Ventetider i projekter

Relaterede dokumenter
STAMDATA RESULTATER UNDERVEJS. (1-5) Hvad kunne du ønske dig mere af? Besvarelse. Projektnavn. Kunde. Leverandør. Udfyldt af (kunde/leverandør)

PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE

Dynamisk hverdag Dynamiske processer

Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse. Projektpræsentation. Hvad siger erfaringerne (2) Hvad siger erfaringerne (1) Kropssprog (1)

Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess

10. gode råd til forandringer i virksomheder

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Styregruppens ABC. Styregruppens ABC er en guide til det gode styregruppearbejde. Den fortæller om styregruppers ansvar og opgaver i projekter.

Værktøj 1 Projektbeskrivelse

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007

Styregruppens anvendelse af tests

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af IC4- og IC2-tog. Januar 2012

7. Referencer til andre værktøjer. 8. Sammenhæng med internationale standarder. 9. Referencer til Projektledelse Teori og praksis. 10.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis

Overvejelser ved valg af IT system

Strategiske partnerskaber: Den gode ansøgningsproces CUL. Karen M. Lauridsen IntlUni Koordinator

Samrådsspørgsmål. Akt 186

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Vejledning til interessenthåndtering

Forretningsmæssig prioritering af IT projekter.

ETC sæt strøm til projektstyringen

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Sådan bliver du en succes med strategiarbejdet

(Bilaget ligger på i pdfformat og word-format.)

PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT

Hvornår er dit ERP-system dødt?

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

Projektledelse som karrierevej i AP Pension

Virksomhedskontakt i forbindelse med innovation i undervisningen.

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008

Bedre fødevare forsyning. Supermarkede r ombygget

Ledelsespakke 1 Tema

Nyhedsbrev Oktober Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Produkt- beskrivelse C A P T Y S T P P M / P R O D U K T B E S K R I V E L S E Project Portfolio Management 1

[Skriv projektets navn]

TEST MANAGEMENT I ANSKAFFELSESPROJEKTER. DSTB generalforsamling 22/

dfgfdhsjfgdghjghfkfhgkfhjsrt Hvad skal en kontrakt indeholde om kvalitetssikring og test? Niels Chr. Ellegaard Plesner Advokatpartnerselskab

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

Projektplan Syddjurs Smart Community

Risikovurdering til aktstykke

Projektstyringsværktøjer

Lederes Behov for Sparring

10 gode råd. Vælg den rette model. af konsulent Morten Korsaa, DELTA

IT projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering

IT projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering

Bilag 16. Den Iterative Model. Til Kontrakt. Den Nationale Henvisningsformidling

Scope Management ITU #ituscpmgt

4D-profilen - teamudviklingsværktøj

Udbud af RIPA - Syd. Bilag 1 - Tidsplan

Bilag 10. Samarbejdsorganisation. Udbud af Medical Device Information Collection

MIGRERING TIL ORACLE CLOUD:

Projektets karakteristika

Bilag 1 Tidsplan Version

PRINCE2 Posters. 29. November 2013, Hellerup

Ledelse og styregruppe

What s Hot 2018 Survey

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

Ledelse Organisationsudvikling

Underbilag 14 C: Afprøvningsforskrifter til prøver og tests

Resultatkontrakt/opfølgning

Niels Carsten Bluhme, Svend Svendsen, Jørn Jensen, Lars Gullev, Signe Kongebro og Jacob Lundgaard

Hvad er formålet med en VTV-rapport?

P2 Procesanalysen. Procesanalysen er et værktøj til at styre jeres udvikling af projektarbejdets faglighed

Chef for IT/Medico & Innovation, Nyt Hospital Nordsjælland. Projektleder, Nyt Hospital Nordsjælland. Projektleder, Nyt Hospital Nordsjælland

Erna har stor fokus på forandringsledelse og kommunikation, som også er et nøgleområde for implementering af programmer og projekter.

Hvad har vi lært? Hvad har vi lært? PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE. Tirsdag: Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Er det en god idé?

KL ønsker at anmode om tilbud på konsulentbistand til projekt om standardisering af opsætning og behandling af digitale underretninger i kommunerne.

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform

BILAG 13 TIL KONTRAKT OM EOJ-SYSTEM RISIKORAPPORTERING SAMT PROAKTIVE HANDLINGER

Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning

#BREVFLET# Click here to enter text. Businesscase KORTFATTET INTRO TIL AALBORG KOMMUNES BUSINESSCASE METODE

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

- Erfaringer med implementering af MES løsninger. SESAM RAMBØLL, d 31. marts DC Produktions IT Projekt Afdelingen Arne Boye-Møller

Grøn Proces. Et redskab til produktionsforberedelse og styring

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0

Implementering af Medarbejdersystem

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE

PRINCE2 Foundation Praktiske opgaver

At Sikre en samlet og koordineret styring af porteføljen af sundheds-it på tværs af sektorer.

Lige om hjørnet mødes vi på NYS, og hvad er ressourcebanken? Dyk ned i novembers nyhedsbrev og find svarene!

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb

Effektivitet og kvalitet i projekteksekvering

Statement of Work (SOW) Business Case Implementation BCI-fase

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. Februar 2012

Branchens perspektiv på den gode indkøbs organisation. En måling er bedre end 100 mavefornemmelser. Per Hartlev

Den årlige undersøgelse af gevinstrealisering i Danmark, 2015

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Ressourcen: Projektstyring

Kyst, by og natur turismeudvikling i Kongernes Nordsjælland Kystturisme i Nordsjælland

1. Tidsplan og deadlines... 1

PRINCE2 med tusind ord. Andy Murray, PRINCE2 (2009) lead author og direktør for Outperform UK Ltd. AXELOS.com. The Stationery Office 2011

Transkript:

Ventetider i projekter - en undersøgelse af 25 projekter og deres udfordringer Del I: Hvad venter vi på? Del II: Hvad er en ventetid? Del III: Hovsa! Hvorfor stopper vi her? Del IV: Spild ikke ventetiden! Del V: Stop ventetiden!

Ventetider i projekter Ventetidsundersøgelsen er blevet til i samarbejde med lektor Jacob Brix, Aalborg Universitet og stud. Cand. Polyt. kaastrup andersens projektledere har leveret data fra 25 projekter indenfor teknologiudvikling og har deltaget i analysearbejdet, som ligger til grund for artiklerne i dette hæfte. kaastrup andersen hvem er vi? kaastrup andersen har gennem de seneste 15 år ledet over 500 projekter. Vi har i vores virke haft fornøjelsen af at arbejde med top- og mellemledere fra en lang række virksomheder og organisationer. Vores referencer omfatter både mellemstore og større organisationer. Hvis du vil vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med effektiv projektledelse, så kig forbi, ring eller skriv til os vi stiller altid gerne op til en kop kaffe og en snak om dine udfordringer. Du kan også læse mere på vores hjemmeside www.kaastrupandersen.dk. Jannik Andersen Head of Business Unit +45 2513 7172 Lars Glowienka Head of Business Unit +45 4182 5925

Del I: Hvad venter vi på? Hvor mange af dine projekter overholder tidsplanen? Hvor ofte oplever du ventetider i projekterne, som fører til udsættelse, ekstra omkostninger eller ændringer i scope? Det koster både tid, kræfter og penge, når der opstår forhindringer, som medfører ventetid, især i større projekter, som har stor betydning for forretningen. Men hvorfor opstår disse ventetider? Kan man mon sige noget generelt om, i hvilke faser og af hvilke grunde de opstår? Svaret er ja! I samarbejde med Aarhus Universitet og Aalborg Universitet har kaastrup andersen fundet luppen frem og kigget nærmere på ventetider i projekter. Resultaterne er tankevækkende og interessante for alle, der arbejder med projekter, lige fra projektledere, projektdeltagere til styregrupper og, ikke mindst, for topledelsen i den enkelte virksomhed eller organisation. Kort fortalt omfatter undersøgelsen 25 projekter i store danske virksomheder. Projekterne er alle teknologiske projekter og har alle fulgt en traditionel fasemodel. For at begrænse kompleksiteten har vi delt projektforløbet op i tre faser: Business Case, Development og Test.* De første, overordnede resultater peger i retning af, at ikke forventede ventetider oftest opstår i fasen Development. Der er stor værdi at hente, når vi dykker ned i grundene til og omstændighederne omkring ventetider. Muligheden for at undgå forsinkelser og sikre effektiv fremdrift ligger lige for! Test 26% Develop ment 48% Business Case 26% Vi sætter fokus på, hvad vi oplever som projektledere og skaber et empirisk grundlag for at give bud på, hvad ventetider kan skyldes og hvordan vi kan mindske dem. Og vi vil gerne del vores opdagelser med jer, så vi sammen kan blive endnu bedre til at forudsige og mindske ventetider i vores projekter med en effekt, som kan aflæses på bundlinjen! Glæd dig til de næste dele af Ventetids -føljetonen: her fortæller vi mere om undersøgelsen og kigger nærmere på nogle af resultaterne. * De tre faser er ikke lige lange, og indeholder hver især flere forskellige underfaser, så når man kigger på resultaterne, må man holde sig for øje, at antallet af ventetider også er afhængigt af fasens længde i det konkrete projekt.

Del II: Hvad er en ventetid? Hvornår har et projekt senest oplevet stilstand i din organisation? I denne uge? Var ventetiden forventet og indgik i projektplanen eller var den ikke forventet og skyldtes manglende rettidig omhu fra ledelsen af projektet? Ikke forventet ventetid Kommer uventet Udgør ca. 70% af de målte ventetider i vores undersøgelse Fx at styregruppen aflyser et møde, og kritiske beslutninger derfor udskydes Forventet ventetid Er forudset, en del af projektplanen Udgør ca. 30% af de målte ventetider i vores undersøgelse Fx afhængighed af, at udstyr, der skal bruges til test er ledigt Der kan være forskel på, om ventetiden forårsager stilstand i projektet eller om projektet stadig er i proces og man kan opleve en vis fremdrift på enkeltområder, mens ventetiden pågår. Ikke forventet ventetid Forventet ventetid Projektet er i proces Projektet står stille Projektet er i proces Projektet står stille 49% 22% 19% 10% Tabellen ovenfor viser fordelingen af ventetidernes indflydelse på projektets fremdrift, og vi kan se, at næsten 70% af de målte ventetider (både forventede og ikke forventede) lader projekterne fortsætte med en vis fremdrift. Det lader sig altså ofte gøre at arbejde på andre opgaver i projektet, mens man venter. Selv om dette er positivt, så betyder det samtidig, at omkring 30% af de målte ventetider har bevirket, at projekterne har været sat helt i stå. Undersøgelserne har tillige vist, at en forsinkelse forårsaget af en enkelt ventetid kan, hvis der efterfølgende opstår endnu en ventetid, udvikle sig og bevirke at projektet går helt i stå. Et projekt, der står helt stille skaber i bedste fald ingen værdi og i værste fald koster det både penge og motivation i virksomheden. Der kan være mange forskellige grunde til, at de ikke forventede ventetider opstår og det kigger vi nærmere på i næste del af Ventetids-føljetonen.

Del III: HOVSA! Hvorfor stopper vi her? Hvad er grundene til ikke forventede ventetider i projekter? Har du et overblik over, hvad det er, der sker gang på gang i projekterne? Vi har i den foregående artikel kigget på, i hvilke faser og i hvilke funktioner de ikke forventede ventetider opstår. Vi har taget endnu et spadestik og afdækket en række af årsagerne til ventetiderne: Kategori Behov for information og godkendelser (30%) Projektplanlægning (26%) Ændringer i prioriteringer (22%) Beslutningstagning (12%) Teknisk fejl (10%) Eksempler Projektet kan ikke starte, fordi det er afhængigt at et andet projekt. En leverandør overholder ikke deadline for levering af nødvendig information. Leverancer (eller mangel på dem) fra et andet projekt har indflydelse og man må etablere internt, tæt samarbejde mellem projekter. Manglende koordinering mellem projektleder og hovedleverandør. Manglende tildeling af ressourcer til projektet. Manglende levering fra projektdeltagere. Forsinkede testresultater fra forretningsenheder. Projektets relevans betvivles. Styregruppen udsætter møder, hvor gates skal godkendes. Projektet fratages lovede ressourcer. Beslutningstagere beder om ændringer i leverancerne for at imødekomme andre projekter. Styregruppen beder om uddybende information i Business Casen i forbindelse med et gate-review. Beslutningstagere beder om ændringer i en allerede accepterede Business Case og forårsager scope creep. Den leverede teknologi fra leverandøren lever ikke op til specifikationerne i kontrakten og kan ikke bruges. Fejl i integrationerne mellem to teknologi-platforme. De udviklede leverancer lever ikke op til kvalitetskrav. Når vi ser på grundene til de ikke forventede ventetider er det tydeligt, at de langt de fleste opstår på grund af menneskelige forhold og ikke tekniske fejl. Det er også tydeligt, at grunden ofte er interne omstændigheder: Internt i virksomheden Eksterne grunde Forårsaget af tekniske fejl 7% 3% Forårsaget af menneskelige forhold 68% 22% Når langt de fleste ikke forventede ventetider opstår på grund af interne forhold, så bør det være muligt for den enkelte organisation at imødekomme ventetiderne ved at arbejde med organisering, samarbejde på tværs af afdelinger og projekter samt klare prioriteringer af tid og ressourcer i (selve projektarbejdet) og omkring (styregruppe og beslutningstagere) projektet. Vi kommer med anbefalinger og punkter til diskussion i 5. del af Ventetids-føjletonen.

Del IV: Spild ikke ventetiden! Er der styr på planlægningen i jeres projekter i virksomheden? Udnytter I de forventede ventetider i projekterne? Eller bliver det til spildtid uden fremdrift? En forventet ventetid er noget, som man i projektet kan forudsige, hvilket giver god mulighed for at sikre sig, at ressourcerne udnyttes på bedst mulig vis, og at ventetiden ikke forårsager overskridelse af deadlines i projektet. Når projektet planlægges, er det værdifuldt at have et overblik over, hvor og hvorfor de forventede ventetider typisk opstår: det kan give mulighed for at justere på praksis i forhold til projektstyring og processer. De forventede ventetider fordeler sig således: Business Case Development Test 36% 46% 18% Som med de ikke forventede ventetider [i del II og III] kan vi se, at de forventede ventetider også oftest opstår i Development-fasen. Grundene til de forventede ventetider falder i tre kategorier: Kategori Beslutningstagning (47%) Adgang/levering (35%) Informationsbehov (18%) Eksempler Projektteamet venter på budgetgodkendelse. Venter på styregruppemøde. Venter på at få adgang til it systemer ejet af andre afdelinger. Venter på levering af udstyr fra ekstern leverandør. Venter på, at et andet projekt er færdig med et system, der skal bruges. Venter på testdokumentation fra ekstern partner. Venter på tilbud fra ekstern leverandør efter specifikationer er afsendt. Som vi også så i artiklerne om ikke forventede ventetider [i del III], skyldes de forventede ventetider oftest interne forhold, der har noget med mennesker at gøre og ikke teknologiske forhindringer. Den enkelte organisation har altså rig mulighed for selv at påvirke projektforløbene, så de forventede ventetider minimeres, kontrolleres og udnyttes på bedste vis.

Del V: Stop ventetiden! Har du kigget på, hvor meget spildtid og dermed stilstand der opstår i jeres projekter? Og gør du noget for at reducere det? Grib til handling og stop den unyttige ventetid i dine projekter! I denne serie på 5 artikler har vi kigget nærmere på ventetider og hvor og hvordan de opstår i teknologiske projekter. De helt overordnede konklusioner kan sammenfattes således: Ventetider skyldes ofte manglende adgang til og handling fra styregruppens side 90% af alle ikke forventede ventetider skyldes menneskelige forhold og 10% tekniske fejl 48% af alle ikke forventede ventetider opstår i Development-fasen og kun 26% i hver af de to andre faser (Business Case og Test) Og hvad kan vi så gøre? De to første, overordnede konklusioner peger på, at projektorganisationen bør arbejde med måden, hvorpå styregruppen fungerer. Start med at stille følgende spørgsmål: Har vi den rette bemanding i styregruppen, så den er beslutningsdygtig? Læs eventuelt mere i vores artikel Styregruppen et fælles projekt Er medlemmerne i styregruppen bekendte med og bevidste om deres rolle og funktion i styregruppen? Er styregruppearbejdet tilstrækkelig højt prioriteret i medlemmernes kalendere? Er styregruppen synlig for projektleder og -gruppe i det daglige projektarbejde? Er der en klar og tydelig grænse imellem projektlederens beslutningsrum og styregruppens beslutningsrum? Og bliver beslutningsrummene udnyttet? Spørgsmålene kan være med til at mindske de ventetider, der opstår i forbindelse med manglende adgang til og handling fra styregruppens side og taler til konklusionen om, at langt de fleste ventetider skyldes menneskelige forhold i projektorganisationen. Konklusionen om, at ventetiderne oftest opstår i Development-fasen hænger tæt sammen med den type opgaver, der ligger her. Opgaverne er ofte svære at estimere og der er mange ubekendte i spil, når man arbejder med selve det at skabe teknologien i projektet. Ventetiderne kan angribes ved at arbejde med nedbrydning af opgaver og ved i høj grad at læne sig op ad erfaringer fra tidligere projekter.

Vent ikke længere! Der er lang vej til helt at fjerne ventetider, men der er god mulighed for at minimere dem og særligt, når vi begynder at forstå dem. Resultaterne af ventetidsundersøgelsen peger meget tydeligt på, at minimering af ventetider bedst kan ske ved, at den enkelte organisation tager luppen frem og kigger nærmere på organisering, roller og ansvar. På et helt overordnet plan kan organisationen stille skarpt på virksomhedens strategi og spørge sig selv: Hvis time to market er vigtig, hvorfor er det så acceptabelt, at vi oplever lange ikke forventede ventetider i forhold til beslutningstagning? Hvorfor kan det accepteres at aflyse allerede arrangerede møder (for eksempel gate-review), når dette afføder ikke forventede ventetider, som igen medfører forsinkelser og øgede omkostninger for det enkelte projekt? kaastrup andersen fortsætter undersøgelserne af ventetider og er i gang med indsamling af data, der vil kaste endnu mere lys over problematikken og give os yderligere grundlag for at imødegå, minimere og måske endda fjerne ventetiderne. Gode råd til dig, der vil minimere ventetider i dine projekter Sørg for at medlemmerne i styregruppen er tilgængelige, kender deres roller og har de rette beslutningskompetencer Eksplicitér projektlederens beslutningsrum, så det udfyldes og styregruppen ikke skal på banen for at tage mindre beslutninger Arbejd med at nedbryde de enkelte opgaver så meget som muligt Brug erfaringer fra andre, lignende projekter. Kig på detaljerne i projekternes forløb: hvornår har man oplevet ventetider og gav de anledning til ændringer i projektplanen? Hav løbende tæt kontakt med de områder, hvor erfaringen viser, at der ofte opstår ikke forventede ventetider Vær proaktiv og forvent, at der kan opstå ikke forventede ventetider! Hvis du er opmærksom, kan du imødegå dem konstruktivt og udnytte tiden Hold skarpt fokus på interessenthåndtering, da menneskelige forhold er den væsentligste grund til ventetider