøder vil skabe mening og udvikling og dermed større sammenhæng for børn og unge i udsatte positioner. Metoden vil være mærkbar i 50-undersøgelsesprocessen og i indsatsen/foranstaltningens varighed og medvirke til at faglighed og økonomi går hånd i hånd. Rådgiveren i Familierådgivningen har den koordinerende og opfølgende rolle med tæt kontakt til familien. Den enkelte familierådgiver er sagsansvarlig for mellem 20 25 børne/unge sager, som sikre tæt kontakt til familierne. Den børnefaglige undersøgelse jf. 50 udarbejdes så vidt muligt dialogbaseret med inddragelse af såvel de relevante fagpersoner som barnet, familien og øvrige netværk. Dette bør ske i tværfaglige samarbejdsmøder, hvor informationerne indhentes mundtligt. Den børnefaglige undersøgelse er således også et redskab der skal have fokus på, at danne rammer for familiens egen erkendelsesproces. Inden 1. handleplan udarbejdes sammen med forældre, barn/den unge, skal der være taget stilling til, om der skal afholdes familierådslagning. Ligesom der løbende skal tilbydes at anvende denne metode i sagsforløbet. SDQ: I forbindelse med afgørelse om opstart af BFU indhentes SDQ. Opfølgning af SDQ med indhentelse foregår 2. gang ved første opfølgning, herefter hver 6. måned. Handleplansopfølgninger: Alle sager følges op hver 3. måned. 4
I alle nyopstartede forebyggende foranstaltningssager følges der op 1. gang efter 2 måneder og herefter hver 3. måned. I alle nye anbringelsessager følges der op hver 2. måned i det første halve år og efterfølgende hver 3. måned. Alle handleplaner følges som hovedregel op, som ovenfor beskrevet, der skal dog være mulighed for individuel differentiering og vurdering ud fra den enkeltes sag og situation. Det er derfor muligt, efter aftale med faglig koordinator, at opfølgningen sker ud fra lovgivningens intentioner, hvis dette er sagens og borgerens behov. Ved opfølgningerne, som kan koordineres ved brug af metoden familierådslagningen og TUS/TBS, hvor alle parter får den samme information og har mulighed for at bidrage til løsninger, tages afsæt i indsatstrappen, ligesom selvværd for børn og unge samt anbringelsesgrundlaget inddrages aktivt i arbejdet. Dette vil øge kvaliteten af den indsats, der sker i familien, ligesom anvendelsen af tænkningen i Indsatstrappen vil være mærkbar i forhold til indsatsens/foranstaltningens varighed. Indhentelse af oplysninger/statusudtalelser: Indhentelse af oplysninger fra skoler og daginstitutioner, PPR, sundhedsplejen, misbrugscenter, jobcenter og lign. Sker mundtlig på møderne med børn, unge og forældre. Rådgiver har notatpligt. Såfremt disse samarbejdspartnere ikke har mulighed for at deltage på møderne, indhentes der skriftlige udtalelser, som skal foreligge inden mødet. Sagens leverandører fremsender skriftlig statusudtalelse forud for mødet. Hver familie har en koordinerende rådgiver i Familierådgivningen. Sagsansvarlige rådgivere i Familierådgivningen har ansvaret for, at samarbejdet med alle aktører omkring barnet, den unge og familien. inkl. Beskæftigelses- og integrationsafdelingen, sundhedsplejen, PPR og andre fungerer, således at: Rådgiveren koordinerer den tværfaglige indsats i familien. ( indhenter formålsbestemt samtykke erklæring ) Hvis vi undtagelsesvis skulle have en familie, som ikke vil have at vi indkalder ex. Misbrugscentret og eller Jobcentret til møde, hvor der tales om deres børns trivsel, er vi nødt til at samarbejde med familien uden anvendelse af ex. TUS/TBS og andre tværfaglige møder. Rådgiveren sikrer, at alle inddrages (private og professionelle netværk). Rådgiveren sikre at frivillige aktører inddrages i løsninger for familien. Rådgiveren skal have jævnlig og hyppig kontakt til familierne og være klar til hurtigt at træde til, når familierne har behov for det. Det betyder at rådgiver skal være proaktiv i 5
fmorhold til telefonisk kontakt til familierne, så vel forud for opfølgningsmøderne som ind i mellem. Forud for opfølgningsmødet laves der konkret aftale med familien om punkter til dagsorden samt konkrete aftaler om mødeafholdelse. Eksempel om familien møder først og går sidst. Handleplansopfølgning udarbejdes på baggrund af de tværfaglige helhedsorienterede møder, hvor der udarbejdes én samlet plan for familien og børnene/de unge, så både familierne og samarbejdspartnere samt leverandører kan se en mening med helheden og sammenhængen. Rådgiveren sikrer, at familien høres på opfølgningsmøderne, og at de bliver aktive (både forældre og børn) i at beskrive og beslutte hvilke mål, der skal være i handleplanerne. Rådgiveren sikrer, at barnet ikke oplever sig alene i det virvar af personer, som kan være omkring det og familien (selvværd for børn). Lad barnet vælge hvem fra barnets netværk der skal være barnets hjælp. Rådgiver skal have et fremadskuende perspektiv i forhold til unge (selvværd for unge). SDQ målinger foretages i alle ny op startede børnefaglige undersøgelser og vil på sigt indgå i alle sager. Der indhentes SDQ i opfølgningerne hver 6. måned. Visionen og de 5 leveregler fra projekt Selvværd og sammenhæng ses tydeligt implementeret i alle sager. 6
Formålet med en hyppig helhedsorienteret opfølgning: Normalisering: At sikre børn og unge en tilknytning til eget hjem og nærmiljø samt udvikle og udnytte de ressourcer, der er i børn og unges familie og netværk. Tidsbegrænsede institutionsforløb, positiv afsmittende effekt, plejefamilier og slægtsanbringelsesmuligheder. Viden: At de indsatser og tiltag, der vælges, baserer sig på den nyeste viden og forskning på området. Økonomi: Økonomi og faglighed skal følges ad. Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde: At arbejde ud fra en helhedsorienteret tilgang hvor alle omkring barnet, den unge og familien deltager i møder. Sundhedsfremmende: At de indsatser og tiltag, der vælges er med til at fremme muligheden for, at børn, unge og deres familie kan opnå muligheden for at leve sundt og med livskvalitet, både fysisk, psykisk og socialt. Inklusion: Så børn og unges mulighed for at være livduelige medborgere fremmes. Specielle pladser- specielle planer. Beskæftigelse: Så de indsatser og tiltag, der vælges, er med til at fremme de unges mulighed for som voksen at kunne ernære sig selv og en familie. Indsatstrappen: Ud fra temaet Udsatte børn og unge - Fremtiden er deres har Kommunernes Landsforening i marts 2015 fremsat tre pejlemærker: Tidlig forebyggende indsats - Det tværprofessionelle samarbejde skal styrkes Helhedsorienteret indsats - Børnene og deres forældre skal opleve at være i dialog med én kommune Målrettet indsats - Der skal fokus på effekt i foranstaltningerne De specialiserede indsatser skal nytænkes og sagsbehandlingen styrkes. Dette stiller krav om, at den enkelte kommunes tilbudsvifte er skruet sammen, så den bedst understøtter en omstilling fra indgribende indsatser til forebyggelse. Fælles udgangspunkt for alle der arbejder med børn og unge i Kolding kommune er Børnelinealen, fælles mindset og Indsatstrappen 7
Familierådgivningen har i samarbejde med Børnefamiliehuset og Tinghøj bl.a. udarbejdet en indsatstrappe, som illustrerer Kolding Kommunes tilbudsvifte for udsatte børn og unge - kendetegnet ved at myndigheds-arbejdet skal understøtte et systematisk fokus på virksomme metoder, der bidrager til et liv med så almindelige opvækstvilkår som muligt. Formålet med indsatstrappen er at barnet/den unge placeres på indsatstrappen ud fra match i Børnelinealen og der iværksættes den foranstaltning der vil kunne tilgodese behovet. Målet er at indsatsen skal have så synlig effekt at barnet følges ned af indsatstrappen og vil kunne tilgodeses i det ikke specialiserede område. 8
Redigeret d. 06.09.2017 9